Jesper på 9. feb. 2026 kl. 21:01

2026-02-09T21:01:32Z

Jesper på 8. nov. 2025 kl. 12:17

2025-11-08T12:17:40Z

Jesper på 8. nov. 2025 kl. 12:16

2025-11-08T12:16:13Z

Jesper: Alcuin: Om dyderne og lasterne

2025-11-08T12:11:21Z

Alcuin: Om dyderne og lasterne

Vis endringer

@@ Linje 59: / Linje 59: @@
 '''Om fred'''
-'''6.''' Da verdens frelser steg op til sin fader i Himlen, gav han sine disciple sit bud om fred som den største gave og sagde: »Jeg giver jer min fred; jeg efterlader jer fred. Jeg forlader jer i fred, og i fred skal jeg finde jer.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/14 Joh 14, 27]</ref> Da han drog af sted, ville han give det, som han gerne ville finde hos alle, når han kom tilbage. Denne fredelige indstilling viste han på fornem vis et andet sted og sagde: »Salige er fredsommelige mennesker, for de skal kalde Guds børn.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/5 Matt 5, 9]</ref> ‘Guds børn’ skal man kalde de mennesker, som allerede kaldes fredsommelige. Aldrig skal den, som ikke vil elske fred, kaldes for Guds barn. Den, der forkaster fredsommeligheden, fornægter Gud som sin fader. Og denne fred skal holdes med de gode og ved at iagttage Guds bud, men ikke med de onde og usædelige, som i deres synder har fred imellem sig. Kristi fred hjælper dem til sjælens evige frelse. Den fred, der findes hos Djævelen, den leder til evig fortabelse. Fred med de gode skaber kærlighed mellem mennesker og enighed blandt brødre. Fred lader os i særlig grad opnå del i Guds ånd. Fredsommelighed er kærlighedens moder. Fred er et udtryk for hellighed, som Vorherre selv sagde gennem sin profet: »Elsk fred og sandhed!«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Zak/8 Zak 8, 19]</ref> Fred er folkets frelse, præstens pryd, fødelandets glæde og synlige og usynlige fjenders skræk. Af al magt skal vi holde freden, for den forbliver med Gud, som forbliver i hellig fred med Guds tjenere. Det er præstens opgave i fredsommelighed at påminde folket om, hvad de skal gøre, og folket skal ydmygt lytte til præstens formaninger. Hvad der ikke er tilladt, skal hyrden forbyde, for at det ikke sker. Men det er folks pligt at høre efter, så de ikke gør det.
+'''6.''' Da verdens frelser steg op til sin fader i Himlen, gav han sine disciple sit bud om fred som den største gave og sagde: »Jeg giver jer min fred; jeg efterlader jer fred. Jeg forlader jer i fred, og i fred skal jeg finde jer.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/14 Joh 14, 27]</ref> Da han drog af sted, ville han give det, som han gerne ville finde hos alle, når han kom tilbage. Denne fredelige indstilling viste han på fornem vis et andet sted og sagde: »Salige er fredsommelige mennesker, for de skal kaldes Guds børn.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/5 Matt 5, 9]</ref> ‘Guds børn’ skal man kalde de mennesker, som allerede kaldes fredsommelige. Aldrig skal den, som ikke vil elske fred, kaldes for Guds barn. Den, der forkaster fredsommeligheden, fornægter Gud som sin fader. Og denne fred skal holdes med de gode og ved at iagttage Guds bud, men ikke med de onde og usædelige, som i deres synder har fred imellem sig. Kristi fred hjælper dem til sjælens evige frelse. Den fred, der findes hos Djævelen, den leder til evig fortabelse. Fred med de gode skaber kærlighed mellem mennesker og enighed blandt brødre. Fred lader os i særlig grad opnå del i Guds ånd. Fredsommelighed er kærlighedens moder. Fred er et udtryk for hellighed, som Vorherre selv sagde gennem sin profet: »Elsk fred og sandhed!«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Zak/8 Zak 8, 19]</ref> Fred er folkets frelse, præstens pryd, fødelandets glæde og synlige og usynlige fjenders skræk. Af al magt skal vi holde freden, for den forbliver med Gud, som forbliver i hellig fred med Guds tjenere. Det er præstens opgave i fredsommelighed at påminde folket om, hvad de skal gøre, og folket skal ydmygt lytte til præstens formaninger. Hvad der ikke er tilladt, skal hyrden forbyde, for at det ikke sker. Men det er folks pligt at høre efter, så de ikke gør det.
