Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2024-02-02T14:40:14Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Carsten: Clm: Agricolas finske guder

2024-02-02T07:38:31Z

Clm: Agricolas finske guder

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | Velg språk !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Agricolas finske guder]] !! !!
|-
|}

<center> <big><big><big>'''Agricolas finske guder'''</big></big></big>
af
 [[Bruker:Carsten|Carsten Lyngdrup Madsen]] © 2024

</center>

{| width="100%" cellspacing="5" cellpadding="1"
| colspan="2" width="90%" valign="top" |
|-
| style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color: #F2F2F2" rowspan="3" width="40%" valign="top" |
 
<blockquote><big>'''Mikael Agricola'''</big>

[[Fil:Mikael_Agricola_by_Albert_Edelfelt.jpg|thumb|300px|right|<center>''Mikael Agricola'' (1507-1557).</center>]]Den ældste kilde til førkristen religion i Finland er en ganske kort tekst skrevet af den finske reformator og biskop ''Mikael Agricola'' (1507-1557). Han havde læst teologi i Wittenberg under Martin Luther og Philipp Melanchthon og ivrig efter at få indført den lutherske forståelse af kristendommen i sit hjemland, oversatte han Det nye Testamente, Salmernes Bog og andre dele af Bibelen til finsk. Det var i fortalen til hans oversættelse af Salmernes Bog (1551), at han indflettede afsnittet om finnernes hedenske guder.

Tekstafsnittet er skrevet på vers og består af to lister med finske guder – tolv i hver liste. I den første opremser Agricola tavasternes guder og i den sidste karelernes. Tavastland er et historisk landskab i det sydlige Finland. Karelen er et område, som i dag ligger i det sydøstlige Finland og strækker sig ind over den finsk-russiske grænse mellem Den Finske Bugt og Hvidehavet. Disse gudelister har givet Agricola hæderstitlen faderen til finsk religionshistorie. (Pentikäinen 1999: 7; Anttonen 2012: 195).

Agricola fremstiller selv sine lister som oversigter over de hedenske guder, som endnu blev dyrket blandt landbefolkningen i de sydøstlige dele af Finland. Flere forskere har dog foretrukket at betegne dem som oversigter over middelalderlig folketro, hvori der både kan findes levn af førkristen religion sammenblandet med rester af romersk-katolsk og græsk-ortodoks helgendyrkelse (Anttonen 2012; Anttonen 2020). Således medregner Agricola fx Djævelen og en katolsk helligdag blandt sin "guder".

Agricolas egne motiver til at indsætte et afsnit om de hedenske guder i en bibeloversættelse har været diskuteret. Uno Harva har påvist, at det på den tid ikke var ualmindeligt, at oversættere af religiøse tekster indsatte et afsnit om den gamle hedenske tro. Som et eksempel nævner han den litauiske præst ''Martinus Mosvidius'', der i sin oversættelse af Luthers Katekismus (1547) i forordet havde et afsnit, hvor han opremsede navnene på litauernes hedenske guder. Også han valgte at udtrykke sig på vers. (Anttonen 2012). Et andet forhold var, at Agricola som tilhænger af luthersk kristendom havde en interesse i at fremstille katolsk kristendom i et dårligt lys. Dette kunne han blandt andet gøre ved at påpege, at disse hedenske guder blev dyrket side om side med den kristne Gud, selvom den katolske kirke havde været til stede i Finland siden ca. 1200. Ifølge Lauri Honko kunne tekstafsnittet dog også have haft en mere praktisk karakter, idet Agricola ønskede at advare præsteskabet og almuen mod de gamle hedenske trosforestillinger, som mange steder var levedygtige og blev holdt i hævd så sent som i 1500-tallet. (KLNM 5: 525).

Alle disse overvejelser er relevante for læsningen af Agricolas tekst og bør indgå i vurderingen af den. Det er dog værd at fastholde, at selv om teksten også rummer rester af middelalderlig folketro, har den ifølge Veikko Anttonen også elementer, der kan gå helt tilbage til jernalderen. Lauri Honko er ikke i tvivl om værdien af Agricolas tekst: "Rätt tolkad är Agricolas gudalängd en synnerligen värdefull källa; dess tillförlitlighet har i allm. kunnat kontrolleras med tillhjälp av sednare tradition. I en del fall ha Agricollas uppgifter avgörande betydelse för utredningen av gamla seder och trosföreställningar, och han har inte utan skäl kallats ''religionshistoriens fader''. . . Den Olymp som han konstruerat är en värdefull, om än ofullständig utgångspunkt för utforskandet av den finska mytologin." (KLNM 5: 526, 531).

