Afguder - Revisjonshistorikk

Carsten på 3. mar. 2023 kl. 17:21

2023-03-03T17:21:48Z

Carsten på 23. jan. 2023 kl. 14:19

2023-01-23T14:19:06Z

Carsten på 23. jan. 2023 kl. 14:18

2023-01-23T14:18:10Z

Carsten på 2. apr. 2022 kl. 07:18

2022-04-02T07:18:02Z

Carsten på 24. sep. 2021 kl. 15:30

2021-09-24T15:30:05Z

Carsten på 24. sep. 2021 kl. 15:21

2021-09-24T15:21:19Z

Carsten på 24. sep. 2021 kl. 06:01

2021-09-24T06:01:06Z

Carsten på 12. jun. 2021 kl. 05:57

2021-06-12T05:57:54Z

Carsten på 24. mar. 2021 kl. 09:31

2021-03-24T09:31:04Z

Carsten på 24. mar. 2021 kl. 09:30

2021-03-24T09:30:30Z

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Ancient Nordic Sami people offering to Diermes or Thor by Picart 1724.jpg|thumb|300px|<center>Ofring til Diermes eller Thor</center>]]
-<center>'''[[Samisk religion]]'''
+<center>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''[[Samisk religion]]'''
 Uddrag af Knud Leem:

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. jan. 2023 kl. 14:19
Linje 80:		Linje 80:


−	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>	+	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte.<ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>

	''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.		''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. jan. 2023 kl. 14:18
Linje 81:		Linje 81:

	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>		Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>
		+
	''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.		''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. apr. 2022 kl. 07:18
Linje 45:		Linje 45:

	II. ''Horangalis'', Torden, som Lapperne have kaldet en Gud, der tit bliver vreed, og ey allene slaaer Stykker af Biergene, og nedfælder Træerne; men endogsaa slaaer Mennisker og Qvæg ihiel, hvorfor Lapperne af Frygt for ''Horangalis'', der er bleven vreed, og haver ladet sig høre i Skyerne, have giort hannem Offer, for derved at stille hans Vrede.		II. ''Horangalis'', Torden, som Lapperne have kaldet en Gud, der tit bliver vreed, og ey allene slaaer Stykker af Biergene, og nedfælder Træerne; men endogsaa slaaer Mennisker og Qvæg ihiel, hvorfor Lapperne af Frygt for ''Horangalis'', der er bleven vreed, og haver ladet sig høre i Skyerne, have giort hannem Offer, for derved at stille hans Vrede.
		+
	III) ''Gisen-Olmai''.		III) ''Gisen-Olmai''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. sep. 2021 kl. 15:30
Linje 79:		Linje 79:


