Brudstykker (FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 15. aug. 2023 kl. 20:41

2023-08-15T20:41:07Z

Jesper på 18. mai 2014 kl. 20:18

2014-05-18T20:18:44Z

Jesper på 18. mai 2014 kl. 20:11

2014-05-18T20:11:05Z

Jesper på 18. mai 2014 kl. 20:04

2014-05-18T20:04:49Z

Vis endringer

Iwan på 18. mai 2014 kl. 13:45

2014-05-18T13:45:54Z

Vis endringer

Iwan på 18. mai 2014 kl. 13:33

2014-05-18T13:33:30Z

Iwan: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...

2014-05-18T13:19:36Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Brudstykker (FM)]] !! !!
|-
|}
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

<big>'''Brudstykker af Volsunga-Saga'''</big></center>
 
[De Stykker af Volsunga-Saga 20-39 Kap. som ere indförte i nogle Papirs-Codices af denne Edda, og som indeholde Fortællinger, der rimeligvis ere tagne af de nu manglende Digte (bestemte til at afskrives paa de 8 blanke Blade af den Kgl. Membran) findes i den svenske Udg, S. 200-209, samt Overs. S. 195-203. Det hele vil nu kunne læses end fuldstændigere i Hr. Lieut. Rafns danske Oversættelse af förstmeldte Saga. Jfr. Saga-Bibl. 2den Deel, S. 61-71, 72-73, 226-29. Dog vil jeg her anföre en kort Udsigt over det vigtigste i Fortællingens Gang, samt meddele en Oversættelse af de eddiske Stropher, som ere opbevarede i Sagaen, men ellers tabte for os. De faa Varianter i Viserne fra den svenske Udgave, hvorefter jeg har rettet mig, ere tagne dels af den nysopdagede kjöbenhavnske Membran, og tildels fra Björners bekjendte Værk].
 
Fra Hindarfield red Sigurd til Heimers Gaard; <ref>1) El. Bye, Stad.</ref> denne Heimer var gift med Beckhilde, Brynhildes Söster. Alsvid (eller Alvid) deres unge Sön, indböd Sigurd til at opholde sig der en Tid, hvilket han ogsaa gjorde. Brynhilde var og kommet der til Stedet, men hendes Bolig laa noget afsides. I det Sigurd af en Hændelse forfölger sin Hög til hendes Vinduer, studser han over hendes Skjönhed og hendes kunstige Arbeider, i det hun udsyede hans Heltegjerninger paa en gylden Borde. Efter en synderlig Samtale, hvori Brynhilde aabenbarer ham at hun er en Skjoldmö, og vil fremdeles kaldes Krigernes Hjelperinde — frier Sigurd til hende, og hun giver ham sit Troskabslöfte. Sigurd gav hende da en Guldring, og dvælede der en Tidlang i megen Fryd og Herlighed.
 
Fra Heimers Bolig red Sigurd med sin store Skat til Giukes Slot. Denne Konges Dronning hed Grimhilde. Gunnar, Högne og Guttorm hede deres Sönner og Gudrun deres Datter. Her tövede han en Stund, indtil Grimhilde giver ham en Trylledrik, som bringer ham til at glemme Forlovelsen med Brynhilde, saa at han kort derefter ægter Gudrun. Sigurd og hendes Brödre tilsore hinanden evigt Venskab. Sigurd gav Gudrun noget af Fafners Hjerte at spise, og derved blev hun meget haard i Sindelag. De fik en Sön sammen som blev kaldet Sigmund.
 
Grimhilde raadte sin Sön Gunnar at frie til Brynhilde, som havde gjort det Löfte, at hun ikke skulde ægte nogen anden Mand end den, som kunde ride over det brændende Baal, hvormed hendes Bolig var omgivet.<ref>2) Slige fortryllede Flammekredse forekomme ogsaa i den indiske Mythologie. See f. Ex. Folier I, 331, 332, II, 14. Jfr. Dette Værks II, 183-97. III, 46, 59, og den kbh. Udg. II, 878-79.</ref> Kun Sigurd var i Stand dertil. Gunnar troer at det er Hestens Skyld, og faaer Grane til Laans, men under ham vil den ikke styrte sig i Flammerne. Sigurd og Gunnar ombytte da deres Skikkelser. Sigurd tager Sværdet Gram i Haanden, stiger til Hest, giver Grane af Guldsporerne, og sprænger gjennem Ilden. Der opkom da en svær Dundren, som det heder i Qvadet:
 
