http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Borgefjords_syssel_%28K.K%C3%A5lund%29Borgefjords syssel (K.Kålund) - Revisjonshistorikk2026-04-18T21:46:11ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=25506&oldid=prevCarsten på 18. feb. 2014 kl. 17:232014-02-18T17:23:00Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 18. feb. 2014 kl. 17:23</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l152" >Linje 152:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 152:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br></div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><br><br></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>[[Fil:WGC.P006.jpg]]</center></div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>[[Fil:WGC.P006.jpg]]</center></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Se '''[[Tillæg og rettelser (K.Kålund)|Tillæg og rettelser]]'''</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=25101&oldid=prevCarsten på 4. feb. 2014 kl. 21:592014-02-04T21:59:39Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=25101&oldid=24643">Vis endringer</a>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24643&oldid=prevCarsten på 12. jan. 2014 kl. 09:212014-01-12T09:21:56Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. jan. 2014 kl. 09:21</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l24" >Linje 24:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 24:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.<del class="diffchange diffchange-inline">P033</del>.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Hvalfjorden''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Egnen omkring Hvalfjord er et ægte klippelandskab, udpræget ved ejendommelige og kække fjældformationer, som man sjælden finder dem på Island, i al fald i denne del af landet Mod syd begrænses den bugtede fjord af den stejle Reynevoldhals; på dens nordside hæver sig længst ude det isolerede ''Akrafjæld'' op fra sine lave omgivelser, længere inde begrænses og næsten indesluttes den af klippefulde og karakteristiske smånæs. Op fra fjordbunden strækker sig den tidligere omtalte ''Botnsdal'' (Botnsdalr), gennemstrømmet af ''Botnså'', der danner grænsen mellem de to sysler. Selve fjordens inderste del, den såkaldte ''Botnsvåg'' (Botnsvogr), afgiver ved ebbetid en ypperlig vej (jævn og fast lergrund), ved flod når vandet derimod helt op til de stejle fjældsider, så at den rejsende, der agter sig rundt om fjorden, med stort besvær må søge sig en vej i de bratte lier. Grænsen mellem fjorden og dalen dannes på en højst ejendommelig måde ved klippenæs, der fra bægge sider skyder sig frem mod åmundingen og lukker for dalen som med en mur eller et gærde, hvis eneste led eller åbning åen næsten udfylder; kun ved ebbetid kan man slippe ind i denne ad en landstrimmel på nogle få alen mellem åmundingen og klippepynten nord for denne. Den lille frodige Botnsdal er særdeles smuk; allerede straks ved indgangen møder til begge sider kratskov<ref>Også længst inde i dalen ses en for islandske forhold frodig småskov; Ldn. (s. 47) fortæller, at der på landnamstiden var så stor skov i Botn, at stedets første beboer kunde bygge et havskib heraf.</ref>; derpå indsnævres dalen vel en tid lang ved fremskudte holter, men ved gården Lille (Litli) Botn, der står omtrent midt i denne, udvider den sig atter og danner med sine omgivelser et storartet amfiteater: den jævne, ovale, græsklædte dalslette omgives af høje, regelmæssig tværstribede (trapdannede) fjælde; længst tilbage hæver sig ''Hvalfell''<ref>Om Hvalfell og den øst for dette fjæld liggende sø Hvalvatn går der et bekendt sagn, som berettes i Isl. Þjóðs. I, 84-88, ifølge hvilket en forhekset hval ved overnaturlige midler dreves op i denne sø, hvor den døde; foraden de med »Hval-« begyndende stedsnavne minder flere andre om denne begivenhed; dog kan det anføres, at Skjálfandahæðir og den lille foss Skjálfandi, ikke, som Þjóðs. anfører, ligger her, men derimod inde på heden mellem Botnsdal og Skorradal; navnet har i følge sagnet sin oprindelse fra den bevægelse, hvori hvalens vandring op mod søen satte omgivelserne. — Ved Hvalvatns østlige bred ligger et lille klippenæs Skinnhuehøvde, hvor en troldkvinde Skinnhúfa skal have haft sit tilhold.</ref>, et anseligt, for oven afskåret, blåligt fjæld med bratte sider, og de imponerende Suler; det hele gør indtrykket af en på engang venlig og storartet natur. Botnså, der har sit udspring fra den øst for Hvalfell liggende sø Hvalvatn, danner, hvor den styrter sig ned fra heden, en ikke ubetydelig foss. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.<ins class="diffchange diffchange-inline">275</ins>.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Hvalfjorden''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Egnen omkring Hvalfjord er et ægte klippelandskab, udpræget ved ejendommelige og kække fjældformationer, som man sjælden finder dem på Island, i al fald i denne del af landet Mod syd begrænses den bugtede fjord af den stejle Reynevoldhals; på dens nordside hæver sig længst ude det isolerede ''Akrafjæld'' op fra sine lave omgivelser, længere inde begrænses og næsten indesluttes den af klippefulde og karakteristiske smånæs. Op fra fjordbunden strækker sig den tidligere omtalte ''Botnsdal'' (Botnsdalr), gennemstrømmet af ''Botnså'', der danner grænsen mellem de to sysler. Selve fjordens inderste del, den såkaldte ''Botnsvåg'' (Botnsvogr), afgiver ved ebbetid en ypperlig vej (jævn og fast lergrund), ved flod når vandet derimod helt op til de stejle fjældsider, så at den rejsende, der agter sig rundt om fjorden, med stort besvær må søge sig en vej i de bratte lier. Grænsen mellem fjorden og dalen dannes på en højst ejendommelig måde ved klippenæs, der fra bægge sider skyder sig frem mod åmundingen og lukker for dalen som med en mur eller et gærde, hvis eneste led eller åbning åen næsten udfylder; kun ved ebbetid kan man slippe ind i denne ad en landstrimmel på nogle få alen mellem åmundingen og klippepynten nord for denne. Den lille frodige Botnsdal er særdeles smuk; allerede straks ved indgangen møder til begge sider kratskov<ref>Også længst inde i dalen ses en for islandske forhold frodig småskov; Ldn. (s. 47) fortæller, at der på landnamstiden var så stor skov i Botn, at stedets første beboer kunde bygge et havskib heraf.