−	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme ~~slik~~ Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>	+	Om denne Beretnings Sandfærdighed i alle Stykker kan jeg ikke dømme af egen Erfarenhed. Jeg frittede de i mit Missionaire-District sit Tilhold havende Lapper derom; men de sagde, sig aldeles at være uvidende om ''Radien, Ruona-Nieid, Maderakko'' og hendes trende Døttre, ''Sarakka, Juks-akka'', og ''Ux-akka'', hvis Navne og Forretninger i bemeldte Relation anføres. Om ''Saivo-Sarva, Jabme-Aibmo'', det er Dødningernes Land, og noget af det øvrige lode de sig forstaae at være vidende. Jeg i det meeste bifalder Auctors Beretning, og troer, at Tronhiems og Nordlands Amters Lapper virkeligen have indbildt sig saadanne Guder, og giort samme slig Dyrkelse, som han anfører; thi ''Radien, Beive'' og ''Rota'', det er ''Pluto'', Helvedes Gud etc. staae tegnede paa deres Rune-Bomme, der er, som et kort Begrep af deres afgudiske Theologie; da og de Afguderne tilegnede Navne tildeels svare til Forretningerne, af hvilke de beskrives. ''Schefferus'' melder, Lapperne fornemmelig at have tilbedet tre Afguder, nemlig Thor, ''Stoerjunkare'', og Solen, og vidtløftig beskriver de Omstændigheder, som ved deres Dyrkelse skal være bleven iagttaget. De tvende først benævnte af disse ere Finmarkens Lapper nu omstunder ubekiendte <ref>Dog handler Forfatteren siden i det følgende 20de Capitel om en Afgud, ved Navn: ''Stoerjukare'', som man ofrede til paa et Bierg længst inde i Varanger-Fiorden. Denne Stoerjukare bliver, uden Tvivl, den samme som Sheffers ''Stoerjunkare''.</ref>
	''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.		''Joulo-Gadze'' vide alle Finmarkens Lapper af at sige. Samme ere, efter Beretning, Dievle, til hvilke i Vanvittighedens Tiid ofredes paa gamle Jule-Aften. ''Noaaide-Gadze, Danice: Noaaidens'' Selskab, saa kaldede, fordi de vare ''Noaaidens'' eller Troldmandens Læremestere, Medhielpere og tienstvillige Aander, vide og alle Finmarkens Lapper at tale om. Samme ere mig, ey af een allene; men flere sandrue, i Guds Kundskab oplyste og gudfrygtige Lapper, hvis Udsagn derom var overeensstemmende, i saa Maade beskrevne, at de i Børns Skikkelse og Finne Dragt pleyede at aabenbare sig, gemeenligst om Natten i Drømme, undertiden ogsaa om Dagen for en Vaagende, og tilbød ham sin Tieneste, forsikrende ham om, at, saa fremt han vilde annamme dem, skulde de skaffe ham god Lykke til Skytterie og Fiskerie, giøre ham viis og konstriig i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, samt i mange andre Tilfælde. For at formaae en Lap til at antage dem, brugte de iblant andre og saadan Overtalelse, at, efterdi de havde tient hans Fader, var det billigt, at han, som Sønnen, ogsaa antog dem i sin Tieneste, paastaaende, at han burde annamme dem, som en sig fra Faderen arvelig tilfalden Eyendom. Antog han dem godvillig, bekom han og deres Bierge-Boliger til sin ''Torvo-Paike'', det er, Tilliids-Sted; men vilde han ikke annamme dem med det Gode, lode de Trussels-Ord falde, ja og plagede ham med en og anden Slags vodsom Behandling. Blev han overvunden og overtalt til at give sig i Forbund med dem, underviste de ham om Ofringer at giøre, lærte ham Troldoms Konst, saa og øvede ham i at juoige, som er at synge Rune-Sang. Benævnte ''Noaaide-Gadze'' vare efter Lappernes Beretning tvende Slags: Nogle kaldtes Buorre Gadze, Danice: got Selskab, saasom ''Noaaidens'' eller Trolmandens Læremestere og Medhielpere i at helbrede Sygdomme paa Mennisker og Qvæg, i at læge dem, som af andre vare forgannede, samt i andre Tilfælde, som agtedes nyttige; andre kaldtes ''Borram-Gadze'', det er Æde-Sælskab.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. sep. 2021 kl. 15:21
Linje 73:		Linje 73:


−	De, som ere et Stykke neden i Jorden, skal boe i det forbemeldte ''Jabme-Aibmo'', hvor ''Jabme-Akko'', Dødens Moder, er Herskerinde, saavel som alle Dødninger blive lige saa vældige der, som de have været her i Verden, i det de faae et nyt Legeme, i den Sted det, de havde her i Verden forraadner udi Jorden. Til disse ofres tit, at Mennisker maa beholdes i Livet; thi baade ''Jabme-Akko'', og Dødningerne selv, staae efter at faae Menniskerne i betimelig Tiid ~~dernedd~~, fornemmelig staae Dødningerne efter at faae nogen af sin Slægt, besynderlig af sine Børn, der ned.	+	De, som ere et Stykke neden i Jorden, skal boe i det forbemeldte ''Jabme-Aibmo'', hvor ''Jabme-Akko'', Dødens Moder, er Herskerinde, saavel som alle Dødninger blive lige saa vældige der, som de have været her i Verden, i det de faae et nyt Legeme, i den Sted det, de havde her i Verden forraadner udi Jorden. Til disse ofres tit, at Mennisker maa beholdes i Livet; thi baade ''Jabme-Akko'', og Dødningerne selv, staae efter at faae Menniskerne i betimelig Tiid derned, fornemmelig staae Dødningerne efter at faae nogen af sin Slægt, besynderlig af sine Børn, der ned.

