Bergens gamle Bylov - Kjöbe-Balken - Revisjonshistorikk

Knut på 27. mai 2026 kl. 07:36

2026-05-27T07:36:34Z

Knut på 27. mai 2026 kl. 07:28

2026-05-27T07:28:12Z

Knut på 27. mai 2026 kl. 07:25

2026-05-27T07:25:10Z

Knut på 27. mai 2026 kl. 07:23

2026-05-27T07:23:00Z

Vis endringer

Knut på 27. mai 2026 kl. 07:15

2026-05-27T07:15:36Z

Vis endringer

Knut på 27. mai 2026 kl. 07:14

2026-05-27T07:14:20Z

Knut på 27. mai 2026 kl. 07:13

2026-05-27T07:13:41Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2026-05-27T07:13:03Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrönt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færöysk
|-
! Denne teksten finnes på fölgende språk ► [[Fil:Original.gif|32px|link=Bergens gamle Bylov - Kaupa-bolkr]]!! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Bergens gamle Bylov - Kjöbe-Balken]] !! !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Bergens gamle Bylov (no)|Bergens gamle Bylov]]'''</big>

<big><big>'''Kjöbe-Balken'''</big></big></center>

'''Fotnoter:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Lovtekster]]
[[Kategori:Gregers Fougner-Lundh]]

