Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:51

2019-04-16T13:51:51Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:05

2013-12-22T19:05:11Z

Vis endringer

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:52

2013-02-05T21:52:17Z

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 7.Sang

2013-01-15T07:12:58Z

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 7.Sang

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !! !!
|-
|}

<center><big><big>'''[[Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)| Bjovulvs-Drapen]]'''</big></big>

 Oversat af
 '''[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi | Nik. Fred. Sev. Grundtvig]]'''

<big>Syvende Sang '''Bjovulvs Nævekamp med Grændel Trold'''</big></center>

<blockquote>Med sin Hird udgik af Slot
 Hrodgar til Væltove,
 Rolig der den Skjoldung-Drot
 Agtede at sove,
 Da han imod Grændels Vold
 Havde sat en Vagt saa bold
 Under Høielofte.
 
 Vogteren mod Jettevold
 Brat nu gav tilkiende,
 At i Kamp med Grændel Trold
 Uden Sværd i Hænde
 Gothe-Kæmpen stoled blot,
 Næst paa Himlens milde Drot,
 Paa sin Legemsstyrke.
 
 Af sig krænged Bjovulv brat
 Brynje sin den haarde,
 Løfted ned sin Hjelmehat,
 Løste af sin Kaarde,
 Gav det alt en Svend i Vold,
 Bad ham det i god Behold
 Flittig at forvare.
 
 Det var Gothe-Helten god,
 End, før han sig lagde,
 Store Ord han falde lod,
 Talede og sagde:
 „Ringere end Grændel ei
 Er i Mod og Styrke jeg
 Eller i Bedrifter.
 
 Kunde med mit gode Sværd
 Jeg ham end ombringe,
 Aldrig dog i denne Færd
 Vilde jeg det svinge,
 Da ei hugge kan i Skjold
 Skarnet, som er kiæk og bold
 Kun til Nidingsværker.
 
 Vaabenløse, Bryst mod Bryst,
 Om han det tør vove,
 Prøve skal vi her en Dyst,
 Medens Andre sove;
 Herren i det høie Slot,
 Som Han finder selv for godt,
 Dømme os imellem!”
 
 Heltebryn og Pande bruun
 Skjulte nu den Kiække,
 Sank paa Dyne, sank i Duun
 Over Kinder begge;
 Trindt omkring den Herre laae
 Riddersmænd fra Bølgen blaa,
 Hvilende i Hallen.
 
 Duve op mod Elskovs Land
 Atter over Bølge,
 Det ei haabed nogen Mand
 Af det hele Følge:
 For dem skjulte Dødens Sky
 Fædreland og Fødeby,
 Folket, de tilhørte.
 
 Hørt de havde, at i Hall,
 Hvor de gik til Hvile,
 Dannemænd i Skokketal
 Sank for Dødens Pile;
 Ei de kiendte Herrens Raad,
 Vidste ei: mod Dødens Braad
 Dem et Skjold var givet.
 
 Ei det Folk fra Væder-Land
 Tænkte nogensinde,
 At de Heltes Avindsmand
 Kunde overvinde:
 At for Alle skuide Een,
 Ved den Kraft, han fik til Leen,
 Seieren erhverve.
 
 Sandelig, al Verdens Magt
 Herren har i Hænde,
 Hvem Han tage vil i Agt,
 Kan ei Skygger blænde,
 Det man saae, da Fienden fuul
 Kom nu under Skalkeskjul
 Skridende til Hallen.
 
 Fienden skiød, og Skuddet gjaldt
 Kæmpers Øienlaage,
 Søvnen flux da overfaldt
 Dem der burde vaage;
 Alle sov de som en Steen,
 Alle, ja, saa nær som Een:
 Hallens Helte-Giemmer.
 
 Det var Bjovulv, gram i Hu
 Laae til Kamp han rede,
 Fra Moradset kom og nu
 Listende den Lede;
 Hyllet i en Taagesky,
 Gud forhadt, til Helteby
 Grændel gik paa Gløder.
 
