Atlakviða (FJ) - Revisjonshistorikk

Jesper på 20. nov. 2023 kl. 17:50

2023-11-20T17:50:46Z

Carsten på 16. jul. 2022 kl. 07:35

2022-07-16T07:35:41Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2022-06-11T09:17:37Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 11. jun. 2022 kl. 09:15

2022-06-11T09:15:45Z

Carsten på 1. jun. 2022 kl. 17:40

2022-06-01T17:40:03Z

Carsten på 1. jun. 2022 kl. 17:39

2022-06-01T17:39:27Z

Carsten på 1. jun. 2022 kl. 17:38

2022-06-01T17:38:12Z

Carsten: Finnur Jónsson: Atlakviða (FJ)

2022-06-01T17:36:13Z

Finnur Jónsson: Atlakviða (FJ)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Eddukvæði]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Edda-Kvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Nordens Gudekvad]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Eddan]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Norrøn gudakvæði]]
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=De gamle Eddadigte]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den ældre Edda - Norrøne oldkvad fra vikingetiden]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den ældre Edda]]!! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sånger ur den äldre Eddan]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða (FJ)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Udvalgte norske oldkvad (J.J.Aars)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den ældre Eddas Gudesange]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Edda - Sämund den vises skaldeverk]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oldnordiske Gudesange]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Edda (P.A.Gödecke)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eddadigte (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sæmund den vises Edda (Afzelius)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den ældre Edda (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valda sånger ur den poetiska Eddan]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den ældre Edda (F.W. Horn)]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den ældre Edda (B.C.Sandvig)]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Mundsmag af den ældre Edda]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Den ældre Edda]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den gamle Edda - eller Oldemo'r]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935| <center>Finnur Jónsson: '''De gamle Eddadigte II''' [[Heimskringla Reprint]]</center>]]

Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]

G. E. C. Gads Forlag

København, 1932

<big><big>'''Atlakviða'''</big></big>

::Et af de tekstlig mest mishandlede digte.</center>

::_______________________________________________________________________________________________________________________

::'''Dauði Atla'''
::Guðrún Gjúkadóttir hefndi brœðra sinna, svá sem frægt er orðit. Hon drap fyrst sonu Atla, en eptir drap hon Atla ok brendi hǫllina ok hirðina alla; um þetta er sjá kviða ort.

::'''1.'''
::Atli sęndi
::ár til Gunnars
::kunnan sęgg at riða,
::Knéfrøðr vas hęitinn;
::at gǫrðum kom Gjúka
::ok at Gunnars hǫllu,
::bękkjum aringręypum
::ok at bjóri svǫ́sum.

<blockquote>
----

1. ''ár:'' som ellers ‘i fordums dage’. — ''kunnan:'' klog, listig. — ''aringręypum:'' arnen omgivende (til bægge sider); jfr. ''gręypa'' ‘false, indskære’.

----
</blockquote>

::'''2.'''
::Drukku dróttmęgir,
::ęn dyljęndr þǫ
::gðu,
::vín í valhǫllu,
::vręiði sǫ́usk Húna;
::kallaði Knéfrøðr
::kaldri rǫddu,
::sęggr hinn suðrœni,
::sat á bękk hóum.

<blockquote>
----

2. ''dróttmęgir:'' = hirð, hirdmændene. — ''dyljęndr:'' dølgere, de som dølger deres mening, falske mænd ɔ: Atles udsendinge. — ''valhǫllu'' (jfr. v. 15): er vist blot det kendte Valhal, her brugt som fællesnavn for en stor drikkehal. — ''sǫ́usk:'' var bange for, en ret mærkelig tanke. — ''kaldri:'' betegner hans falske, uvenlige sind.

----
</blockquote>

::'''3.'''
::Atli mik sęndi
::ríða øręndi
::mari hinum mélgręypa
::myrkvið ókunnan
::at biðja yðr Gunnarr,
::at á bękk kœmið
::með hjǫlmum aringręypum,
::at sœkja hęim Atla.

<blockquote>
----

3. ''ríða:'' trans., ride for at udrette. — ''mélgręypa:'' omfattende bidslets mundstykke. — ''aringręypum:'' om hjælmene, er höjst besynderligt; det skulde bet. ‘de arnen omsluttende’ m. h. t. at de var ophærfgte på væggene; men i denne forbindelse er det en unaturlig betegnelse; man kunde være fristet til at antage en fejl og at der skulde læses ''-greypan'' til ''bękk'', el. at ordet var forvansket; man har gættet på ''hringreifðum.''