@@ Linje 85: / Linje 85: @@
 '''KAPIT. 7. Om vitterlig Gjeld og alt det, som er vidnesfast'''
-Det er vitterlig Gjeld, som er vidnesfast, og som Mænd give hinanden Haand paa i Vidners Paasyn, og skal det være sex Mænd paa hver Side. Alt det, som Dommeren tildömmer en Mand, det er og vitterlig Gjeld. Saa og om Mand stævnes til Mödet, og Mödesmændene tildömme anden Mand Gods af ham, det er vitterlig Gjeld. Alle lovlige Retskjendelser, som retligen ere afsagte af Lagmanden, naar han dömmer en Mand til at udrede Gods til en Anden, det er vitterlig Gjeld. — Saaledes skal man söge vitterlig Gjeld, som alle andre Krav, at man tager tvende bosatte Mænd (med sig) og gaaer til den, som har at betale Kravet, og fordrer sit Gods af ham; faaer man det da, saa er det vel; men vil hiin ikke betale, da fordre Borgen af ham efter Bymænds rette Lov, og give ham Sag for at han ei vil udrede Eieren sit Gods, og sige ham hvor han skal stille sin Borgen. Men stiller han ikke Borgen, da være brödig en Mark Sölv. — Nu stiller en Mand Gjeldsborgen, og anden Mand gaaer i Borgen for ham, da skal denne indestaae for, at han skal have betalt för Messen om Morgenen, naar det ringer i Hovedkirken. Men er der da ikke betalt, da kræve sit Tilgodehavende efter Messen, enten saa Skyldneren er hjemme eller ikke; betaler han da strax, saa er det vel; men vil han da ikke betale, og ei heller nogen Anden for ham,	da	lyse (Sagsögeren) ham Ran paa Haand og fordre Borgen af ham til Mödet, hvad enten saa han er hjemme eller ikke. Men vil den ikke komme til Mödet, som borgede for ham, da skal den Sögende nyde sine Vidner paa, at den Anden gik i Borgen, og ligeledes ogsaa paa, at han fordrede sit Gods, tillagde ham Ran og eskede Borgen af ham til Mödet. Bevises dette tilfulde, saa er den som gik i Borgen brödig en Mark Sölv, og forlange Sagsögeren da Fölge (Folkehjelp) til Adfar til ham, og tage det Halve mere; beholde Sagsögeren sit Krav og fuld Ret, men Kongen og Bymændene hvad der er derover. Nu nægte Mödesmændene ham Tilfar (Nam), da er enhver Huusbonde brödig en Mark Sölv, som var paa Mödet, og ei vil fare med. Nu gjöre Mænd Modstand og værge sig med Odd og Egg, da ere alle de fredhellige, som söge til og ville opfylde Loven, men hine Ubodsmænd, om de falde, og deres Saar ugilde; men falde de end ikke, som sætte sig til Modværge, saa er Skyldneren dog brödig otte örtuger og tretten Mærker Sölv, og Hver af de andre sex Öre Sölv til Kongen.
+Det er vitterlig Gjeld, som er vidnesfast, og som Mænd give hinanden Haand paa i Vidners Paasyn, og skal det være sex Mænd paa hver Side. Alt det, som Dommeren tildömmer en Mand, det er og vitterlig Gjeld. Saa og om Mand stævnes til Mödet, og Mödesmændene tildömme anden Mand Gods af ham, det er vitterlig Gjeld. Alle lovlige Retskjendelser, som retligen ere afsagte af Lagmanden, naar han dömmer en Mand til at udrede Gods til en Anden, det er vitterlig Gjeld. — Saaledes skal man söge vitterlig Gjeld, som alle andre Krav, at man tager tvende bosatte Mænd (med sig) og gaaer til den, som har at betale Kravet, og fordrer sit Gods af ham; faaer man det da, saa er det vel; men vil hiin ikke betale, da fordre Borgen af ham efter Bymænds rette Lov, og give ham Sag for at han ei vil udrede Eieren sit Gods, og sige ham hvor han skal stille sin Borgen. Men stiller han ikke Borgen, da være brödig en Mark Sölv. — Nu stiller en Mand Gjeldsborgen, og anden Mand gaaer i Borgen for ham, da skal denne indestaae for, at han skal have betalt för Messen om Morgenen, naar det ringer i Hovedkirken. Men er der da ikke betalt, da kræve sit Tilgodehavende efter Messen, enten saa Skyldneren er hjemme eller ikke; betaler han da strax, saa er det vel; men vil han da ikke betale, og ei heller nogen Anden for ham, da lyse (Sagsögeren) ham Ran paa Haand og fordre Borgen af ham til Mödet, hvad enten saa han er hjemme eller ikke. Men vil den ikke komme til Mödet, som borgede for ham, da skal den Sögende nyde sine Vidner paa, at den Anden gik i Borgen, og ligeledes ogsaa paa, at han fordrede sit Gods, tillagde ham Ran og eskede Borgen af ham til Mödet. Bevises dette tilfulde, saa er den som gik i Borgen brödig en Mark Sölv, og forlange Sagsögeren da Fölge (Folkehjelp) til Adfar til ham, og tage det Halve mere; beholde Sagsögeren sit Krav og fuld Ret, men Kongen og Bymændene hvad der er derover. Nu nægte Mödesmændene ham Tilfar (Nam), da er enhver Huusbonde brödig en Mark Sölv, som var paa Mödet, og ei vil fare med. Nu gjöre Mænd Modstand og værge sig med Odd og Egg, da ere alle de fredhellige, som söge til og ville opfylde Loven, men hine Ubodsmænd, om de falde, og deres Saar ugilde; men falde de end ikke, som sætte sig til Modværge, saa er Skyldneren dog brödig otte örtuger og tretten Mærker Sölv, og Hver af de andre sex Öre Sölv til Kongen.
@@ Linje 140: / Linje 140: @@
 Om Mand affordrer Anden Borgen til Stævne og lovlig Kjendelse for hvilken som helst Sag, da skal han agte paa, hvorvidt den Sag bör tilsvares her eller andensteds. End om han har at tilsvare i Herredet, da skaffe han Borgen for sig til at reise hjem, og tjener hans Bo saa til Sikkerhed; siden söge Sagsögeren ham efter Landsloven. — Hver Mand maa give en Anden Fuldmagt til at paatale sin Sag, om han saa vil, saavel Karlmand som Quinde; men den, som paatager sig saadant Ombud, skal saaledes forfölge Andens Paatale, som om det var hans egen, saasom man ofte ei selv kan drive sin Sag.
-Nu om Nogen löber af Herredet med anden Mands Gods til vor By, og Bonden kommer efter og vil have Sit, men Hiin holder sig skjult saalænge Bonden er i Byen, saa at denne ei kan faae ham fat, hvorimod Hiin, saa snart Bonden er faret hjem, igjen kommer for Hagen; da overdrage Bonden med tvende Vidner sit Sögsmaal til hvem han vil, og söge denne da ham (den Angjeldende) som om Bonden var selv tilstede. — Ingen Kjöbstadsmand maa gjöre Herredsmændene Uskjel, ligesaa lidt som Herredsmand Kjöbstadsmændene; Enhver nyde Sit, og ei beröve den Ene den Anden Noget.
+Nu om Nogen löber af Herredet med anden Mands Gods til vor By, og Bonden kommer efter og vil have Sit, men Hiin holder sig skjult saalænge Bonden er i Byen, saa at denne ei kan faae ham fat, hvorimod Hiin, saa snart Bonden er faret hjem, igjen kommer for Dagen; da overdrage Bonden med tvende Vidner sit Sögsmaal til hvem han vil, og söge denne da ham (den Angjeldende) som om Bonden var selv tilstede. — Ingen Kjöbstadsmand maa gjöre Herredsmændene Uskjel, ligesaa lidt som Herredsmand Kjöbstadsmændene; Enhver nyde Sit, og ei beröve den Ene den Anden Noget.
 End kræver Mand Borgen af Nogen til Stævne og til Lagmands Kjendelse, og der hverken tildömmes ham Gods eller Eder, da erstatte han den, hvem han paaförte unödig Trætte, dobbelte Omkostninger, og böde en Mark Sölv til Kongen, med mindre at den, som eskede Borgenen, aflægger sin Eed paa, at han stod i den Formening, at han forfulgte en retmæssig Sag.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2026 kl. 07:28
Linje 169:		Linje 169:

	Angaaende vor Mandefred, og Borgen, og alle andre Sögsmaal om Gods, da skal dermed i Et og Alt forfares efter Býmænds Lov og efter hvad Lovbogen udviser, saavidt omkring som vore Enemærker strække sig. Men deres Udstrækning er denne, at Gunnildsaa skjeller mod Norden og ind til Varden paa Fjeldet i Vapnadal, og saa sydefter norden om Breidamyren, og derfra ned i Alrekstad-Vandet; derfra ned til Karsbro, og derfra over i Strömmen, samt alt Sydnœs og Nordnœs, og Söen indenfjords saa vide öiet naaer udefter fra Odden af Nordnæs og (igjen) ind i Gunnildsaaen.		Angaaende vor Mandefred, og Borgen, og alle andre Sögsmaal om Gods, da skal dermed i Et og Alt forfares efter Býmænds Lov og efter hvad Lovbogen udviser, saavidt omkring som vore Enemærker strække sig. Men deres Udstrækning er denne, at Gunnildsaa skjeller mod Norden og ind til Varden paa Fjeldet i Vapnadal, og saa sydefter norden om Breidamyren, og derfra ned i Alrekstad-Vandet; derfra ned til Karsbro, og derfra over i Strömmen, samt alt Sydnœs og Nordnœs, og Söen indenfjords saa vide öiet naaer udefter fra Odden af Nordnæs og (igjen) ind i Gunnildsaaen.
		+

	'''Fotnoter:'''		'''Fotnoter:'''

@@ Linje 41: / Linje 41: @@
 '''KAPIT. 1.'''
- Det er dernæst, at Ingen af os skal tage Gods fra den Anden, og at vi ei skulle tage Noget med Urette, thi hver Mand er værdig at nyde Dom for sin Eiendom; men den, som tager fra Anden, skal bringe det tilbage, og böde den fuld Ret, fra hvem han tog; men vil denne ikke give Slip derpaa, da kræve han sit Gods, og tillægge den Anden Ran; oplader hiin da ikke det Gods han tog, da er han brödig en halv Mark Sölv, og giöre den Fyldest, hvem han tog fra, saaledes som forhen er meldt, og söge siden Sit efter Loven.
+Det er dernæst, at Ingen af os skal tage Gods fra den Anden, og at vi ei skulle tage Noget med Urette, thi hver Mand er værdig at nyde Dom for sin Eiendom; men den, som tager fra Anden, skal bringe det tilbage, og böde den fuld Ret, fra hvem han tog; men vil denne ikke give Slip derpaa, da kræve han sit Gods, og tillægge den Anden Ran; oplader hiin da ikke det Gods han tog, da er han brödig en halv Mark Sölv, og giöre den Fyldest, hvem han tog fra, saaledes som forhen er meldt, og söge siden Sit efter Loven.
 Ingen skal giöre Indförsel hos Andre indenbyes, eller giöre Hjemsögning hos dem i deres Huse, og ei tage nogen Mands Gods uden efter lovligt Sögsmaal, og det hverken Lehnsmand, Sysselmand eller Byfoged, ei heller Andre. Men den som hjemsöger Nogen voldeligen, eller gjör Indförsel anderledes, end efter lovlig Dom paa Mödet, er brödig otte örtuger og tretten Mærker Sölv til Kongen, og hver den som hjelper ham en Mark Sölv, og erstatte siden Huusbonden hans Gods, og give den fuld Ret, som Godset eiede. Men ville de ikke böde saaledes som nu er sagt, da römme vor Konges Lande, eller og raade Kongen derfor.
@@ Linje 55: / Linje 55: @@
-'''KAPIT. 3. Hvorledes der skal forfares med Handel, som ophæves, og hvad Falsk er.'''
+'''KAPIT. 3. Hvorledes der skal forfares med Handel, som ophæves, og hvad Falsk er'''
 Nu skulle alle de haandfæstede Handlinger staae ved Magt, der efter Loven maae holdes. Det maa ei holdes, om Mand sælger det til Nogen, som han forhen har solgt til en Anden, som det siges i Landslovens trettende Kapitel.
@@ Linje 64: / Linje 64: @@
-'''KAPIT. 4. Hvilken Handel Enhver retteligen maa slutte.'''
+'''KAPIT. 4. Hvilken Handel Enhver retteligen maa slutte'''
 Det er nu dernæst, at vi Bergensmænd meget maae leve ved Handel. I vor By skulle alle frie og fuldvoxne Mænd raade deres Handel, saavel Quinder som Karle, undtagen at Quinder ei maae kjöbe Huse eller Jorder uden deres Mand eller lovlige Arving tillader det. Al vor Handel skal være hjemlet, og Ingen sælge Andres Eiendom, med mindre Eieren under Vidner giver Fuldmagt dertil, og er da hans Indsigelse derimod siden ugyldig.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrönt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færöysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på fölgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Bergens gamle Bylov - Kaupa-bolkr]]!! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Bergens gamle Bylov - Kjöbe-Balken]] !!  !!  !!
+!  Denne teksten finnes på fölgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Bergens gamle Bylov - Kaupa-bolkr]]!! !![[Fil:Norsk.gif|32px|link=Bergens gamle Bylov - Kjöbe-Balken]] !!  !!  !!
 |-
 |}