@@ Linje 79: / Linje 79: @@
 '''Om ydmyghed'''
-'''10.''' Af Herrens ord indser vi let, hvor stor en kraft sand ydmyghed besidder, for han fordømte jødernes hovmod og sagde: »Den, der ophøjer sig selv, han skal ydmyges.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/23 Matt 23, 12]</ref> Med ydmyghedens skridt skal vi stige til himmelsk hæder, for den høje Gud viser sig ikke i hovmod, men derimod i ydmyghed. Gud er imod de hovmodige, men viser de ydmyge barmhjertighed.<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Jak/4 Jak 4, 6]</ref> »Den høje Gud ser de lave ting,« sagde David, »— og de høje genkender han på lang afstand.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/138 Sl 138, 6]</ref> Han ser de lave ting for at ophøje dem, og de høje — det vil sige hovmodige mennesker — genkender han for at ydmyge dem. Lad os lære ydmyghed, sådan at vi kan komme nærmere Gud, sådan som han selv sagde i evangeliet: »Lær af mig, for jeg er ydmyg og sagtmodig af hjertet, og da skal I finde hvile for jeres sjæle.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/11 Matt 11, 29]</ref> Hovmod gjorde, at ansete skabninger — det vil sige engle — styrtede ned fra Himlen. Men ved Guds ydmyghed steg den svage menneskeslægt op til Himlen. Ydmyghed er en anerkendelsesværdig vane mellem mennesker, sådan som Salomo sagde: »Dér, hvor der findes hovmod, er der også krænkende tale, men dér, hvor der findes ydmyghed, er der også visdom.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ordsp/11 Ordsp 11, 2]</ref> En anden vismand sagde desuden engang: »Jo større du er, des mere skal du ydmyge dig i alt, og da vil du finde nåde hos Gud.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sir/3 Sir 3, 18]</ref> Endvidere sagde Gud med profetens ord: »Hvem skal jeg se til, hvis ikke den ydmyge og sagtmodige og den, der frygter mit ord?«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Es/66 Es 66, 2]</ref> Helligåndens nåde kan ikke bo i dem, der ikke gør sig ydmyge og sagtmodige. Gud gjorde sig ydmyg for vores frelses skyld. Mennesket bør skamme sig over at være hovmodigt. Jo mere et menneske bøjer sig i ydmyghed, des mere tjener det ham til hæder. Den, der gør sig ydmyg, han skal ophøjes til ære. Ydmyghedens første trin er at høre ydmygt på sandhedens ord og ihukomme dem og følge dem fuldt og villigt, for det sande flygter fra det sind, der ikke findes ydmygt. Jo mere ydmyg enhver gør sig selv, des større er han i Guds øjne. Men den hovmodige mand, jo mere han nyder anseelse blandt folk, des mere ringeagtes han af Gud. Og den, der gør gode gerninger uden at være ydmyg, han bærer muld i vinden; hvorfor prale med jord og aske, for det, der synes opbygget af faste og uddeling af almisser, blæses væk af hovmodets vind. Vogt dig for — menneske! — at forherlige dig på grund af din styrke, for det er en anden og ikke dig selv, der skal være dommer over dig. Gør du dig selv ydmyg i hjertet for hans øjne, så ophøjer han dig, når regnskabets time er kommet. Stig ned, for at du kan stige op; gør dig ydmyg, for at du kan blive ophøjet, så du ikke bliver ydmyget, når du tror, du skal ophøjes. For den, der ringeagter sig selv, er smuk for Gud, og den, der er misfornøjet med sig selv, han behager Gud. Gør dig lille i dine egne øjne, så du bliver stor i Guds øjne. Jo mere uanseelig du er i dine egne øjne, des mere fortræffelig bliver du for Gud. Lad din største ydmyghed være din største hæder. Ærens vokser ved ydmyghedens dyd.