 Haabet Hans, det Morderskarn,
 Var, som før saa ofte,
 Folk at fange i sit Garn
 Under Høielofte;
 Derfor svøbt i Mulm han gik,
 Til sig løfted, for Hans Blik
 Borgen med Guldtinde.
 
 Vild ei foer den Skalk i Vang,
 Traadd er Tyvelygte,
 Ei saa var det første Gang,
 Hrodgar han besøgte;
 Før og siden for sin Haand
 Mage dog til Helteaand
 Ei han fandt i Hallen.
 
 Gloende fra Top til Taa,
 Grændel gik med Sorgen,
 Fuld af alskens ond Attraa
 Dog han kom til Borgen;
 Lukt var Dørren, Trolden fnøs,
 Knytted Næven, hugged løs,
 Dørren sprang i Splinter.
 
 Ind paa Flisegulvet treen
 Flux han under Bue,
 Ud fra hver Hans Øiesteen
 Stod en Svovellue,
 Ved det Lys han saae i Hall
 Bolde Kæmper, nok i Tal,
 Sovende som Stene.
 
 Svinelumsk den Fraadser green,
 Spidsede sin Næse
 Paa dem Alle, hver og een,
 Tænkte ret at kræse
 For sig op i Kongens Slot,
 Slagte ind og leve flot,
 Levne Liv i Ingen.
 
 At af Nornen der var sat
 Grændse for Hans Glæde,
 At det var den sidste Nat,
 Han fik Folk at æde;
 At i Hallen, hvor han gik,
 Fulgte ham et Falkeblik,
 Det ei Grændel vidste.
 
 Ingen Tid gav Trolden bort,
 Nappede den Næste,
 Gjorde med ham Pinen kort,
 Gjorde brat sit Bedste:
 Brød hans Been og drak Hans Blod,
 Slugte Haand og slugte Fod,
 Rakte efter mere.
 
 Videre gik Trolden frem,
 Sig paa Folk at mætte,
 Gramsede med Fynd og Klem,
 Traf og paa den Rette,
 Mødte Haand, der selv tog fat,
 Fik med Bjovulv nemt og brat
 Derved Haand i Hanke.
 
 Flux den Lede mærked dog:
 Han ei Gothens Mage
 Til med Klem at trække Krog
 Traf i sine Dage;
 Jordens Kreds og runde Bold
 Kiendte han, men saadant Hold
 Ei i nogen Kæmpe.
 
 Grændel blev om Næsen bleg,
 Bange som en Hare,
 Ønskede sig, uden Steg,
 Hjem i Djævleskare;
 Thi beværtet han i Slot
 Fandt sig nu ei nær saa godt
 Som i gamle Dage.
 
 Dog, det var ei Bjovulvs Agt
 Fuglen saa at slippe,
 Til sig trak han af al Magt.
 Trolden maatte trippe,
 Op sig reiste Gothen nu,
 Kom de store Ord ihu,
 Hvormed han sig lagde.
 
 Gothen tog i Grændel fat
 Alt med Bjørnekræfter,
 Grændel, som en Aal saa glat,
 Snoed sig derefter,
 Haanden gleed, og Fienden slap,
 Gothen dog ham fulgte rap,
 Lod ham langt ei løbe.
 
 Trolden, skiøndt med liden Lyst,
 Vilde nu dog prøve,
 Om han kunde ved en Dyst
 Ei faae Lov at løbe,
 Næverne, saa tænkte han,
 Jeg saa godt som nogen Mand
 Vel forstaaer at bruge.
 
 Det dog lærte Grændel brat:
 Gothen bedre dysted,
 Thi til Vægs han saa blev sat,
 At hans Kallun rysted;
 Huult det gungrede i Hall,
 Det for Kruus var Knald og Fald,
 Alle Daner bæved.
 
 Rasende blev Grændel nu,
 Vrede var de Begge,
 Brødes, saa det var en Gru,
 Under Borgevægge.
 Sært, at dog ei sank i Gruus
 Hrodgars fagre Kongehuus
 Ved den Kæmpe-Trætte!
 
 Vist nok var den Borg fuldstærk
 Bygget ei af Pinde,
 Mage til det Mesterværk
 Skulde seent man finde:
 Inde var, som ude, her
 Kunstelig paa Kryds og Kvær
 Alt med Jern bebundet.
 
