2. Qvad om Gudrune (FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 16. aug. 2023 kl. 21:00

2023-08-16T21:00:31Z

Carsten på 15. jul. 2022 kl. 15:00

2022-07-15T15:00:49Z

Carsten på 31. mai 2022 kl. 16:19

2022-05-31T16:19:30Z

Jesper på 9. des. 2021 kl. 17:50

2021-12-09T17:50:18Z

Jesper på 6. des. 2021 kl. 16:09

2021-12-06T16:09:01Z

Jesper på 6. des. 2021 kl. 16:06

2021-12-06T16:06:09Z

Carsten på 23. jan. 2019 kl. 11:08

2019-01-23T11:08:05Z

JJ.Sandal på 5. sep. 2016 kl. 20:13

2016-09-05T20:13:21Z

Iwan på 12. mar. 2015 kl. 20:42

2015-03-12T20:42:59Z

Iwan på 12. mar. 2015 kl. 20:40

2015-03-12T20:40:18Z

@@ Linje 246: / Linje 246: @@
 :Med Jordens<ref>E. O. en Steen-Urs el. Fjeldklöfts, &#8580;: mineralsk Vædske; el. ogsaa (Nornen) Urdes Kraft. </ref> Kraft,
 :Svalkold Sö<ref>&#8580;:Sövand.</ref>
-:Og Soningsblod.<ref>El. Blod (af Qvaser) fra Karret Son (hvori den stærke Digterdrik, Miöd eller Vin, opbevaredes); Vols. S. vil :Sönne-Blod. — Höjst mærkværdig er ellers Overensstemmelsen mellem Tillavningsmaaden af denne Trylledrik og af Argonauternes Offerdrik (i det orphiske Epos V. 320 o. f.) hvori mange forskjellige Ting vare blandede, som Ceres's nærende Gave, Korn eller Meel (her det udskaarne Ax, som og helligedes Freya, Frugtbarhedens Gudinde), Oxens Blod (her kanske Sonings-Blodet) og Havets salte Vand (her svalkold Sö eller Sövand). Offerdyrets Indvolde hörte ogsaa paa en væsentlig Maade til denne Ceromonie.</ref>
+:Og Soningsblod.<ref>El. Blod (af Qvaser) fra Karret ''Son'' (hvori den stærke Digterdrik, Miöd eller Vin, opbevaredes); Vols. S. vil Sönne-Blod. — Höjst mærkværdig er ellers Overensstemmelsen mellem Tillavningsmaaden af denne Trylledrik og af Argonauternes Offerdrik (i det orphiske Epos V. 320 o. f.) hvori mange forskjellige Ting vare blandede, som Ceres's nærende Gave, Korn eller Meel (her det udskaarne Ax, som og helligedes Freya, Frugtbarhedens Gudinde), Oxens Blod (her kanske Sonings-Blodet) og Havets salte Vand (her svalkold Sö eller Sövand). Offerdyrets Indvolde hörte ogsaa paa en væsentlig Maade til denne Ceromonie.</ref>
@@ Linje 256: / Linje 256: @@
 :Lange Slange;<ref>E. O. Lyngfisk. Kanske Runen [[Fil:Sól.jpg]].</ref>
 :Et uskaarent Ax;<ref>Runen [[Fil:Fé.jpg]]? </ref>
-:Indgangens Dör.<ref>Runen [[Fil:Úr.jpg]]? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteskab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Ifr. Rafns Vols. S. S. 119, 164. </ref>
+:Indgangens Dör.<ref>Runen [[Fil:Úr.jpg]]? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteskab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Jfr. Rafns Vols. S. S. 119, 164. </ref>
@@ Linje 265: / Linje 265: @@
 :Arnens Dug,<ref>E. O. den Arnen omgivende Dug, &#8580;: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.</ref>
 :Offerdyrs Indvolde,
-:Soden Svinelever,
+:Söden Svinelever,
 :Som döver Had. —
@@ Linje 310: / Linje 310: @@
 :Ikke du nære!
 :Vi have dette
-:Voldet först;<ref>Grimhilde havde lokket Sigurd til at forlade Brymhilde og ægte Gudrun, hvorfor han maatte böde med Livet. </ref>
+:Voldet först;<ref>Grimhilde havde lokket Sigurd til at forlade Brynhilde og ægte Gudrun, hvorfor han maatte böde med Livet. </ref>
 :Saa skal du lade
 :Som de leved begge,
@@ Linje 359: / Linje 359: @@
 :"End jeg dig giver
 :Lande og Folk,
-:Vinberg og Valberg,<ref>Rimeligvis to Steder i Tydskland. Steder af Navnene Weinberg, Weinsberg ligge i Franken, Bayern og Würtemberg; Welberg og Waldborg i Schwaben, Wallenfels i i Franken o.s.v.</ref>
+:Vinberg og Valberg,<ref>Rimeligvis to Steder i Tydskland. Steder af Navnene Weinberg, Weinsberg ligge i Franken, Bayern og Würtemberg; Welberg og Waldborg i Schwaben, Wallenfels i Franken o.s.v.</ref>
 :Hvis du vil dem modtage,
 :Ej dem mens du lever

