Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark - Revisjonshistorikk

Jesper på 20. feb. 2021 kl. 07:45

2021-02-20T07:45:16Z

Jesper på 7. aug. 2015 kl. 15:28

2015-08-07T15:28:41Z

Jesper på 7. aug. 2015 kl. 11:28

2015-08-07T11:28:26Z

JJ.Sandal på 2. jan. 2014 kl. 11:41

2014-01-02T11:41:41Z

JJ.Sandal på 28. des. 2013 kl. 10:10

2013-12-28T10:10:16Z

Carsten: Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark

2013-01-13T21:14:05Z

Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark]] !! !!
|-
|}

<center><big>[[Kongesagaer]]</big>

'''[[Oldnordiske Sagaer, Bind 1-12|Oldnordiske Sagaer]]'''<br>'''Bind 11'''

<big>'''Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark'''</big>

Paa Dansk ved [[C. C. Rafn]]
<br>København, 1829
</center>

'''1. Kapitel'''

Saa fortælles i Hamborger Historie, og den Forfatter, som har skrevet denne Bog, siges at have optegnet alt efter Svend Ulfsøns Fortælling om danske og svenske Begivenheder, at Keiser Otto den Røde, som var den første af det Navn, efterat han havde tilbageerobret alle de Riger under Keiserdømmet, som efter Keiser Karl den Stores død vare gaaede tabt, drog i sin Regjerings tolvte Aar med en Hær imod de Danske; og saasnart han kom nord forbi Slesvig, hvor Danmarks Rige begyndte, eftersom hans Fader Keiser Henrik og Kong Gorm den Gamle havde i deres Forlig skiftet Landene, ødelagde han Landet med Ild og Sværd, hvor han kom frem, lige til han kom til det Sund, som siden benævnes Ottosund. Derpaa vendte han syd tilbage, og da han kom til Slesvig, kom Harald Gormsøn imod ham, og leverede ham et Slag, men blev overvunden, og flyede til sine Skibe. Derefter gav han sig i Keiserens Vold, og Keiseren gav ham hans Rige tilbage, og Harald lovede at lade sig døbe og kristne hele Danmark. Kong Harald blev da døbt og hans Kone Dronning Gunnhild og hendes unge Søn, som Keiseren stod Fadder til, og lod kalde Svend-Otto. Da blev Jylland inddeelt i tre Bispedømmer, og Erkebiskop Adeldag af Bremen viede de første tre Biskopper til de bestemte Bispestole: Harald til Slesvig, Leifdag til Ribe, Reginbrand til Aarhuus. Kong Harald Blaatand holdt vel Troen , saa længe han levede.

'''2. Kapitel'''

Der fortælles ogsaa, at Kong Harald sendte sin søn Ring til England med en Hær; thi de Danske havde bestandig haft Herredømme der i hundrede Aar, siden Gudrød indtog Øen; men da Ring havde erobret Øen, blev han svegen og dræbt af Nordhumbrerne. Det fortælles ogsaa der, at Kong Harald indsatte Norges Høvding Hakon, som forud var fordreven, igjen i Riget, og forligte ham med de Kristne. Men da Harald begyndte at blive gammel, vilde hans Søn Svend fratage sin Fader Riget, og dertil bestyrkede ham de Høvdinger, som Harald havde nødt til Kristendommen; de toge Svend til Konge, og forkastede Kristendommen. De leverede Kong Harald et Slag. Kong Harald drog nødig til Strid imod sin Søn ligesom David imod Absalon. Kong Harald flyede saaret af Slaget til Vindland, og døde ved Jomsborg alle Helgens Messedag. Hans Lig blev ført til Roeskilde, og jordet i den Kristkirke, som han selv havde ladet bygge. Han var Konge i halvtredsindstyve Aar.