</ref>; derpå indsnævres dalen vel en tid lang ved fremskudte holter, men ved gården Lille (Litli) Botn, der står omtrent midt i denne, udvider den sig atter og danner med sine omgivelser et storartet amfiteater: den jævne, ovale, græsklædte dalslette omgives af høje, regelmæssig tværstribede (trapdannede) fjælde; længst tilbage hæver sig ''Hvalfell''<ref>Om Hvalfell og den øst for dette fjæld liggende sø Hvalvatn går der et bekendt sagn, som berettes i Isl. Þjóðs. I, 84-88, ifølge hvilket en forhekset hval ved overnaturlige midler dreves op i denne sø, hvor den døde; foraden de med »Hval-« begyndende stedsnavne minder flere andre om denne begivenhed; dog kan det anføres, at Skjálfandahæðir og den lille foss Skjálfandi, ikke, som Þjóðs. anfører, ligger her, men derimod inde på heden mellem Botnsdal og Skorradal; navnet har i følge sagnet sin oprindelse fra den bevægelse, hvori hvalens vandring op mod søen satte omgivelserne. — Ved Hvalvatns østlige bred ligger et lille klippenæs Skinnhuehøvde, hvor en troldkvinde Skinnhúfa skal have haft sit tilhold.</ref>, et anseligt, for oven afskåret, blåligt fjæld med bratte sider, og de imponerende Suler; det hele gør indtrykket af en på engang venlig og storartet natur. Botnså, der har sit udspring fra den øst for Hvalfell liggende sø Hvalvatn, danner, hvor den styrter sig ned fra heden, en ikke ubetydelig foss. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24638&oldid=prevJesper på 11. jan. 2014 kl. 19:042014-01-11T19:04:50Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. jan. 2014 kl. 19:04</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l33" >Linje 33:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 33:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Kysten ud mod holmen er brat og klippefuld og ender med en hammer, hvorfra et lille næs skyder sig frem. Dette næs må være den i sagaen omtalte ''tange'', hvorom der siges, at de fredløse, der under tilbud om forlig narres til at lade sig føre fra holmen, ikke kunde se den på næsset forsamlede menneskemængde, før båden kom »frem forbi tangen«. Hinsides næsset er en lille vig, hvor man antager, at der landedes med dem, og paa den anden side vigen er næssets yderste smalle og flade tange '''Gejrstange''' (''Geirstángi''). Denne fik sit navn af, at Gejrs lig drev i land her; da han ved at se den på næsset forsamlede menneskemængde mærkede uråd, sprang han nemlig over bord, men dræbtes ved et spydkast fra land. Langs ad det klippefulde og høje Tyrilsnæs, og navnlig ad dettes midtparti, strækker sig en højderyg kaldet ''Harðarhæð'' (&#596;<del class="diffchange diffchange-inline">. </del>Hørdshøjde), her siges Hørd at være falden; længere ude på næsset nærmest oven for Gejrstange påvises i et lavere strøg et ophøjet sted »Geirsleiði«. Hvor den lille '''Blåskeggså''' (''Bláskeggsá'') falder i søen vest for Helguhol, forgrener den sig inden sit udløb i mange arme over grusfladen; her i åforgreningerne (í árkvíslunum) er det, at en hård kamp står mellem de forenede bønder og de folk, der af de intet anende Holmverjer efter sædvane er udsendte for at hente vand; efter bonden på Sand, Torvald blåskegg, der faldt her, fik åen sit navn<ref>På sidstnævnte sted, HGrk. s. 96, er navnet bragt i flertal, i det der siges, at åforgreningerne derefter kaldes Blåkeggsåer, men ellers kaldes åen i sagaen i enkelttal Blåskeggså, og denne form af navnet, som også er den, hvormed åen nu benævnes, er ubetinget at foretrække for den som variant i HGrk. og Ldn, optrædende: '''Blåskogså''' (''Bláskógsá'').</ref>. Vest for denne å skyder en klippeskrænt (klevet) sig frem mod fjordbredden, vel kun lille, men dog i stand til at volde de rejsende, der ikke slipper forbi det ved ebbetid, en del ulejlighed. Hinsides dette ligger på en jævn grønklædt skråning, hedeskræntens fortsættelse, tæt ved hinanden de to gårde '''Sand''' (Litli- og Mið-Sandr) — lige over for Gejrsholm. Fra nu af har egnen langs nordsiden af fjorden, den såkaldte '''Hvalfjordsstrand''' (''Hvalfjarðarströnd'', i HGrk. Strönd alene), en mindre udpræget karakter; ikke langt vest for Midsand ligger Brekka, vejen fører over skrånende mosestrøg, på venstre hånd tæt ved fjorden ligger en temlig høj klett '''Ønnndarhóll''' (''Önundarhóll''), her døde bondesønnen Ønund fra Brekka som følge af legene på Sand (HGrk. s. 72). I hedeskrænten ses ud for denne et tilsyneladende temlig ufremkommeligt skard '''Alvtarskard''' (''Álptarskarð''), det er det ''Álftarskarð'', der i følge HGrk. (s. 86—87) benyttedes af Halmverjerne på et af deres røvertog. Neden for dette ligger gården Brekka, og endnu længere nede strækker sig langs fjorden en flad sandstrækning ved en svagt buet vig; det er '''Svinasand''' (''Svínasandr''), der i følge sagaen (s. 88) skal have fået sit navn af de i Svinadal røvede svin, som slagtedes her. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Kysten ud mod holmen er brat og klippefuld og ender med en hammer, hvorfra et lille næs skyder sig frem. Dette næs må være den i sagaen omtalte ''tange'', hvorom der siges, at de fredløse, der under tilbud om forlig narres til at lade sig føre fra holmen, ikke kunde se den på næsset forsamlede menneskemængde, før båden kom »frem forbi tangen«. Hinsides næsset er en lille vig, hvor man antager, at der landedes med dem, og paa den anden side vigen er næssets yderste smalle og flade tange '''Gejrstange''' (''Geirstángi''). Denne fik sit navn af, at Gejrs lig drev i land her; da han ved at se den på næsset forsamlede menneskemængde mærkede uråd, sprang han nemlig over bord, men dræbtes ved et spydkast fra land. Langs ad det klippefulde og høje Tyrilsnæs, og navnlig ad dettes midtparti, strækker sig en højderyg kaldet ''Harðarhæð'' (&#596;<ins class="diffchange diffchange-inline">: </ins>Hørdshøjde), her siges Hørd at være falden; længere ude på næsset nærmest oven for Gejrstange påvises i et lavere strøg et ophøjet sted »Geirsleiði«. Hvor den lille '''Blåskeggså''' (''Bláskeggsá'') falder i søen vest for Helguhol, forgrener den sig inden sit udløb i mange arme over grusfladen; her i åforgreningerne (í árkvíslunum) er det, at en hård kamp står mellem de forenede bønder og de folk, der af de intet anende Holmverjer efter sædvane er udsendte for at hente vand; efter bonden på Sand, Torvald blåskegg, der faldt her, fik åen sit navn<ref>På sidstnævnte sted, HGrk. s. 96, er navnet bragt i flertal, i det der siges, at åforgreningerne derefter kaldes Blåkeggsåer, men ellers kaldes åen i sagaen i enkelttal Blåskeggså, og denne form af navnet, som også er den, hvormed åen nu benævnes, er ubetinget at foretrække for den som variant i HGrk. og Ldn, optrædende: '''Blåskogså''' (''Bláskógsá'').