@@ Linje 58: / Linje 58: @@
 Den Qvinde ''Maderakko'', som med hendes tre Døttre skal være til Hielp for Qvinder. Der ofres til hende, at hun skal tillade sine Døttre at være til Tieneste. Nogle paastaae og, at denne ''Maderakko'' selv hielper, og desto større Aarsag have de at ofre til hende; men hvorudi hun hielper, er at bemænge sig i enhver af sine Døttres Gierninger.
-Den første ''Maderakko'' Datter, nemlig ''Sarakka'', som skal give Barnet Legeme i Moders Liv, efterat Radien haver nedsendt Aanden, skal og have Smerte ved Barne-Byrden, lige saavel som Qvinderne selv, der ere frugtsommelige. Det afgudiske Sacramente, som bruges ''ante sacram Coenam'', skal være fornemmelig denne ''Sarakka'' til Ære, og, eftersom hun skal have ladet voxe Legeme og Blod paa den Aand, ''Radien'' skal have nedsendt af Himmelen i Qvindens Liv, ædes og drikkes Sarakka Legeme og Blod i Trold-Sacramentet; dog drikker den største Deel ''Sarakka'' Blod i dette Sacramente, og æder ''Leib-Olmai'' Legeme; (alt efter deres afskyelige og ugudelige Mening) men de maa visselig tage Feyl ved Vankundighed udi denne deres Afguds-Dyrkelse, og tage ''Leib-Olmai'' for ''Radien'', der nærmere skulde beqvemmes nogen Ære, end ''Leib-Olmai'', der hverken troes at have givet Aand eller Legeme; ellers findes der nogle Lapper, dog faa, som meener at have ædt ''Radiens'' Legeme, og drukket ''Sarakka'' Blog i Trold-Sacramentet. Lapperne have ey allene ofret til denne ''Sarakka''; men hun er og flitteligen bleven tilbedet af Qvinderne, besynderlig af de Frugtsommelige. De have og tit drukket hendes Skaal i Brændeviin. De have og ædet ''Sarakka'' Grød for en god Barne-Fødsel.
+Den første ''Maderakko'' Datter, nemlig ''Sarakka'', som skal give Barnet Legeme i Moders Liv, efterat Radien haver nedsendt Aanden, skal og have Smerte ved Barne-Byrden, lige saavel som Qvinderne selv, der ere frugtsommelige. Det afgudiske Sacramente, som bruges ''ante sacram Coenam'', skal være fornemmelig denne ''Sarakka'' til Ære, og, eftersom hun skal have ladet voxe Legeme og Blod paa den Aand, ''Radien'' skal have nedsendt af Himmelen i Qvindens Liv, ædes og drikkes Sarakka Legeme og Blod i Trold-Sacramentet; dog drikker den største Deel ''Sarakka'' Blod i dette Sacramente, og æder ''Leib-Olmai'' Legeme; (alt efter deres afskyelige og ugudelige Mening) men de maa visselig tage Feyl ved Vankundighed udi denne deres Afguds-Dyrkelse, og tage ''Leib-Olmai'' for ''Radien'', der nærmere skulde beqvemmes nogen Ære, end ''Leib-Olmai'', der hverken troes at have givet Aand eller Legeme; ellers findes der nogle Lapper, dog faa, som meener at have ædt ''Radiens'' Legeme, og drukket ''Sarakka'' Blod i Trold-Sacramentet. Lapperne have ey allene ofret til denne ''Sarakka''; men hun er og flitteligen bleven tilbedet af Qvinderne, besynderlig af de Frugtsommelige. De have og tit drukket hendes Skaal i Brændeviin. De have og ædet ''Sarakka'' Grød for en god Barne-Fødsel.
 ''Maderakko'' anden Datter, nemlig ''Juks-akka'', siges at forandre Datter til Søn udi Moders Liv; Lapperne have derfor tit ofret til hende; thi Lapperne synes, sig bedre at være tient med Drenge-Børn, end Pige-Børn, der hverken kan holdes til Fiskerie eller Skytterie.