----
</blockquote>

::'''4.'''
::Skjǫldu kneguð par vęlja
::ok skafna aska,
::hjalma gollroðna
::ok Húna męngi,
::silfrgyld sǫðulklæði,
::sęrki valrauða,
::dafar darraðar,
::drǫsla mélgręypa.

<blockquote>
----

4. ''gollroðna: = gollhroðna'', forgyldte. — ''silfrgyld:'' et mærkeligt udtryk, sølvforgyldte. — ''sǫðulklæði:'' tæpper, der lægges over sadlen. — ''sęrki:'' her vel i sin egl. betydn. — ''valrauða'' (''-rǫþa'' R): et mærkeligt ord, ‘blodrød’ passer ikke i sammenhængen, ''-ræna'' (Bugge) er måske det rigtige, stammende fra Vælskland. — ''dafar darraðar: dǫf'' findes bl. spydnavne; ''darraðr'' forekommer også som spydnavn; (angels. ''daroð'' = spyd); men ordet synes at have haft en anden betydn., jfr. ''darraðr'' med i M. skrevet ovenover i det lille glossar i AM 7481. ''Darraðr'' er også Odinsnavn — derefter kunde ''dafar Darraðar'' være kenning f. spyd. Det hele er usikkert. — ''drǫsla:'' heste.

----
</blockquote>

::'''5.'''
::Vǫll lézk ykr ok mundu gefa
::víðrar Gnitahęiðar
::með gęiri gjallanda *
::ok gyldum stǫfnum, *
::stǫ́rar meiðmar *
::ok staði Danpar, *
::hrís þat hit mæra, *
::es Myrkvið kalla. *

<blockquote>
----

5. ''með:'' tilligemed; R har ''af'', der er uden mening. — L. 3-8 er meget mistænkelige og tildels lidet forståelige; halvverset minder stærkt om et vers i Heiðrekss. (udg. s. 143); især er ''gyldum stǫfnum'' uforståeligt; om skibe kan der ikke godt være tale. — ''staði Danpar: Danparstaðir'' anses for at stå i forbindelse med Dnjepr. Mulig er hele verset uægte.

----
</blockquote>

::'''6.'''
::Hǫfði vatt þá Gunnarr,
:: ok Hǫgna til sagði:
::»hvat ræðr okr sęggr hinn œri
::alls vit slíkt hęyrum?
::goli vissak ękki
::á Gnitahęiði
::Þats vit ættima
::annat slíkt.

<blockquote>
----

6. ''hinn œri:'' yngre; hvorfor dette fremhæves, er ikke til at se. — ''slíkt:'' Vǫls.S har ''jafnmikit'', men indsættes det, fås to hovedstave, hvilket næppe går an.

----
</blockquote>

::'''7.'''
::Sjau ęigum salhús,
::sverða full eru;
::hvęrju eru þęira
::hjǫlt ór golli.

<blockquote>
----

7-8 består af 12 linjer. Det er mulig rester af 2 vers, ɔ: 4+8, således at der mgl. 4 linjer i det første.
7. eru: mgl. R.

----
</blockquote>

::'''8.'''
::Minn vęitk mar baztan,
::ęn mæki hvassastan,
::boga bekksœma
::ęn brynjur ór golli,
::hjalm ok skjǫld hvítastan
::kominn ór hǫll Kíars,
::ęinn es minn bętri
::an sé allra Húna.

<blockquote>
----

8. ''bekksœma:'' der tager sig godt ud på (ɔ: hængt op over) bænkene. — ''Kíars:'' se Vǫlkv. 16.

----
</blockquote>

::'''H. kv. 9.'''
::Hvat hyggr brúði bęndu,
::þás okr baug sęndi
::varðan ulfs vǫ́ðum;
::hygg at vǫrnuð byði;
::hár fank hęiðingja
::riðit í hring rauðum,
::ylfskr es vegr okkarr
::at ríða øręndi.

<blockquote>
----

9. ''bęndu:'' præt. inf., at hun mente med tegnet. — ''varðan:'' omgivet af, forklares ved det følgende ''riðit í. — ulfs vǫ́ðum:'' ulvehår. Se Krit. bem. — ''vǫrnuð byði:'' gav et advarende tegn. — ''hęiðingja:'' ulvs; egl. ‘hedebeboer’. — ''riðit:'' flettet. — ''ylfskr:'' ulve-agtig, opfyldt af ulve ɔ: svig.