</blockquote>
|}

{| width="100%" cellspacing="5" cellpadding="1"
| colspan="2" width="90%" valign="top" |
|-
| style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color: #F2F2F2" rowspan="3" width="40%" valign="top" |
 
<big>
<blockquote>'''Agricolas tekst'''</big>

Herunder følger en dansk oversættelse af Agricolas tekst. Oversættelsen er foretaget efter Dr. Ellen Valles (Universitetet i Turku) engelske oversættelse. Samme oversættelse benyttes af Veikko Anttonen. Også andre oversættelser har været inddraget (Thomas Hiärnes tyske, Aivar Pöldvees engelske og Lauri Honkos svenske oversættelse). Ord, som er efterfulgt af en stjerne (*), er uddybet i anmærkningerne.

::Mange falske guder[[Fil:Gudalängd.jpeg|thumb|500px|right|<center>''Agricolas tekst'' (1551).</center>]]
::dyrkedes fjernt og nær
::i Tavastias land.
::Både mænd og kvinder
::bøjed knæ for dem.
::Tapio* gav dem vildt fra skoven
::og Ahti* fisk fra havet.
::Sange smeded' Väinämöinen*
::Rahkoi* formørked' månen.
::Liekkiö* råded' over vækster:
::græs, rødder og træer.
::Ilmarinen* bragte fred og vejr
::og fulgte rejsendes færd.
::Turisas* gav sejr i krig,
::Kratti* vogted' jordisk gods
::og Tonttu* værned' huset.
::Men Piru* folk forvilded'
::og Kapeet* fortæred' månen,
::mens Kalevas* kæmper
::nedslog enge og græs.

::Karelske* folk bad
::til disse falske guder:
::Rongoteus* skænked' rug
::Pellonpekko* gav vækst til korn.
::Virankannos* fostred' havren
::og sikred' nok til alle.
::Ägräs* skabte ærter, bønner, roer,
::gav vækst til kål, hør og hamp.
::Köndös* afbrændte land
::og pløjed' marker,
::og så deres afgudstro.
::Når vårsæden var sået,
::skåled' man for Ukko*.
::Ukkos såkurv* blev hentet ind,
::piger og koner – alle blev fulde.
::Skamfulde ting fandt sted,
::det er både set og hørt.
::Da Rauni*, Ukkos kone, blomstred',
::åbned' Ukko for himens sluser.
::Efter styrtregn fulgte
::mildt vejr og god høst.
::Kekri* gav vækst til kvæget.
::Hiisi* skænkede sejr
::over skovens skabninger.
::Vandets moder* førte fisk i net.
::Nyrkäs* gav egern fra skov,
::og Hittavanin* harer fra krat.

::Forrykte må de være,
::som dyrker den slags (guder)
::og beder til dem.
::Djævelen og synden,
::drev dem til at bøje knæ
::og tro på disse (guder).
::Mad lagde de på dødes grave,
::hvor folk jamred', klaged' og græd.
::Til dødes sjæle de ofred'
::og sørgende enker blev (atter) gift.

::Meget andet tilbad de,
::sten, stubbe, stjerner og måne.
::Selv nyligt under pavekirken
::dyrkedes disse i Guds sted
::både åbent og skjult.
::Utallige ting i naturen
::som var de hellige levn
::og relikvier.
::– ild, vand og jord,
::træer, grene og knogler
::fra døde frænder.
::salt, æg, græs og kød
::regned' de for hellige for Herren.
::Har nogen tal på
::alle deres guder?
</blockquote>
|}

{| width="100%" cellspacing="5" cellpadding="1"
| colspan="2" width="90%" valign="top" |
|-
| style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color: #F2F2F2" rowspan="3" width="40%" valign="top" |
 <blockquote>
<big>'''Anmærkninger'''</big>

'''Ahti''' 
''Ahti'' er tavasternes gamle vandånd. I folketroen optræder han som en stor helt. (Harva, 1927: 207). Kuusi omtaler folkesagn, hvor Ahti på grund af slem kulde var frosset fast i havet. En fisker kendte dog til en trylleformel, som begyndte således: "Vattnets Ahti i skjorta av skum, havets herre med skägg av vass, skänk mig dina gåvar..." Også når havet blev oprørt påkaldte man Ahti: "Vattnets gyllne gud, vattnets nådiga Ahti..." (KLNM 1: 62).

