Ælnods fremstilling af Knud den helliges historie - Revisjonshistorikk

http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie Ælnods fremstilling af Knud den helliges historie - Revisjonshistorikk 2026-06-04T02:03:51Z Revisjonshistorikk for denne siden MediaWiki 1.34.0 http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie&diff=73272&oldid=prev Jesper på 30. aug. 2024 kl. 13:19 2024-08-30T13:19:30Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 30. aug. 2024 kl. 13:19</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1" >Linje 1:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">[[Bilde</del>:<del class="diffchange diffchange-inline">Knud den Hellige 2.jpg</del>|<del class="diffchange diffchange-inline">thumb|500px</del>|<del class="diffchange diffchange-inline"><center><br></del>'''<del class="diffchange diffchange-inline">Knud den Helliges drab i Sct. Albani kirke 1086.</del>'''<del class="diffchange diffchange-inline"><br>Af Christian Albrecht von Benzon<br><br></</del>center<del class="diffchange diffchange-inline">></del>]]</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse</ins>:<ins class="diffchange diffchange-inline">collapse"</ins></div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>|<ins class="diffchange diffchange-inline">- style="background-color:#e9e9e9" </ins></div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">!align="center" valign="top" width="40%" </ins>| '''<ins class="diffchange diffchange-inline">Velg språk</ins>''' <ins class="diffchange diffchange-inline">!!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="</ins>center<ins class="diffchange diffchange-inline">" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk</ins></div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">|-</ins></div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ælnods fremstilling af Knud den helliges historie</ins>]] <ins class="diffchange diffchange-inline">!! !! </ins></div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">|-</ins></div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">|}</ins></div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Jesper http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie&diff=73271&oldid=prev Jesper på 30. aug. 2024 kl. 13:18 2024-08-30T13:18:32Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 30. aug. 2024 kl. 13:18</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1" >Linje 1:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">{</del>| <del class="diffchange diffchange-inline">class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"</del></div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Bilde:Knud den Hellige 2.jpg|thumb</ins>|<ins class="diffchange diffchange-inline">500px</ins>|<ins class="diffchange diffchange-inline"><</ins>center<ins class="diffchange diffchange-inline">><br></ins>'''<ins class="diffchange diffchange-inline">Knud den Helliges drab i Sct. Albani kirke 1086.</ins>'''<ins class="diffchange diffchange-inline"><br>Af Christian Albrecht von Benzon<br><br></</ins>center<ins class="diffchange diffchange-inline">></ins>]]</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>|<del class="diffchange diffchange-inline">- style="background-color:#e9e9e9" </del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">!align="</del>center<del class="diffchange diffchange-inline">" valign="top" width="40%" | </del>'''<del class="diffchange diffchange-inline">Velg språk</del>''' <del class="diffchange diffchange-inline">!!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="</del>center<del class="diffchange diffchange-inline">" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk</del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">|-</del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ælnods fremstilling af Knud den helliges historie</del>]] <del class="diffchange diffchange-inline">!! !! </del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">|-</del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">|}</del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Jesper http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie&diff=56205&oldid=prev Jesper på 15. feb. 2020 kl. 20:33 2020-02-15T20:33:45Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 15. feb. 2020 kl. 20:33</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l544" >Linje 544:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 544:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Helgensagaer]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Helgensagaer]]</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Hans Olrik]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Hans Olrik]]</div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Kategori:Danmarks historie]]</ins></div></td></tr> </table>

Jesper http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie&diff=35836&oldid=prev August: Lagt til ekstra kategori: Kategori:Helgensagaer 2016-05-02T18:47:58Z

<p>Lagt til ekstra kategori: <a href="/wiki/Kategori:Helgensagaer" title="Kategori:Helgensagaer">Kategori:Helgensagaer</a></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 2. mai 2016 kl. 18:47</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l542" >Linje 542:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 542:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Alfabetisk indeks]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Alfabetisk indeks]]</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Tekster på dansk]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Tekster på dansk]]</div></td></tr> <tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Kategori:Helgensagaer]]</ins></div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Hans Olrik]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori:Hans Olrik]]</div></td></tr> </table>