----
</blockquote>

::'''10.'''
::Niðjargi hvǫttu
::né nǫ́ungr annarr,
::rýnęndr né ráðęndr,
::né þęirs ríkir vǫ́ru.

<blockquote>
----

10. ''Niðjargi hvǫttu:'' Ikke æggede de pårørende (til rejsen). — ''rýnęndr:'' fortrolige venner. — ''ráðęndr:'' rådgivere. — ''né — vǫ́ru:'' heller ikke de mægtige, de mægtige høvdinge.

----
</blockquote>

::'''11.'''
::Kvaddi þá Gunnarr
::sęm konungr skyldi,
::mærr í mjǫðranni,
::af móði stórum:
::»rís þú nú Fjǫrnir,
::lát á flęt vaða
::greppa gollskálir
::með gumna hǫndum.

<blockquote>
----

11. ''Kvaddi:'' tiltalte. — L. 2: »som det sömmede sig en konge«. — ''Fjǫrnir:'' ɔ: mundskænken: — ''á flęt:'' omkring på bænkene.

----
</blockquote>

::'''12.'''
::Ulfar munu ráða
::arfi Niflunga
::gamlir gránvarðir,
::ef Gunnars missir,
::birnir blakkfjallir
::bíta þreftǫnnum,
::gamna gręystóði,
::ef Gunnarr né kømrat.«

<blockquote>
----

12. ''Ulfar:'' ɔ: fjenderne; R har ''ulfr mun. — gránvarðir:'' gråklædte; adj. passer naturligvis kun på ulvene, men ''grán-'' kan måske indeholde el. antyde det fjendtlige sind (jfr. ''grár). — birnir:'' har sm betydn. som ''ulfar'' her. — ''blakk-fjallir:'' med sorte(brune) skind ''(fjallir'' til ''fell). — þreftǫnnum:'' antages at bet. ‘gribende tænder’, men da væntede man ''þrif-, — gamna gręystóði:'' er uforståeligt og vistnok forvansket; ''gręystóð'' ‘en flok hunde’, men ''stóð'' bruges aldrig om hunde; og hvad bet. ''gamna'' (skaffe forlystelse) i smhængen? Verset vilde passe udmærket efter v. 9.

----
</blockquote>

::'''13.'''
::Leiddu landrǫgni
::lýðar ónęisir
::grátęndr gunnhvata
::ór garði ok Hǫgna.
::Þá kvað hinn œri
::ęrfivǫrðr Hǫgna:
::hęilir farið ok horskir,
::hvars ykr hugr tęygir.

<blockquote>
----

13. ''landrǫgni:'' landets styrer, kongen, ɔ: Gunnar. — ''Hǫgna:'' rettelse f. ''hvna'', som er uden mening. — ''ęrfivǫrðr:'' i Atlam. nævnes to sönner af Högne, Snævarr og Sólarr, ellers ukendte.

----
</blockquote>

::'''14.'''
::Fetum létu frœknir
::of fjǫll at þyrja
::mara mélgręypa
::myrkvið ókunnan,
::hristisk ǫll Húnmǫrk,
::þars harðmóðgir fóru,
::rǫ́ku vandstyggva
::vǫllu algrœna.

<blockquote>
----

14. ''Fetum—at þyrja:'' løbe hurtig. — ''vandstyggva:'' sky for pisken, som frygter pisken.

----
</blockquote>

::'''15.'''
::Land sǫ́u Atla
::&dagger; ok liðskjalfar djúpa,
::Bikka greppar standa *
::á borg hinni hóu, *
::sal of suðrþjóðum, *
::slęginn sessmęiðum *
::bundnum rǫndum, *
::blęikum skjǫldum, *
::dafar darraðar, *
::ęn þar drakk Atli
::vín í valhǫllu,
::vęrðir sǫ́tu úti.
::(at varða þęim Gunnari,
::ef hans vitja kœmi,
::með gęiri gjallanda
::at vękja gram hildi).

<blockquote>
----

15. 16 linjer! Der er forlængst set, at l. 3-4 må være kommet herind fra et digt om Jörmunrekk, siden Bikki nævnes, der intet har med Atle at göre. ''dafar darraðar'' (l. 9) falder i syntaktisk henseende udenfor det øvrige. Mulig er det rigtigst i overleveringen at se rester af to vers, ɔ: 1-2, 5-8 som rester af et, og 10-16 af et andet vers; da mgl. der to linjer i det første, og én l. (l. 1) i det andet.

