Angmagsalikernes tro - Revisjonshistorikk

Carsten på 1. des. 2024 kl. 06:56

2024-12-01T06:56:37Z

Carsten på 23. aug. 2024 kl. 14:20

2024-08-23T14:20:28Z

Jesper på 17. aug. 2024 kl. 05:55

2024-08-17T05:55:02Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2024-08-17T05:54:41Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 17. aug. 2024 kl. 05:54

2024-08-17T05:54:04Z

Carsten på 13. aug. 2024 kl. 15:17

2024-08-13T15:17:09Z

Carsten: Holm: Angmagsalikernes tro

2024-08-11T13:28:30Z

Holm: Angmagsalikernes tro

Vis endringer

@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 ''Erkilik'erne'' ere foroven som et Menneske og forneden som en Hund. De bo paa Indlandsisen og staa paa en fjendtlig Fod med Menneskene. (Se Fortælling Nr. 18).
-Man fortæller, at ''Timersek'er, Erkilik'er'' og ''Kavdlunak'er'' ɔ: Europæere, have samme Oprindelse, idet de nemlig ere Afkom af en Pige og en Hund. (Se Fortælling Nr. 20). Af den Grund have vi ''Kavdlunak'er'', ingen Sjæle, eller i det højeste Hunde- Sjæle, hvorom Angmagsalikerne have udtalt sig til vore medrejsende Grønlændere.
+Man fortæller, at ''Timersek'er, Erkilik'er'' og ''Kavdlunak'er'' ɔ: Europæere, have samme Oprindelse, idet de nemlig ere Afkom af en Pige og en Hund. (Se Fortælling Nr. 20). Af den Grund have vi ''Kavdlunak'er'', ingen Sjæle, eller i det højeste Hunde-Sjæle, hvorom Angmagsalikerne have udtalt sig til vore medrejsende Grønlændere.
 Af andre Væsener, som bo paa Jorden, skal jeg kun nævne: ''Gobajak'er'' (Fortælling Nr. 41), der ere tykmavede Fruentimmere med Jernnegle; ''Igalilik'er'', der bære store Gryder, hvori hele Sæler kunne koges; ''Nerrasejot'er'', der ikke have Haar, ere nøgne og skrige, samt have en Kniv i Haanden; ''Makakajuik'er'', der ikke have Haar, og som røve Sælhunde<ref>''Hanserak'' beretter i sin Dagbog følgende: »Naar Østlændingene ved Angmagsalik-Fjordens Munding, fortælle de, ere ude paa Fangst og miste deres Fangeblære efterat have sat deres Harpun fast i en Sæl, saa tage en Slags Mennesker, der bo ovenpaa et meget højt Fjeld, lidt Nord for os, og som hedde ''Makukat'', den harpunerede Sæl, paa hvilken Blæren er mistet. Naar nemlig Manden, som harpunerede den, begynder at raabe, gaa de hen paa Bunden af Havet og hente det Dyr, han skulde have fanget.</ref>; samt ''Tarajuatsiak'er'', der ere Skygger og staa i Angekok'ernes Tjeneste.

@@ Linje 213: / Linje 213: @@
 ==Kilde==
-Fra Gustav Holm: ''Ethnologisk skizze af Angmagsalikerne'', ss. 70-98. København, 1887.</blockquote>
+Fra Gustav Holm: ''Ethnologisk skizze af Angmagsalikerne'', ss. 70-98. København, 1887. (Særtryk af ''Meddelelser om Grønland'', hæfte 10, ss. 112-141).</blockquote>
 <br><br>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. aug. 2024 kl. 05:55
Linje 10:		Linje 10:


−	'''[[Grønlandsk religion og mytologi\|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br><big><big>'''Angmagsalikernes tro'''</big></big><br>'''Tro — Aander — ~~Amuleller~~ — Trylleformularer<br>Angekok'er — Ilisitsok'er''' <br><br><big>'''Gustav Holm'''</big><br><br>Kjøbenhavn<br>1887</center>	+	'''[[Grønlandsk religion og mytologi\|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br><big><big>'''Angmagsalikernes tro'''</big></big><br>'''Tro — Aander — Amuletter — Trylleformularer<br>Angekok'er — Ilisitsok'er''' <br><br><big>'''Gustav Holm'''</big><br><br>Kjøbenhavn<br>1887</center>
	<br>		<br>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. aug. 2024 kl. 05:54
Linje 1:		Linje 1:
−	~~[[File~~:~~GustavFrederikHolm.jpg~~\|~~GustavFrederikHolm~~\|~~thumb~~\|~~300px~~\|<center~~>Gustav Frederik Holm (1849~~-~~1940)</center>~~]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Angmagsalikernes tro]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}

