Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:51

2019-04-16T13:51:15Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 18:58

2013-12-22T18:58:05Z

Vis endringer

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:51

2013-02-05T21:51:40Z

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 5.Sang

2013-01-15T07:11:58Z

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 5.Sang

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !! !!
|-
|}

<center><big><big>'''[[Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)| Bjovulvs-Drapen]]'''</big></big>

 Oversat af
 '''[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi | Nik. Fred. Sev. Grundtvig]]'''

<big>Femte Sang '''Heltens Velkomst hos Kong Hrodgar'''</big></center>

<blockquote>Nu frem gik Mænd i Plade,
 Og vild de fore ei,
 Thi brolagt var som Gade
 Den brede Kongevei;
 De gik i Brynjer blanke,
 Som Folk af første Rang,
 Og trindt om Gother ranke
 De klingre Vaaben sang.
 
 Saa gik de frem paa Toste
 I rædsom Krigerdragt,
 Indtreen i Høielofte
 Med Brag og Prunk og Pragt;
 Der langs med Salens Vægge
 De stilled op paa Rand
 Saa prud en Skjolderække,
 Som Nogen skue kan.
 Ei skiøre var de Skjolde,
 Som stolt sig bredte her,
 Men Tøi, som kunde holde
 I bidhvas Herrefærd.
 Ved Siden saae man Spyde
 Med Askestager graae
 Alt uden Feil og Lyde
 I Flæng og Hob at staae.
 
 De Mænd med Mod i Bringe,
 De bænked selv sig brat,
 Kun Brynjer hørtes klinge
 Alt under Kæmpe-Hat;
 Men blot af Klang og Vaaben
 Man dømte flux i Hall,
 At Karl sad under Kaaben,
 Som sky var ei for Skrald.
 
 Med ærbar Kæmpe-Lade
 Nu traadte frem paa Stand
 Til Gother under Plade
 Saa prud en Hædersmand:
 „I Kæmpe-Karle bolde!
 (Saa lod han sig forstaae)
 Alt med de brede Skjolde
 Og med de Brynjer graae,
 Ja, med de Hjelme svare
 Og Kastespyd i Flok!
 Hvorfra mon hid I fare?
 Det gad jeg vide nok;
 Thi Borgen, her I giæsted,
 Tilhører Hrodgar bold,
 Og han i mig sig fæsted
 Slotsfoged og Herold.
 Ei saae i mine Dage
 Af Fremmede jeg let
 Saa mange Kæmper strage
 Og stolte paa en Plet;
 Med Æren, maa jeg dømme,
 Med Heltemod i Bryst,
 Og ei som Folk der rømme,
 I søgte Danmarks Kyst.”
 
 God Rede for sig gjorde
 Den Gothe-Helt nu brat,
 Ja, saa tog han til Orde
 Alt under Kæmpe-Hat:
 „Kong Higelak med Glæde
 For Føden giør vi Gavn,
 Han gav i Sal os Sæde,
 Og Bjovulv er mit Navn;
 Mit Ærinde frembære
 Jeg vil for Halvdans Søn,
 Om han mod os vil være,
 Saa god, den Herre skiøn,
 At vi til ham indtræde
 Maae i det høie Slot
 Og hilse der med Glæde
 paa Danmarks gæve Drot.”
 „Velan!” nu Vulfgar meldte,
 En Vendelbo var han,
 Navnkundig mellem Helte
 Af Kiækhed og Forstand:
 „Velan! dit Bud jeg bærer
 Og bringer Svar igien
 Fra Drotten, Folket ærer
 Som Daners bedste Ven.
 Jeg flittig skal forhøre
 Alt hos den Skjoldung-Drot,
 Om dig at laane Øre
 Han finde vil for godt,
 Og Kongens Ord tilbage
 Jeg bringer hid saa fage,
 Saa varme, jeg dem faaer.”
 
 Ei glemte sig at skynde
 Den Helt, men iled did,
 Hvor Hrodgar sad paa Hynde,
 Alt som en Due hvid;
 Saa høvisk udi Lader
 Han axlede sit Skind,
 For Daners Kongefader
 Saa brat han stædtes ind.
 
 Der Jarler sad om Borde
 Alt hos den Herre god;
 Der Vulfgar tog til Orde,
 Som for sin Drot han stod:
 „Hil Eder, Konning kiære!
 Alt over salten Sø
 Hiddragen monne være
 En Snekke under Ø;
 Med Gother fra det Fjerne
 Den kommer til vort Land,
 Og Bjovulv hedder gierne
 De Gothers Hovedsmand.
 Med Kongen de begiære
 At tale et Par Ord,
 Om de maae faae den Ære,
 Og sandelig, jeg troer,
 Det kunde sig vel sømme,
 At du dem undte den,
 Thi efter Alt at dømme,
 Da er det Adelsmænd;
 Og han, dem hid mon sende.
 Er vist en vældig Drot:
 Paa slige Følgesvende
 Man kiender Herren godt.”
 