L. 2 er forvansket og uforståelig; bagved ordene skimtes ‘hallen’. — ''slęginn:'' beslået med. — ''sessmęiðum:'' bænketræer, ɔ: bænke (af træ). — ''bundnum:'' bundne, synes ikke at give nogen mening (fast bundne til væggen?). Mulig er disse to linjer uægte her. — L. 13-16 er måske også uægte her. Indholdet er mærkeligt. Det er jo Atle, der har indbudt Gjukungerne; hvorledes kan han da tro, at de kommer med ufred?

----
</blockquote>

::'''16.'''
::Systir fann þęira
::snemst at í sal kómu
::brœðr hennar báðir,
::bjóri vas lítt drukkin;
::»ráðinn est Gunnarr;
::hvat munt ríkr vinna
::við Húna harmbrǫgðum?
::hǫll gakk ór snimma.

<blockquote>
----

16. ''Systir:'' ɔ: Gudrun. — ''lítt:'' ikke. — ''ráðinn:'' der er anlagt drabsplaner (mod dig). — ''ríkr:'' så mægtig du end er. — ''snimma:'' med det samme.

----
</blockquote>

::'''17.'''
::Bętr hęfðir bróðir,
::at í brynju fœrir
::sęm hjǫlmum aringręypum
::at séa hęim Atla;
::sætir í sǫðlum
::sólhęiða daga
::nái nauðfǫlva
::létir nornir gráta,
::Húna skjaldmęyjar *
::herfi kanna; *
::ęn Atla sjalfan *
::létir í ormgarð koma; *
::nú ’s sá ormgarðr *
::ykr of folginn. *

<blockquote>
----

17. ''brynju:'' er vist dativ og fœrir bet. ‘du var rejst’; herefter skulde Gunnar ikke have været i hærklæder, da de jo skulde til venligt gæstebud. — Indholdet af l. 5-8 er meget dunkelt, l. 7-8 ret uforståelige; ‘at du lod nornerne begræde nød-blege lig’ (''nái'' er rettelse f. ''nar''). — ''herfi:'' et ukendt ord, står måske i forb. med ty. ''herb'', ‘hård medfart’? — ''folginn:'' bestemt.

----
</blockquote>

::'''G.kv. 18.'''
::Sęinat’ es nú systir
::at samna Niflungum;
::langt es at lęita
::lýða sinnis til
::of rosmufjǫll Rínar
::rekka ónęissa.

<blockquote>
----

18. ''Sęinat:'' forsinket ɔ: for sent (er det nu). — ''lýða sinnis:'' (stort) følge af mænd; Gunnar er altså rejst med nogle få. — ''rosmufjǫll'' (jfr. ''fjǫll'' v. 14): ''rosmu-'' er ukendt ord; man har sat det i forb. med roden i adj. ‘rød’; S. Bugge vilde læse ''rosmun-'', som han satte i forb. med ‘Rosomonerne’, men dette er mere end tvivlsomt. — ''rekka ónęissa:'' appos. til ''lýða (sinnis)''.

----
</blockquote>

::'''19.'''
::Fingu þeir Gunnar
::ok í fjǫtur settu
::vin Borgunda
::ok bundu fastla.

<blockquote>
----

19. ''vin Borgunda:'' det eneste sted, hvor Gunnar (Gjukungerne) sættes i forb. med Burgunderne, hvad der jo er rigtigt.

----
</blockquote>

::'''20.'''
::Sjau hjó Hǫgni
::sverði hvǫssu
::ęn hinum átta
::hratt í ęld hęitan;
::svá skal frœkn
::fjándum vęrjask
::Hǫgni varði hęndr.

<blockquote>
----

20. Sidste linje mgl.; afskriveren synes her at have oversprunget en linje i orig.

----
</blockquote>

::'''21.'''
::— — — Gunnars;
::frǫ́gu frœknan
::ef fjǫr vildi
::gotna þjóðann
::golli kaupa.

::'''G. kv. 22.'''
::Hjarta skal mér Hǫgna
::í hęndi liggja
::blóðugt ór brjósti
::skorit baldriða
::saxi slíðrbęittu
::(syni þjóðans) — —

<blockquote>
----

22. ''baldriða:'' den stærke rytter; er ellers en betegnelse for guderne. — ''syni þjóðans:'' er vist en tilföjelse.