August http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie&diff=34379&oldid=prev Jesper på 2. mar. 2016 kl. 06:26 2016-03-02T06:26:03Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 2. mar. 2016 kl. 06:26</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l310" >Linje 310:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 310:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>27. Præsterne. Samme udtryk bruges atter kap. 4.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>27. Præsterne. Samme udtryk bruges atter kap. 4.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>28. At Poppos jærnbyrd har været et hovedpunkt i missionshistorien, er sikkert nok. Derved var det, at Harald Blåtand blev kristen, og fra den tid arbejdede han med stor iver på at omvende folket; selv kunde han i indskriften på den store Jællingesten udtale, at han var den konge, der havde gjort Danerne kristne. Det synes at have været henimod år 960, at den berømte jærnbyrd fandt sted. Den saksiske munk Widukind, som levede samtidig, har fortalt om denne store begivenhed. Deraf ser man, at det ikke er rigtigt, når Ælnod lader Poppo underkaste sig to slags jærnbyrd; man nøjedes med at lade ham bære jærn. Den gang var han kun præst, men til løn for sin nidkærhed blev han biskop af Slesvig; han kan antages at være død henimod 988.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>28. At Poppos jærnbyrd har været et hovedpunkt i missionshistorien, er sikkert nok. Derved var det, at Harald Blåtand blev kristen, og fra den tid arbejdede han med stor iver på at omvende folket; selv kunde han i indskriften på den store Jællingesten udtale, at han var den konge, der havde gjort Danerne kristne. Det synes at have været henimod år 960, at den berømte jærnbyrd fandt sted. Den saksiske munk Widukind, som levede samtidig, har fortalt om denne store begivenhed. Deraf ser man, at det ikke er rigtigt, når Ælnod lader Poppo underkaste sig to slags jærnbyrd; man nøjedes med at lade ham bære jærn. Den gang var han kun præst, men til løn for sin nidkærhed blev han biskop af Slesvig; han kan antages at være død henimod 988.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>29. Missionen i Sverige havde en uregelmæssig og sen vækst. Ansgars kristne nybygd ved Mælaren forsvandt i tidernes løb, og kristenforkyndelsen måtte atter grundlægges helt fra ny. Der var på Ælnods tid endnu såre megen hedendom tilbage. Vel havde den kraftige kong Inge fremmet kirken; men hans brodersønner Filip (&<del class="diffchange diffchange-inline">#134</del>; 1118) og Inge, der trådte i hans fodspor, døde snart, og nu fulgte der en hedensk reaktion under en hedensk eller i det mindste tolerant konge, og det styrkede hedendommen, at der under ham kom frugtbarere tider, hvorfor han også fik tilnavnet ”Årsæl”. Fra de andre nordiske lande gjorde man ”korstog” til Sverige: 1124 hærjede den norske konge Sigurd Jorsalfarer i Småland, og senere gjorde de danske kongeætlinger Knud Lavard og Magnus nye tog til disse egne. Først længere hen i 12. årh. — altså langt senere, end i de andre nordiske lande — blev Sverige helt kristnet.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>29. Missionen i Sverige havde en uregelmæssig og sen vækst. Ansgars kristne nybygd ved Mælaren forsvandt i tidernes løb, og kristenforkyndelsen måtte atter grundlægges helt fra ny. Der var på Ælnods tid endnu såre megen hedendom tilbage. Vel havde den kraftige kong Inge fremmet kirken; men hans brodersønner Filip (&<ins class="diffchange diffchange-inline">dagger</ins>; 1118) og Inge, der trådte i hans fodspor, døde snart, og nu fulgte der en hedensk reaktion under en hedensk eller i det mindste tolerant konge, og det styrkede hedendommen, at der under ham kom frugtbarere tider, hvorfor han også fik tilnavnet ”Årsæl”. Fra de andre nordiske lande gjorde man ”korstog” til Sverige: 1124 hærjede den norske konge Sigurd Jorsalfarer i Småland, og senere gjorde de danske kongeætlinger Knud Lavard og Magnus nye tog til disse egne. Først længere hen i 12. årh. — altså langt senere, end i de andre nordiske lande — blev Sverige helt kristnet.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>30. Eskil virkede som missionær i egnen om Mælaren. Legenden fortæller, at han nedkaldte himlens forbandelse over den hedenske helligdom i Strengnæs. I deres forbitrelse slog hedningerne ham da ihjel. Hans lig blev jordet på det sted, der efter ham kaldtes Eskilstuna. Som hans dødsdag fejredes 22. Juni, og det var ved år 1080, at han blev martyr, mens Sverige var styret af en så kristenivrig konge som Inge.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>30. Eskil virkede som missionær i egnen om Mælaren. Legenden fortæller, at han nedkaldte himlens forbandelse over den hedenske helligdom i Strengnæs. I deres forbitrelse slog hedningerne ham da ihjel. Hans lig blev jordet på det sted, der efter ham kaldtes Eskilstuna. Som hans dødsdag fejredes 22. Juni, og det var ved år 1080, at han blev martyr, mens Sverige var styret af en så kristenivrig konge som Inge.