Atla-Qvida (FM) - Revisjonshistorikk

Jesper på 20. nov. 2023 kl. 20:41

2023-11-20T20:41:37Z

Jesper på 20. nov. 2023 kl. 20:40

2023-11-20T20:40:26Z

Jesper på 20. nov. 2023 kl. 20:37

2023-11-20T20:37:24Z

Carsten på 19. aug. 2023 kl. 06:03

2023-08-19T06:03:33Z

Carsten på 19. aug. 2023 kl. 05:39

2023-08-19T05:39:56Z

Carsten på 16. jul. 2022 kl. 07:36

2022-07-16T07:36:59Z

Carsten på 1. jun. 2022 kl. 17:42

2022-06-01T17:42:10Z

Carsten på 23. jan. 2019 kl. 15:59

2019-01-23T15:59:51Z

Carsten: Atla-Qvida (FM)

2018-09-08T09:32:53Z

Atla-Qvida (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Atlekvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Atle]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Atle (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atla-Qvida (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns hämnd (AAA)]] !!
|-
|}
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

<big>'''Atla-Qvida.'''</big></center>
 
[ɔ: ''Qvad om Atle''; efter den fölgende Overskrift ogsaa kaldet: ''det grönlandske''; vistnok saaledes af en Egn i Norge, som fordum hed ''Grönland'', liggende i de söndenfieldske Oplande, men ikke af det ved Nordmænd og Islændere opdagede og bebygte. Det hele Stykke kaldes og i nogle Codices ''Godrunar-Hefna'' eller ''Gudruns Hævn''. See ellers den kb. Udg. II, 361-410, 946-50. ''Saga-Bibl.'' II, 74-82, 256-66, jfr. 324 o. f. Den næstfölgende Sang, ''Atlamaal'', vistnok af en anden Forfatter, omhandler end vidtløftigere de selvsamme Begivenheder. De fremstilles overhoved i ''Fouqvés'' Sörgespil ''Sigurds Rache''. Versemaalet i denne Sang har noget besynderligt ved sig, men afviger dog noget saavel fra ''Atlamaal'' som de övrige eddiske Digte, skjönt det mest nærmer sig til dette og til ''Harbards-qvida''].

ATLE'S DÖD.

''Gudrun Giukedatter'' hævnede sine Brödre, og er det blevet vidtberömt. Först dræbte hun Atles Sönner, men siden Atle selv, og opbrændte Hallen med alle Hoffolkene. Derom er fölgende Qvad blevet digtet:

:DET GRÖNLANDSKE<ref> See Indledningen.</ref> QVAD OM ATLE.

:1. Fordum ''Atle'' sendte
:Til ''Gunnar'' at ride
:Navnkundig Mand,
:''Knefröd<ref> See foran S. 104. Anm. 2.</ref> blev han nævnet.
:Han kom til ''Giukes'' Gaarde
:Og ''Gunnars'' Hall,
:Arne-Salens<ref> E. O. Arnen omgivende. Andre oversætte: ''jernbeslagne. Saaledes var der og et Arnested anbragt i den phæaciske Konges ellers prægtige Gildesal. ''Odyss''. 7de Bog.</ref> Bænke
:Og til herligt Gilde. <ref> E. O. Öl el. stærk Drik.</ref>

:2. Hofmænd der drukke
:(End de lumske tauge)
:Vin i hvalte Hall, <ref> Orig. ''Valhall'', som er det samme efter Ordets Betydning. See I, 55.</ref>
:Frygted Hunners Vrede<ref> See forhen S. 104.</ref>.
:Da kaldte ''Knefröd'' —
:Kold var hans Röst —
:Den sydlandske Mand
:Sad paa höjen Bænk.

:3. ''"Atle hid mig sendte
:Ærende at ride
:Paa bidslet Ganger over
:Ukjendte mörke Skov, <ref> El. Skoven ''Mörkved (Schwarzwald)'' som Egennavn.</ref>
:At bede eder ''Gunnar!''
:At I til Bænke komme —
:Hjelmprydede til Arnen<ref> Grundene til denne Oversættelsesmaade har jeg udviklet i den kh. Udg. II, 565-66. Jfr. Str. 16.</ref>
:I ''Atles'' Hjem, som Gjæster.

