Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:51

2019-04-16T13:51:33Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:00

2013-12-22T19:00:51Z

Vis endringer

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:51

2013-02-05T21:51:59Z

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 6.Sang

2013-01-15T07:12:29Z

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 6.Sang

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !! !!
|-
|}

<center><big><big>'''[[Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)| Bjovulvs-Drapen]]'''</big></big>

 Oversat af
 '''[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi | Nik. Fred. Sev. Grundtvig]]'''

<big>Sjette Sang '''Trætten med Hunferd Drost og Trøsten derover'''</big></center>

<blockquote>Nu Hunferd tog til Orde,
 Og Egglavs Søn var han,
 Men Klammeri han gjorde
 Med Tale sin paa Stand.
 Han var en fornem Herre,
 Han sad ved Thronens Fod,
 Men avindsyg desværre,
 Han var ei Bjovulv god;
 En Torn var ham i Øiet
 Den Ædlings Herrefærd,
 Som havde Bølgen pløiet
 Og Ære høstet der;
 Thi Hunferd taalte ikke.
 Med Næsen høit i Sky,
 At Nogen vilde stikke
 Ham selv i Roes og Ry.
 
 „Er du,” see det var Skosen,
 „Den Bjovulv Mudderpram,
 Som dykked efter Rosen
 Og drev i Land med Skam,
 Som kæppedes med Brække
 Og holdt sig ei for brav,
 Dengang I, som to Giække,
 Omflød paa vildne Hav!
 I vilde med jer Svømmen
 Paa Vandet giøre Blæst,
 Men drev dog kun med Strømmen,
 Alt som I kunde bedst;
 For aldrig Det ei keise
 Jeg vilde slig en Klik,
 Som for den Vendereise
 I paa jert Rygte fik.
 Paa Landet var I friske,
 Men Vand kan stukke Ild,
 I svømmed som to Fiske,
 Ja, snart som døde Sild;
 Da sagtnedes Stoheien,
 Der Storm og Bølge strid
 Jer viste Vinterveien
 Alt i en Uges Tid.
 Dog, om end Narre begge,
 Kom du dog værst deran,
 Thi fra big svømmed Brække
 Og blev din Overmand;
 Du artig blev tilbage,
 Der han en Morgenstund
 Opskvulpedes saa sage
 Paa høie Romos Grund,
 
 Hvorfra sin Kaas han satte
 Til Brondingernes Land,
 Med Borge der og Skatte
 Han var en holden Mand;
 Der havde han sit Rige,
 Og deiligt var Hans Slot,
 Han elsket var tillige
 Af hver sin Undersaat.
 Saa Bjansteens Søn udførte
 Alt hvad han trued med;
 Men da du, som vi hørte,
 Kom der saa galt afsted,
 Saa tør jeg nok formode,
 Om end du giør dig kry,
 Det giør slet ingen Gode,
 Du brænder dig paany;
 Ja, vil en Nat du vove
 At bie Grændel her,
 Da tør derfor jeg love,
 Dig times en Ufærd.”
 
 Nu tog til Hjertesproget
 Vægmundingen paa Stand:
 „Du snakker hen i Taaget,
 Min Kiære!” sagde han,
 „Du regned op en Hoben
 Om Brække og Hans Færd,
 Det gamle Øl af Stoben
 Man hørte snakke der;
 Thi det tør jeg nok sige;
 Den Mand jeg aldrig saae,
 Der viste sig min Lige
 i Kamp paa Bølgen blaa.
 
 Hvad jeg og Brække loved
 I vore Drengeaar,
 Som Karle vi og voved,
 Skiøndt det gav bange Kaar:
 Med Liv og Død for Øie
 Alt paa den vilde Strand
 Vi Bølgen svor at pløie,
 Og pløied den forsand.
 Vort Mod saa lod vi kiende
 Ved Svømningen omkap
 Med draget Sværd i Haande,
 Gav Hai og Hval en Rap;
 Men hvem der ingenlunde
 Alt paa den vilde Strand
 Forbi mig svømme kunde,
 Det Brække var forsand.
 Det var og ei min Mening,
 Paa Trods at fare frem,
 Thi svømmed i Forening
 Vi hele Nætter fem;
 Det var kun Bølger steile,
 Som brød vort Vennelag,
 Sin egen Sø at seile
 Var da en tvungen Sag;
 Thi det om Vintertide
 Og i en bælgmørk Nat
 Kun nytter lidt at stride
 Mod Nordenvind sig mat.
 Alt paa de Bølger svale
 Jeg havde Arbeid nok
 Med Udyr bindegale,
 Som greb mig an i Flok,
 Da maatte lydt jeg love
 Det Vølunds Mesterværk:
 Min guldbeslagne Kaabe,
 Min gode Brynjesærk,
 Dengang mig Fienden Vældig
 Neddrog til Havsens Bund,
 Hvor jeg dog var saa heldig,
 Urædd i Farens Stund,
 At til det Bæst, mig klemte,
 Med Klinge jeg fik Ram,
 Saa sig og mig det glemte
 Og fik for Alvor Skam.
 