</ref>. Vest for denne å skyder en klippeskrænt (klevet) sig frem mod fjordbredden, vel kun lille, men dog i stand til at volde de rejsende, der ikke slipper forbi det ved ebbetid, en del ulejlighed. Hinsides dette ligger på en jævn grønklædt skråning, hedeskræntens fortsættelse, tæt ved hinanden de to gårde '''Sand''' (Litli- og Mið-Sandr) — lige over for Gejrsholm. Fra nu af har egnen langs nordsiden af fjorden, den såkaldte '''Hvalfjordsstrand''' (''Hvalfjarðarströnd'', i HGrk. Strönd alene), en mindre udpræget karakter; ikke langt vest for Midsand ligger Brekka, vejen fører over skrånende mosestrøg, på venstre hånd tæt ved fjorden ligger en temlig høj klett '''Ønnndarhóll''' (''Önundarhóll''), her døde bondesønnen Ønund fra Brekka som følge af legene på Sand (HGrk. s. 72). I hedeskrænten ses ud for denne et tilsyneladende temlig ufremkommeligt skard '''Alvtarskard''' (''Álptarskarð''), det er det ''Álftarskarð'', der i følge HGrk. (s. 86—87) benyttedes af Halmverjerne på et af deres røvertog. Neden for dette ligger gården Brekka, og endnu længere nede strækker sig langs fjorden en flad sandstrækning ved en svagt buet vig; det er '''Svinasand''' (''Svínasandr''), der i følge sagaen (s. 88) skal have fået sit navn af de i Svinadal røvede svin, som slagtedes her. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Jesperhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24637&oldid=prevJesper på 11. jan. 2014 kl. 19:032014-01-11T19:03:22Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. jan. 2014 kl. 19:03</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l27" >Linje 27:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 27:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Fjældheden, som skiller mellem Botnsdalen og den sydøstligere Tingvoldsvejt, er den i HGrk. omtalte '''Botnshede''' (''Botnsheiðr''). Af dalens to gårde, der bægge ligger nord for åen, står den ene, ''Store Botn'', langt inde i dalen, den anden, ''Lille'' eller (som HGrk. kalder den) '''Nedre''' (''Neðri'') '''Botn''', omtrent midt i denne. Her boede i følge <del class="diffchange diffchange-inline">Hdrd </del>Grimkelssöns saga Hørds opofrende ven og fostbroder ''Gejr''; efter at ''Hørd'' til dels ved egen skyld var bleven erklæret fredløs, begav han sig med hele sin husstand til Botn, og fra nu af bliver egnen omkring Hvalfjorden skuepladsen for hans og hans stalbrødres bedrifter. På nordsiden af Botnsvåg, kort uden for Botnsdalens munding, ligger en stejl sti — den såkaldte '''Sildemandegade''' (''Síldarmannagata'')<ref>Navnets oprindelse forklarer sagnet af, at der en gang i oldtiden skal være indtruffet stor sildefangst i Hvalfjord, ved hvilken lejlighed denne, den korteste vej, fandtes og benyttedes af folk fra dalene nord for, der søgte til fangststedet.</ref>, som de nysnævnte fredløse benyttede på et af deres røvertog, — i mange bugtninger ned over den bratte fjældskråning; den fører fra Hvalfjorden til den indre del af ''Skorradalen'' over en forholdvis høj og brat hede eller hals, den såkaldte ''Lille Botnshede''. Ved nedstigningen fra denne har man det fuldstændigste fugleperspektiv over Hvalfjorden, fra Akrafjæld, der synes at stå på alle sider omgivet af sø, til fjordens inderste del, der er så smal, at både vågen og dalen aldeles forsvinder; først ses kun den lodrette klippevæg lige over for, derefter glimter den smalle grønlige fjordbund frem, og endnu senere, efter at vejen er ophørt at bugte sig lige ned, men derimod ligger skråt ind efter, ser man Botnsdalen med sin frodighed og sine fjælde for sig. Vest for Sildarmannagata, der egenlig spalter sig i to veje om dette fjæld, skyder '''Tyril''' (''Þyrill'') eller ''Tyrilshøvde'' (Þyrilshöfði) sig frem fra heden. Det er en hammer af betydelig højde og meget ejendommelig form, for neden stejlt affaldende til alle sider med skrider (skrænter bestående af løse sten), for oven belagt med et skjold af fast klippe. Klippeblokkene udformer sig i ejendommelige store knuder, disse, og navnlig den yderste, antager en form, der minder om penslen på en malerkost, eller en uhyre kvast, og vel kan have givet anledning til fjældets navn<ref>Þyrill er navnet på et redskab, en stang med en ulden kvast på enden, der bruges til at piske sammenløben mælk med.</ref>. I skråningen under fjældet ligger ''gården af samme navn''; her boede i følge Hørds saga den velstående, men egennyttige og lumske ''Torsten guldknap'', der var i hemmelig forståelse med Holmverjerne (&#596;: Hørds fredløse flok) for at slippe for disses plyndringer. I huset oven for gården påvises en såkaldet ''»Goðahóll«'', hvor man antager, at det i HGrk. (s. 109) omtalte hov har stået. ''Tomten'', der er temlig udvisket, strækker sig fra vest til øst; den er omtr. 6 fv. lang, men meget smal (én favn), så at den nærmest gør indtryk af en bred fure, hvad der dog kan skyldes væggens sammenfalden; døren synes at have været på den sydlige langvæg noget nærmere østenden. I forsiden af gårdens husvægge ikke langt fra indgangsdøren ses nederst i væggen en større sten (c. 1½ al. lang, 1 al. høj), der omtrent midt på har en ''skålformet fordybning'' omtrent så stor som en knyttet næve. Stenen kaldes besynderlig nok »blótsteinn Harðar«, skønt nogle anser den for den sten, som Torsten i følge sagaen blotede i sit hov. — I HGrk. (s. 109) fortælles, at Hørds svoger ''Indride'', der havde påtaget sig at hævne Hørds drab på Torsten, begav sig fra sit hjem i Skorradal den lige vej til Tyril, gik ned ad '''Inridesti''' (''Indriðastigr'') ved Tyril og ventede dér, til Torsten som sædvanligt gik til sit blothus; da han kommer ud herfra, dræbes han af Indride. Navnet Indridastig er ikke bevaret, man gætter på, at denne sti har været vest for fjældets yderste pynt, hvor man på flere steder gennem skår og små-kløfter kan stige ned i den neden under liggende lille dal; men herfra ses rigtignok ikke gården Tyril. Derimod påvises endnu den vej, ad hvilken efter Hørds fald hans enke ''Helga'' med sine børn flygtede op på fjældet. Sagaen fortæller (s. 107), at de om natten begav sig op på fjældet oven for Tyril og hvilede sig i det skard, som nu hedder '''Helguskard''' (''Helguskarð'' &#596;: Helgas skard); dette er den fure — nu kaldet ''Helguskora'' —, der øst for gården Tyril skiller den yderste store blok i fjældkammen fra den øvrige ryg; den er regelmæssig, tilsyneladende næsten lodret, men bred i bunden, og at mennesker kan komme frem ad denne vej har flere gange vist sig. Tæt under Tyril, næsten i forlængelse af dette fjæld, ligger ud mod fjorden en klippehøj (klett), kaldet ''Helguhóll''; her skal Helga være kommen i land, da hun med sine små sønner flygtede fra de fredløses hidtilværende opholdssted Gejrsholm. Sagaen siger, at hun svømmede til ''Blåskeggså'' — denne falder i søen vest for Helguhol — og at den af hende ved svømning tilbagelagte strækning derefter benævntes '''Helgusund'''. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Fjældheden, som skiller mellem Botnsdalen og den sydøstligere Tingvoldsvejt, er den i HGrk. omtalte '''Botnshede''' (''Botnsheiðr''). Af dalens to gårde, der bægge ligger nord for åen, står den ene, ''Store Botn'', langt inde i dalen, den anden, ''Lille'' eller (som HGrk. kalder den) '''Nedre''' (''Neðri'') '''Botn''', omtrent midt i denne. Her boede i følge <ins class="diffchange diffchange-inline">Hørd </ins>Grimkelssöns saga Hørds opofrende ven og fostbroder ''Gejr''; efter at ''Hørd'' til dels ved egen skyld var bleven erklæret fredløs, begav han sig med hele sin husstand til Botn, og fra nu af bliver egnen omkring Hvalfjorden skuepladsen for hans og hans stalbrødres bedrifter. På nordsiden af Botnsvåg, kort uden for Botnsdalens munding, ligger en stejl sti — den såkaldte '''Sildemandegade''' (''Síldarmannagata'')<ref>Navnets oprindelse forklarer sagnet af, at der en gang i oldtiden skal være indtruffet stor sildefangst i Hvalfjord, ved hvilken lejlighed denne, den korteste vej, fandtes og benyttedes af folk fra dalene nord for, der søgte til fangststedet.</ref>, som de nysnævnte fredløse benyttede på et af deres røvertog, — i mange bugtninger ned over den bratte fjældskråning; den fører fra Hvalfjorden til den indre del af ''Skorradalen'' over en forholdvis høj og brat hede eller hals, den såkaldte ''Lille Botnshede''. Ved nedstigningen fra denne har man det fuldstændigste fugleperspektiv over Hvalfjorden, fra Akrafjæld, der synes at stå på alle sider omgivet af sø, til fjordens inderste del, der er så smal, at både vågen og dalen aldeles forsvinder; først ses kun den lodrette klippevæg lige over for, derefter glimter den smalle grønlige fjordbund frem, og endnu senere, efter at vejen er ophørt at bugte sig lige ned, men derimod ligger skråt ind efter, ser man Botnsdalen med sin frodighed og sine fjælde for sig. Vest for Sildarmannagata, der egenlig spalter sig i to veje om dette fjæld, skyder '''Tyril''' (''Þyrill'') eller ''Tyrilshøvde'' (Þyrilshöfði) sig frem fra heden. Det er en hammer af betydelig højde og meget ejendommelig form, for neden stejlt affaldende til alle sider med skrider (skrænter bestående af løse sten), for oven belagt med et skjold af fast klippe. Klippeblokkene udformer sig i ejendommelige store knuder, disse, og navnlig den yderste, antager en form, der minder om penslen på en malerkost, eller en uhyre kvast, og vel kan have givet anledning til fjældets navn<ref>Þyrill er navnet på et redskab, en stang med en ulden kvast på enden, der bruges til at piske sammenløben mælk med.</ref>. I skråningen under fjældet ligger ''gården af samme navn''; her boede i følge Hørds saga den velstående, men egennyttige og lumske ''Torsten guldknap'', der var i hemmelig forståelse med Holmverjerne (&#596;: Hørds fredløse flok) for at slippe for disses plyndringer. I huset oven for gården påvises en såkaldet ''»Goðahóll«'', hvor man antager, at det i HGrk. (s. 109) omtalte hov har stået. ''Tomten'', der er temlig udvisket, strækker sig fra vest til øst; den er omtr. 6 fv. lang, men meget smal (én favn), så at den nærmest gør indtryk af en bred fure, hvad der dog kan skyldes væggens sammenfalden; døren synes at have været på den sydlige langvæg noget nærmere østenden. I forsiden af gårdens husvægge ikke langt fra indgangsdøren ses nederst i væggen en større sten (c. 1½ al. lang, 1 al. høj), der omtrent midt på har en ''skålformet fordybning'' omtrent så stor som en knyttet næve. Stenen kaldes besynderlig nok »blótsteinn Harðar«, skønt nogle anser den for den sten, som Torsten i følge sagaen blotede i sit hov. — I HGrk. (s. 109) fortælles, at Hørds svoger ''Indride'', der havde påtaget sig at hævne Hørds drab på Torsten, begav sig fra sit hjem i Skorradal den lige vej til Tyril, gik ned ad '''Inridesti''' (''Indriðastigr'') ved Tyril og ventede dér, til Torsten som sædvanligt gik til sit blothus; da han kommer ud herfra, dræbes han af Indride. Navnet Indridastig er ikke bevaret, man gætter på, at denne sti har været vest for fjældets yderste pynt, hvor man på flere steder gennem skår og små-kløfter kan stige ned i den neden under liggende lille dal; men herfra ses rigtignok ikke gården Tyril. Derimod påvises endnu den vej, ad hvilken efter Hørds fald hans enke ''Helga'' med sine børn flygtede op på fjældet. Sagaen fortæller (s. 107), at de om natten begav sig op på fjældet oven for Tyril og hvilede sig i det skard, som nu hedder '''Helguskard''' (''Helguskarð'' &#596;: Helgas skard); dette er den fure — nu kaldet ''Helguskora'' —, der øst for gården Tyril skiller den yderste store blok i fjældkammen fra den øvrige ryg; den er regelmæssig, tilsyneladende næsten lodret, men bred i bunden, og at mennesker kan komme frem ad denne vej har flere gange vist sig. Tæt under Tyril, næsten i forlængelse af dette fjæld, ligger ud mod fjorden en klippehøj (klett), kaldet ''Helguhóll''; her skal Helga være kommen i land, da hun med sine små sønner flygtede fra de fredløses hidtilværende opholdssted Gejrsholm. Sagaen siger, at hun svømmede til ''Blåskeggså'' — denne falder i søen vest for Helguhol — og at den af hende ved svømning tilbagelagte strækning derefter benævntes '''Helgusund'''. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Jesperhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24636&oldid=prevCarsten på 11. jan. 2014 kl. 18:582014-01-11T18:58:37Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. jan. 2014 kl. 18:58</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l87" >Linje 87:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 87:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.P039.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Skessuhorn <del class="diffchange diffchange-inline">og Indridastad</del>''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Mod øst begrænses Andakilen af Flokedalens, Lundareykja-dalens og Skorradalens mundinger med mellemliggende halse, til selve dalene spærres dog udsigten ved forskellige højder og holtestrøg; mod syd danner Skardshedens oftere omtalte vestlige fortsættelse grænsen, her ses noget tilbage en karakteristisk fjældspids Skessuhorn; gennem en sænkning mellem den egenlige Skardshede og den vestre fjældgruppe ligger Skardshedevejen, med Skessuhorn på venstre hånd, over fjældene til Lerådalen. Den sydligste af de tre nævnte dale er '''Skorradalen''' (''Skorradalr''), fra den ses Andakilså komme, i det den i en lille foss bryder frem fra dalen; Skorradalen selv, der mod syd begrænses af Skardshede<ref>At denne fjældmasse ligesom dannede grænsen mellem en indre og ydre del af Borgefjorden kan — foruden af hvad der er anført om ''Havnarfjældene'' — også sluttes af en ytring Eg. s. 225 om Tunge-Odd, at han var høvding i Borgefjord syd for Hvitå og rådede for det hov, hvortil alle folk betalte hovtold inden for Skardshede.