Ilden da raste, 
Jorden skjalv 
Og höje Flamme 
Til Himmelen steg; 
Ej dristed sig mangen 
Kjæmpers Hövding 
I den Ild at ride 
Eller over den stige. 
Sigurd med Sværdet 
Grane fremdrev, 
Da for den Ædling 
Ilden sluktes; 
Luen sig lagde 
For den hæderslystne — 
Blank den Sadel skinned 
Som Regin ejet havde.
 
Sigurd gaaer ind i Brynhildes Sal, hvor han treffer hende i fuld Rustning, siddende paa en Stol. Han beiler til hende i Gunnars Navn, hvilket hun afslaaer, med mindre han kan vise, at han overgaaer alle andre Mænd og fælder dem, som forhen havde friet til hende. Sigurd erindrer hende om det Löfte, at hun skulde ægte den, som red gjennem Flammehegnet. Derved föler hun sig overvundet, og modtager ham vel. I tre Nætter hvilte de i een Seng, men Sværdet Gram laa nögent imellem dem.<ref>3) For at de ej skulde komme hinanden nærmere, efter en ældgammel overtroisk Skik. Om slige saakaldte Prövenætter (især brugelige i Norge, Sverrig og Tydskland) see d. kh. Udg. II, 265-66, 937. Jfr. Brynh. Dödn. F. Str. 12, Grip. Spaad. Str. 41. Her angives Aarsagen til Sigurds Afholdenhed at have været hans Troskab mod hans Ven Gunnar, hvis Brudgoms-Skikkelse han havde paataget sig.</ref> Da fik han sin (og fordum Andvares) Ring igjen, men gav hende en anden, som ogsaa havde tilhört Fafner. Derefter red han bort til sine Reisefæller og byttede atter Skikkelse med Gunnar. De droge da til deres Hjem.
 
Brynhilde fortæller det skete til sin Fosterfader Heimer, og bad ham at opfostre Aslauge, hendes og Sigurds Datter.<ref>4) I de Edda-digte, som vi nu have tilbage, ommeldes hun aldeles ikke, ligesom denne Fortælling ogsaa synes at stride mod deres Beretninger. Om hende handler ellers Sagaen om Ragnar Lodbrog, som udgjör en Fortsættelse af Volsunga-Saga. See endvidere Edda antiqvior II, 917, samt v. d. Hagens Indledninger til hans Edda-Lieder og Volsungasaga.</ref> Brynhilde tager da hjem til sin Fader Kong Budle, og siden med ham til Giukes Slot, hvor hun holder Bryllup med Gunnar. Da först erindrede Sigurd sin förste Forlovelse igjen, men talte dog til ingen derom.
En Dag kom Gudrun og Brynhilde i Ordstrid sammen, i det de badede sig i Rhinen. Der aabenbarede Gudrun hende den hele Hemmelighed ved Sigurds Forklædning, og hebreidede hende, at han, under Gunnars Navn, havde sovet hos hende. Til Bevis derfor fremviste hun Andvares Ring.<ref>5) Saaledes volder den alle de fölgende Ulykker. See her foran S. 55, 57. Jfr. s. 31 (Str. 9).</ref> Derved blev Brynhilde bleg som Döden, gik hjem, og var meget sörgmodig den hele Aften. Næste Morgen fortsatte Fyrstinderne den begyndte Trætte. I den Anledning anföres denne Vise af det gamle Qvad, hvor Brynhilde siger:
 
Sigurd Slangen dræbte, 
Og siden det vil 
Aldrig forglemmes 
Medens Folk leve; 
Men din Broder 
Ikke torde 
Gjennem Ilden ride 
Eller over den stige. 
 