 Saaledes mange Gange
 Mig drillede det Pak;
 Men og for Kaar heel trange
 Jeg saa dem sagde Tak
 Alt med min gode Klinge,
 Som det sig hør og bør,
 At ei de skulde springe
 Af Glæde, skiøndt i Kløer
 De fik mig paa en Maade:
 Tilbords paa Havsens Bund,
 Sig selv til liden Baade,
 De sloge Kredsen rund;
 Om Natten var de gramme,
 Om Morgenen de laae
 Saa spage og saa tamme,
 At aldrig meer man saae
 Dem nogen Sømand standse
 Paa lovlig Bølgefærd;
 Saa lærte dem at dandse
 Mit gode Kæmpesværd.
 
 Der nu i Østerlide
 Sit Straalebanner Gud
 Opstak med Kraft og Blide,
 Da sank paa Lysets Bud
 De Bølgetaarne høie.
 De gik ei meer i Dands,
 Og Land jeg saae for Øie
 I liflig Morgenglands.
 
 Saa frelser Norne-Dommen
 Paa Hav som under Telt,
 Naar Timen ei er kommen,
 Den uforsagte Helt.
 Ja, Held til Karlestykker
 Mig ogsaa Nornen gav;
 Thi ni saa var de Nykker,
 Med Sværd jeg slog paa Hav.
 Ei under Himlens Bue
 Jeg hørte nogen Tid,
 Paa Bølgen var at skue
 En værre Nattestrid.
 Det sandt er og tillige:
 En meer forlegen Mand
 Veed Ingen af at sige;
 Men dog jeg slap i Land:
 For mat var jeg til Svømmen,
 Alt efter slig en Dyst,
 Men drev i Land med Strømmen,
 Drev op paa Finlands Kyst.
 
 Ei vil heraf jeg prale,
 Men vidner uden Svig:
 Jeg aldrig hørte tale
 Om slig en Daad af dig.
 Ja, ihvorvel om Brække
 Du nys tag Munden fuld,
 Dog Ingen af jer Begge
 Har virket over Muld
 Bedrifterne saa klare
 Med blanke Kæmpesværd.
 Maaskee tør du mig svare:
 Den var al Ære værd,
 Den Daad, som Alle kiender,
 Som seent ad Glemme gaaer:
 At dine næste Frænder
 Du voldte Banesaar.
 Hvor klog du end mon være,
 Du dog har regnet galt;
 I Helhjem skal du lære,
 Den Daad bli’r slet betalt!
 
 For Resten, hvis i Grunden
 Du var saa kiæk og bold,
 Som du det er i Munden,
 Saa megen Overvold
 Ei havde Grændel øvet,
 Saa længe i sit Slot
 Din Herre ei behøvet
 At lide Meen og Spot.
 Nei, Trolden har opdaget,
 At han i Skjoldung-Hall
 Var tryg for Tordenslaget,
 Ei sky han er for Skrald,
 Og derfor hid han stævner,
 Alt som paa Flue-Jagt,
 Ham alt hvad dansk sig nævner
 Er kun til dyb Foragt;
 Saa vidt han sig formaster:
 Han kommer vaabenløs,
 Kun Søvn han paa jer kaster,
 Jer Helsot er en Døs.
 
 Men lad kun nu ham komme
 igien i Kongens Gaard!
 Da skal i dyre Domme
 Han kiøbe, hvad han faaer,
 Han møde skal herinde,
 Hvad han formoder ei:
 I Gothen skal han finde
 Et Giærde paa sin Vei,
 Lad gange da til Mjøden
 Med Gammen, hvo som kan,
 Naar atter Morgenrøden
 Forgylder Himmelrand,
 Naar over Folkeskarer
 Mod Syden Sol opgaaer
 Og straalende opklarer
 De Dødeliges Kaar!”
 