</ref> og Lille Botnshede, mod nord af halsen, der skiller den fra Lundareykjadal, er næsten helt opfyldt af den lange smalle sø '''Skorradalsvatn'''<ref>I HGrk. (s. 87, 88) også benævnt '''Vatn''' alene.</ref>, der svagt bugtet strækker sig gennem dalen, uden tilsyneladende at efterlade det mindste underland langs bredden, ja dens rene, klare vand synes endog at nå et stykke op på lierne (bedække disses nederste del), hvad der giver dette parti on vis lighed med oversvømmet dalgrund; søens bred er på mange steder omgivet af frodigt birkekrat, der strækker sig langt op ad fjældskråningerne. Kun imod nordvest ved søens forreste ende, udvider sig dalsletten noget; ber ligger i græs- og kratrige omgivelser på dalens sydside den i HGrk. oftere omtalte gård '''Indridastad''' (''Indriðastaðir''), hvor Indride, der blev gift med Hørds søster Torbjørg, boede; Indrides troldkyndige moder boede derimod, efter at hun var bleven enke, på '''Hvamm''' (''Hvammr''), der ligger nord for søen noget længere inde i dalen. Mellem den sneprydede Skardshede og den ligeledes temlig høje Botnshede ligger temlig langt ude i dalen en indsænkning, hvorigennem vejen fører op over »Dragen« ind i Svinadalen. Op fra søens inderste del strækker sig grønne engflader, gennemskårne af den lille å ''Fitja-å'' (Fitjá — efter gården ''Fitjar'', der ligger ikke langt fra åens udløb nord for denne). Syd for åen ved søens bred ligger gården '''Vatnshorn''', der vel i oldtiden, da den synes at have været en anselig gård, har ejet hele den inderste del af dalen, hvor nu flere andre gårde er anlagte. I følge HGrk. boede den før nævnte Torgrima smedkona med sin mand Torvald her, så længe denne levede. Mest er gården omtalt i Laxd. (s. 268 ffg.), i anledning af det tog, som Gudruns sønner under førelse af Torgils Hallassön foretog mod storbonden ''Helge Hardbenssön'', Bolles drabsmand, der boede her. Ved deres ankomst til Vatnshorn får de at vide, at Helge ikke var hjemme, men opholdt sig i sit sæter i '''Sarp''' (''Sarpr''), hvorfor de tilbringer natten i skoven ved Vatns-horn og først næste dag rider op gennem skoven til Sarp, hvor de overfalder Helge i sæteret og dræber ham. Sarp er nu navnet på en gård, der ligger nord for åen ikke langt fra Fitjar (sydøst for denne gård, hvis kirke den tilhører); skoven ind til Sarp er nu forsvunden, men stedet er utvivlsomt det i Laxd, omtalte; om den i sagaen omtalte begivenhed skal ingen tradition have bevaret sig her<ref>Sarpr, der egl. betyder en ''fuglekro'', f. eks. på Island bragt om rypernes, er jo som bekendt navnet på et norsk vandfald; også ved denne gård Sarp skal der i åen findes en rigtignok kun lille, men efter omstædighederne temlig brat foss.</ref>. Fra gården Vatnshorn ligger den tidligere nævnte ''Sildarmannagata'' over Botnshede til Hvalfjorden (eller nøjere bestemt Botnsvåg); er man først kommen op på heden, frembyder sig som sædvanlig vide strækninger, i dette tilfælde mest moer (&#596;: lyngflader) og mosestrækninger; fra den høje hede haves en udstrakt og ejendommelig udsigt til højlandet nord for Tingvoldsvejten med sine mange forskellige fjælde og jøkler<ref>På grænsen mellem Vatnshorn og nabogården mod vest påvises tre ''Skorrhólar'', i den ene af hvilke »Skorri« skal ligge (Sml. Ldn. s. 58).</ref>. Fra Fitjars nabogård mod vest ligger en vej over den smalle og ikke særlig besværlige ''Skorradalshals'' ind til den indre del af Lundareykjadal — denne vej valgtes, som det ses af Laxd., på toget mod Helge Hardbenssön. Den almindelige vej derimod for alle, der fra Borgefjordens øvre del agter sig syd på ad en af hovedvejene (Dragavejen, Skardshedevejen, Skogen) ligger derimod over halsens vestligste ende, hvor dens yderste del ved en sænkning er adskilt fra et lille stejlt ud mod Andakilen vendende fjæld ''Hestfjæld'' (Hestfjall, vel egenlig Hestr, et navn, som nu er gået over på en under fjældet stående gård). Fra halsen oven for Hest kan man en solskins sommeraften, når hele landskabet: luft, fjælde, fjord, stråler i milde farvetoner, i rødt, blåt, grønt, have en glimrende udsigt over det brede foranliggende landskab med dets mange åer til den næsten uafbrudte fjældrække, som fra Snefjældsjøklen i vest strækker sig helt hen til højlandet oven for den østre del af Myre syssel.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.P039.jpg|thumb|500px|left|<center>'''<ins class="diffchange diffchange-inline">Indridastad med </ins>Skessuhorn <ins class="diffchange diffchange-inline">i baggrunden</ins>''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Mod øst begrænses Andakilen af Flokedalens, Lundareykja-dalens og Skorradalens mundinger med mellemliggende halse, til selve dalene spærres dog udsigten ved forskellige højder og holtestrøg; mod syd danner Skardshedens oftere omtalte vestlige fortsættelse grænsen, her ses noget tilbage en karakteristisk fjældspids Skessuhorn; gennem en sænkning mellem den egenlige Skardshede og den vestre fjældgruppe ligger Skardshedevejen, med Skessuhorn på venstre hånd, over fjældene til Lerådalen. Den sydligste af de tre nævnte dale er '''Skorradalen''' (''Skorradalr''), fra den ses Andakilså komme, i det den i en lille foss bryder frem fra dalen; Skorradalen selv, der mod syd begrænses af Skardshede<ref>At denne fjældmasse ligesom dannede grænsen mellem en indre og ydre del af Borgefjorden kan — foruden af hvad der er anført om ''Havnarfjældene'' — også sluttes af en ytring Eg. s. 225 om Tunge-Odd, at han var høvding i Borgefjord syd for Hvitå og rådede for det hov, hvortil alle folk betalte hovtold inden for Skardshede.</ref> og Lille Botnshede, mod nord af halsen, der skiller den fra Lundareykjadal, er næsten helt opfyldt af den lange smalle sø '''Skorradalsvatn'''<ref>I HGrk. (s. 87, 88) også benævnt '''Vatn''' alene.