:4. Skjolde kunne I der vælge,
:Skinnende<ref> E. O. glattede el. afslebne.</ref> Landser,
:Hjelme forgyldte
:Og ''Hunners'' Mængde,
:Sölvprydede<ref> E. O. Sölv-forgyldte.</ref> Sadelklæder,
:Krigeres Pandsre,
:Værnende Skjolde,<ref> Her har Orig. to dunkle Ord, som forklares af Vols. S. ved Skjolde. Jfr. den kh. Udg. II, 598-599.</ref>
:Bidselvante Heste.

:5. Eder han tilböd
:Vide ''Gnita-Hede'',<ref> Her have muellg Bjergværker været i Oldtiden til Guldets Indsamling eller Virkning. See I. c. II, 370, 947</ref>
:Klingrende Sværd,
:Forgyldede Stavne,
:Store Skatte
:Med ''Danp''-Stade,<ref> Om dette Sted see l. c. 368, 868, samt mine Bidrag til nord. Archæolog. S. 201, 203.</ref>
:Og den vidtberömte
:''Mörkved''-Skov."<ref> See Anm. 7. Jfr. kh. Udg. II, 369, 884.</ref> —

:6. Sit Hoved vendte ''Gunnar''
:Og til ''Högne'' sagde:
:"Hvad raader du raske Kjempe!
:Nu da sligt vi höre —
:Ej Guld jeg kjendte være
:Paa ''Gnitahede''
:Saa meget, at ej sligt
:Selv vi eje.<ref> Nemlig efter ''Sigurds'' Drab; ''Fafners'' derfra bragte Skat, som ''Atle'' sögte at tilvinde sig ved Glukungernes Mord.</ref>

:7. Syv Sale vi eje
:Af Sværd fulde,
:Gyldent Hjalte har
:Ethvert af dem —
:Min Hest jeg troer den beste,
:Hvassest min Klinge,
:Min Bue Bænke pryder<ref> som hængende over dem til Prydelse, ligesaa vel som Brynier og Skjolde.</ref>
:Med Brynier af Guld,
:Hjelm og Skjold de hvideste
:Fra ''Kjars'' Slot<ref> I ''Valland'' eller de sydlige Lande (helst Wales eller Gallien). Jfr. III, 246. Navnet er vist celtisk og forekommer i Ossians Digte.</ref> hidbragte;
:Ene alle Hunners
:Min vist overgaaer."

:8. "Hvad troer du Qvinden betegned
:Da en Ring os hun sendte
:Indsvöbt i Ulvens Dragt? —
:Jeg mener hun Varsomhed byder —
:Vargens Haar jeg fandt
:I gylden Ring indflettet —
:Vor Vej paa den Fart
:Vil med Svig omspændes." —

:9. Ej ''Gunnar'' tilskyndtes af Sönner,
:Ej af nogen Frænde,
:Ej Seere, Raadgivere<ref> El. de som læste og fortolkede Runer. Jfr. ''A. M.'' Str. 9, o. f. samt ''Vols. S''. 42de Kap.</ref>
:Eller dem som Mægtige vare —
:Fra dem skiltes ''Gunnar''
:Som en Konning skulde;
:Han i Drikkesalen
:Höjmodig saa talte:

:10. "Stat nu op ''Fiörner!'',
:Lad om Bænke gaa
:Skjaldes Guldskaale<ref> Maaske for at fremkalde en Afskedssang, hvoraf det fölgende Udraab da vel er et Brudstykke.</ref>
:Frembaarne af Mænd." — —

:11. "For Niflungers Arv
:Ulven vil raade,
:Skjægprydede Gubber!
:Hvis ''Gunnar'' vi miste. —
:Brunpelsede Björne
:Hösten<ref> El. a) al Næring; b) Jordens Gröde.</ref> opsluge<ref> E. O. afbide, fortære.</ref>
:Rovdyrflok til Gammen,
:— Om ''Gunnar'' hjem ej kommer."

:12. Hæderlige Mænd
:Udledte af Borgen
:Med Graad Landets Konning
:Og stridslystne ''Hunner''; <ref> Her troer jeg ''Knefröd'' og hans hunnlske Fölgesvende menes.</ref>
:Da ''Högnes'' unge
:Arving det sagde:
:"Farer karske og kloge
:Hvor eder Tanken byder!" —

:13. Bidselvante Gangre
:Rende lod de Kjekke
:Over Fjelde og
:Ukjendt dunkel Skov;<ref> Jfr. Anm. 7, 14.</ref>
:Al ''Hunmark''<ref> Jf. Ordet ''Danmark''.</ref> blev rystet
:Hvor Haardmodige fore;
:Over grön, Busk-hadende<ref>ɔ: aldeles skovlös. Denne Beskrivelse svarer til de Sletter eller Stepper som omgave Attilas Hovedsæde.</ref>
:Slette hen de flöje.

