Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:52

2019-04-16T13:52:14Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:08

2013-12-22T19:08:12Z

Vis endringer

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:52

2013-02-05T21:52:39Z

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 8.Sang

2013-01-15T07:13:22Z

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 8.Sang

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !! !!
|-
|}

<center><big><big>'''[[Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)| Bjovulvs-Drapen]]'''</big></big>

 Oversat af
 '''[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi | Nik. Fred. Sev. Grundtvig]]'''

<big>Ottende Sang '''Bjovulvs Priis fremfor Hermod og Volsungerne'''</big></center>

<blockquote>Saa aarle om den Morgen,
 Før Solen op end stod,
 Hinanden traf ved Borgen
 Saamangen Høvding god;
 De kom fra alle Sider,
 Som bygged fjern og nær,
 Saa tykkes sommetider
 For lang ei nogen Færd;
 De alle vilde skue
 Det skeete Underværk
 Og Sporene paa Tue
 Af Trolden leed og stærk;
 De var nu alle glade,
 Slet Ingen var saa blød,
 Ham tyktes, det var Skade,
 At Trolden fik sin Død.
 De fulgte over Vangen
 Den Æreløses Traadd
 Paa Hælefægter-Gangen
 Fra Hall med Bane-Lodd;
 De sporede den Fule
 Fra Sal til Nykke-Sø,
 Der maatte i sin Kule
 Han krympe sig og døe;
 Hvor sidst han gik paa Landet,
 Der Blod i Strømme flød,
 Og hvor han sank i Vandet,
 Var Bølgen mørkerød:
 Sin Lødd den havde skiftet
 Af Grændels Troldeblod,
 Forvandlet og forgiftet,
 I Skum og Kaag den stod.
 Her maatte i stor Vaande
 Den Trold, med Ret og Skiel,
 Sin Hedningsjæl udaande
 Og fare saa til Hell.
 
 Nu fandt de gamle Svende,
 De unge ligesaa,
 Det var ei galt at vende,
 Tilfreds med, hvad man saae.
 Saa reed de Kæmper ranke
 Fra Sø den Gammens-Leed,
 De reed i Brynjer blanke,
 De roste, som de reed,
 Sø-Gothers Helt, den Brave,
 Og det var Manges Ord,
 At mellem begge Have
 Ei var, fra Syd til Nord,
 Saavidt som Himlens Bue
 Omhvælver Jordens Bold,
 Hans Overmand at skue
 Blandt dem, der løfted Skjold,
 Blandt dem, der styred Lande,
 Dog Hrodgar ufortalt,
 Thi Alle maatte sande,
 Han styred ikke galt.
 
 Saa over Hesterygge
 Man snakkede iblandt,
 Og kom der saa et Stykke,
 Hvor Veien var galant,
 Da spored, ei med Læmpe,
 Enhver sit gule Øg,
 Og Kæmpe reed med Kæmpe
 Omkap, alt som de fløi.
 
 Nu reed der i den Række
 En Skjald med gode Kaar,
 En Høvding mellem Kiække,
 Berømt i Kongens Gaard;
 Ei skulde let der findes
 I Daners Fødestavn
 Hans Mester til at mindes
 De gamle Kvad og Savn;
 Han sine Ord nu føied
 Til Fynd og listig Klang,
 Og Bjouulvs Færd ophøied
 Han i en Kæmpesang.
 Da under Vexelsange
 Kom ogsaa for en Dag,
 
 Hvad end var nyt for Mange:
 Volsungers Vaabenbrag,
 De Vældiges Idrætter
 Paa Langeledens Færd
 Blandt Kæmper og blandt Jetter
 Med Slag af skarpe Sværd;
 Saa her det blev opfristet,
 Hvad Sigmund kun i Løn
 Til Fjotle havde hvisket,
 Sin kiære Søstersøn,
 Og hvad de øved sammen,
 De Frænder uden Fals,
 Som knækkede med Gammen
 Fuldmangen Jettehals.
 
 Her kunde man det lære:
 I Sigmunds Heltegrav
 Ei sank Volsungers Ære,
 Den voxte op deraf;
 Thi det var Ædling-Sønnen,
 Som kronede Hans Værk
 Og høsted Heltelønnen,
 Den Volsung stor og stærk,
 Som under Klippevægge,
 Hvor Fjotle ei var med,
 Paa Dragen prøved- Egge,
 Alene Mund urædd;
 Ja, Dragen over Guldet
 Paa dristig Herrefærd
 Han naglede til Muldet
 Alt med sit gode Sværd;
 Da maatte Dragen smelte
 Af egen Ild saa brat,
 Den Ypperste blandt Helte
 Var ene om dens Skat;
 Han brugte Hænder begge,
 Han gjorde Gruben reen
 Og ladede sin Snekke
 Med Guld og Ædelsteen;
 Han vandt ved Herrefærden
 Og høiest Helterang,
 Blev roest af hele Verden
 I Folke-Sagn og Sang.
 
 Derfor, saa Visen endte,
 Saa høit den Volsung steg,
 Fordi sig Lykken vendte,
 Til ham fra Hermod veg,
 Hvis Navn vel havde funklet
 Engang med Helteglands,
 Men blev dog brat fordunklet,
 Som i en Dødningdands:
 Han blev til Jettelaget
 Fortryllet og forviist,
 Forgik, af Harm betaget,
 Alt som et Skib forliist;
 Til Hjertet maatte svide
 Hver Landsmand hans Ufærd,
 Og det i Hermods-Kvide
 Bejamredes især:
 Ei Sønnen Hans, den lille,
 Om hvem i Barneaar
 Det haabed Venner snilde,
 Var født til bedre Kaar;
 Vel sunget for Hans Vugge
 Der blev med Stemme glad
 Om Glands, hvor Kæmper bukke,
 Om Pris, hvor Konger sad,
 Om Rige, Magt og Vælde
 I Skjoldung-Folkets Land;
 Men tungt det er at melde:
 Han blev en Ildværksmand.
 