+'''10.''' Af Herrens ord indser vi let, hvor stor en kraft sand ydmyghed besidder, for han fordømte jødernes hovmod og sagde: »Den, der ophøjer sig selv, han skal ydmyges.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/23 Matt 23, 12]</ref> Med ydmyghedens skridt skal vi stige til himmelsk hæder, for den høje Gud viser sig ikke i hovmod, men derimod i ydmyghed. Gud er imod de hovmodige, men viser de ydmyge barmhjertighed.<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Jak/4 Jak 4, 6]</ref> »Den høje Gud ser de lave ting,« sagde David, »— og de høje genkender han på lang afstand.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/138 Sl 138, 6]</ref> Han ser de lave ting for at ophøje dem, og de høje — det vil sige hovmodige mennesker — genkender han for at ydmyge dem. Lad os lære ydmyghed, sådan at vi kan komme nærmere Gud, sådan som han selv sagde i evangeliet: »Lær af mig, for jeg er ydmyg og sagtmodig af hjertet, og da skal I finde hvile for jeres sjæle.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/11 Matt 11, 29]</ref> Hovmod gjorde, at ansete skabninger — det vil sige engle — styrtede ned fra Himlen. Men ved Guds ydmyghed steg den svage menneskeslægt op til Himlen. Ydmyghed er en anerkendelsesværdig vane mellem mennesker, sådan som Salomo sagde: »Dér, hvor der findes hovmod, er der også krænkende tale, men dér, hvor der findes ydmyghed, er der også visdom.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ordsp/11 Ordsp 11, 2]</ref> En anden vismand sagde desuden engang: »Jo større du er, des mere skal du ydmyge dig i alt, og da vil du finde nåde hos Gud.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sir/3 Sir 3, 18]</ref> Endvidere sagde Gud med profetens ord: »Hvem skal jeg se til, hvis ikke den ydmyge og sagtmodige og den, der frygter mit ord?«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Es/66 Es 66, 2]</ref> Helligåndens nåde kan ikke bo i dem, der ikke gør sig ydmyge og sagtmodige. Gud gjorde sig ydmyg for vores frelses skyld. Mennesket bør skamme sig over at være hovmodigt. Jo mere et menneske bøjer sig i ydmyghed, des mere tjener det ham til hæder. Den, der gør sig ydmyg, han skal ophøjes til ære. Ydmyghedens første trin er at høre ydmygt på sandhedens ord og ihukomme dem og følge dem fuldt og villigt, for det sande flygter fra det sind, der ikke findes ydmygt. Jo mere ydmyg enhver gør sig selv, des større er han i Guds øjne. Men den hovmodige mand, jo mere han nyder anseelse blandt folk, des mere ringeagtes han af Gud. Og den, der gør gode gerninger uden at være ydmyg, han bærer muld i vinden; hvorfor prale med jord og aske, for det, der synes opbygget af faste og uddeling af almisser, blæses væk af hovmodets vind. Vogt dig for — menneske! — at forherlige dig på grund af din styrke, for det er en anden og ikke dig selv, der skal være dommer over dig. Gør du dig selv ydmyg i hjertet for hans øjne, så ophøjer han dig, når regnskabets time er kommet. Stig ned, for at du kan stige op; gør dig ydmyg, for at du kan blive ophøjet, så du ikke bliver ydmyget, når du tror, du skal ophøjes. For den, der ringeagter sig selv, er smuk for Gud, og den, der er misfornøjet med sig selv, han behager Gud. Gør dig lille i dine egne øjne, så du bliver stor i Guds øjne. Jo mere uanseelig du er i dine egne øjne, des mere fortræffelig bliver du for Gud. Lad din største ydmyghed være din største hæder. Æren vokser ved ydmyghedens dyd.
@@ Linje 104: / Linje 104: @@
 '''Om gudsfrygt'''
-'''15.''' »Frygt for Herren er visdommens ophav.