:14. ''Atles Land''<ref> El. Borg. See Anm. 54.</ref> de saa
:Taarne<ref> El. Mure. med bævende Porte (Orig. ''Lidskjalf''). </ref> Dyb-omgivne,
:Og paa höje Borg
:''Bickes''<ref> Enten Forræderen ''Bicke'' — eller og disse hans Jævninge gives en saadan Benævnelse for Lighedens Skyld.</ref> Svende stande;
:Den Hall om sydlandsk Folk
:Med Bænke tæt omsat
:Prydet var med bundne
:Blegladne Skjolde
:Til Krigeres Værn —
:Men ''Atle'' der drak
:Vin i hvalte Hall; —
:Vagtens Mænd sad ude
:For ''Gunnar'' at modtage
:Hvis her til Gjæst han kom,
:Med hvinende Spyd
:Mod Helten Strid at vække.

:15. Först Sösteren mærked
:At i Salen de kom
:Hendes Brödre begge,
:Ej hende Vinen<ref>E. O. Öl (eller anden stærk Drik). Jfr. Str. 14.</ref> döved —
:"Forraadt er du nu ''Gunnar! ''
:Hvad nytter vel dig, Tappre!
:Mod ''Hunners'' Svig at kjæmpe;
:Il Hallen at forlade!

:16. Bedre var det dig Broder!
:At Brynie du iförtes,
:End prydet blot med Hjelm<ref>Jfr. Anm. 8.</ref>
:Som Gjæst tit ''Atle'' drog —
:I Sadel skulde du sidde
:Solklare Dage,
:Lade Norner græde
:Over<ref>E. O. nöd-blege (ɔ: faldne efter Nödvendighedens Bud). Her menes de Döendes Skytsgudinder.</ref> blege Lig,
:Lade Hunners Skjoldmöer
:Pröve (Krigens) Jammer,
:Men ''Atle'' selv indfare
:I Ormegaarden —
:Nu for Eder er
:Den Ormegaard bestemt."<ref>El. tildækket, tillavet.</ref>

:17. "Seent det er nu Söster!
:At samle ''Niflunger'';
:Til Folkehjelp
:Langt det er at söge;
:Bag ''Rhinens'' rue Fjelde
:De raske Kjæmper boe." —

:18. Burgundernes<ref> Var ''Gunnar'' den samme som Burgundernes berömte, af Atttila ombragte, Konge, kaldes ''Atle'' her saaledes af Ironie. Men vi vide ellers: a) at en Art af ''Hunnerne'' kaldtes ''Burgunder'' b) at germaniske Burgunder og Burgundioner undertiden virkelig vare ''Attilas'' Venner eller Undersaatter, og ledsagede ham som Hjelpetropper.</ref> Venner
:Fangede ''Gunnar'';
:I Fjættre de ham satte,
:Fast de ham bunde.

:19. Syv hug ''Högne''
:Med hvasse Sværd
:Ind i hede Ild,
:Den ottende han drev —
:Saa bör den Kjække
:Sig mod Fiender værge!

:20. ''Högne Gunnars''
:Hænder forsvarte;
:De spurgte den Tappre
:Om gothiske Drot
:Livet med Guld
:Kjöbe vilde.<ref> Her synes noget at mangle. Efter Atlamaal str. 55 og det 2det Qvad om Gudrune Str. 31 maa den fölgende Strophe tilskrives Atle selv men ikke Gunnar (som nogle mene). Ifr. ''Vols. S.'' 46de Kap.</ref>

:21. "''Högnes'' Hjerte mig
:I Haand skal ligge,
:Blodigt af bold Ridders
:Bryst udskaaret —
:Med slövegget<ref> El. a) med grum (smertende) Eg; b) med en af skeden udtrukket Dolk (el. kort Sværd).</ref> Dolk
:Af den Kongesön."

:22. Af ''Hjalles''<ref> Om denne ulykkelige Træl see ''Atlamaal'' s. 60 o. f. og ''Vols. S.'' 46de Kap.</ref> Bryst
:De Hjertet skjare,
:Paa Fadet blodigt lagde
:Og frem for ''Gunnar'' bare.