 Dog, altid var Omkvædet,
 Som Folk af Munden fløi:
 Slet Ingen havde glædet
 Som Bjovulv Lav og Høi.
 
 Nu Solen var opgangen,
 De Kæmper nøled ei,
 Men kappedes om Rangen
 I Ridt paa Kongevei.
 Der vanked Puf i Mængde
 For Olding og for Knøs,
 Thi mylrende fremtrængte
 Sig Flokken aandeløs,
 Saa ind i Borgestue
 Kom hver, som han var stærk;
 Hvem lysted ei at skue
 Det skeete Underværk!
 Selv Kongen var paa Færde
 I Adel-Ring saa puur,
 Med fyrstelig Gebærde
 Han gik af Fruerbuur
 Han gik til Borgestue,
 Den Skattevogter god,
 Ham fulgte og Hans Frue
 Saa pænt med Fjed som Fod.
 
 Dannerkongen for Øie stod
 Guldborgen med straalende Tinde:
 Haand af Grændel nu for sin Fod
 Det undtes den Herre at finde.
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Stille stod nu den Drot saa prud,
 Og høit lod han Ordene lyde:
 „Takket være al Magtes Gud
 For Synet, mig undes at nyde!
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Leed af Grændel Fortræd jeg meer
 Og Fals, end i Hast er at melde:
 Priset være den Gud, som teer
 I Under paa Under sin Vælde!
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Ei saa vented jeg nys det Blik,
 Ei tænkte jeg, i mine Dage
 Bod at fange, som nu jeg fik,
 For Sorrig og Harm uden Mage.
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Klart faa glimrer nu Guld i Sol,
 Som nys var i Taager indhyllet;
 Blodet bobled paa Kongestol,
 I Strøm over Gulv det henskylled.
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Meer ei mindes jeg nu med Sorg
 Mistrøstige Ord af de Bolde:
 Ingen mægter vor Kongeborg
 At værge mod Gienfærd og Trolde!
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Ene, Kæmpe! du overkom,
 Udrustet med Kraft fra det Høie,
 Hvad vi alle mistvivled om
 Og mægted end ikke med Møie.
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Hvis end lever den ædle Viv,
 Som Gud har til Moder dig kaaret,
 Glædes maa hun sit ganste Liv,
 For Byrde, som hun Haver baaret.
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Sige maa hun, den Viv saa prud,
 Som bar dig til Verden med Smerte:
 Naadegave af Himlens Gud
 Var Sønnen, jeg bar under Hjerte!
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Hør det, Bjovulv, du Kæmpe skiøn!
 Den Bedste, mig undtes at kiende!
 Hjertet siger: du est min Søn,
 Vær sønlig til Døden min Frænde!
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Mindre Kæmper jeg lønned tit
 For Mindre med Guld og med Ære:
 Hvad dig lyster af mit, er dit,
 For godt skal det Bedste ei være.
 Saa times og Vel efter Vaande.
 
 Ære Haver du dig indlagt,
 Som kiender ei Aar eller Ælde:
 Gud dig lønne, som han har Magt,
 For Godt, jeg tan ikke giengiælde!”
 Saa times dog Vel efter Vaande.”
 
 Nu Bjovulv tog til Orde,
 Det meldte Eggthjovs Søn:
 „Ei for, hvad Godt vi gjorde,
 Vi kræve nogen Løn.
 Vel sandt er det at sige,
 Det var en farlig Dyst;
 Men sandt det er tillige,
 At Værket drev vor Lyst.
 Gid kun saavel din Fiende
 Laae for din Fod i Bast!
 Min Agt det var at binde
 Forsvarlig ham i Hast
 Og klemme ham saa længe,
 Til Aanden han gav op;
 Men sammen ret at hænge
 Ei havde lært Hans Krop;
 Thi maatte jeg begive,
 Hvad ei var Guds Behag,
 Saa Trolden blev i Live,
 Trods mine Favnetag.
 Med Hæle godt han fægted
 Og slap mig saa af Haand;
 Men skiøndt jeg ikke mægted
 At lægge ham i Baand,
 Sin Skade dog forvinder
 Han ei, ihvor det gaaer,
 Ei Lægedom han finder
 For Skramme og for Skaar;
 Sin Død han er saa sikker,
 Som han den havde alt,
 Ja, udentvivl han ligger
 Nu i dens Lænker kvalt;
 Der holdes han i Tømme,
 Indtil den store Dag,
 Da Herren ham skal dømme
 Alt efter fit Behag.”
 
 Nu blev tilgavns da skaadet
 Den Haand, heel sælsom skabt,
 Som Bjovulv havde baadet,
 Og Grændel havde tabt;
 Her saae man da, hvad Negle
 Betød paa Trolde-Maal:
 De ligned heller Segle
 Af seit og hamret Staal;
 Man maatte vel og grue
 For Knokler og for Been,
 Som her man fik at skue
 Paa Grændels Skuldergreen.
 Det kunde Ingen nægte,
 Der vilde meer end Jern
 Til, med den Trold at fægte
 Og bryde af Hans Værn.
 Nu var da Timen kommen,
 Som Egglavs Søn forsvor:
 Nu puttede i Lommen
 Han sine store Ord.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 333: / Linje 333: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 [[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Beowulf (RW)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !!  !!

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 8.Sang - Revisjonshistorikk

Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:52

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:08

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:52

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 8.Sang