</ref>, der svagt bugtet strækker sig gennem dalen, uden tilsyneladende at efterlade det mindste underland langs bredden, ja dens rene, klare vand synes endog at nå et stykke op på lierne (bedække disses nederste del), hvad der giver dette parti on vis lighed med oversvømmet dalgrund; søens bred er på mange steder omgivet af frodigt birkekrat, der strækker sig langt op ad fjældskråningerne. Kun imod nordvest ved søens forreste ende, udvider sig dalsletten noget; ber ligger i græs- og kratrige omgivelser på dalens sydside den i HGrk. oftere omtalte gård '''Indridastad''' (''Indriðastaðir''), hvor Indride, der blev gift med Hørds søster Torbjørg, boede; Indrides troldkyndige moder boede derimod, efter at hun var bleven enke, på '''Hvamm''' (''Hvammr''), der ligger nord for søen noget længere inde i dalen. Mellem den sneprydede Skardshede og den ligeledes temlig høje Botnshede ligger temlig langt ude i dalen en indsænkning, hvorigennem vejen fører op over »Dragen« ind i Svinadalen. Op fra søens inderste del strækker sig grønne engflader, gennemskårne af den lille å ''Fitja-å'' (Fitjá — efter gården ''Fitjar'', der ligger ikke langt fra åens udløb nord for denne). Syd for åen ved søens bred ligger gården '''Vatnshorn''', der vel i oldtiden, da den synes at have været en anselig gård, har ejet hele den inderste del af dalen, hvor nu flere andre gårde er anlagte. I følge HGrk. boede den før nævnte Torgrima smedkona med sin mand Torvald her, så længe denne levede. Mest er gården omtalt i Laxd. (s. 268 ffg.), i anledning af det tog, som Gudruns sønner under førelse af Torgils Hallassön foretog mod storbonden ''Helge Hardbenssön'', Bolles drabsmand, der boede her. Ved deres ankomst til Vatnshorn får de at vide, at Helge ikke var hjemme, men opholdt sig i sit sæter i '''Sarp''' (''Sarpr''), hvorfor de tilbringer natten i skoven ved Vatns-horn og først næste dag rider op gennem skoven til Sarp, hvor de overfalder Helge i sæteret og dræber ham. Sarp er nu navnet på en gård, der ligger nord for åen ikke langt fra Fitjar (sydøst for denne gård, hvis kirke den tilhører); skoven ind til Sarp er nu forsvunden, men stedet er utvivlsomt det i Laxd, omtalte; om den i sagaen omtalte begivenhed skal ingen tradition have bevaret sig her<ref>Sarpr, der egl. betyder en ''fuglekro'', f. eks. på Island bragt om rypernes, er jo som bekendt navnet på et norsk vandfald; også ved denne gård Sarp skal der i åen findes en rigtignok kun lille, men efter omstædighederne temlig brat foss.</ref>. Fra gården Vatnshorn ligger den tidligere nævnte ''Sildarmannagata'' over Botnshede til Hvalfjorden (eller nøjere bestemt Botnsvåg); er man først kommen op på heden, frembyder sig som sædvanlig vide strækninger, i dette tilfælde mest moer (&#596;: lyngflader) og mosestrækninger; fra den høje hede haves en udstrakt og ejendommelig udsigt til højlandet nord for Tingvoldsvejten med sine mange forskellige fjælde og jøkler<ref>På grænsen mellem Vatnshorn og nabogården mod vest påvises tre ''Skorrhólar'', i den ene af hvilke »Skorri« skal ligge (Sml. Ldn. s. 58).</ref>. Fra Fitjars nabogård mod vest ligger en vej over den smalle og ikke særlig besværlige ''Skorradalshals'' ind til den indre del af Lundareykjadal — denne vej valgtes, som det ses af Laxd., på toget mod Helge Hardbenssön. Den almindelige vej derimod for alle, der fra Borgefjordens øvre del agter sig syd på ad en af hovedvejene (Dragavejen, Skardshedevejen, Skogen) ligger derimod over halsens vestligste ende, hvor dens yderste del ved en sænkning er adskilt fra et lille stejlt ud mod Andakilen vendende fjæld ''Hestfjæld'' (Hestfjall, vel egenlig Hestr, et navn, som nu er gået over på en under fjældet stående gård). Fra halsen oven for Hest kan man en solskins sommeraften, når hele landskabet: luft, fjælde, fjord, stråler i milde farvetoner, i rødt, blåt, grønt, have en glimrende udsigt over det brede foranliggende landskab med dets mange åer til den næsten uafbrudte fjældrække, som fra Snefjældsjøklen i vest strækker sig helt hen til højlandet oven for den østre del af Myre syssel.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24635&oldid=prevCarsten på 11. jan. 2014 kl. 18:562014-01-11T18:56:48Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. jan. 2014 kl. 18:56</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l138" >Linje 138:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 138:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.260.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Kalmanstunga med Gejtlandsjøklen i baggrunden.''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Grænsen for Husafellsskov, der bedækker et gammelt forhistorisk hraun, er ''Gejtå'' (Geitá), en vel ikke stor, men rivende og med store sten opfyldt å af mælkehvid farve, der udspringer ikke langt herfra under Gejtlandsjøkel og falder efter et vestligt løb i Hvitå nordøst for Husafell. Med større ret end Hvitå kande Gejtåen egenlig fortjæne navnet »Hvidå«; fra den får nemlig Hvitå den største del af sit jøkelvand tilført. Nord for Gejtå, mellem denne og Hvitå, ligger det såkaldte '''Gejtland''' (''Geitland'') indesluttet, mod nord begrænset af Hvitå, der udspringer under Eriksjøkel (Eiriksjökull) og derpå i sydvestlig retning langs et større nord for liggende højdedrag søger ned mod sit foreningspunkt med Gejtå, hvorefter åen antager en vestlig retning. Gejtlandet, den mellem de to åer indesluttede tunge, er en flad med løse vulkanske sten bedækket lille slette, der gennemstrømmes af et par ubetydelige jøkelbække og andre vandløb. Nu frembyder Gejtlandet kun et sørgeligt billede af ødelæggelse og ødhed; i oldtiden må det dog have været anderledes, vi se således en landnamsmand bosætte sig her (Ldn. s. 63). Bebyggelsen er dog rimeligvis snart bleven opgivet; i den ældste del af Reykholtsmåldagen, der henføres til c 1185 (Dipl. isl. I, 279—80), nævnes således »Gejtland med skov« blandt Reykholt kirkes ejendomme på en måde, som næppe lader betvivle, at det den gang var ubebot og kun tjænligt til skovhugst og avrett Blandt ødegårdene omkring Husafell nævner A. M. »Geitlandskot«, i Gejtland, om hvis bebyggelse ingen erindring havdes, men tydelige spor sås endnu i tomter og gærdelævninger; bebyggelsen kunde ikke genoptages på grund af vinterens strænghed her og manglen af hø. Jonas Hallgrimssön meddeler i sin dagbog fra 1841, at Gejtland er bleven bedækket af ''to lavastrømme'', begge fra Gejtlandsjøklen, en forhistorisk, den samme, der har dannet det kratgroede Husafellshraun, og en senere, i den historiske tid, der har oversvømmet den øverste del af den gamle strøm og ødelagt tre gårde, hvoriblandt »det gamle Reykholt« (R. hið forna). Denne angivelses rigtighed må dog synes noget tvivlsom, i al fald har man ingen efterretning om noget vulkanudbrud i denne egn siden landets bebyggelse<ref>Om gården »Gamle Reykholt« genfortæller J. Hallgrimssön (Dagbogen 1841, i det isl. litt. selskabs arkiv) følgende sagn: »Det gamle Reykholt stod oppe på Gejtlandet mellem Gejtå og Hvitå, noget inden for Kalmanstunga. Den gang var hveren ''Skrivla'' der, men siden flyttede den sig til Reykholt i Reykholtsdalen, og på vejen kom den frem på mange steder« — af disse nævnes adskillige —, »der alle ligger i en lige linje fra den forsvundne hver til Skrivla. Det gamle Reykholt gik siden under for en frembrydende lavastrøm. Dog kan man endnu se noget af hjemmemarken og et stykke af tungærdet; især ses tydelig lævningerne af den gamle Skrivla; men derfor flyttede hveren sig, at klæderne af en uskyldig mand, der blev myrdet i Kalmanstunge, blev vaskede i den, hvilket aldrig burde have fundet sted.