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/111 Sl 111, 10]</ref> Man vogter sig godt imod synder ved altid at frygte Guds tilstedeværelse. Den, der frygter Gud fuldt ud, han beskytter sig med omhu imod synder. Det vil gå den, som frygter Gud, godt på den yderste dag, og han vil få løn for sine gerninger i al evighed. Den, der skammer sig over at synde for andres menneskers øjne, han må skamme sig meget mere ved at gøre onde gerninger for Guds øjne, for Gud ser ikke alene gerningerne, men også ind i hjertet. De, som frygter Gud med hellig frygt, søger det, som behager ham vel. Et er sønnens frygt, noget andet er trællens frygt. Trælle frygter deres herre, fordi de kan straffes, mens sønner frygter deres fader af kærlighed. Hvis vi er Guds sønner, så skal vi frygte ham af kærlighedens sødme og ikke af skræk for smerte. Den kloge mand frygter Gud i alle sine gerninger, for han véd, at han ikke kan undslippe Guds tilstedeværelse, sådan som David sagde til Gud: »Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd, og hvorhen skulle jeg flygte fra dit åsyn? Hverken i vest eller i øst åbner der sig et sted, hvortil man kan flygte fra dig — Gud!«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/139 Sl 139, 7]</ref> Den, der frygter Herren, vil tage imod hans lære, og den, som iagttager hans bud, skal med sikkerhed finde den evige velsignelse. Salig er den mands sjæl, som frygter Gud, og i sikkerhed for djævelske fristelser. Lykkelig er den mand, som altid er ræd, og som har fået skænket altid at have gudsfrygt for øje.<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ordsp/28 Ordsp 28, 14]</ref> Den, der frygter Herren, vil dreje bort fra syndens vej og begive sig ad dydens sti. Gudsfrygt driver synderne bort og giver styrke. Frygten gør, at man bliver varsom og omhyggelig med ikke at synde. Dér, hvor der ikke er gudsfrygt, leves der uordentligt. Den, som ikke frygter Gud i sin lykke, flygter dog til ham i sin ulykke, for Gud hjælper ham. Salig er den mand, der frygter Gud og længes meget efter at følge hans bud. Gudsfrygt bortjager frygten for Helvede. Lad os frygte Gud, sådan at vi elsker ham, for den fuldkomne kærlighed bortjager den trælagtige rædsel.<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Joh/4 1 Joh 4, 18]</ref>
+'''15.''' »Frygt for Herren er visdommens ophav.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/111 Sl 111, 10]</ref> Man vogter sig godt imod synder ved altid at frygte Guds tilstedeværelse. Den, der frygter Gud fuldt ud, han beskytter sig med omhu imod synder. Det vil gå den, som frygter Gud, godt på den yderste dag, og han vil få løn for sine gerninger i al evighed. Den, der skammer sig over at synde for andre menneskers øjne, han må skamme sig meget mere ved at gøre onde gerninger for Guds øjne, for Gud ser ikke alene gerningerne, men også ind i hjertet. De, som frygter Gud med hellig frygt, søger det, som behager ham vel. Et er sønnens frygt, noget andet er trællens frygt. Trælle frygter deres herre, fordi de kan straffes, mens sønner frygter deres fader af kærlighed. Hvis vi er Guds sønner, så skal vi frygte ham af kærlighedens sødme og ikke af skræk for smerte. Den kloge mand frygter Gud i alle sine gerninger, for han véd, at han ikke kan undslippe Guds tilstedeværelse, sådan som David sagde til Gud: »Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd, og hvorhen skulle jeg flygte fra dit åsyn? Hverken i vest eller i øst åbner der sig et sted, hvortil man kan flygte fra dig — Gud!«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/139 Sl 139, 7]</ref> Den, der frygter Herren, vil tage imod hans lære, og den, som iagttager hans bud, skal med sikkerhed finde den evige velsignelse. Salig er den mands sjæl, som frygter Gud, og i sikkerhed for djævelske fristelser. Lykkelig er den mand, som altid er ræd, og som har fået skænket altid at have gudsfrygt for øje.<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ordsp/28 Ordsp 28, 14]</ref> Den, der frygter Herren, vil dreje bort fra syndens vej og begive sig ad dydens sti. Gudsfrygt driver synderne bort og giver styrke. Frygten gør, at man bliver varsom og omhyggelig med ikke at synde. Dér, hvor der ikke er gudsfrygt, leves der uordentligt. Den, som ikke frygter Gud i sin lykke, flygter dog til ham i sin ulykke, for Gud hjælper ham. Salig er den mand, der frygter Gud og længes meget efter at følge hans bud. Gudsfrygt bortjager frygten for Helvede. Lad os frygte Gud, sådan at vi elsker ham, for den fuldkomne kærlighed bortjager den trælagtige rædsel.<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Joh/4 1 Joh 4, 18]</ref>