 Oldingen med hvide Haar,
 Heltemod i Brystet,
 Havde under bange Kaar
 Heltestemmen trøstet;
 Deleren af røden Guld
 Og af grønne Skove
 Turde fig en Tjener Huld
 Nu i Bjovulv love;
 Daners Hyrde, Daners Skjold,
 Throneren paa Slette,
 Saae i Gothen gæv og bold
 Danmarks gode Vætte.
 
 Latter høit i Sal nu lod,
 Strengeleg sig rørte,
 Venlige fra Læben flød
 Talerne, man hørte;
 Ind og treen saa vennehuld
 Daners Kongefrue,
 Skinnende af røden Guld,
 Dronninglig at skue;
 Blidelig hun bød: god Dag!
 Bægeret hun fyldte,
 Først for ham i Helte-Lag,
 Hvem hun Æren skyldte.
 
 Raden rundt i Kongehall
 Gik den ædle Kvinde,
 Adelsmænd i Snesetal
 Skiænked hun derinde;
 Endelig kom sidst og bedst
 Dronningen Væltove
 Til at stande Helten næst,
 Som kom nys til Hove;
 Guldringprud den Rosenvaand
 Stod som Aftenrøden,
 Rakte Bjovulv blid i Haand
 Bægeret med Mjøden,
 Hilsed Gothen bold og strag
 Og med Ord fuldtrænge,
 Takked Gud, hun saae den Dag,
 Som hun ønsked længe:
 Saae for Øine Helten god,
 Som til Folke-Baade
 Udentvivl dog kunde Bod
 End paa Sorgen raade!
 Det Kæmpen var hin gramme,
 Han Bæger tog i Haand,
 Da blussed op i Flamme
 Hans høie Helteaand.
 Det Bjovulv var hin unge,
 Og han var Eggthjovs Søn,
 Nu rørte han sin Tunge,
 Han kvad med Klang og Døn:
 
 „Ei sprang med Kæmpefølge
 Jeg tankeløs ombord,
 Ei over steilen Bølge
 For Intet hid jeg foer;
 At fremme Eders Vilje,
 Det var min Sjæls Attraa,
 Hvis ikke, da paa Tilje
 At synke bleg og blaa!
 Jeg løser Daners Vaande,
 Hvis ei, før næste Dag
 Vil Livet jeg udaande
 I Fiendens Favnetag!
 Bedrift, til Agten Mage,
 Med Kraft Jeg virke skal,
 Hvis ikke, mine Dage
 Fuldende brat i Hall!”
 
 Saa fra Læben Svar udfoer,
 Godt og maatte hue
 Gothe-Kæmpens store Ord
 Daners Kongefrue.
 Dronningen sig under Guld
 Vendte nu med Glæde,
 Satte sig saa vennehuld
 Hos sin Drot til Sæde.
 
 Atter da fra Læben flød
 Kæmpeord fuldmange,
 Under Høieloft gienlød
 Strengeleg og Sange;
 Lystigt Folket var og fro,
 Indtil Halvdaniden
 Længtes efter Nattero,
 Fandt, det dar paa Tiden,
 Førend Trolden kom igien,
 Borgen Rygg at uende,
 Hvor kun Plads for Dannemænd
 Var til Dagens Ende,
 Naar til Skjul for Hver en Skielm
 Natten kom med Skyggehjelm.
 
 Folket nu sig reiste brat,
 Gildeslag at bryde,
 Hrodgar Bjovulv bød god Nat,
 Lod sig saa forlyde:
 „Aldrig, medens Sværd og Skjold
 Selv jeg kunde bære,
 Nogen, nok saa Huld og bold,
 Undte jeg den Ære,
 Som nu dig, hvem jeg betroer
 Herved til imorgen,
 Paa dit Ansigt, paa dit Ord,
 Danekonge-Borgen.
 Vogt nu, hvad du har i Vold!
 Glem ei Ærens Love!
 Tee dig som en Helt saa bold!
 Vaag, mens Andre sove!
 Slipper du, som Overmand,
 Levende fra Dysten,
 Da er i mit ganske Land
 Loven din som Lysten.”
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 378: / Linje 378: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 [[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Beowulf (RW)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !!  !!

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 6.Sang - Revisjonshistorikk

Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:51

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:00

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:51

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 6.Sang