« — Skrivlas flytning omtales ligeledes Ísl. þjóðs. I, 662; om den gængse tro på hverers flytning, når de besmittedes ved uskyldig dræbtes blod, se Ísl. þjóðs. II, 112 -13. — At der har været et sagn om Gejtlands ødelæggelse ved vulkanudbrud i den historiske tid bekræftes også af oven anførte sted i Ísl. þjóðs. (I, 662); hvorledes det end forholder sig hermed, synes sagnet ikke at have ganske uret, når det antyder en forbindelse mellem Reykholt og Gejtland fra den ældste tid af. I følge Ldn. (s. 63) var nemlig »Tord i Reykholt«, den første, der kendes som beboer af denne gård, en søn af »Sølve i Gejtland«, der igen var en sønnesøn af landnamsmanden.</ref>.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.260.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Kalmanstunga med Gejtlandsjøklen i baggrunden.''' <ins class="diffchange diffchange-inline"><br></ins>- (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Grænsen for Husafellsskov, der bedækker et gammelt forhistorisk hraun, er ''Gejtå'' (Geitá), en vel ikke stor, men rivende og med store sten opfyldt å af mælkehvid farve, der udspringer ikke langt herfra under Gejtlandsjøkel og falder efter et vestligt løb i Hvitå nordøst for Husafell. Med større ret end Hvitå kande Gejtåen egenlig fortjæne navnet »Hvidå«; fra den får nemlig Hvitå den største del af sit jøkelvand tilført. Nord for Gejtå, mellem denne og Hvitå, ligger det såkaldte '''Gejtland''' (''Geitland'') indesluttet, mod nord begrænset af Hvitå, der udspringer under Eriksjøkel (Eiriksjökull) og derpå i sydvestlig retning langs et større nord for liggende højdedrag søger ned mod sit foreningspunkt med Gejtå, hvorefter åen antager en vestlig retning. Gejtlandet, den mellem de to åer indesluttede tunge, er en flad med løse vulkanske sten bedækket lille slette, der gennemstrømmes af et par ubetydelige jøkelbække og andre vandløb. Nu frembyder Gejtlandet kun et sørgeligt billede af ødelæggelse og ødhed; i oldtiden må det dog have været anderledes, vi se således en landnamsmand bosætte sig her (Ldn. s. 63). Bebyggelsen er dog rimeligvis snart bleven opgivet; i den ældste del af Reykholtsmåldagen, der henføres til c 1185 (Dipl. isl. I, 279—80), nævnes således »Gejtland med skov« blandt Reykholt kirkes ejendomme på en måde, som næppe lader betvivle, at det den gang var ubebot og kun tjænligt til skovhugst og avrett Blandt ødegårdene omkring Husafell nævner A. M. »Geitlandskot«, i Gejtland, om hvis bebyggelse ingen erindring havdes, men tydelige spor sås endnu i tomter og gærdelævninger; bebyggelsen kunde ikke genoptages på grund af vinterens strænghed her og manglen af hø. Jonas Hallgrimssön meddeler i sin dagbog fra 1841, at Gejtland er bleven bedækket af ''to lavastrømme'', begge fra Gejtlandsjøklen, en forhistorisk, den samme, der har dannet det kratgroede Husafellshraun, og en senere, i den historiske tid, der har oversvømmet den øverste del af den gamle strøm og ødelagt tre gårde, hvoriblandt »det gamle Reykholt« (R. hið forna). Denne angivelses rigtighed må dog synes noget tvivlsom, i al fald har man ingen efterretning om noget vulkanudbrud i denne egn siden landets bebyggelse<ref>Om gården »Gamle Reykholt« genfortæller J. Hallgrimssön (Dagbogen 1841, i det isl. litt. selskabs arkiv) følgende sagn: »Det gamle Reykholt stod oppe på Gejtlandet mellem Gejtå og Hvitå, noget inden for Kalmanstunga. Den gang var hveren ''Skrivla'' der, men siden flyttede den sig til Reykholt i Reykholtsdalen, og på vejen kom den frem på mange steder« — af disse nævnes adskillige —, »der alle ligger i en lige linje fra den forsvundne hver til Skrivla. Det gamle Reykholt gik siden under for en frembrydende lavastrøm. Dog kan man endnu se noget af hjemmemarken og et stykke af tungærdet; især ses tydelig lævningerne af den gamle Skrivla; men derfor flyttede hveren sig, at klæderne af en uskyldig mand, der blev myrdet i Kalmanstunge, blev vaskede i den, hvilket aldrig burde have fundet sted.« — Skrivlas flytning omtales ligeledes Ísl. þjóðs. I, 662; om den gængse tro på hverers flytning, når de besmittedes ved uskyldig dræbtes blod, se Ísl. þjóðs. II, 112 -13. — At der har været et sagn om Gejtlands ødelæggelse ved vulkanudbrud i den historiske tid bekræftes også af oven anførte sted i Ísl. þjóðs. (I, 662); hvorledes det end forholder sig hermed, synes sagnet ikke at have ganske uret, når det antyder en forbindelse mellem Reykholt og Gejtland fra den ældste tid af. I følge Ldn. (s. 63) var nemlig »Tord i Reykholt«, den første, der kendes som beboer af denne gård, en søn af »Sølve i Gejtland«, der igen var en sønnesøn af landnamsmanden.</ref>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24634&oldid=prevCarsten på 11. jan. 2014 kl. 18:532014-01-11T18:53:11Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. jan. 2014 kl. 18:53</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l138" >Linje 138:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 138:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.260.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Kalmanstunga''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Grænsen for Husafellsskov, der bedækker et gammelt forhistorisk hraun, er ''Gejtå'' (Geitá), en vel ikke stor, men rivende og med store sten opfyldt å af mælkehvid farve, der udspringer ikke langt herfra under Gejtlandsjøkel og falder efter et vestligt løb i Hvitå nordøst for Husafell. Med større ret end Hvitå kande Gejtåen egenlig fortjæne navnet »Hvidå«; fra den får nemlig Hvitå den største del af sit jøkelvand tilført. Nord for Gejtå, mellem denne og Hvitå, ligger det såkaldte '''Gejtland''' (''Geitland'') indesluttet, mod nord begrænset af Hvitå, der udspringer under Eriksjøkel (Eiriksjökull) og derpå i sydvestlig retning langs et større nord for liggende højdedrag søger ned mod sit foreningspunkt med Gejtå, hvorefter åen antager en vestlig retning. Gejtlandet, den mellem de to åer indesluttede tunge, er en flad med løse vulkanske sten bedækket lille slette, der gennemstrømmes af et par ubetydelige jøkelbække og andre vandløb. Nu frembyder Gejtlandet kun et sørgeligt billede af ødelæggelse og ødhed; i oldtiden må det dog have været anderledes, vi se således en landnamsmand bosætte sig her (Ldn. s. 63). Bebyggelsen er dog rimeligvis snart bleven opgivet; i den ældste del af Reykholtsmåldagen, der henføres til c 1185 (Dipl. isl. I, 279—80), nævnes således »Gejtland med skov« blandt Reykholt kirkes ejendomme på en måde, som næppe lader betvivle, at det den gang var