Overvældet af Sorg lagde Brynhilde sig i Sengen, og vilde ikke staa op, endskjönt hendes Ægtemand Kong Gunnar bad hende derom. Efter hans Begjering taler Sigurd da med Brynhilde, for at lindre hendes store Bedrövelse. Da kom de deres gjensidige Eder ihu, og endelig tilböd Sigurd hende, at ville skilles fra Gudrune og tage Brynhilde til Ægte, men det vilde hun ikke tage imod. Sigurd gik da bort, men den Harm tog saa stærkt paa ham, at hans Brynieringe brast i to fra hans Sider, som det heder i Qvadet om Völund:
 
Ud gik Sigurd 
Fra Samtalen 
I Ædlingers Hall 
Og foer sammen 
Saa at den Kamplystnes 
Jernvævede Pandser <ref>6) E. O. Skjorte (Pandserskjorte).</ref> 
Fra hans Sider 
Sönder brast. 
 
Derefter eggede Brynhilde Gunnar til at dræbe Sigurd, som den der havde bedraget dem begge, og brudt sine edelige Löfter. Gunnar lader sig endelig forlede til dette Forsæt og aabenbarer det for sin Broder Högne, som ej vil samtykke deri paa Grund af deres med Sigurd indgangne Venskabsforbund. Gunnar forestiller ham derimod at deres yngste Broder Guttorm kunde fuldföre Drabet, da han ej stod i nogen Pagt med Sigurd, som desuden havde fortient Döden ved at have krænket Brynhildes Mödom. <ref>7) See Anmærkning 4 her foran S. 57.</ref> Dernæst toge de en Slange og Kjöd af en Ulv, lode det knage og gave ham det at spise; de böde ham desuden Guld og et stort Rige, hvis han vilde udföre denne Gjerning, saaledes som det her siges:
 
Skovens Fisk de stegte,<ref>8) Membr. uf Voh. S. Skovens Fiskes Stegere.</ref> 
Vargens <ref>9) Vitnir kan og betyde en Slange. I Norge og Sverrig kaldes Ulven Varg (isl. vargr).</ref> Aadsel toge, 
Nogle til Guttorm 
Guld uddelte, 
Gav ham Ulvekjöd 
Til kraftig Drik, 
Og meget andet 
Blandede<ref>10) El. dyppede.</ref> deri. 
 
Af denne Föde blev han saa ustyrlig at han længtes heftig efter at fuldbyrde Gjerningen.<ref>11) Efter en ældgammel Overtro; om Ulvehjerter (til Grusomhed) see f. Ex. Yngl. S. 38te Kap. — om Slangehjerter (til Klogskab el. List) her foran S. 37 o.s.v. Jfr. III, 20, 33-34.</ref> Herom heder det i Qvadet om Sigurd, da Gunnar og Brynhilde talte sammen:
 
Hvi er du Brynhilde 
Budles Datter! 
Fuld af Ulykker 
Og Myrde-tanker? 
Hvilken Skyld har Sigurd 
<ref>12) Her begynder atter Texten af den ældre Edda i den kongelige Membran. Resten af det Digt, hvori Strophen forekommer, kaldes i den kjöbenh. Udg.: Brot af Brynhildar qvidu annari (Brudstykke af det andet Qvad om Brynhilde) — i den svenske derimod: Sigurdar-Qvidia þridia (det tredie Qvad om Sigurd). I disse gamle Kjæmpevisers Orden og Overskrift fölge vi den förstnævnte Udgave.</ref> Sig paadraget, 
At du den Tappres 
Liv vil röve.