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>31. De nordiske mål opfattedes ellers trods deres indbyrdes forskel som væsenlig et, ”den danske tunge”.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>31. De nordiske mål opfattedes ellers trods deres indbyrdes forskel som væsenlig et, ”den danske tunge”.</div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l366" >Linje 366:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 366:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>83. Ef. 1, 4. Joh. 14, 2.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>83. Ef. 1, 4. Joh. 14, 2.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>84. Se ”lidelseshistorien” (ovenfor s. 9), der her har fyldigere oplysninger end Ælnod.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>84. Se ”lidelseshistorien” (ovenfor s. 9), der her har fyldigere oplysninger end Ælnod.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>85. Edel eller Adela var en grevedatter fra Flandern. Hendes fader Robert var en dristig kriger, der havde vundet land og berømmelse ved sit sværd. Ved ægteskab med Gertrud, greven af Frislands enke, (1063) fik han styrelsen af Frisland, hvorfor han kaldtes Robert Friser, og da hans broder Balduin af Flandern fejdede imod ham, fældede han ham og tilrev sig grevskabet Flandern. Oprindelig havde han været ven af sin svoger, Vilhelm af Normandiet, og hjulpet ham til at vinde England, men blev fra nu hans fjende. Derved kom han i forbindelse med Knud, der i sin faders navn fejdede mod Vilhelm Erobreren, og den danske kongesøn ægtede Edel (o. 1082). Den samtidige historieskriver Radulf fra Caen hentyder til Edels skønhed. Når hun siges at være af kejserlig æt, sigtes der til, at den flanderske greveslægt på mødrene side nedstammede fra Karolingerne. Den første greve af Flandern, Balduin Jærnarm (&<del class="diffchange diffchange-inline">#134</del>; 879), havde nemlig bortført og ægtet den skønne Judith, en datter af Karl den skaldede, der var søn af kejser Ludvig d. fromme og selv senere blev kejser. Edel har været opkaldt efter sin farmoder, en datter af kong Robert I af Frankrig.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>85. Edel eller Adela var en grevedatter fra Flandern. Hendes fader Robert var en dristig kriger, der havde vundet land og berømmelse ved sit sværd. Ved ægteskab med Gertrud, greven af Frislands enke, (1063) fik han styrelsen af Frisland, hvorfor han kaldtes Robert Friser, og da hans broder Balduin af Flandern fejdede imod ham, fældede han ham og tilrev sig grevskabet Flandern. Oprindelig havde han været ven af sin svoger, Vilhelm af Normandiet, og hjulpet ham til at vinde England, men blev fra nu hans fjende. Derved kom han i forbindelse med Knud, der i sin faders navn fejdede mod Vilhelm Erobreren, og den danske kongesøn ægtede Edel (o. 1082). Den samtidige historieskriver Radulf fra Caen hentyder til Edels skønhed. Når hun siges at være af kejserlig æt, sigtes der til, at den flanderske greveslægt på mødrene side nedstammede fra Karolingerne. Den første greve af Flandern, Balduin Jærnarm (&<ins class="diffchange diffchange-inline">dagger</ins>; 879), havde nemlig bortført og ægtet den skønne Judith, en datter af Karl den skaldede, der var søn af kejser Ludvig d. fromme og selv senere blev kejser. Edel har været opkaldt efter sin farmoder, en datter af kong Robert I af Frankrig.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>86. Job 29, 16.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>86. Job 29, 16.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>87. Her tænkes på levninger af hedenske skikke, som vikingefærd, ægteskaber af forbudte grader, overdådig levemåde uden hensyn til kirkens fastepåbud. I Knytlingasaga er det udformet til det hvasse mellemværende mellem kong Knud og Blod-Egil; den stolte høvding må lade sit liv til straf for sin hedenske færd, i det han har taget et norsk købmandsskib, dræbt besætningen og plyndret ladningen.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>87. Her tænkes på levninger af hedenske skikke, som vikingefærd, ægteskaber af forbudte grader, overdådig levemåde uden hensyn til kirkens fastepåbud. I Knytlingasaga er det udformet til det hvasse mellemværende mellem kong Knud og Blod-Egil; den stolte høvding må lade sit liv til straf for sin hedenske færd, i det han har taget et norsk købmandsskib, dræbt besætningen og plyndret ladningen.</div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l507" >Linje 507:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 507:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>224. St. Peders kloster eller Blandinium ved Gent er grundlagt i 7. årh. af Bavo, Gents helgen. I 10. årh. fik klosteret fremragende betydning som et brændpunkt for klosterligt og kirkeligt opsving; således påvirkedes den angelsaksiske kirke stærkt herfra. Sin iver for kirkelige reformer blev Blandinium tro; det sluttede sig til det klostersamlag, der føjede sig sammen om St. Vannes og forøgede Benediktinerreglen med strenge vedtægter.