----
</blockquote>

::'''23.'''
::Skǫ́ru þęir hjarta
::Hjalla ór brjósti
::blóðugt á bjóð lǫgðu
::ok bǫ́ru fyr Gunnar.

<blockquote>
----

23. ''Hjalla:'' en træl. — ''bjóð:'' et lille bord el. fad.

----
</blockquote>

::'''24.'''
::(Þá kvað þat Gunnarr,
::gumna dróttinn):
::Hér hęfk hjarta
::Hjalla hins blauða
::óglíkt hjarta
::Hǫgna hins frœkna,
::es mjǫk bifask,
::es á bjóði liggr;
::bifðisk hǫlfu męir,
::es í brjósti lá.

::'''25.'''
::Hló þá Hǫgni,
::es til hjarta skǫ́ru
::kvikvan kumbla męið,
::kløkkva síz hugði;
::blóðugt á bjóð lǫgðu
::ok bǫ́ru fyr Gunnar.

<blockquote>
----

25. ''kumbla męið:'' af ''kumbl'', vistnok = hjælm; R har ''smið'', men dette er umuligt i en kenning for en kriger, mindst af alt for Högne; ordet må være galt, og det mest nærliggende ord er ''męið'', der passer fortræffelig. — ''síz:'' mindst af alt.

----
</blockquote>

::'''26.'''
::(Mærr kvað þat Gunnarr
::gęirniflungr:)
::Hér hęfk hjarta
::Hǫgna hins frœkna
::óglíkt hjarta
::Hjalla hins blauða;
::es lítt bifask,
::es á bjóði liggr;
::bifðisk svági mjǫk,
::þás í brjósti lá.

<blockquote>
----

26. ''gęirniflungr:'' spyd-Niflungen, en enestående betegnelse.

----
</blockquote>

::'''27.'''
::Svá skalt Atli *
::augum fjarri *
::sem munt *
::męnjum verða; *
::es und ęinum mér *
::ǫll of folgin *
::hodd Niflunga *
::lifira nú Hǫgni. *

<blockquote>
----

27. Vistnok uægte vers, i formel henseende meget dårligt. Indholdet kommer også i det følg. vers. — ''augum:'' synes meningsløst; ''aurum? — und ęinum mér —folgin:'' kun i min magt; »jeg er den eneste, der ved hvor guldet er«. — ''hodd:'' skat.

----
</blockquote>

::'''28.'''
::Ęy vas mér týja,
::meðan tvęir lifðum,
::nú es mér ęngi,
::es ęinn lifik.

<blockquote>
----

28. ''týja:'' tvivl (beslægtet med ''tveir)''.

----
</blockquote>

::'''29.'''
::Rín skal ráða
::rógmalmi skatna
::svinn áskunnum.
::arfi Niflunga,
::í veltanda vatni
::lýsask valbaugar,
::hęldr an á hǫndum goll
::skíni Húna bǫrnum.

<blockquote>
----

29. ''rógmalmi skatna:'' mændenes strids-malm ɔ: guldet. — ''svinn:'' stærkt strömmende. — ''áskunnum:'' fra guderne stammende. Se Krit. bem. — ''lýsask:'' skinner. — ''valbaugar:'' må vel bet. ‘de vælske ringe’, set fra nord. standpunkt.

----
</blockquote>

::'''30.'''
::Ýkvið hvélvǫgnum,
::haptr es nú í bǫndum.

<blockquote>
----

30. Et brudstykke af et vers. — ''Ýkvið: = víkvið'', sæt i bevægelse. — ''haptr:'' fange (i almlh.).

----
</blockquote>

::'''31.'''
::Atli hinn ríki
::ręið Glaumi mærum,
::slęginn rógþornum,
::sifjungr þęira — —
::Goðrún (sigtíva)
::varnaði við tǫ́rum,
::vaðin í þyshǫllu.

<blockquote>
----

31. ''Glaumi mærum:'' den navnkundige G. Se Krit. bem. — ''slęginn:'' omgivet af (bruges ellers ikke i en sådan forbindelse). — ''rógþornum:'' kamp-torn, skulde snarest være spyd, men det giver ingen god mening; kunde også bet. ‘krigere’; rimeligvis er linjen forvansket. — ''sifjungr:'' svoger, ɔ: Atle. — ''sigtíva:'' må bero på en af disse uforståelige idéassociationer hos skriveren; i smhængen er det meningsløst. — ''vaðin:'' hun som færdedes. — ''þyshǫllu:'' er dativ, larmhallen, Mulig er ''í'' fejl f. ''ór''.