'''Hiisi''' 
''Hiisi'' er ifølge Matti Kuusi et af de mest centrale begreber i finnernes førkristne trosliv. Ordet ældste betydning var "hellig offerlund" eller muligvis "helligt offertræ". (KLNM 6: 549). Men ifølge Kuusi har ordets betydning gennemgået en dramatisk forskydning fra et helligt sted til et ondt og farligt sted for til sidst at få betydningen helvede. I Agricolas tekst anvendes ordet som et egenavn, nærmest som en personificering af den hellige lund, måske i betydningen "den heliga skogsdungens skyddsande". (Samme). Se også noten om Tapio.

'''Hittavanin''' 
''Hittavanin'' (eller ''Hitavainen'') er ligesom Nyrkäs en skov- eller jagtånd. (Harva, 1927: 185). (KLNM 6: 603).

'''Ilmarinen''' 
''Ilmarinen'' er sammen med Väinämöinen de to mest centrale skikkelser i finsk folketro. I Kalevala er Ilmarinen "den evige smed", hvis kunst overgår alle andres, da han har smedet selve himlen. Hos Agricola er Ilmarinen finnernes vejrgud, hvilket stemmer med den samiske gud ''Ilmaris'', der var afbildet på den hundredårige Anders Poulsens tromme. Myndighederne havde konfiskeret trommen og stillet den gamle mand for en dommer. Ifølge retsprotokollen blev Anders Poulsen bedt om at forklare de enkelte figurer, som var malede på trommeskindet. Om figuren, som han benævnte Ilmaris, forklarede han, at denne skikkelse havde med "storm og slemt vejr" at gøre. (Qvigstad, 1903: 71). Også Honko og Kuusi beskriver Ilmarinen som en vindgud. (KLNM 5: 529 og 7: 360).

'''Kalevas kæmper''' 
''Kalevas kæmper'' eller ''Kalevas sønner'' er jætter. "Uppgiften går tilbaka på flera västfinska sägner, i vilka jättestora kalevasöner uppträdde som ödeläggare; på den sved deras lie mejat kan intet grässtrå mera gro." (KLNM 8: 150). Vi ser her, at ikke alle Agricolas guder er guder i egentlig forstand.

'''Kapeet''' 
Se noten ''Rahkoi og Kapeet''.

'''Karelske guder''' 
Martti Haavio anlægger en tolkning af Agricolas karelske guder, hvor disse i virkeligheden ikke var guder men katolske helgener, hvis fejring fordeler sig over året med jævndøgn og solhverv som markeringspunkter. Anttonen følger Haavios tolkning. (Anttonen 2012: 205ff.) Uno Harva mente, at fleste af Agricolas karelske guder var diffuse rådere over naturens vækster og dyr. (KLNM 5: 529).

'''Kekri''' 
''Kekri'' er ikke en gud men den katolske Allehelgensdag (Harva, 1927: 64). Det er uvist, hvordan dette navn er havnet i en liste over guder.

'''Kratti''' 
''Kratti'' var ejendommens og ejendelenes beskytter. I folketroen skiftede han senere karakter og blev opfattet som et spøgelse eller mare. (KLNM 9: 250).

'''Köndös ''' 
''Köndös'' regnes for den mest gådefulde figur i Agricolas liste. (KLNM 10: 104). Det står dog klart, at han indgår i finnernes agerbrug, og at han er særligt forbundet med svedjebrug og tilvejebringelse af nye marker. Forbindelsen mellem oplysninger om Köndös og efterleddet "og så deres afgudstro" er aldeles uklar. Måske er meningen, at karelerne forstod sig på svedjebrug til trods for deres afgudstro.

'''Liekkiö''' 
''Liekkiö'' betyder egtl. ''den flammende'' (Harva, 1927: 82). Ifølge Honko har man i det vestlige Finland på Satakunda-egnen forstået Liekkiö som "ett i skogen begravt, odöpt och rolöst spökande avlidet barn." (KLNM 5: 529). Hos Agricola fremstilles Liekkö som en vegetationsguddom, der råder over alle vækster fra det mindste græsstrå til det største træ.