@@ Linje 63: / Linje 63: @@
 ''Maderakko'' tredie Datter, nemlig ''Ux-Akka'', tager imod Børnene, naar de ere fødde, til at bevare dem for Stød og Fald, hun hielper og Qvinderne til deres sædvanlige Maaneds-Syge, og at hun skal giøre denne sin Bestilning, ofres der og til hende.
-Til disse henhøre ogsaa ''Saivo-Olmak'', d.e. Bierg-Mænd, hvilke ere til Tieneste for alle i Almindelighed, men for en og anden i Særdeleshed, som enten kan have arvet eller kiøbt dem af andre ''Noaaider'', eller ved nogen Fliid i ''Noaaide''-Konst selv forskaffet sig dem. Disse ''Saivo-Olmak'' give Raad udi adskillige Tilfælde, baade udi Søvne, og ved ''Myran'' paa Rune-Bomme, paa Belte, paa Bysse, paa Steen, eller Heste-Been. I Begyndelsen, da en ''Noaaide'' skal antage ''Saivo-Olmait'' til sin Tieneste, bliver han styrket med Saivo-Zhiaze: Bierg-Vand, og siden en og anden Tiid gives ham af samme ''Saivo-Zhiaze'' at drikke, naar han skal give sig i Striid med andre ''Noaaider'', for at prøve Styrke, da ''Noaaiderne'' sette deres ''Saivo-Sarva'': Bierg-Oxe-Rein, hvilken de største ''Noaaider'' have, og have faaet paa samme Maade, som sagt er om ''Saiva-Olmak'', ud paa hverandre, for at dræbe hverandre. Ligesom da Striden falder ud imellem ''Noaaidernes Saivo-Sarva'', saa skeer det og ''Noaaiderne'' selv. Stanger den enes ''Saivo-Sarva'' Hornet af den anden, saa bliver den ''Noaaide'' syg, hvis ''Saivo-Sarva'' Horn blev afstanget.
+Til disse henhøre ogsaa ''Saivo-Olmak'', d.e. Bierg-Mænd, hvilke ere til Tieneste for alle i Almindelighed, men for en og anden i Særdeleshed, som enten kan have arvet eller kiøbt dem af andre ''Noaaider'', eller ved nogen Fliid i ''Noaaide''-Konst selv forskaffet sig dem. Disse ''Saivo-Olmak'' give Raad udi adskillige Tilfælde, baade udi Søvne, og ved ''Myran'' paa Rune-Bomme, paa Belte, paa Bysse, paa Steen, eller Heste-Been. I Begyndelsen, da en ''Noaaide'' skal antage ''Saivo-Olmak'' til sin Tieneste, bliver han styrket med Saivo-Zhiaze: Bierg-Vand, og siden en og anden Tiid gives ham af samme ''Saivo-Zhiaze'' at drikke, naar han skal give sig i Striid med andre ''Noaaider'', for at prøve Styrke, da ''Noaaiderne'' sette deres ''Saivo-Sarva'': Bierg-Oxe-Rein, hvilken de største ''Noaaider'' have, og have faaet paa samme Maade, som sagt er om ''Saiva-Olmak'', ud paa hverandre, for at dræbe hverandre. Ligesom da Striden falder ud imellem ''Noaaidernes Saivo-Sarva'', saa skeer det og ''Noaaiderne'' selv. Stanger den enes ''Saivo-Sarva'' Hornet af den anden, saa bliver den ''Noaaide'' syg, hvis ''Saivo-Sarva'' Horn blev afstanget.
 I dette Følge er og ''Saivo-Lodde'' ɔ: Bierg-Fugl, til at vise Vey, hvor ''Noaaiden'' agter at reyse; saa haver og ''Noaaiden'' denne ''Saivo-Lodde'' til at sette imod og ud paa andre Mennisker eller ''Noaaider''.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Samisk religion]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Afguder]] !!  !!
 |-
 |}