 Fuld brat nu hørtes svare
 Den Dannevirke-Drot:
 „Formanden i den Skare
 Ham kiender jeg ret godt,
 Hans Byrd er vist nok ædel,
 Thi han er Eggthjovs Søn,
 En Datter af Kong Hrædel,
 Hun var Hans Moder skiøn;
 Og sikkert for det Bedste
 Kom hid den Ungersvend,
 I mig han vil nok giæste
 Sin Faders gamle Ben.
 Desuden og Jeg hørte
 Af Skippere, som Skat
 Til Gothe-Kongen førte,
 Han Karl er for sin Hat;
 Ja, hvis de ikke lyve,
 Da er den samme Svend
 Saa stærk som ti og tyve
 Almindelige Mænd.
 Desaarsag det mig aner:
 En Gud ham sendte vist
 Til Hjelp for os Vest-Daner
 Mod Grændels Argelist;
 I saa Fald kan jeg skiønne
 Vist paa Hans Kraft og Mod
 Og kongelig belønne
 Den Ungersvend saa god.
 Gak du kun nu tilbage,
 Det snareste du kan,
 Og bed de Kæmper strage
 Indgange her paa Stand!
 Min Hilsen maa du bære,
 Siig mine Ord igien:
 Velkomne skal I være
 Her alle Dannemænd!”
 
 Til Gotherne tilbage
 Kom Vulfgar med en Fart,
 Til Orde tog han fage
 Og meldte med god Art:
 „Hrodgar hin seiersælle,
 Øst-Daners gæve Drot,
 Mig eder bød fortælle:
 Jer Slægt han kiender godt,
 Og, dragne hid med Ære
 Alt over Bølgen sval,
 Velkomne skal I være
 Min Herre i Hans Sal!
 Nu Ingen eder standser,
 Gaaer frit til Hrodgar ind,
 Med Kæmpesværd og Pandser,
 Alt under Hjelmetind!
 Men Skjoldene saa brede
 Og saa de mange Spyd,
 Lad dem kun staae hernede,
 Mens I faae Ørenlyd!”
 
 Nu skyndelig fra Sædet
 Den Vældige foer op,
 Og hos ham stod paa Stedet
 Hans djærve Kæmpetrop;
 En Part dog af de Bolde
 Han af sin Høvdingsmagt
 Bød over Spyd og Skjolde
 Med Flid at holde Vagt.
 Saa blev da hvem der maatte,
 Og Resten tøved ei,
 I Heltens Fjed de traadte,
 Som viste godt dem Vei.
 
 Alt under Salens Bue
 De trøstig satte Fod,
 Og deilig at beskue
 Guldhjelmet Bjovulv stod;
 Hans Vaabendragt fremviste,
 Hvad hver Dag ei man saae:
 Det Værk sin Mester priste,
 En Smed var han som Faae!
 
 „Kong Hrodgar!" sagde Helten,
 „Hilsæl og mange Tak!
 I Salen og i Felten
 Jeg tjener Higelak;
 Hans Frænde jeg mon være
 Og tjener i Hans Gaard,
 Heel mangen Daad med Ære
 Jeg drev i Ungdomsaar.
 I Gotheland jeg hørte,
 At Grændel dig bestreed,
 Og Skippere mig førte
 Om Sagen den Beskeed:
 For Kæmper tom og øde
 Man Kongehallen staae,
 Naar Sol i Aftenrøde
 Nedgaaer af Himlens Blaa.
 Da raadte mig de Bedste,
 Mit Lands de vise Mænd,
 At dig jeg skulde giæste,
 Kong Hrodgar! som din Ven;
 De regned nemlig efter,
 Hvad selv engang de saae.
 Da mine Bjørnekræfter
 Jeg viste Prøver paa:
 Dengang af Fiendehænder
 Jeg slap og streed mig frem.
 Da sammen begge Ender
 Jeg bukkede paa Fem,
 Paa Jetter fem at sige,
 Og reed til Vands saa brat
 En Nykke-Flok tillige
 Alt i den møke Nat;
 Trods Storm og Bølgehøie
 Jeg seirede med Bram,
 Fik Ære for min Møie,
 Mens Fienderne fik Skam.
 
 See, Dane-Drot hin klare!
 Jeg derfor, som en Mand,
 Der ændser ingen Fare,
 Vil ene holde Stand,
 Ja Stand og Strid tillige
 Imod den lede Trold,
 Mod Grændel, vil jeg sige,
 Som giør dig Overvold.
 Den Gunst du ei mig nægte,
 O Dannevirke-Drot!
 At ene jeg maa fægte
 til Frelse for dit Slot!
 Alt for at naae den Hæder,
 Jeg med min Kæmpeflok
 Drog hid fra fjerne Steder,
 Er Trolden voxen nok.
 For Staal han ikke blegner,
 Det meget godt jeg veed,
 Han Vaaben ikke regner,
 Den Trold og Thurs saa leed;
 Men ei mit Sværd skal briste
 Paa Jettekrop omsonst,
 Saasandt jeg ei vil miste
 Min kiære Konges Gunst;
 Jeg lover høit og sværger:
 Ei Sværd jeg blotter her,
 Med Skjold jeg mig ei værger
 I denne Herrefærd!
 Kong Higelak jeg kræver
 Til Vidne paa min Agt,
 Her med de bare Næver
 At trodse Grændels Magt;
 Om Reeb saa vil vi rykkes.
 Ja brydes om din Hall;
 Lad staae sig, hvem det lykkes!
 Lad falde, hvem der skal!
 