:23. Da sagde ''Gunnar'',
:Kjæmpers Drot:
:"Her har jeg Hjertet
:Af ''Hjalle'' den blöde,<ref>ɔ: feige, qvindagtige.</ref>
:Uligt Hjertet
:Af ''Högne'' den tappre,
:Da paa Fadet
:Det saa bæver,
:Det i Brystet har
:Bævet dobbelt meer." — —

:24. Da lo ''Högne''
:Naar de til Hjertet skjare
:Levende<ref> Her har Texten et synderligt Ord, der betegner En som opfinder eller anbringer Prydelser paa Hjelme (til Udmærkelses- eller Skjelne-tegn i Slaget).</ref> Kampstyrer;
:Paa Klynken mindst han tænkte —
:Paa Fad det blodigt de lagde
:Og frem for ''Gunnar'' bare.

:25. Da sagde det ''Gunnar'',
:Ædel ''Niflung''-Helt:
:"Her har jeg Hjertet
:Af ''Högne'' den tappre,
:Uligt Hjertet
:Af ''Hjalle'' den blöde;
:Kun lidet det bæver
:Da paa Fad det ligger,
:Ej bæved det saa meget
:Mens i Brystet det laa. —

:28. Vær ''Atle'' saa fjærnet
:Fra (mine) Öjne,<ref> Af ''Vols. S.'' at slutte, har dens Forf. læst ''Audno'' (Lykke; — Liv) for ''Augom'' (Öjne) som og kan være en Skriverfeil.</ref>
:Som du fra Guldet
:Være det skal!
:Ene i min Vold
:Er den hele skjulte
:''Niflunge''-Skat,
:Nu ej ''Högne'' lever.

:29« Ej var jeg eneraadig<ref>El. fast i min Beslutning.</ref>
:Mens Liv vi begge nöde,
:Nu jeg det er
:Da jeg kun ene lever.
:Klog,<ref>ɔ: som forstaaer at skjule eller bevare Skatten.</ref> af Guder yndet,<ref> Inder, Perser, Skyther, Geter, Gother, Skandinaver o. fl. dyrkede de store Floder, som havende et himmelsk eller guddommeligt Udspring; saaledes Germanerne især ''Rhinen'', See f. Ex. ''Tacit. Ann.'' V, 17.</ref>
:''Rhin'' beherske skal
:Mænds Trætte-Malm,
:''Niflungers'' Arv;<ref> Den yngre Edda beretter at ''Giukungerne'' skjulte ''Fafners'' Skat i ''Rhinen'', og at man aldrig har fundet den siden (Sth. Udg. S. 141). Den stiger ellers udtrykkelig at oplyse Aarsagerne til disse Guldets tvende Benævnelser. Jfr. foran S. 21 (Str. 8).</ref>
:För renses de Ringe
:I rullende Bölger,
:End paa ''Hunners'' Börns
:Hænder Guldet skinne!" —
:— — — — —

:30. <ref> Her mangler uden Tvivl adskilligt; af ''Vols S.'' at dömme, har Digteren lagt ''Atle'' disse Ord i Munden.</ref> Frem med hjulbaarne Vogne!
:Fangen omspændes af Kjeder." —

:31. ''Atle'' den vældige,
:Deres Svoger red
:Af Vaaben omgivet
:Frem paa vælig<ref> Orig. Udtryk synes at betyde ''Klang-manket'' (hvis Manke er forsynet med Bjelder eller andet Klingrende).</ref> Ganger.
:''Gudrun'' Sejerheltes<ref> El. Sejer-Guders.</ref>
:<ref> Versemaalets Bröst angiver en manglende Linie.</ref> — — — — —
:Ængstet i Hallens Tummel
:Med Taarerne stred.

:32. "Saa gaa det dig ''Atle!''
:Som ''Gunnar'' du holdt
:Eder ofte svorne
:Og fordum<ref>''Ár'' betyder her maaske ''tidlig'', i ''Morgenstunden'', og de tre fölgende Linier de övrige vigtigste Punkter af Solens daglige Bane.</ref> vundne,
:Ved syd-vandrende Sol,
:Ved Sejergudens Bjerg, <ref>ɔ: Himmel-Bjerget. Ellers maaske: et Odin helliget Offerbjerg el. Klippe.</ref>
:Hvilestedets Hvælving<ref> El. Skjul.</ref>
:Og ved ''Ullers'' Ring<ref> El. Himlens Kreds, hvorpaa den Ring i Nordboernes hedenske Templer, hvorved Eden aflagdes, vel var et Sindbillede. Jfr. I, 194 o. f. Vi finde eller at Avarerne, Hunnernes Frænder, sore ved Himlen og Ildens der boende Gud. See den kh. Udg, II, 949 — ligesom de mongolske Tunguser endnu sværge ved Solen og et helligt Bjerg eller Klippe.</ref> —
:Dog derefter
:Bidslets Ryster
:Helten, Skattes Vogter,
:Trak til Döden." —