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>224. St. Peders kloster eller Blandinium ved Gent er grundlagt i 7. årh. af Bavo, Gents helgen. I 10. årh. fik klosteret fremragende betydning som et brændpunkt for klosterligt og kirkeligt opsving; således påvirkedes den angelsaksiske kirke stærkt herfra. Sin iver for kirkelige reformer blev Blandinium tro; det sluttede sig til det klostersamlag, der føjede sig sammen om St. Vannes og forøgede Benediktinerreglen med strenge vedtægter.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>225. Albans og Osvalds levninger.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>225. Albans og Osvalds levninger.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>226. Edel drog til Flandern med sin og Knuds lille søn Karl. Her levede hun 5 år, vide kendt for fromhed og godgørenhed, og ægtede dernæst hertug Roger af Apulien, en søn af Robert Guiscard. De fik tre sønner; de to døde tidlig, den yngste, Vilhelm, efterfulgte sin fader i hertugdømmet (1111). Edel døde i April 1115. Karl var imidlertid bleven oplært hos sin morfader i Flandern og efter hans død (1093) hos sin morbroder, Robert II, berømt som korsfarer (&<del class="diffchange diffchange-inline">#134</del>; 1111). Selv gjorde han også et korstog, blev sin fætters, grev Balduin VII's højre hånd, og endelig, ved hans død (1119) greve i Flandern. Han lignede sin fader i karakter og myndig styrelse, men også i skæbne: 2. Marts 1127 blev han myrdet i Donatianskirken i Brügge, og straks efter blev han æret som helgen. — Knuds og Edels døtre synes at have fulgt deres farbroder Erik til Sverige; begge blev i alt fald gifte med svenske stormænd: Cæcilia med jarlen Erik (se nedenfor Knud Lavards levned lectio 7), Ingerd med Folke, fra hvem Folkungerne nedstammer.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>226. Edel drog til Flandern med sin og Knuds lille søn Karl. Her levede hun 5 år, vide kendt for fromhed og godgørenhed, og ægtede dernæst hertug Roger af Apulien, en søn af Robert Guiscard. De fik tre sønner; de to døde tidlig, den yngste, Vilhelm, efterfulgte sin fader i hertugdømmet (1111). Edel døde i April 1115. Karl var imidlertid bleven oplært hos sin morfader i Flandern og efter hans død (1093) hos sin morbroder, Robert II, berømt som korsfarer (&<ins class="diffchange diffchange-inline">dagger</ins>; 1111). Selv gjorde han også et korstog, blev sin fætters, grev Balduin VII's højre hånd, og endelig, ved hans død (1119) greve i Flandern. Han lignede sin fader i karakter og myndig styrelse, men også i skæbne: 2. Marts 1127 blev han myrdet i Donatianskirken i Brügge, og straks efter blev han æret som helgen. — Knuds og Edels døtre synes at have fulgt deres farbroder Erik til Sverige; begge blev i alt fald gifte med svenske stormænd: Cæcilia med jarlen Erik (se nedenfor Knud Lavards levned lectio 7), Ingerd med Folke, fra hvem Folkungerne nedstammer.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>227. Jfr. ovenf. s. 17 f.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>227. Jfr. ovenf. s. 17 f.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>228. Denne stenkirke, der blev viet til Vor frue, Hellig Alban og (siden 1101) Hellig Knud og hvortil Knudsklosteret, som Erik Ejegod grundlagde, blev knyttet, lå nærved den gamle trækirke, hvor Knud var fældet og oprindelig jordfæstet. Ligesom den nuværende Knudskirke, der henved to århundreder senere hyggedes lidt s. v. for den her omtalte stenkirke, ses den at have haft kryptkirke. At krypten blev indviet og taget i brug, mens man fortsatte bygningen af kirken opefter, er et helt almindelig træk. Vi ved således, at krypten i Lunds domkirke indviedes allerede 1123, mens kirkens endelige indvielse først fandt sted 1145.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br>228. Denne stenkirke, der blev viet til Vor frue, Hellig Alban og (siden 1101) Hellig Knud og hvortil Knudsklosteret, som Erik Ejegod grundlagde, blev knyttet, lå nærved den gamle trækirke, hvor Knud var fældet og oprindelig jordfæstet. Ligesom den nuværende Knudskirke, der henved to århundreder senere hyggedes lidt s. v. for den her omtalte stenkirke, ses den at have haft kryptkirke. At krypten blev indviet og taget i brug, mens man fortsatte bygningen af kirken opefter, er et helt almindelig træk. Vi ved således, at krypten i Lunds domkirke indviedes allerede 1123, mens kirkens endelige indvielse først fandt sted 1145.</div></td></tr> </table>

Jesper http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie&diff=4379&oldid=prev Jesper: Ælnods fremstilling af Knud den helliges historie 2013-01-14T18:48:33Z

<p>Ælnods fremstilling af Knud den helliges historie</p> <a href="http://heimskringla.no/index.php?title=%C3%86lnods_fremstilling_af_Knud_den_helliges_historie&diff=4379">Vis endringer</a>

Jesper