'''Menninkäinen''' 
''Menninkäinen:'' døden og de dødes ånder. (Harva, 1927: 59).

'''Nyrkäs''' 
''Nyrkäs'' er en skov- eller jagtånd. (Harva, 1927: 185). Nyrkäs er blevet regnet for "skovkongen" Tapios hustru, men andre forskere har hævdet, at navnet er maskulinum og refererer til Tapios søn (KLNM 12: 405). Ifølge Honko dyrkede bjørnejægere i Østkarelien en gud ved navn Nyrkys, der må anses for at være en variant af Nyrkäs. (Samme).

'''Pellonpekko''' 
''Pellonpekko'' giver kornet grokraft. I modsætning til Agricola placerer Ganander denne guddom blandt tasvasternes guder, men han kan være blevet dyrket over et større område. Selv om Agricola ikke anfører nogen bestemt kornsort, så er byg blevet foreslået (Valle og Anttonen), fordi Pellonpekko også sættes i forbindelse med ølbrygning. Harva siger således, at Pekko er "kornets och korndryckens gudom". (KLNM 13: 164).

'''Piru''' 
Ganander fortæller, at ''Piru'' er et andet ord for Djævelen og ser heri en parallel til den samiske ''Perkel''. (Ganander 1789: 70). Det siges endvidere, at Piru har funktionen som smed – en ond smed, der kunne smede pestfremkaldende pile. Hans arbejde med det glødende jern ved essen knytter ham i senere fortællinger til ilden, hvilket ledte ældre forskere til den antagelse, at finnerne havde dyrket ilden som en gud. Der findes dog ikke noget belæg for dette lige så lidt som for, at de har dyrket Piru som en gud.

'''Rahkoi og Kapeet''' 
Om ''Rahkoi'' og ''Kapeet'' skriver Uno Harva: "According to Agricola, the Finns believed that at eclipses, the 'animals' (kapeet) 'ate up the moon,' and lunar markings were explained by saying that Rahkoi makes the moon black in parts. In Northern Finland the man in the moon is called Rahkonen." (Harva 223f). I 1706 skriver den finske matematiker og biskop: "Så har också bland oss finnar i forna tider rått en sådan övertro i fråga om månens förmörkelse, att månen då hade att utstå svåra lidanden och liksom bleve uppäten av hundar och enligt denna vantro har man då månen förmörkats sagt: 'Månen ätas', vilket talesätt fortfarande användes i fall av förmörkelse." (KLNM 8: 245).

'''Rauni''' 
Afsnittet om ''Rauni'' regnes af Laukanen til tekstens mest problematiske (KLNM 13: 679) og har været tolket på flere forskellige måder. Som oftest tolkes Rauni som Ukkos hustru. Martti Haavio mente dog ikke, at dette var tilfældet, men at der var tale om en maskulin guddom med det sammensatte navn Rauni-Ukko. Når denne havde samleje med sin (unavngivne) hustru, var det en karelsk variant af ''hieros gamos'' (det hellige bryllup), hvilket udløste torden og regn, der ville fremme jordens frugtbarhed. (Anttonen 2012: 211ff). Andre forskere (bl.a. E. N. Setälä) har hæftet sig ved forbindelsen mellem navnet Rauni og det oldislandske ''*rauniR'' – røn. I nordisk mytologi forbindes Tor med rønnen, og da Ukko også er en tordengud, ville det være nærliggende at se en lignende forbindelse. Anttonen fremhæver rønnens udbredte rolle i folketroen både i middelalderen og tidligere. Rønnen er blevet tillagt magisk betydning, den er blevet anset som hellig og for at have særlige egenskaber. I religiøs sammenhæng forbindes den både med Tor og med jomfru Maria. (Anttonen 2012: 212). I Kalevalas 23. sang gives en række råd til den kommende brud. Heri hedder det bl.a.:

::"Tag dig klogt i agt for rønnen,
::hvis dens trær står rundt om gården!
::Rønnetrær er helligdomme,
::rønnens grene æres helligt,
::helligt er selv rønnens løvværk,
::helligst er dog rønnebærret,
::som kan bruges til at styre
::pigers tanker, døtres længsler,
::som en yngling drømmer om,
::som han attrår i sit hjerte."
:: (Erik Skyum-Nielsen i Søndergaard 2017: 232).