:33. Mændenes Flok
:Levende Konning
:Kastede (bunden)
:I Gaarden, som vrimled
:Af krybende Slanger —
:''Gunnar'' der ene
:Harpen, vred i Hu,
:Med Ankelen slog. <ref> Saaledes den kh. Udg. og Overs, i Overensstemmelse med ''Atlamaal'' Str. 65, samt ''Vols. S''. og den yngre Eddas Fortælling (S. 42) at han slog Harpen med Tæerne. Jfr. ''Oddrunes Klage'' Str. 29-30. og foran S. 105.</ref>
:Saa gyldne Skatte
:Gavmild Ædling
:Mod fiendtlig Vold
:Værge bör.<ref>''Gunnar'' forsvarede den, blot ved at fortie deres Gjemmested.</ref>

:34. ''Atle'' fra Mordet
:Hjem til sin Borg<ref> Den Bemærkning synes Orig. ''Land'' her at have, ligesom foran Str. 14.</ref>;
:Vendte tilbage
:Paa vælige<ref> Derved udtrykkes vel lettest Hovedmeningen af Orig. dunkle Tillægsord ''eyrskán'', ɔ: ''markskjærende'' el. ''kobbersboet''.</ref> Ganger;
:Fra Gaarden gjenlöd
:Gny af Hestes Mængde
:Og Mænds Vaabensange —
:De vare af Heden komne. —

:35. ''Gudrun'' da ud
:Gik mod ''Atle''
:Med forgyldte Kalk
:Fyrsten at hædre.<ref> En slig Procession af ''Attilas'' Dronning i Spidsen af Hoffets Qvinder, med et fyldt Bæger til Velkomst o. s. v. beskrives af ''Priseus''. See den kh. Udg. II, 949.</ref>
:"Glad Konge! du modtage
:Af ''Gudrun'' i din Hall
:De til Skyggeriget
:Hedenfarnes Værger."

:36. Vin-tyngede löde
:''Atles'' Drikke-skaale,
:Da sammen i Hallen
:Hunnerne kom —
:Sid-skjæggede Gubber
:I Skarer indtrene.

:37. Aasynsfaver Dise<ref> ædel Qvinde; Fyrstinde.</ref>
:Ej de Fyrster huld
:Ivrig dem yded
:Drik og Gilde-Kraase —
:Nid blegnæset ''Atle''<ref>''Jornandes'' (K. 35) beskriver Atle som braknæset og styg af Hudfarve. ''Vols. S.'' 35te Kap. tillægger ''Atle'' et mörkt eller sortagtigt Udseende.</ref>
:Nödig hun forkyndte:

:38. "Du har Sværdes Giver!
:Dine Sönners
:Lig-blodige Hjerter
:Med Honning söndertygget;
:Af Mennesker, du Kjække!
:Vare de Högbrade
:Du aad som Drikke-kraase
:Og Yndlinge tildelte. <ref> E. O. sendte til Höjsæderne (d. e. Fyrsternes og de ypperste Raadgiveres Sæder). Om de her tilsigtede nordiske, hunniske og asiatiske Skikke see den kh. Udg. II, 401, 949.</ref>

:39. Til dine Knæer
:Kalder du ej mere
:''Erp'' eller ''Eitil'', <ref> De myrdede Sönner.</ref>
:Drik-muntrede to;
:Ej mere du seer
:Fra midterst Sæde
:De Guld-uddelere
:Landser skjæfte,
:Manker jævne
:Eller Heste tæmme." —

:40. Larm opstod paa Bænke,
:Sky blev Glædens Sang,
:Harmfuld herligst Pragt; <ref> E. O. Gny. Tummel (opstod) under Gudvævs-KIæderne (o: enten Hoffolkenes Dragter eller Hallens Tapetserier). Jfr. S. 90, Anm. 2.</ref>
:''Hunners'' Börn da græde,
:Uden ''Gudrun'' ene,
:Da aldrig hun begræd
:Björn-haarde Brödre
:Eller blide Sönner,
:De unge, uoplærte,
:Som hun ''Atle'' födte.