----

'''Noter:'''
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
-''Grimhilde'' raadte sin Sön ''Gunnar'' at frie til ''Brynhilde'', som havde gjort det Löfte, at hun ikke skulde ægte nogen anden Mand end den, som kunde ride over det brændende Baal, hvormed hendes Bolig var omgivet.<ref>Slige fortryllede Flammekredse forekomme ogsaa i den indiske Mythologie. See f. Ex. Folier I, 331, 332, II, 14. Jfr. Dette Værks II, 183-97. III, 46, 59, og den kbh. Udg. II, 878-79.</ref> Kun ''Sigurd'' var i Stand dertil. ''Gunnar'' troer at det er Hestens Skyld, og faaer ''Grane'' til Laans, men under ham vil den ikke styrte sig i Flammerne. ''Sigurd'' og ''Gunnar'' ombytte da deres Skikkelser. ''Sigurd'' tager Sværdet ''Gram'' i Haanden, stiger til Hest, giver ''Grane'' af Guldsporerne, og sprænger gjennem Ilden. Der opkom da en svær Dundren, som det heder i Qvadet:
+''Grimhilde'' raadte sin Sön ''Gunnar'' at frie til ''Brynhilde'', som havde gjort det Löfte, at hun ikke skulde ægte nogen anden Mand end den, som kunde ride over det brændende Baal, hvormed hendes Bolig var omgivet.<ref>Slige fortryllede Flammekredse forekomme ogsaa i den indiske Mythologie. See f. Ex. Poller I, 331, 332, II, 14. Jfr. Dette Værks II, 183-97. III, 46, 59, og den kbh. Udg. II, 878-79.</ref> Kun ''Sigurd'' var i Stand dertil. ''Gunnar'' troer at det er Hestens Skyld, og faaer ''Grane'' til Laans, men under ham vil den ikke styrte sig i Flammerne. ''Sigurd'' og ''Gunnar'' ombytte da deres Skikkelser. ''Sigurd'' tager Sværdet ''Gram'' i Haanden, stiger til Hest, giver ''Grane'' af Guldsporerne, og sprænger gjennem Ilden. Der opkom da en svær Dundren, som det heder i Qvadet:
@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 ''Brynhilde'' fortæller det skete til sin Fosterfader ''Heimer'', og bad ham at opfostre ''Aslauge'', hendes og ''Sigurds'' Datter.<ref>I de Edda-digte, som vi nu have tilbage, ommeldes hun aldeles ikke, ligesom denne Fortælling ogsaa synes at stride mod deres Beretninger. Om hende handler ellers Sagaen om Ragnar Lodbrog, som udgjör en Fortsættelse af Volsunga-Saga. See endvidere Edda antiqvior II, 917, samt v. d. Hagens Indledninger til hans Edda-Lieder og Volsungasaga.</ref> ''Brynhilde'' tager da hjem til sin Fader Kong ''Budle'', og siden med ham til ''Giukes'' Slot, hvor hun holder Bryllup med ''Gunnar''. Da först erindrede ''Sigurd'' sin förste Forlovelse igjen, men talte dog til ingen derom.
-En Dag kom ''Gudrun'' og ''Brynhilde'' i Ordstrid sammen, i det de badede sig i ''Rhinen''. Der aabenbarede ''Gudrun'' hende den hele Hemmelighed ved ''Sigurds'' Forklædning, og hebreidede hende, at han, under ''Gunnars'' Navn, havde sovet hos hende. Til Bevis derfor fremviste hun ''Andvares'' Ring.<ref>Saaledes volder den alle de fölgende Ulykker. See her foran S. 55, 57. Jfr. s. 31 (Str. 9).</ref> Derved blev ''Brynhilde'' bleg som Döden, gik hjem, og var meget sörgmodig den hele Aften. Næste Morgen fortsatte Fyrstinderne den begyndte Trætte. I den Anledning anföres denne Vise af det gamle Qvad, hvor ''Brynhilde'' siger:
+En Dag kom ''Gudrun'' og ''Brynhilde'' i Ordstrid sammen, i det de badede sig i ''Rhinen''. Der aabenbarede ''Gudrun'' hende den hele Hemmelighed ved ''Sigurds'' Forklædning, og bebreidede hende, at han, under ''Gunnars'' Navn, havde sovet hos hende. Til Bevis derfor fremviste hun ''Andvares'' Ring.<ref>Saaledes volder den alle de fölgende Ulykker. See her foran S. 55, 57. Jfr. s. 31 (Str. 9).</ref> Derved blev ''Brynhilde'' bleg som Döden, gik hjem, og var meget sörgmodig den hele Aften. Næste Morgen fortsatte Fyrstinderne den begyndte Trætte. I den Anledning anföres denne Vise af det gamle Qvad, hvor ''Brynhilde'' siger:
@@ Linje 78: / Linje 78: @@
-Derefter eggede ''Brynhilde Gunnar'' til at dræbe ''Sigurd'', som den der havde bedraget dem begge, og brudt sine edelige Löfter. ''Gunnar'' lader sig endelig forlede til dette Forsæt og aabenbarer det for sin Broder ''Högne'', som ej vil samtykke deri paa Grund af deres med ''Sigurd'' indgangne Venskabsforbund. ''Gunnar'' forestiller ham derimod at deres yngste Broder ''Guttorm'' kunde fuldföre Drabet, da han ej stod i nogen Pagt med ''Sigurd'', som desuden havde fortient Döden ved at have krænket ''Brynhildes'' Mödom.<ref>See Anmærkning 4 her foran S. 57.</ref> Dernæst toge de en Slange og Kjöd af en Ulv, lode det knage og gave ham det at spise; de böde ham desuden Guld og et stort Rige, hvis han vilde udföre denne Gjerning, saaledes som det her siges:
+Derefter eggede ''Brynhilde Gunnar'' til at dræbe ''Sigurd'', som den der havde bedraget dem begge, og brudt sine edelige Löfter. ''Gunnar'' lader sig endelig forlede til dette Forsæt og aabenbarer det for sin Broder ''Högne'', som ej vil samtykke deri paa Grund af deres med ''Sigurd'' indgangne Venskabsforbund. ''Gunnar'' forestiller ham derimod at deres yngste Broder ''Guttorm'' kunde fuldföre Drabet, da han ej stod i nogen Pagt med ''Sigurd'', som desuden havde fortient Döden ved at have krænket ''Brynhildes'' Mödom.<ref>See Anmærkning 4 her foran S. 57.</ref> Dernæst toge de en Slange og Kjöd af en Ulv, lode det kaage og gave ham det at spise; de böde ham desuden Guld og et stort Rige, hvis han vilde udföre denne Gjerning, saaledes som det her siges:

@@ Linje 81: / Linje 81: @@
-::Skovens Fisk de stegte,<ref>Membr. uf Voh. S. Skovens Fiskes Stegere.</ref>
+::Skovens Fisk de stegte,<ref>Membr. af ''Vols. S''. Skovens Fiskes Stegere.</ref>
 ::Vargens<ref>Vitnir kan og betyde en Slange. I Norge og Sverrig kaldes Ulven Varg (isl. vargr).</ref> Aadsel toge,
 ::Nogle til ''Guttorm''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. mai 2014 kl. 20:11
Linje 65:		Linje 65:


−	Overvældet af Sorg lagde ''Brynhilde'' sig i Sengen, og vilde ikke staa op, endskjönt hendes Ægtemand Kong ''Gunnar'' bad hende derom. Efter hans Begjering taler Sigurd da med ''Brynhilde'', for at lindre hendes store Bedrövelse. Da kom de deres gjensidige Eder ihu, og endelig tilböd ''Sigurd'' hende, at ville skilles fra ''~~Gudrune~~'' og tage ''Brynhilde'' til Ægte, men det vilde hun ikke tage imod. ''Sigurd'' gik da bort, men den Harm tog saa stærkt paa ham, at hans Brynieringe brast i to fra hans Sider, som det heder i ''Qvadet om Völund'':	+	Overvældet af Sorg lagde ''Brynhilde'' sig i Sengen, og vilde ikke staa op, endskjönt hendes Ægtemand Kong ''Gunnar'' bad hende derom. Efter hans Begjering taler Sigurd da med ''Brynhilde'', for at lindre hendes store Bedrövelse. Da kom de deres gjensidige Eder ihu, og endelig tilböd ''Sigurd'' hende, at ville skilles fra ''Gudrun'' og tage ''Brynhilde'' til Ægte, men det vilde hun ikke tage imod. ''Sigurd'' gik da bort, men den Harm tog saa stærkt paa ham, at hans Brynieringe brast i to fra hans Sider, som det heder i ''Qvadet om Völund'':