----
</blockquote>

::'''32.'''
::»Svá gangi þér Atli
::sęm við Gunnar áttir
::ęiða opt svarða
::ok ár of nęfnda
::at sól hinni suðrhǫllu
::ok at Sigtýs bergi,
::hǫlkvi hvílbęðjar
::ok at hringi Ullar.«
::ok męir þaðan *
::męnvǫrð bituls *
::dolgrǫgni dró *
::til dauðs skokr. *

<blockquote>
----

32. ''áttir:'' havde og holdt. — ''ár:'' fordums, tidligere. — L. 5-8: disse eder er ellers ukendte. — ''Sigtýs bergi:'' Odins klippe, ukendt. — ''hǫlkvi hvílbęðjar:'' leje-pudens hest, sæng. — ''hringi Ullar:'' Ulls (hellige) ring, jfr. den ring på hovenes alter, hvorpå eder aflagdes. — De 4 linjer, 9-12, er i et forskelligt metrum og tildels uforståelige; de er sikkert et yngre tillæg; passer heller ikke i smhængen; S. Bugge flyttede dem til v. 30. — ''męnvǫrð:'' halsring-ejeren, Gunnar(?) — ''bituls'' kan ikke høre sm dermed. — ''dolgrǫgni:'' kampvækkeren, krigeren Gunnar(?). — ''skokr:'' vides ikke hvad er, hører det til ''bituls(?), bituls skokr'' = hest(?).

----
</blockquote>

::'''33.'''
::Lifanda gram *
::lagði í garð, *
::þanns skriðinn vas, *
::skatna męngi, *
::innan ormum, *
::ęn ęinn Gunnarr *
::hęiptmóðr hǫrpu *
::hęndi kníði; *
::glumðu stręngir, *
::svá golli skal *
::frœkn hringdrifi *
::við fira halda. *

<blockquote>
----

33. Verset er uoprindeligt, det er tydeligt i et andet versemål, regulært fornyrðislag; jfr. linjernes usædvanlige smhæng. — ''skatna męngi:'' subj. til ''lagði. — hęndi:'' ellers slår Gunnar harpen med tæerne. — ''hringdrifi:'' ring-spreder, gavmild mand, fyrste. — ''við fira:'' overfor mænd.

----
</blockquote>

::'''34.'''
::Atli lét rinna
::lands síns á vit
::jó ęyrskáan
::aptr frá morði;
::dynr vas í garði,
::drǫslum of þrungit,
::vápnsǫngr virða,
::vǫ́ru af hęiði komnir.

<blockquote>
----

34. ''rinna:'' mgl. R. — ''ęyrskáan:'' løbende henover grus(sand)sletten. — ''morði:'' ɔ: Gunnars død i ormegården. — ''vas þrungit:'' (hestene) var samlet til trængsel(?). — ''vápnsǫngr:'' våbensang, hvad der egl. menes er uklart; næppe det, at våbnene klirrer mod hinanden.

----
</blockquote>

::'''35.'''
::Út gekk þá Goðrún
::Atla í gǫgn
::með gyldum kálki
::at ręifa gjǫld Rǫgnis:
::»þiggja knátt þęngill
::í þinni hǫllu
::glaðr at Goðrúnu
::at gnadda niflfarna.«

<blockquote>
----

35. ''ręifa:'' (foranstalte) give. — ''Rǫgnis:'' fyrstens, den fyrsten (Atle) skulde have; mulig er ''Rǫgni'' det rigtige. — ''þiggja:'' uden obj. (ɔ: ''kálk''). — Goðrúnar: er nødvendig rettelse f. ''-rúnu''; en afskriver har ment, at ''at'' betød ‘af, hos’, og så ændret kasus. — ''gnadda:'' af ''gnaddr'' ‘en lille dreng’. — ''niflfarna:'' gåede til ''nifl'' ɔ: ''niflhęl'', ‘dødens bolig’. Gudrun antyder herved, at hun havde ombragt sine to sönner, ''at'' bet. ‘efter’ (hvorved et slags arveøl antydes).

----
</blockquote>

::'''36.'''
::Umðu ǫlskálir
::Atla vínhǫfgar,
::þás í hǫll saman
::Húnar of tǫlðusk,
::gumar gransíðir
::gingu inn hvatir.

