Apparaš, Äpärä - Revisjonshistorikk

Carsten på 3. mar. 2023 kl. 16:15

2023-03-03T16:15:23Z

Carsten på 7. mar. 2021 kl. 10:28

2021-03-07T10:28:03Z

Carsten: Friis: Apparaš, Äpärä

2021-03-07T10:00:37Z

Friis: Apparaš, Äpärä

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Apparaš, Äpärä]] !! !! !!
|-
|}

[[File:Jens_Andreas_Friis.jpg|thumb|150px|<center>Jens Andreas Friis</center>]]

<center>'''[[Lappisk Mythologi]]'''
 [[Jens Andreas Friis biografi| Jens Andreas Friis]]
 

 <big><big>'''Gudelære'''</big> '''3. Jordiske Guder''' '''§ 25. Apparaš, Äpärä'''</big></center>

Iblandt Lapperne er den Overtro almindelig udbredt, at Børn, der fødes i Dølgsmaal og ombringes, i lang Tid bagefter irre omkring i Skov og Mark for at opdage sin Moder. Et saadant Barn kalde Lapperne Apparaš, Finnerne Äpärä. Vanker man omkring i Fjeldene eller Skovene, kan man træffe til at høre en saadan Apparaš undertiden græde, undertiden jamre sig, undertiden le høit. Raaber man til Aanden og giver sig i Tale med den, aabenbarer den, hvem dens grusomme Moder er. Hører man den jamre sig, bør man give den et Navn, da den ellers, som udøbt, ingen Ro finder. Denne Overtro, skabt af den brødefulde Samvittighed, har maaske ofte netop virket til at hindre Barnemord i hine Ødemarker, hvor det saa let kan skjules. Moderen vover ikke at ombringe Barnet, da hun er overbevist om, at dette vil røbe hende. Læstadius fortæller, at det har hændt, at man har fundet et ombragt Barn, hvis Tunge var afskaaret, for at det ikke skulde skrige som Apparaš. Grønlænderne tro ligeledes — ifølge Rink — at et i Dølgsmaal født Barn bliver til en Gjenganger, som kaldes Angiak, (Moderen kaldes Angialik). Gjengangeren opholder sig i Nærheden af Moderen og søger til hendes Bryst, naar hun sover.

 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Jens Andreas Friis]]
[[Kategori:Samisk mytologi]]

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[File:Jens_Andreas_Friis.jpg|thumb|150px|<center>Jens Andreas Friis</center>]]
-<center>'''[[Lappisk Mythologi]]'''
+<center>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''[[Lappisk Mythologi]]'''
 <br>[[Jens Andreas Friis biografi| Jens Andreas Friis]]
 <br>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. mar. 2021 kl. 10:28
Linje 18:		Linje 18:


−	Iblandt Lapperne er den Overtro almindelig udbredt, at Børn, der fødes i Dølgsmaal og ombringes, i lang Tid bagefter irre omkring i Skov og Mark for at opdage sin Moder. Et saadant Barn kalde Lapperne Apparaš, Finnerne Äpärä. Vanker man omkring i Fjeldene eller Skovene, kan man træffe til at høre en saadan Apparaš undertiden græde, undertiden jamre sig, undertiden le høit. Raaber man til Aanden og giver sig i Tale med den, aabenbarer den, hvem dens grusomme Moder er. Hører man den jamre sig, bør man give den et Navn, da den ellers, som udøbt, ingen Ro finder. Denne Overtro, skabt af den brødefulde Samvittighed, har maaske ofte netop virket til at hindre Barnemord i hine Ødemarker, hvor det saa let kan skjules. Moderen vover ikke at ombringe Barnet, da hun er overbevist om, at dette vil røbe hende. Læstadius fortæller, at det har hændt, at man har fundet et ombragt Barn, hvis Tunge var afskaaret, for at det ikke skulde skrige som Apparaš. Grønlænderne tro ligeledes — ifølge Rink — at et i Dølgsmaal født Barn bliver til en Gjenganger, som kaldes Angiak, (Moderen kaldes Angialik). Gjengangeren opholder sig i Nærheden af Moderen og søger til hendes Bryst, naar hun sover.	+	Iblandt Lapperne er den Overtro almindelig udbredt, at Børn, der fødes i Dølgsmaal og ombringes, i lang Tid bagefter irre omkring i Skov og Mark for at opdage sin Moder. Et saadant Barn kalde Lapperne ''Apparaš'', Finnerne ''Äpärä''. Vanker man omkring i Fjeldene eller Skovene, kan man træffe til at høre en saadan ''Apparaš'' undertiden græde, undertiden jamre sig, undertiden le høit. Raaber man til Aanden og giver sig i Tale med den, aabenbarer den, hvem dens grusomme Moder er. Hører man den jamre sig, bør man give den et Navn, da den ellers, som udøbt, ingen Ro finder. Denne Overtro, skabt af den brødefulde Samvittighed, har maaske ofte netop virket til at hindre Barnemord i hine Ødemarker, hvor det saa let kan skjules. Moderen vover ikke at ombringe Barnet, da hun er overbevist om, at dette vil røbe hende. Læstadius fortæller, at det har hændt, at man har fundet et ombragt Barn, hvis Tunge var afskaaret, for at det ikke skulde skrige som ''Apparaš''. Grønlænderne tro ligeledes — ifølge Rink — at et i Dølgsmaal født Barn bliver til en Gjenganger, som kaldes ''Angiak'', (Moderen kaldes ''Angialik''). Gjengangeren opholder sig i Nærheden af Moderen og søger til hendes Bryst, naar hun sover.