:41. Guld udströede
:Den svanhvide,
:Med röde Ringe
:Huskarle begaved;
:Skjæbnen lod hun modnes,
:Den skjære Malm udströmme —
:Ej skaanede Qvinden
:Skatkammerets Gjemmer.<ref>El. Forraadshusene; maaske for at hverve Medhjelpere til den forehavte Udaad.</ref>

:42. Beskjænket var ''Atle'',
:Mödig af Drik,
:Vaaben han ej havde,
:Sig vogted ej for ''Gudrun'';
:Ofte den Leg var bedre
:Da kjerlig de skulde
:Hinanden tit omfavne
:I Ædlingers Flok.

:43. Dynen hun med Brod<ref>ɔ: Sværdets Spidse. See ''Vols. S.'' K. 47. hvor det og berettes at Mordet skete i Sengen. Jfr. d. ''y. Edda'' S. 142.</ref>
:Blod gav at drikke
:Med mordlysten Haand,
:Og Hundene<ref>Port- eller Lænke-Hundene.</ref> löste;
:Hallens Dör tilsperred,
:Og Huskarle vakte
:Hun med hede Brand —
:Hævned saa Brödre.

:44. Ilden gav hun dem alle
:Som der inde vare;
:Fra Mord i Mörkets Huler<ref> E. O. Fra ''Gunnars'' og de Andres Mord i Mörkhjem (Mörkets Hjem) o: Fængslerne, Ormetaarnet.</ref>
:Komne did tilbage;
:Gammel Bygning faldt,
:Forraadshuse röge,
:''Budlung''-Slolte brændte,
:Og i hede Flammer
:''Hunners'' Skjoldmöer<ref> Jfr. Str. 16.</ref>
:Segnede fra Livet.<ref> E. O. hindrede fra at leve.</ref>

:45. Nok om sligt vi talte —
:Aldrig mere saa
:Til Broderhævn en Qvinde
:Klædes skal i Brynie.
:Tre Folke-Konger
:Hun, den Favre,
:Fældet havde
:För hun döde! — — —

End udförligere fortælles dette i det grönlandske ''Atlemaal.''

==Noter==

<references/>

{{DEFAULTSORT:Atla-Qvida}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 148: / Linje 148: @@
 :Udledte af Borgen
 :Med Graad Landets Konning
-:Og stridslystne ''Hunner''; <ref> Her troer jeg ''Knefröd'' og hans hunnlske Fölgesvende menes.</ref>
+:Og stridslystne ''Hunner''; <ref> Her troer jeg ''Knefröd'' og hans hunniske Fölgesvende menes.</ref>
 :Da ''Högnes'' unge
 :Arving det sagde:

@@ Linje 92: / Linje 92: @@
 :Paa ''Gnitahede''
 :Saa meget, at ej sligt
-:Selv vi eje.<ref> Nemlig efter ''Sigurds'' Drab; ''Fafners'' derfra bragte Skat, som ''Atle'' sögte at tilvinde sig ved Glukungernes Mord.</ref>
+:Selv vi eje.<ref> Nemlig efter ''Sigurds'' Drab; ''Fafners'' derfra bragte Skat, som ''Atle'' sögte at tilvinde sig ved Giukungernes Mord.</ref>

@@ Linje 55: / Linje 55: @@
-:3. ''"Atle hid mig sendte
+:3. ''"Atle'' hid mig sendte
 :Ærende at ride
 :Paa bidslet Ganger over