	<blockquote>[[File:GustavFrederikHolm.jpg\|GustavFrederikHolm\|thumb\|300px\|<center>Gustav Frederik Holm (1849-1940)</center>]]<center>		<blockquote>[[File:GustavFrederikHolm.jpg\|GustavFrederikHolm\|thumb\|300px\|<center>Gustav Frederik Holm (1849-1940)</center>]]<center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. aug. 2024 kl. 05:54
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse~~:~~collapse"~~	+	[[File:GustavFrederikHolm.jpg\|GustavFrederikHolm\|thumb\|300px\|<center>Gustav Frederik Holm (1849-1940)</center>]]
−	\|~~- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	~~!align="center" valign="top" width="40%"~~ \| ~~'''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%"~~ \| ~~Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"~~\| ~~Islandsk !!align="~~center~~" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="~~center~~" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk~~
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Angmagsalikernes tro~~]] ~~!! !!~~
−	\|-
−	\|}

	<blockquote>[[File:GustavFrederikHolm.jpg\|GustavFrederikHolm\|thumb\|300px\|<center>Gustav Frederik Holm (1849-1940)</center>]]<center>		<blockquote>[[File:GustavFrederikHolm.jpg\|GustavFrederikHolm\|thumb\|300px\|<center>Gustav Frederik Holm (1849-1940)</center>]]<center>

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 «Navnen» (''atekata'') er saa stor som et Menneske og træder ind i Barnet, idet dette efter Fødslen stryges om Munden med Vand samtidig med, at de Afdødes «Navne» nævnes. Vi have ikke hørt saa meget tale om »Navne« hos voxne Mennesker som hos Børn. Man maa sørge for ikke at støde eller fornærme «Navnen»; thi da kan den forlade Mennesket, og dette bliver sygt. En Mand ved Navn ''Adlagdlak'' havde i sin Tid været med til at paaklæde sin afdøde Søsters Lig. Han maatte af den Grund ikke arbejde i Jern inde i Huset, men havde alligevel begaaet slig Uforsigtighed. Hans Søsters »Navne« blev derfor vred og forlod hans lille Søn, som da græd meget og fik stærk Diarrhoe. Heldigvis opdagede Angekok'en under Angekokkunsterne Tabet af «Navnen» og fik den hentet tilbage, da den var i Nærheden af det fjerne, frygtede Land: ''Ipertit''. «Navnen» frøs der og raabte højt; derfor var det, at Barnet var sygt. Havde «Navnen» naaet ''Ipertit'', vilde den være frossen ihjel, og Barnet vilde være død.
-Naar Mennesket døer, bliver «Navnen» liggende ved Liget i Vandet eller Jorden, hvor det er begravet, indtil et Barn opkaldes derefter. Da gaaer den ind i Barnet og fortsætter Tilværelsen der. Fortælling Nr. 22<ref>Henvisninger refererer til Gustav Holms ''Sagn og fortællinger fra Angmagssalik.'' (''clm'').</ref> viser, hvorledes «Navnen» i Tiden mellem sin Tilværelse i to Mennesker vandrer igjennem en Mængde Dyr.
+Naar Mennesket døer, bliver «Navnen» liggende ved Liget i Vandet eller Jorden, hvor det er begravet, indtil et Barn opkaldes derefter. Da gaaer den ind i Barnet og fortsætter Tilværelsen der. Fortælling Nr. 22<ref>Henvisninger refererer til Gustav Holms '''[[Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Holm)|Sagn og fortællinger fra Angmagssalik.]]''' (''clm'').</ref> viser, hvorledes «Navnen» i Tiden mellem sin Tilværelse i to Mennesker vandrer igjennem en Mængde Dyr.
 Østlændingene have en afgjort Frygt for at nævne deres eget Navn. Spurgte man dem om, hvad de hed, henvendte de sig altid til andre om at svare for sig, hvorpaa de bekræftende indrømmede det givne Udsagns Rigtighed. Da vi spurgte en Moder om, hvad hendes lille Barn hed, svarede hun, at det kunde hun ikke sige. Ligesaa lidt vilde Faderen sige det; han yttrede nemlig, at det havde han glemt, men vi kunde faa det at vide af Konens Broder.