Anttonen, hvis tolkning ligger til grund for denne oversættelse, siger: "In Agricola’s famous verses, Rauni is a metaphorical marker of the value placed on proper behaviour during the decisive period of seasonal growth. In the verses Agricola expresses in poetic form how the Karelians ensured seasonal growth and a good harvest at the time in spring when the rowan’s white blossoms ‘splash’, if Ukko (Köntös < St Urbanus), representing auspicious weather conditions, gives rain from the bottom of the heavens." (Anttonen 2012: 213).

'''Rongoteus''' 
Alle de førstnævnte karelske guder – ''Rongoteus, Pellonpekko, Virankannos, Ägräs'' og ''Köndös'' – fremstilles som vegetationsguder, der råder over bondesamfundets forskellige afgrøder. Om ''Rongoteus'' skriver Ganander: "Rongoteus er en rug- og høstgud". (Ganander 1789: 79).

'''Tapio''' 
''Tapio'' er skovguden i finsk folketro. Oprindeligt betød Tapio blot "skov". Navnet optræder her som en personificering af skoven. Harva fortæller, at navnet blev overtaget af russiske samer i formen ''Tava'' eller ''Tava-ajk'' (Tava-moder), som var en skovånd. Også ''Hiisi'' betød "skov", men i betydningen af "en hellig lund". I sange og bønner kunne man henvende sig direkte til skoven i formuleringer som: "Du gode skov, du rene skov, vogt nu over min hjord." (Harva, 1927: 189). Tapio er ifølge Honko også den, der råder over natur- og kultpladser (KLNM 5: 529). At dette er tilfældet, skyldes, at Tapio er den, som giver jagtlykke. Han er herre over skovens dyr og derfor bringes der offer for at vinde hans gunst. Offerpladsen hed ''Tapion pöytä'' – "Tapios bord". Ifølge Honko var Tapios bord oprindeligt et improviseret sted på jorden, hvor der var anbragt nogle tætte grangrene, men efterhånden blev der etableret mere permanente offersteder. (KLNM 18: 135). I denne sidste betydning kan "Tapios bord" sammenlignes med samernes offerlave.

'''Tonttu''' 
Ligesom skoven, vandet og andre naturlokaliteter havde sine rådere (''halter''), havde også gården eller huset sine. ''Tonttu'' var husets skytsånd – ''genius loci'' – og svarer til hustomten i svensk folketro. Ligesom naturens rådere skulle behandles med respekt, var det også vigtigt at bevare et godt forhold til hjemmets tomte. Gårdens skytsånd kunne være ånden fra den første, som tændte ild på stedet, den første, som boede på stedet eller den første som døde på stedet. Honko fortæller, at stedet ifølge visse traditioner allerede havde en råder inden det blev beboet. "I Gränskarelen slängde man en silverslant i den grop, der grundstenen lades, och sade: 'Min mor, jordrådare, rummets rådare, tag silver, giv lycka!'" (KLNM 6: 78).

'''Turisa''' 
At der optræder en krigsgud i denne kontekst, virker sært malplaceret, og ifølge Honko findes ikke nogen støtte for denne figur i senere finsk tradition. Agricola fortæller, at ''Turisa'' "gav sejr i krig". Dette har fået nogle forskere til at sammenholde Turisa med den nordiske krigsgud ''Tyr'', om hvem det hedder: "han råder meget for sejr i kamp." (Snorres Edda 24). (KLNM 19: 69). Under formen ''Turilas'' beskriver Ganander ham som "en stark Jette, som gungade klippor, hällar och berg, lika som bollar." (Ganander 1789: 93). Da der findes flere referencer til en ''Turilas'' og en ''Tursas'', mener Kuusi, at der evt. kan være tale om en skrivefejl hos Agricola, hvilket kan være årsagen til de manglende referencer. (KLNM 19: 69).

'''Ukko''' 
''Ukko'' var tordenguden og himmelguden, der var den øverste af de finske guder. Han var en vejrgud og derfor vigtig for afgrøderne. Kuusi omtaler flere eksempler fra finske dombøger, hvori et kultisk gilde for Ukko er nævnt. "I samband med en ceremoni", skriver han, "som 1662 hade firats i Tavastland, omtalas att ett byalag 'om våren, då stor torka rådde', tilsammans inköpt 9 kannor öl och att ritens ledare förestavat en bön om regn till den 'helige Ukko', stående till midjan i en sjö och kastande upp vatten i luften med händerna samtidigt som han tilsammans med de andra drack 'skålen'. Alla återvände hem längs bäckfäran kastande vatten på varandra med orden 'så må det regna'." (KLNM 19: 272).