 Dog ved Bulderet omkuld,
 Efter Folketalen,
 Mangen Bænk, besat med Guld,
 Faldt i Drikkesalen,
 Skiøndt der var i Skjoldung-Land
 Ei saa klog en Tømmermand,
 Han det muligt troede.
 
 Trodse, havde alle sagt,
 Trolde kan de Blokke,
 Ei ved List og ei ved Magt
 De sig lade rokke;
 Kun for den som æder Eg,
 Kun i Luens vilde Leg,
 Styrte slige Bænke!
 
 Vidt fra Hallen hørtes nu
 Fremmed Lyd opstige,
 Nørre-Daner giøs i Gru,
 Alle, vil jeg sige,
 I hvis Øren trængte ind,
 Farende paa Hvirvelvind,
 Brølet af Guds Fiende.
 
 Det var Troldens Svanesang,
 Som i Luften hvined
 Med saa huul og fuul en Klang,
 Ilde nu han grined:
 Med sin Helsot, til sin Harm,
 Fængslet af en Kæmpearm
 Grændel stod i Stampe.
 
 Det var Gothe-Kæmpen bold,
 Fik dertil han Evne,
 Aldrig i den lede Trold
 Liv han vilde levne,
 Thi den Morder, tænkte han,
 Gavner aldrig nogen Mand,
 Giør kun ny Ulykker.
 
 Det var Bjovulvs gode Mænd,
 Gothlands Kæmpeskare,
 Deres Herre, deres Ben,
 Vilde de forsvare,
 Blotted Sværd i Farens Stund,
 Hugged til af Hjertens Grund
 Og af alle Kræfter.
 
 Skrup nu fik paa hver en Leed
 Grændel, men ei Skramme,
 Staal og Jern paa ham ei beed,
 Thi med Runer ramme
 Bedste Sværd i Kæmpehaand
 Han forvandlede til Vaand,
 Døved Odd og Egge.
 
 Det alligevel den Trold
 Blev til liden Baade,
 Pokker dog han gik i Vold,
 Nornen vilde raade;
 Trodset havde han sin Gud,
 Nu han saae, hvad der kom ud
 Af den Heltegierning.
 
 Han, som Ondt med Fryd i Sind
 Fremmed efter Evne,
 Mærked nu: Hans eget Skind
 Kunde ogsaa revne;
 Saa at svarlig ham fortrød
 Brydningen paa Liv og Død
 Med Kong Higlaks Frænde.
 
 Ja, den Trold nu Lemme-Last
 Fik i Slagets Bulder:
 Knokler knak, og Sener brast.
 Armen sprang fra Skulder;
 Bjovulv stod med Heltekaar,
 Grændel løb med Banesaar,
 Fægtende med Hæle.
 
 Svøbt i Taage Trolden kom
 Til sin Røverkule,
 Kunde dog sin Krøblingdom
 For sig selv ei skjule,
 Vidste, at i Graven stod
 Alt han med den ene Fod,
 Talte var Hans Dage.
 
 Gladelig hver Dannemand
 Dandsed nu paa Tilje,
 Frelst var Hrodgars Slot og Land,
 Fremmet var Hans Vilje;
 Dagværk stort det var forvist,
 Øvet under Nattefrist
 Til Øst-Daners Glæde.
 
 Ja, den Gothe-Kæmpe bold,
 Sig til Priis og Ære,
 Havde skudt for Daner Skjold,
 Maatte kiær dem være,
 Havde raadt paa Vaanden Bod,
 Nidingen traadt under Fod,
 Standset Landeplagen!
 
 Herom Syn for Sagn man fik,
 Der nu under Bue
 Helten seierrig indgik,
 Lagde frem til Skue
 Haand og Arm og Skulderblad,
 Gribetøi, som fulgtes ad,
 Da han Grændel styned.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 366: / Linje 366: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 [[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Beowulf (RW)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !!  !!

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 7.Sang - Revisjonshistorikk

Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:51

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:05

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:52

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 7.Sang