::'''37.'''
::Skævaði hin skírleita
::— — — —
::vęigar þęim at bera,
::afkǫ́r dís jǫfrum
::ok ǫlkrásir valði
::nauðug nęffǫlum,
::ęn níð sagði Atla.

<blockquote>
----

37. L. 2-3 er udfaldne. — ''Skævaði:'' gik rask, verbet skal udtrykke hendes sindsoprevethed. — ''afkǫ́r:'' voldsom. — ''neffǫlum:'' blege om næsen, hvorfor(?). — ''níð:'' skammelige, hånende ord.

----
</blockquote>

::'''38.'''
::Sona hęfr þinna,
::sverða dęilir,
::hjǫrtu hrædręyrug
::við hunang of tuggin,
::melta knátt móðugr,
::manna valbráðir
::eta at ǫlkrǫ́sum
::ok ór ǫndugi at sęnda.

<blockquote>
----

38. ''sverða dęilir:'' se Oddrgr. 31. — ''valbráðir:'' brad af døde mænd, lig. — ''at:'' som. — ''sęnda:'' sende som hædrende skænk.

----
</blockquote>

::'''39.'''
::Kallara síðan *
::til knéa þinna *
::Ęrp né Ęitil *
::ǫlręifa tváa; *
::séra þu síðan *
::í seti miðju *
::golls miðlęndr *
::gęira skępta. *
::(manar męita *
::né mara keyra). *

<blockquote>
----

39. Verset er vist uægte, da det åbenbart er digtet i fornyrðislag. — ''ǫlręifa:'' øl-glade, berusede, en mærkelig betegnelse for to smådrenge. — ''golls miðlęndr:'' gulduddelere, en lige så mærkelig betegnelse. L. 7-10 nævner drengenes lege, som Atle, siddende midt på bænken, ser på.

----
</blockquote>

::'''40.'''
::Ymr varð á bękkjum,
::afkárr sǫngr virða,
::gnýr und goðvęfjum,
::grétu bǫrn Húna,
::nema ęin Goðrún,
::es æva grét
::brœðr sína berharða
::ok buri svása.
::unga ófróða, *
::þás við Atla gat. *

<blockquote>
----

40. ''gnýr:'' betegner her mændenes hulken og stönnen og udråb, ''goðvęfjum'' kan kun bet. ‘purpurkapper’; mændene tager dem for ansigtet (en naturlig handling); derved forklares und. Vægtæpper kaldes aldrig ''goðvęfir''. — Húnar: nødvendig rettelse for ''Húna'' i R. — ''berharða:'' björnehårde (kraftige). — L. 9-10 er en mat og overflødig tilföjelse.

----
</blockquote>

::'''41.'''
::Golli søri Goðrún,
::hin gaglbjarta,
::hringum rauðum
::ręifði húskarla;
::skǫp lét hón vaxa,
::ęn skíran malm vaða,
::æva fljóð ękki
::gáði fjarghúsa.

<blockquote>
----

41. ''Goðrún:'' mgl. R. — ''gaglbjarta:'' lys som en gæsling. — ''vaxa:'' fuldbyrdes. — ''fjarghúsa:'' af usikker betydn., kunde her bet. ‘livets hus’, legeme; jfr. v. 44; dette måtte da antyde hendes forehavende.

----
</blockquote>

::'''42.'''
::Óvarr vas Atli,
::óðan hafði sik drukkit,
::vápn hafði ękki,
::varnaðit við Goðrúnu;
::opt vas lęikr bętri,
::þás þau lint skyldu
::optar umb faðmask,
::fyr ǫðlingum.

<blockquote>
----

42. ''Óvarr:'' uforsigtig, ɔ: uden at ane uråd. — ''fyr ǫðlingum:'' giver ingen mening og må være forvansket.

----
</blockquote>

::'''43.'''
::Hón bęði broddi
::gaf blóð at drekka
::hęndi hęlfússi
::ok hvelpa lęysti,
::hratt fyr hallar dyrr,
::ok húskarla vakði
::brandi brúðr hęitum;
::þau lét brœðra gjǫld.

<blockquote>
----

43. ''hvelpa:'' de i hallen bundne hunde; et fint psykologisk træk antydes her. — ''hratt:'' underforstået er ''hvelpum''.