 Faaer Grændel Lov at raade
 For mig og for min Trop,
 Da sikkert uden Naade
 Han reent os æder op;
 Jeg veed, det er Hans Vane
 At sluge Folk, den Trold,
 Og vorder han min Bane,
 Saa er jeg i Hans Vold;
 Hvis Hovedet jeg taber,
 Saa leed kun ei derom!
 Thi i sin Bug begraver
 Mig vist den Fyldevom,
 Saa kiøbt i Domme dyre
 Er Levning min paa Jord:
 Mit Blod paa Mark og Myre
 I Grændels Troldespor.
 Ei koste dig Umage
 Da skal min Jordefærd;
 Men endes mine Dage,
 Da, Hrodgar Danekiær!
 Til Higelak du sende
 Min Rustning favr og klar.
 Ja, til min Kongefrænde
 Min Brynje dyrebar!
 Jeg arved efter Hrædel,
 Den prude Brynjesærk,
 Dens Mester og var ædel,
 Thi den er Vølunds Værk;
 Den Barmen var til Baade
 I mangen Kæmpedyst,
 Men nu maa Nornen raade
 For nøgne Kæmpebryst!”
 
 Saa talede med Snille
 Den Høvding kort og godt.
 Ham svared Hrodgar milde,
 Den Dannevirke-Drot:
 „Besynderlig sig vender
 I Verden Bladet om:
 Med hjelperige Hænder
 Du modig til os kom;
 Alt over samme Bølger
 Drog Fader din for dig;
 Men jeg det ikke dølger:
 Han søgte Hjelp hos mig.
 Ham Ylfingernes Vælde
 Fordrev fra Huus og Hjem,
 Ved Hadolav at fælde
 paa Halsen fik han dem;
 Med deres stærke Høden
 Hans Folk de gjorde rædd,
 Thi søgte han i Nøden
 Hos os et Tilflugtssted.
 Da Hjørgar alt var blegnet,
 Den Dannerkonning, skiøn,
 I Graven var nedsegnet
 Kong Halvdans bedste Søn;
 Hans Broder, ei Hans Mage,
 Blev jeg Hans Eftermand,
 Var Drot i Ungdomsdage
 For Danefæ og Land;
 Mig giæsted da i Vorgen,
 O Helt! din Fader god,
 Og her forvandt Han Sorgen,
 Der jeg i Mandebod
 Til Ylfinger udlagde
 Mit gamle Daneguld,
 Hvorfor han mig tilsagde
 At findes tro og Huld.
 
 Men ak! med saaret Hjerte
 Jeg tale maa derom,
 Hvad Sorg og bitter Smerte
 Mig siden overkom:
 Hvad jeg har maattet lide
 Ved Grændels Overfald,
 Mens han om Nattetide
 Har raset i min Hall!
 Ak! hvor er nu de Volde,
 Som prydede min Hall,
 Som bare for mig Skjolde,
 Mangfoldige i Tal!
 Ak! under Nornens Vrede
 Min Flok er smeltet hen,
 De Fleste tog den Lede,
 Kun Faae har jeg igien!
 O! gid engang dog kunde
 Den Niding faae sin Løn!
 Ja, Grændel gaae til Grunde!
 Det er mit Hjertes Bøn!
 
 Vist ikke vederkvæger
 Mig længer störe Ord,
 De lod ved fyldte Bæger
 Saa ofte over Bord;
 Jeg hørte Kæmper love,
 Naar Mjøden gav dem Mod,
 At sætte kiækt i Vove
 For Seilen Liv og Blod:
 De vilde Grændel møde
 Med Egg og skarpen Odd;
 For næste Morgenrøde,
 Var Døden deres Lodd!
 Naar Soel opgik, da svømmed
 Min Kongehall i Blod,
 Hen over Tiljen strømmed
 Den røde Aareflod.
 Ak! Ondt de gjorde værre,
 Af Kæmper troe jeg fik
 Derved saa mange færre,
 Som her i Døden gik.
 Dog, Ven, gak nu til Sæde!
 Hold ei for Tunge Tand!
 Men brug til Kæmpeglæde
 Din Mund saa godt du kan!"
 
 Saa talede den Milde,
 Og flux man gjorde Plads
 For Gotherne saa gilde,
 Som var dem vel tilpas.
 Der satte alle sammen
 De brat sig ned paa Rad,
 Og der var Fryd og Gammen,
 Saavel som Øl og Mad.
 Den Svend som stod for Skiænken,
 Han Passed godt sin Dont,
 Saa immer gik paa Bænken
 Det fyldte Bæger rundt;
 Her Gothe sad, som Dane,
 Med Fryd i høien Hall,
 Og i god gammel Vane
 Sang holt den muntre Skjald.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 435: / Linje 435: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 [[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Beowulf (RW)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !!  !!

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 5.Sang - Revisjonshistorikk

Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:51

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 18:58

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:51

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 5.Sang