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=2. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns sorg (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (KL)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in forna]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den forne Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den anden eller den gamle Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarkviða hin forna (II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det andra kvädet om Gudrun (PAG)]] !!

@@ Linje 285: / Linje 285: @@
 :Gyldne Ringe,
 :Lödvers Borge,
-:<ref>&#8580;: kostbare Teppers. Med slige bestak Gotherne de romerske Embedsmænd, for at faa et Tilholdssted, da de flygtede for Hunnerne i det 4de Aarhnndrede. De gik ogsaa da i prægtige Dragter. Den theodosianske Stötte viser desuden, at den gothiske Smag paa den Tid ikke var saa fordærvet, som mange nu udskrige den for.</ref>Teppers hele Mængde
+:<ref>&#8580;: kostbare Teppers. Med slige bestak Gotherne de romerske Embedsmænd, for at faa et Tilholdssted, da de flygtede for Hunnerne i det 4de Aarhundrede. De gik ogsaa da i prægtige Dragter. Den theodosianske Stötte viser desuden, at den gothiske Smag paa den Tid ikke var saa fordærvet, som mange nu udskrige den for.</ref>Teppers hele Mængde
 :Efter falden Konge;
 :Hunniske Möer,
@@ Linje 468: / Linje 468: @@
 '''Noter:'''
-<references>
+<references />
 {{DEFAULTSORT:Qvad om Gudrune}}

@@ Linje 256: / Linje 256: @@
 :Lange Slange;<ref>E. O. Lyngfisk. Kanske Runen [[Fil:Sól.jpg]].</ref>
 :Et uskaarent Ax;<ref>Runen [[Fil:Fé.jpg]]? </ref>
-:Indgangens Dör.<ref>Runen [[Fil:Úr.jpg]]? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteshab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Ifr. Rafns Vols. S. S. 119, 164. </ref>
+:Indgangens Dör.<ref>Runen [[Fil:Úr.jpg]]? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteskab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Ifr. Rafns Vols. S. S. 119, 164. </ref>

@@ Linje 263: / Linje 263: @@
 :Saft<ref>El. Urt.</ref> af alskens Træer,
 :Agern<ref>Brændte Agern. Membr. af Vols. S. Jfr. III, 162 (om Egen).</ref> dermed;
-:Arnens Dug,<ref>E. O. den Arnen omgivende Dug, &#8580;: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse :Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.</ref>
+:Arnens Dug,<ref>E. O. den Arnen omgivende Dug, &#8580;: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.</ref>
 :Offerdyrs Indvolde,
 :Soden Svinelever,

@@ Linje 67: / Linje 67: @@
-:5. Grædeude jeg gik
+:5. Grædende jeg gik
 :Med Grane at tale,
 :Jeg med vaade Kinder