----
</blockquote>

::'''44.'''
::Ęldi gaf alla,
::þás inni vǫ́ru
::ok frá morði Gunnars
::kómu ór myrkviði,
::forn timbr fellu,
::fjarghús of ruku,
::bœr brann Buðlunga,
::brunnu ok skjaldmęyjar.
::inni aldrstamar *
::hnigu í ęld hęitan. *

<blockquote>
----

44. ''fjarghús:'' her synes ikke betydn. ‘legeme’ at passe; man har da villet lægge betydn. ‘tempel’ i ordet (''fjǫrg = goð'', jfr. Lokas. 19). — ''aldrstamar:'' alder-berøvede. — Enten l. 5-6 eller 9-10 beror vist på senere tildigtning. — ''brann:'' mgl. R.

----
</blockquote>

::'''45.'''
::(Fullrœtt ’s of þetta,
::fęrr ęngi svá síðan
::brúðr í brynju
::brœðra at hęfna;
::hón hęfr þriggja
::þjóðkonunga
::banorð borit
::bjǫrt áðr sylti.)

<blockquote>
----

45. Verset er sikkert en tildigtning; det er så at sige helt i fornyrðislag. — ''þriggja:'' Atles og Jörmunrekks, hvem er den 3.? — ''sylti:'' døde; antyder aldeles ikke, at hun døde ved indebrændingen (også omkom i flammerne).

----
</blockquote>

::Enn segir gløggra í Atlamálum hinum grœnlenzkum.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atla-Qvida (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns hämnd (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atlekvadet eller Gudruns Hævn (V.B.Hjort)]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atlekvadet eller Gudruns Hævn (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (KL)]] !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 11. jun. 2022 kl. 09:17
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:~~Logo_1~~.png]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Atlakviða]] !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Atlekvida]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Sangen om Atle]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Kvädet om Atle]] !!
		+	\|-
		+	! !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Atlakviða (FJ)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
		+	\|-
		+	! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Første Kvad om Atle (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Kvädet om Atle (PAG)]] !!
		+	\|-
		+	! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Atla-Qvida (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Gudruns hämnd (AAA)]] !!
		+	\|-
		+	! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Atlekvadet eller Gudruns Hævn (V.B.Hjort)]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}
		+
		+
		+	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 11. jun. 2022 kl. 09:15
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	[[Fil:Logo_1.png]]
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Atlakviða]] !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Atlekvida]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Sangen om Atle]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Kvädet om Atle]] !!
−	\|-
−	! !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Atlakviða (FJ)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
−	\|-
−	~~! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Første Kvad om Atle (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Kvädet om Atle (PAG)]] !!~~
−	\|-
−	~~! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Atla-Qvida (FM)]] !!~~ [[Fil:~~Svensk.gif\|32px\|link=Gudruns hämnd (AAA)]] !!~~
−	\|-
−	~~! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Atlekvadet eller Gudruns Hævn (V.B.Hjort)]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}
−
−
−	~~<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover~~.png~~\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>~~]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Atlekvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Atle]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Atle (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (PAG)]] !!

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. jun. 2022 kl. 17:39
Linje 31:		Linje 31:
	<big><big>'''Atlakviða'''</big></big>		<big><big>'''Atlakviða'''</big></big>

		+	::Et af de tekstlig mest mishandlede digte.

−	~~::Et af de tekstlig mest mishandlede digte.</center>~~

−		+	::_______________________________________________________________________________________________________________________</center>
−	::_______________________________________________________________________________________________________________________

@@ Linje 63: / Linje 63: @@
 ::'''2.'''
 ::Drukku dróttm&#281;gir,
-::&#281;n dylj&#281;ndr þ&#491;
+::&#281;n dylj&#281;ndr þ&#491;gðu,
 ::vín í valh&#491;llu,
 ::vr&#281;iði s&#491;&#769;usk Húna;

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Eddukvæði]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Edda-Kvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Nordens Gudekvad]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Eddan]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Norrøn gudakvæði]]
+! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Atlekvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Atle]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle]] !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=De gamle Eddadigte]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den ældre Edda - Norrøne oldkvad fra vikingetiden]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den ældre Edda]]!! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sånger ur den äldre Eddan]] !!
+!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Atlekvæde (Atlakviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (NFS)]] !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlakviða (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Udvalgte norske oldkvad (J.J.Aars)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den ældre Eddas Gudesange]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Edda - Sämund den vises skaldeverk]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Atle (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Atle (PAG)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oldnordiske Gudesange]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Edda (P.A.Gödecke)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atla-Qvida (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns hämnd (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eddadigte (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sæmund den vises Edda (Afzelius)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Atlekvadet eller Gudruns Hævn (V.B.Hjort)]] !!  !!
 |-
 |}