@@ Linje 285: / Linje 285: @@
-:28. Vær ''Atle'' saa fjærnet
+:26. Vær ''Atle'' saa fjærnet
 :Fra (mine) Öjne,<ref> Af ''Vols. S.'' at slutte, har dens Forf. læst ''Audno'' (Lykke; — Liv) for ''Augom'' (Öjne) som og kan være en Skriverfeil.</ref>
 :Som du fra Guldet
@@ Linje 295: / Linje 295: @@
-:29« Ej var jeg eneraadig<ref>El. fast i min Beslutning.</ref>
+:27. Ej var jeg eneraadig<ref>El. fast i min Beslutning.</ref>
 :Mens Liv vi begge nöde,
 :Nu jeg det er
@@ Linje 310: / Linje 310: @@
-:30. <ref> Her mangler uden Tvivl adskilligt; af ''Vols S.'' at dömme, har Digteren lagt ''Atle'' disse Ord i Munden.</ref> Frem med hjulbaarne Vogne!
+:28. <ref> Her mangler uden Tvivl adskilligt; af ''Vols S.'' at dömme, har Digteren lagt ''Atle'' disse Ord i Munden.</ref> Frem med hjulbaarne Vogne!
 :Fangen omspændes af Kjeder." —
-:31. ''Atle'' den vældige,
+:29. ''Atle'' den vældige,
 :Deres Svoger red
 :Af Vaaben omgivet
@@ Linje 324: / Linje 324: @@
-:32. "Saa gaa det dig ''Atle!''
+:30. "Saa gaa det dig ''Atle!''
 :Som ''Gunnar'' du holdt
 :Eder ofte svorne
@@ Linje 338: / Linje 338: @@
-:33. Mændenes Flok
+:31. Mændenes Flok
 :Levende Konning
 :Kastede (bunden)
@@ Linje 352: / Linje 352: @@
-:34. ''Atle'' fra Mordet
+:32. ''Atle'' fra Mordet
 :Hjem til sin Borg<ref> Den Bemærkning synes Orig. ''Land'' her at have, ligesom foran Str. 14.</ref>;
 :Vendte tilbage
@@ Linje 362: / Linje 362: @@
-:35. ''Gudrun'' da ud
+:33. ''Gudrun'' da ud
 :Gik mod ''Atle''
 :Med forgyldte Kalk
@@ Linje 372: / Linje 372: @@
-:36. Vin-tyngede löde
+:34. Vin-tyngede löde
 :''Atles'' Drikke-skaale,
 :Da sammen i Hallen
@@ Linje 380: / Linje 380: @@
-:37. Aasynsfaver Dise<ref> ædel Qvinde; Fyrstinde.</ref>
+:35. Aasynsfaver Dise<ref> ædel Qvinde; Fyrstinde.</ref>
 :Ej de Fyrster huld
 :Ivrig dem yded
@@ Linje 388: / Linje 388: @@
-:38. "Du har Sværdes Giver!
+:36. "Du har Sværdes Giver!
 :Dine Sönners
 :Lig-blodige Hjerter
@@ Linje 398: / Linje 398: @@
-:39. Til dine Knæer
+:37. Til dine Knæer
 :Kalder du ej mere
 :''Erp'' eller ''Eitil'', <ref> De myrdede Sönner.</ref>
@@ Linje 410: / Linje 410: @@
-:40. Larm opstod paa Bænke,
+:38. Larm opstod paa Bænke,
 :Sky blev Glædens Sang,
 :Harmfuld herligst Pragt; <ref> E. O. Gny. Tummel (opstod) under Gudvævs-KIæderne (ɔ: enten Hoffolkenes Dragter eller Hallens Tapetserier). Jfr. S. 90, Anm. 2.</ref>
@@ Linje 422: / Linje 422: @@
-:41. Guld udströede
+:39. Guld udströede
 :Den svanhvide,
 :Med röde Ringe
@@ Linje 432: / Linje 432: @@
-:42. Beskjænket var ''Atle'',
+:40. Beskjænket var ''Atle'',
 :Mödig af Drik,
 :Vaaben han ej havde,
@@ Linje 442: / Linje 442: @@
-:43. Dynen hun med Brod<ref>&#596;: Sværdets Spidse. See ''Vols. S.'' K. 47. hvor det og berettes at Mordet skete i Sengen. Jfr. d. ''y. Edda'' S. 142.</ref>
+:41. Dynen hun med Brod<ref>&#596;: Sværdets Spidse. See ''Vols. S.'' K. 47. hvor det og berettes at Mordet skete i Sengen. Jfr. d. ''y. Edda'' S. 142.</ref>
 :Blod gav at drikke
 :Med mordlysten Haand,
@@ Linje 452: / Linje 452: @@
-:44. Ilden gav hun dem alle
+:42. Ilden gav hun dem alle
 :Som der inde vare;
 :Fra Mord i Mörkets Huler<ref> E. O. Fra ''Gunnars'' og de Andres Mord i Mörkhjem (Mörkets Hjem) ɔ: Fængslerne, Ormetaarnet.</ref>
@@ Linje 464: / Linje 464: @@
-:45. Nok om sligt vi talte —
+:43. Nok om sligt vi talte —
 :Aldrig mere saa
 :Til Broderhævn en Qvinde