'''3. Kapitel'''

Efter Kong Harald Blaatand antog hans Søn Svend Regjeringen, og holdt ilde Kristendommen. Han blev to Gange taget til Fange af Venderne, og udløst med, store Pengesumme. Efter dette drog den svenske Konge Erik den Seiersælle med en meget stor Hær til Danmark, og holdt mange Slag til Søes med Svend, indtil de Danskes Magt formindskedes, saa at Svend blev dreven paa Flugt, og flyede først til Norge, og da Nordmændene ikke vilde tage imod ham, drog han derfra til England, men Kong Adelraad vilde ikke tillade ham at forblive der, formedelst den Ufred de Danske bestandig havde gjort der. Derefter drog han til Skotland, og den skotske Konge tog vel imod ham. Der blev han til Kong Eriks Død. Kong Svend Ulfsøn har berettet, at hans Morfader fik vel fortjent Hævn, for at han forlod den sande Gud, paa hvem hans Fader havde troet.

'''4. Kapitel'''

Kong Erik herskede nu baade over de Svenske og de Danske. Han var en Hedning og Uven af de Kristne. Der staaer strevet i Bogen, at Keiser Otto den Tredie skal have hærjet paa Danmark og overvundet Kong Erik. Men derom berettes nøiagtig, at Keiseren og Erkebiskoppen af Bremen skal have sendt Biskop Poppo af Slesvig til Kong Erik, at byde ham at antage Kristendommen, og tilstaae Keiseren samme Lydighed, som Harald Gormsøn havde tilstaaet den forrige Otto. Kong Erik bad Biskoppen at vise ham nogle Prøver paa sin Guds Magt. Da bar Biskoppen gloende Jern i sin Haand, og viste Kongen, at hans Haand ikke var forbrændt; og for at Hedningerne skulde opgive al Mistanke, lod Biskoppen sin Kjortel overstryge med Vox, og iførte sig den, lod dernæst stikke Ild i den, og han stod uskadt, da Kjortelen var brændt. Derefter lod Kong Erik sig døbe tilligemed mange tusinde Mennesker. Der bleve da ogsaa sendte Præster til Sverrig, for at forkynde Kristendommen der. Men Kong Svend Ulfsøn beretter, at Kong Erik skal have forkastet Kristendommen, og er død som Hedning. I denne Ufred formode vi, at Hakon Jarl har deeltaget, og stredet mod Keiser Otto, som det fortælles i Vellhekla, og ydet sin Ven eller Svoger Kong Erik Bistand.

'''5. Kapitel'''

Efter Kong Eriks Død antog hans Søn Olaf Regjeringen i Sverrig, men Svend kom da tilbage til Danmark. Svend indsaae da, at Gud var ham vred, han lovede derfor at omvende sig til Kristendommen og paabyde Folket den sande Tro. Derefter indgik Kongerne Olaf og Svend Forlig, saa at Kong Svend skulde beholde sit Rige og ægte Kong Olafs Moder Sigrid Storraade; saa skulde de ogsaa begge lade deres Lande kristne. Da Kongerne vare blevne fuldkommen forligte, ophidsede Dronning Sigrid Storraade dem til at de skulde forsøge paa at ombringe Nordmændenes Konge Olaf Tryggvesøn, som de Danske kaldte Krakebeen; og noget derefter holdt de et meget skarpt Slag med ham nede under Vindland, og der faldt ifølge de Danskes og de fleste andres Sagn Norges Konge Olaf. De tre Høvdinger Olaf Svenske, Kong Svend og Jarlen Erik Hakonsøn deelte da Norge imellem sig.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Kongesagaer]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. aug. 2015 kl. 11:28
Linje 39:		Linje 39:
	'''4. Kapitel'''		'''4. Kapitel'''