@@ Linje 165: / Linje 165: @@
 '''Om de otte hovedlaster'''
-'''27.''' Der er otte hovedlaster, og de er ophavet til al synd. Fra dem — som fra otte rødder — skyder alle det smudsige sinds og det urene legemes laster og vederstyggeligheder op. Jeg har valgt at sige noget om disse, og om hvilke syndfulde kviste der ses vokse fra hver rod, sådan at alle kan vide, hvordan man let kan kappe grenene efter at have hugget roden af. Den første i rækken af åndelige laster er hovmodet. Om denne last siges dette: »Hovmodet er ophavet til alle synder, det er kongen af al ondskab.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sir/10 Sir 10, 13]</ref> På grund af hovmodet styrtede englene ned fra Himlen og blev til djævle. Hovmodet opstår, når Guds bud forkastes, og det viser sig, når et menneske bruger sine gode gerninger til at ophøje sig selv og regner sig selv for bedre end andre — men af den grund er han værre end de andre, som han anser sig for bedre end. Hovmod kommer også af trodsighed, når mennesker afviser at lytte til de ældre. Dette hovmod er årsagen til al ulydighed og dristighed og trodsighed og trætte og vildfarelse og pral. Ved sand ydmyghed kan Guds tjener kan nemt overvinde alle disse ting.
+'''27.''' Der er otte hovedlaster, og de er ophavet til al synd. Fra dem — som fra otte rødder — skyder alle det smudsige sinds og det urene legemes laster og vederstyggeligheder op. Jeg har valgt at sige noget om disse, og om hvilke syndfulde kviste der ses vokse fra hver rod, sådan at alle kan vide, hvordan man let kan kappe grenene efter at have hugget roden af. Den første i rækken af åndelige laster er hovmodet. Om denne last siges dette: »Hovmodet er ophavet til alle synder, det er kongen af al ondskab.«<ref>Se [https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sir/10 Sir 10, 13]</ref> På grund af hovmodet styrtede englene ned fra Himlen og blev til djævle. Hovmodet opstår, når Guds bud forkastes, og det viser sig, når et menneske bruger sine gode gerninger til at ophøje sig selv og regner sig selv for bedre end andre — men af den grund er han værre end de andre, som han anser sig for bedre end. Hovmod kommer også af trodsighed, når mennesker afviser at lytte til de ældre. Dette hovmod er årsagen til al ulydighed og dristighed og trodsighed og trætte og vildfarelse og pral. Ved sand ydmyghed kan Guds tjener nemt overvinde alle disse ting.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. nov. 2025 kl. 12:17
Linje 1:		Linje 1:
−	~~[[Fil~~:~~Alcuin.jpg~~\|~~thumb~~ \|~~right\|400px\|<center>~~'''~~Alciun~~''' ~~(i midten)<br>fra et 800~~-~~tals håndskrift</center>~~]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Cveðiusending Alquini diaconi]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Alcuin: Om dyderne og lasterne]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. nov. 2025 kl. 12:16
Linje 1:		Linje 1:
−	{\| ~~class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	[[Fil:Alcuin.jpg\|thumb \|right\|400px\|<center>'''Alciun''' (i midten)<br>fra et 800-tals håndskrift</center>]]
−	\|~~- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	~~!align="~~center~~" valign="top" width="40%" \|~~ '''~~Velg språk~~''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center~~" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk~~
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Cveðiusending Alquini diaconi]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Alcuin: Om dyderne og lasterne~~]] ~~!! !!~~
−	\|-
−	\|}

Alcuin: Om dyderne og lasterne - Revisjonshistorikk

Jesper på 9. feb. 2026 kl. 21:01

Jesper på 8. nov. 2025 kl. 12:17

Jesper på 8. nov. 2025 kl. 12:16

Jesper: Alcuin: Om dyderne og lasterne