@@ Linje 76: / Linje 76: @@
 :5. Eder han tilböd
-:Vide ''Gnita-Hede'',<ref> Her have muellg Bjergværker været i Oldtiden til Guldets Indsamling eller Virkning. See I. c. II, 370, 947</ref>
+:Vide ''Gnita-hede'',<ref> Her have muellg Bjergværker været i Oldtiden til Guldets Indsamling eller Virkning. See I. c. II, 370, 947</ref>
 :Klingrende Sværd,
 :Forgyldede Stavne,
@@ Linje 129: / Linje 129: @@
-:10. "Stat nu op ''Fiörner!'',
+:10. "Stat nu op ''Fiörner!''
 :Lad om Bænke gaa
 :Skjaldes Guldskaale<ref> Maaske for at fremkalde en Afskedssang, hvoraf det fölgende Udraab da vel er et Brudstykke.</ref>
@@ Linje 302: / Linje 302: @@
 :''Rhin'' beherske skal
 :Mænds Trætte-Malm,
-:''Niflungers'' Arv;<ref> Den yngre Edda beretter at ''Giukungerne'' skjulte ''Fafners'' Skat i ''Rhinen'', og at man aldrig har fundet den siden (Sth. Udg. S. 141). Den stiger ellers udtrykkelig at oplyse Aarsagerne til disse Guldets tvende Benævnelser. Jfr. foran S. 21 (Str. 8).</ref>
+:''Niflungers'' Arv;<ref> Den yngre Edda beretter at ''Giukungerne'' skjulte ''Fafners'' Skat i ''Rhinen'', og at man aldrig har fundet den siden (Sth. Udg. S. 141). Den söger ellers udtrykkelig at oplyse Aarsagerne til disse Guldets tvende Benævnelser. Jfr. foran S. 21 (Str. 8).</ref>
 :För renses de Ringe
 :I rullende Bölger,
@@ Linje 355: / Linje 355: @@
 :Hjem til sin Borg<ref> Den Bemærkning synes Orig. ''Land'' her at have, ligesom foran Str. 14.</ref>;
 :Vendte tilbage
-:Paa vælige<ref> Derved udtrykkes vel lettest Hovedmeningen af Orig. dunkle Tillægsord ''eyrskán'', &#596;: ''markskjærende'' el. ''kobbersboet''.</ref> Ganger;
+:Paa vælige<ref> Derved udtrykkes vel lettest Hovedmeningen af Orig. dunkle Tillægsord ''eyrskán'', &#596;: ''markskjærende'' el. ''kobberskoet''.</ref> Ganger;
 :Fra Gaarden gjenlöd
 :Gny af Hestes Mængde
@@ Linje 365: / Linje 365: @@
 :Gik mod ''Atle''
 :Med forgyldte Kalk
-:Fyrsten at hædre.<ref> En slig Procession af ''Attilas'' Dronning i Spidsen af Hoffets Qvinder, med et fyldt Bæger til Velkomst o. s. v. beskrives af ''Priseus''. See den kh. Udg. II, 949.</ref>
+:Fyrsten at hædre.<ref> En slig Procession af ''Attilas'' Dronning i Spidsen af Hoffets Qvinder, med et fyldt Bæger til Velkomst o. s. v. beskrives af ''Priscus''. See den kh. Udg. II, 949.</ref>
 :"Glad Konge! du modtage
 :Af ''Gudrun'' i din Hall
@@ Linje 412: / Linje 412: @@
 :40. Larm opstod paa Bænke,
 :Sky blev Glædens Sang,
-:Harmfuld herligst Pragt; <ref> E. O. Gny. Tummel (opstod) under Gudvævs-KIæderne (o: enten Hoffolkenes Dragter eller Hallens Tapetserier). Jfr. S. 90, Anm. 2.</ref>
+:Harmfuld herligst Pragt; <ref> E. O. Gny. Tummel (opstod) under Gudvævs-KIæderne (ɔ: enten Hoffolkenes Dragter eller Hallens Tapetserier). Jfr. S. 90, Anm. 2.</ref>
 :''Hunners'' Börn da græde,
 :Uden ''Gudrun'' ene,
@@ Linje 454: / Linje 454: @@
 :44. Ilden gav hun dem alle
 :Som der inde vare;
-:Fra Mord i Mörkets Huler<ref> E. O. Fra ''Gunnars'' og de Andres Mord i Mörkhjem (Mörkets Hjem) o: Fængslerne, Ormetaarnet.</ref>
+:Fra Mord i Mörkets Huler<ref> E. O. Fra ''Gunnars'' og de Andres Mord i Mörkhjem (Mörkets Hjem) ɔ: Fængslerne, Ormetaarnet.</ref>
 :Komne did tilbage;
 :Gammel Bygning faldt,

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atla-Qvida (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns hämnd (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atlekvadet eller Gudruns Hævn (V.B.Hjort)]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atlekvadet eller Gudruns Hævn (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (KL)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Atlekvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Atle]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Atle (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (PAG)]] !!