ubebot og kun tjænligt til skovhugst og avrett Blandt ødegårdene omkring Husafell nævner A. M. »Geitlandskot«, i Gejtland, om hvis bebyggelse ingen erindring havdes, men tydelige spor sås endnu i tomter og gærdelævninger; bebyggelsen kunde ikke genoptages på grund af vinterens strænghed her og manglen af hø. Jonas Hallgrimssön meddeler i sin dagbog fra 1841, at Gejtland er bleven bedækket af ''to lavastrømme'', begge fra Gejtlandsjøklen, en forhistorisk, den samme, der har dannet det kratgroede Husafellshraun, og en senere, i den historiske tid, der har oversvømmet den øverste del af den gamle strøm og ødelagt tre gårde, hvoriblandt »det gamle Reykholt« (R. hið forna). Denne angivelses rigtighed må dog synes noget tvivlsom, i al fald har man ingen efterretning om noget vulkanudbrud i denne egn siden landets bebyggelse<ref>Om gården »Gamle Reykholt« genfortæller J. Hallgrimssön (Dagbogen 1841, i det isl. litt. selskabs arkiv) følgende sagn: »Det gamle Reykholt stod oppe på Gejtlandet mellem Gejtå og Hvitå, noget inden for Kalmanstunga. Den gang var hveren ''Skrivla'' der, men siden flyttede den sig til Reykholt i Reykholtsdalen, og på vejen kom den frem på mange steder« — af disse nævnes adskillige —, »der alle ligger i en lige linje fra den forsvundne hver til Skrivla. Det gamle Reykholt gik siden under for en frembrydende lavastrøm. Dog kan man endnu se noget af hjemmemarken og et stykke af tungærdet; især ses tydelig lævningerne af den gamle Skrivla; men derfor flyttede hveren sig, at klæderne af en uskyldig mand, der blev myrdet i Kalmanstunge, blev vaskede i den, hvilket aldrig burde have fundet sted.« — Skrivlas flytning omtales ligeledes Ísl. þjóðs. I, 662; om den gængse tro på hverers flytning, når de besmittedes ved uskyldig dræbtes blod, se Ísl. þjóðs. II, 112 -13. — At der har været et sagn om Gejtlands ødelæggelse ved vulkanudbrud i den historiske tid bekræftes også af oven anførte sted i Ísl. þjóðs. (I, 662); hvorledes det end forholder sig hermed, synes sagnet ikke at have ganske uret, når det antyder en forbindelse mellem Reykholt og Gejtland fra den ældste tid af. I følge Ldn. (s. 63) var nemlig »Tord i Reykholt«, den første, der kendes som beboer af denne gård, en søn af »Sølve i Gejtland«, der igen var en sønnesøn af landnamsmanden.</ref>.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:WGC.260.jpg|thumb|500px|left|<center>'''Kalmanstunga <ins class="diffchange diffchange-inline">med Gejtlandsjøklen i baggrunden.</ins>''' - (''W.G. Collingwood,'' 1896)</center>]]Grænsen for Husafellsskov, der bedækker et gammelt forhistorisk hraun, er ''Gejtå'' (Geitá), en vel ikke stor, men rivende og med store sten opfyldt å af mælkehvid farve, der udspringer ikke langt herfra under Gejtlandsjøkel og falder efter et vestligt løb i Hvitå nordøst for Husafell. Med større ret end Hvitå kande Gejtåen egenlig fortjæne navnet »Hvidå«; fra den får nemlig Hvitå den største del af sit jøkelvand tilført. Nord for Gejtå, mellem denne og Hvitå, ligger det såkaldte '''Gejtland''' (''Geitland'') indesluttet, mod nord begrænset af Hvitå, der udspringer under Eriksjøkel (Eiriksjökull) og derpå i sydvestlig retning langs et større nord for liggende højdedrag søger ned mod sit foreningspunkt med Gejtå, hvorefter åen antager en vestlig retning. Gejtlandet, den mellem de to åer indesluttede tunge, er en flad med løse vulkanske sten bedækket lille slette, der gennemstrømmes af et par ubetydelige jøkelbække og andre vandløb. Nu frembyder Gejtlandet kun et sørgeligt billede af ødelæggelse og ødhed; i oldtiden må det dog have været anderledes, vi se således en landnamsmand bosætte sig her (Ldn. s. 63). Bebyggelsen er dog rimeligvis snart bleven opgivet; i den ældste del af Reykholtsmåldagen, der henføres til c 1185 (Dipl. isl. I, 279—80), nævnes således »Gejtland med skov« blandt Reykholt kirkes ejendomme på en måde, som næppe lader betvivle, at det den gang var ubebot og kun tjænligt til skovhugst og avrett Blandt ødegårdene omkring Husafell nævner A. M. »Geitlandskot«, i Gejtland, om hvis bebyggelse ingen erindring havdes, men tydelige spor sås endnu i tomter og gærdelævninger; bebyggelsen kunde ikke genoptages på grund af vinterens strænghed her og manglen af hø. Jonas Hallgrimssön meddeler i sin dagbog fra 1841, at Gejtland er bleven bedækket af ''to lavastrømme'', begge fra Gejtlandsjøklen, en forhistorisk, den samme, der har dannet det kratgroede Husafellshraun, og en senere, i den historiske tid, der har oversvømmet den øverste del af den gamle strøm og ødelagt tre gårde, hvoriblandt »det gamle Reykholt« (R. hið forna). Denne angivelses rigtighed må dog synes noget tvivlsom, i al fald har man ingen efterretning om noget vulkanudbrud i denne egn siden landets bebyggelse<ref>Om gården »Gamle Reykholt« genfortæller J. Hallgrimssön (Dagbogen 1841, i det isl. litt. selskabs arkiv) følgende sagn: »Det gamle Reykholt stod oppe på Gejtlandet mellem Gejtå og Hvitå, noget inden for Kalmanstunga. Den gang var hveren ''Skrivla'' der, men siden flyttede den sig til Reykholt i Reykholtsdalen, og på vejen kom den frem på mange steder« — af disse nævnes adskillige —, »der alle ligger i en lige linje fra den forsvundne hver til Skrivla. Det gamle Reykholt gik siden under for en frembrydende lavastrøm. Dog kan man endnu se noget af hjemmemarken og et stykke af tungærdet; især ses tydelig lævningerne af den gamle Skrivla; men derfor flyttede hveren sig, at klæderne af en uskyldig mand, der blev myrdet i Kalmanstunge, blev vaskede i den, hvilket aldrig burde have fundet sted.« — Skrivlas flytning omtales ligeledes Ísl. þjóðs. I, 662; om den gængse tro på hverers flytning, når de besmittedes ved uskyldig dræbtes blod, se Ísl. þjóðs. II, 112 -13. — At der har været et sagn om Gejtlands ødelæggelse ved vulkanudbrud i den historiske tid bekræftes også af oven anførte sted i Ísl. þjóðs. (I, 662); hvorledes det end forholder sig hermed, synes sagnet ikke at have ganske uret, når det antyder en forbindelse mellem Reykholt og Gejtland fra den ældste tid af. I følge Ldn. (s. 63) var nemlig »Tord i Reykholt«, den første, der kendes som beboer af denne gård, en søn af »Sølve i Gejtland«, der igen var en sønnesøn af landnamsmanden.</ref>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24630&oldid=prevCarsten på 11. jan. 2014 kl. 18:452014-01-11T18:45:32Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24630&oldid=24629">Vis endringer</a>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24629&oldid=prevCarsten på 11. jan. 2014 kl. 18:102014-01-11T18:10:16Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Borgefjords_syssel_(K.K%C3%A5lund)&diff=24629&oldid=24628">Vis endringer</a>Carsten