'''Ukkos såkurv''' 
Såkurven var fremstillet af birkebark, og under festen blev den fyldt med fødevarer som et offer til Ukko, hvorefter kurven blev båret til Ukkos bjerg. (Harva 1927: 228f.). Verset vil derfor kunne oversættes: ''Offer blev til Ukko skænket''.

'''Vandets moder''' 
Egtl. ''Veden emä''. Hun har samme funktion som tavasternes ''Ahti:'' at føre fiskene i nettet. Når man om foråret havde fanget årets første fisk, kogte man disse på stranden og intet ben måtte brydes. Når fiskene var kogt, påkaldte man Veden emä og indbød hende til at spise med. (KLNM 19: 612). Veden emä svarer til de sibiriske folks sø- og flodmødre. Der var tale om en personificering af forskellige vandlokaliteter.

'''Virankannos''' 
''Virankannos'' er ifølge Agricola den gud, som sikrer havrens vækst og en god havrehøst. Ifølge Honko indgår navnet i flere finske plantenavne og ligeledes i en samisk vandplante. Forskere er ikke nået til enighed om navnets etymologi og flere forskellige teorier har været fremført bl.a., hvor Virankannos forbindes med myten om den døende og genopstående vegetationsgud. (KLNM 20: 161f).

'''Väinämöinen''' 
Også ''Väinämöinen'' siges at have været en vandånd (Harva, 1927: 207), hvilket dog ikke fremgår af Agricolas tekst. Väinämöinen er den store legendariske helt i folkedigtningen og hovedfiguren i Kalevala. Hos Agricola er han dog blot digtningens gud, der skænker runesange. Etymologisk knytter Väinämöinens navn sig til vand, den brede strøm, den stilleflydende flod o. lign. Derfor anses de sagn, hvor han optræder som en helt, der driver om på havet eller på floden for at være de ældste. (KLNM 20: 302). Hvorvidt Väinämöinen skal forstås som en helt, en gud eller en halvgud har været debatteret.

'''Ägräs''' 
Agricola fremstiller ''Ägräs'' som beskytteren af en række vigtige kulturplanter, men i folketraditionen var han særligt knyttet roehøsten. Hans navn er ofte efterfulgt af ''den hellige'' eller tilsvarende efterled. Et særligt tegn under roehøsten var såkaldte tvillingeroer (to sammenvoksede roer). Honko gengiver et sagn herom: "Då man vid rovskörden finner en tvillingrova bärs den genast till rovgropen i en högtidlig procession; under vägen faller bäraren eller bärarna flere gånger ner på ena knäet och säger: 'Den helige Äkräs är tung, så tung att jag inte orkar bära'." (KLNM 20: 512). Tvillingroen bliver herefter opbevaret for sig og måtte ikke anvendes før det efterfølgende forår.
</blockquote>

|}

{| width="100%" cellspacing="5" cellpadding="1"
| colspan="2" width="90%" valign="top" |
|-
| style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color: #F2F2F2" rowspan="3" width="40%" valign="top" |
 <blockquote>
<big>'''Anvendt litteratur'''</big>