−	Kong Erik herskede nu baade over de Svenske og de Danske. Han var en Hedning og Uven af de Kristne. Der staaer ~~strevet~~ i Bogen, at Keiser Otto den Tredie skal have hærjet paa Danmark og overvundet Kong Erik. Men derom berettes nøiagtig, at Keiseren og Erkebiskoppen af Bremen skal have sendt Biskop Poppo af Slesvig til Kong Erik, at byde ham at antage Kristendommen, og tilstaae Keiseren samme Lydighed, som Harald Gormsøn havde tilstaaet den forrige Otto. Kong Erik bad Biskoppen at vise ham nogle Prøver paa sin Guds Magt. Da bar Biskoppen gloende Jern i sin Haand, og viste Kongen, at hans Haand ikke var forbrændt; og for at Hedningerne skulde opgive al Mistanke, lod Biskoppen sin Kjortel overstryge med Vox, og iførte sig den, lod dernæst stikke Ild i den, og han stod uskadt, da Kjortelen var brændt. Derefter lod Kong Erik sig døbe tilligemed mange tusinde Mennesker. Der bleve da ogsaa sendte Præster til Sverrig, for at forkynde Kristendommen der. Men Kong Svend Ulfsøn beretter, at Kong Erik skal have forkastet Kristendommen, og er død som Hedning. I denne Ufred formode vi, at Hakon Jarl har deeltaget, og stredet mod Keiser Otto, som det fortælles i Vellhekla, og ydet sin Ven eller Svoger Kong Erik Bistand.	+	Kong Erik herskede nu baade over de Svenske og de Danske. Han var en Hedning og Uven af de Kristne. Der staaer skrevet i Bogen, at Keiser Otto den Tredie skal have hærjet paa Danmark og overvundet Kong Erik. Men derom berettes nøiagtig, at Keiseren og Erkebiskoppen af Bremen skal have sendt Biskop Poppo af Slesvig til Kong Erik, at byde ham at antage Kristendommen, og tilstaae Keiseren samme Lydighed, som Harald Gormsøn havde tilstaaet den forrige Otto. Kong Erik bad Biskoppen at vise ham nogle Prøver paa sin Guds Magt. Da bar Biskoppen gloende Jern i sin Haand, og viste Kongen, at hans Haand ikke var forbrændt; og for at Hedningerne skulde opgive al Mistanke, lod Biskoppen sin Kjortel overstryge med Vox, og iførte sig den, lod dernæst stikke Ild i den, og han stod uskadt, da Kjortelen var brændt. Derefter lod Kong Erik sig døbe tilligemed mange tusinde Mennesker. Der bleve da ogsaa sendte Præster til Sverrig, for at forkynde Kristendommen der. Men Kong Svend Ulfsøn beretter, at Kong Erik skal have forkastet Kristendommen, og er død som Hedning. I denne Ufred formode vi, at Hakon Jarl har deeltaget, og stredet mod Keiser Otto, som det fortælles i Vellhekla, og ydet sin Ven eller Svoger Kong Erik Bistand.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sögubrot ok þættir viðkomandi Danmerkr sögu. Annat brot]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Or Kristnisögu meistara Adams]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark]] !!  !!
 |-
-! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af sagaer og fortællinger vedrørende Danmark (Andet stykke)]] !!  !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ór Hamborgar historíu]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af sagaer og fortællinger vedrørende Danmark (Andet stykke)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sögubrot ok þættir viðkomandi Danmerkr sögu. Annat brot]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet sagabrudstykke vedrørende Danmark]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 <br>København, 1829
 </center>

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
 <center><big>[[Kongesagaer]]</big>
 '''[[Oldnordiske Sagaer, Bind 1-12|Oldnordiske Sagaer]]'''<br>'''Bind 11'''
@@ Linje 49: / Linje 46: @@
 Efter Kong Eriks Død antog hans Søn Olaf Regjeringen i Sverrig, men Svend kom da tilbage til Danmark. Svend indsaae da, at Gud var ham vred, han lovede derfor at omvende sig til Kristendommen og paabyde Folket den sande Tro. Derefter indgik Kongerne Olaf og Svend Forlig, saa at Kong Svend skulde beholde sit Rige og ægte Kong Olafs Moder Sigrid Storraade; saa skulde de ogsaa begge lade deres Lande kristne. Da Kongerne vare blevne fuldkommen forligte, ophidsede Dronning Sigrid Storraade dem til at de skulde forsøge paa at ombringe Nordmændenes Konge Olaf Tryggvesøn, som de Danske kaldte Krakebeen; og noget derefter holdt de et meget skarpt Slag med ham nede under Vindland, og der faldt ifølge de Danskes og de fleste andres Sagn Norges Konge Olaf. De tre Høvdinger Olaf Svenske, Kong Svend og Jarlen Erik Hakonsøn deelte da Norge imellem sig.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]