Anttonen, Veikko, 2012: "Literary Representation of Oral Religion – Organizing Principles in Mikael Agricola’s List of Mythological Agents in Late Medieval Finland" i ''More than Mythology''.
 Anttonen, Veikko, 2020: "Religion in prehistoric Finland" i ''The Handbook of Religions in Ancient Europe.''
 Ganander, Christfried, 1789: ''Mythologia Fennica''.
 Harva-Holmberg, Uno, 1927: Finno-Ugric, Sibirian, ''The Mythology of all Races'', Vol. 4.
 Honko, Lauri, 1960: ''Gudalängd'' i KLNM, Bd. 5.
 Honko, Lauri, 1961: ''Haltija'' og ''Hitavainen'' i KLNM, Bd. 6.
 Honko, Lauri, 1965: ''Köndös'' i KLNM, Bd. 10.
 Honko, Lauri, 1967: ''Nyrckes'' i KLNM, Bd. 12.
 Honko, Lauri, 1969: ''Rongoteus'' i KLNM, Bd. 14.
 Honko, Lauri, 1974: ''Tapio'' i KLNM, Bd. 18.
 Honko, Lauri, 1976: ''Virankannos'' i KLNM, Bd. 20.
 Kuusi, Matti, 1956: ''Ahti'' i KLNM, Bd. 1.
 Kuusi, Matti, 1961: ''Hiisi'' i KLNM, Bd. 6.
 Kuusi, Matti, 1962: ''Ilmarinen'' i KLNM, Bd. 7.
 Kuusi, Matti, 1964: ''Kratti'' i KLNM, Bd. 9.
 Kuusi, Matti, 1975: ''Turisa, Ukko'' og ''Veden emä'' i KLNM, Bd. 19.
 Kuusi, Matti, 1976: ''Väimämöinen'' i KLNM, Bd. 20.
 Laukkanen, Kari, 1968: ''Pellonpecko'' og ''Rauni'' i KLNM, Bd. 13.
 Pentikäinen, Juha, 1999: ''Kalevala Mythology'', Expanded Edition.
 Pöldvee, Aivar, 2016: "Agricola’s List (1551) and the Formation of the Estonian Pantheon" i ''Re-Forming Texts, Music, and Church Art in the Early Modern North'' (pp.449-474); 25 July 2016.
 Qvigstad, Just, 1903: ''Kildeskrifter til den Lappiske Mythologi'', Det kongl. videnskabers selskabs skrifter, 1903, no. 1.
 Salo, Unto, 1990: "Agricola's Ukko in the light of archaeology – A chronological and interpretative study of ancient Finnish religion." i ''Old Norse and Finnish Religions and Cultic Place-Names'', Vol. 13, 1990.
 Søndergaard, Hilkka og Bent, 2017: ''Finlands nationalepos Kalevala''.
 
 
 KLNM: ''Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder.''

</blockquote>
|}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Carsten Lyngdrup Madsen]]
[[Kategori:Finsk mytologi]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. jun. 2024 kl. 07:32
Linje 164:		Linje 164:

	'''Kekri'''<br>		'''Kekri'''<br>
−	''Kekri'' er ikke en gud men den katolske ~~Allehelgensdag~~ (~~Harva, 1927~~: 64). ~~Det er uvist, hvordan dette navn er havnet i~~ en ~~liste over guder~~.	+	''Kekri'' er ikke en gud men en høstfest til ære for de afdøde. Efter kristendommens indførelse, smeltede den sammen med den katolske Allehelgensfest (Anttonen 2012: 205f; Honko: KLNM 8: 371ff). Se også '''[[Kekri – en høstfest til ære for de afdøde]]'''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. feb. 2024 kl. 14:40
Linje 1:		Linje 1:
−	~~[[Fil~~:~~Mikael_Agricola_by_Albert_Edelfelt.jpg~~\|~~thumb\|300px\|right~~\|<~~center~~><~~small~~>~~''Mikael Agricola'' (1507~~-~~1557)~~.~~</small></center>~~]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| <b>Velg språk</b> !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Agricolas finske guder]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. feb. 2024 kl. 14:39
Linje 1:		Linje 1:
−	{\| ~~class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	[[Fil:Mikael_Agricola_by_Albert_Edelfelt.jpg\|thumb\|300px\|right\|<center><small>''Mikael Agricola'' (1507-1557).</small></center>]]
−	\|~~- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	~~!align="~~center~~" valign="top" width="40%" \|~~ <b>~~Velg språk~~</b> ~~!!align="~~center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Agricolas finske guder~~]] ~~!! !!~~
−	\|-
−	\|}

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-<center><br><br><big><big><big>'''Agricolas finske guder'''</big></big></big>
+<center><br>'''[[Finsk religion og mytologi|Temaside: Finsk religion og mytologi]]'''<br><br><big><big><big>'''Agricolas finske guder'''</big></big></big>
 af
 <br>[[Bruker:Carsten|Carsten Lyngdrup Madsen]]<br>© 2024

Agricolas finske guder - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:21

Carsten på 5. jun. 2024 kl. 07:32

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 2. feb. 2024 kl. 14:39

Carsten på 2. feb. 2024 kl. 08:23

Carsten: Clm: Agricolas finske guder

@@ Linje 302: / Linje 302: @@
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Carsten Lyngdrup Madsen]]
-[[Kategori:Finsk mytologi]]
+[[Kategori:Finsk-ugrisk mytologi]]