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 <p>Grimhilde raadte sin Sön Gunnar at frie til Brynhilde, som havde gjort det Löfte, at hun ikke skulde ægte nogen anden Mand end den, som kunde ride over det brændende Baal, hvormed hendes Bolig var omgivet.<ref>2) Slige fortryllede Flammekredse forekomme ogsaa i den indiske Mythologie. See f. Ex. Folier I, 331, 332, II, 14. Jfr. Dette Værks II, 183-97. III, 46, 59, og den kbh. Udg. II, 878-79.</ref> Kun Sigurd var i Stand dertil. Gunnar troer at det er Hestens Skyld, og faaer Grane til Laans, men under ham vil den ikke styrte sig i Flammerne. Sigurd og Gunnar ombytte da deres Skikkelser. Sigurd tager Sværdet Gram i Haanden, stiger til Hest, giver Grane af Guldsporerne, og sprænger gjennem Ilden. Der opkom da en svær Dundren, som det heder i Qvadet:</p>
 <br>
-<p>Ilden da raste,<br />
+::Ilden da raste,<br />
-  Jorden skjalv<br />
+::  Jorden skjalv<br />
-  Og höje Flamme<br />
+::  Og höje Flamme<br />
-  Til Himmelen steg;<br />
+::  Til Himmelen steg;<br />
-  Ej dristed sig mangen<br />
+::  Ej dristed sig mangen<br />
-  Kjæmpers Hövding<br />
+::  Kjæmpers Hövding<br />
-  I den Ild at ride<br />
+::  I den Ild at ride<br />
-  Eller over den stige.<br />
+::  Eller over den stige.<br />
-  Sigurd med Sværdet<br />
+::  Sigurd med Sværdet<br />
-  Grane fremdrev,<br />
+::  Grane fremdrev,<br />
-  Da for den Ædling<br />
+::  Da for den Ædling<br />
-  Ilden sluktes;<br />
+::  Ilden sluktes;<br />
-  Luen sig lagde<br />
+::  Luen sig lagde<br />
-  For den hæderslystne —<br />
+::  For den hæderslystne —<br />
-  Blank den Sadel skinned<br />
+::  Blank den Sadel skinned<br />
-  Som Regin ejet havde.</p>
+::  Som Regin ejet havde.
 <br>
 <p>Sigurd gaaer ind i Brynhildes Sal, hvor han treffer hende i fuld Rustning, siddende paa en Stol. Han beiler til hende i Gunnars Navn, hvilket hun afslaaer, med mindre han kan vise, at han overgaaer alle andre Mænd og fælder dem, som forhen havde friet til hende. Sigurd erindrer hende om det Löfte, at hun skulde ægte den, som red gjennem Flammehegnet. Derved föler hun sig overvundet, og modtager ham vel. I tre Nætter hvilte de i een Seng, men Sværdet Gram laa nögent imellem dem.<ref>3) For at de ej skulde komme hinanden nærmere, efter en ældgammel overtroisk Skik. Om slige saakaldte Prövenætter (især brugelige i Norge, Sverrig og Tydskland) see d. kh. Udg. II, 265-66, 937. Jfr. Brynh. Dödn. F. Str. 12, Grip. Spaad. Str. 41. Her angives Aarsagen til Sigurds Afholdenhed at have været hans Troskab mod hans Ven Gunnar, hvis Brudgoms-Skikkelse han havde paataget sig.</ref> Da fik han sin (og fordum Andvares) Ring igjen, men gav hende en anden, som ogsaa havde tilhört Fafner. Derefter red han bort til sine Reisefæller og byttede atter Skikkelse med Gunnar. De droge da til deres Hjem.</p>
@@ Linje 45: / Linje 45: @@
 <p>En Dag kom Gudrun og Brynhilde i Ordstrid sammen, i det de badede sig i Rhinen. Der aabenbarede Gudrun hende den hele Hemmelighed ved Sigurds Forklædning, og hebreidede hende, at han, under Gunnars Navn, havde sovet hos hende. Til Bevis derfor fremviste hun Andvares Ring.<ref>5) Saaledes volder den alle de fölgende Ulykker. See her foran S. 55, 57. Jfr. s. 31 (Str. 9).</ref> Derved blev Brynhilde bleg som Döden, gik hjem, og var meget sörgmodig den hele Aften. Næste Morgen fortsatte Fyrstinderne den begyndte Trætte. I den Anledning anföres denne Vise af det gamle Qvad, hvor Brynhilde siger:</p>
 <br>
-<p>Sigurd Slangen dræbte, <br />
+::  Sigurd Slangen dræbte, <br />
-  Og siden det vil <br />
+::  Og siden det vil <br />
-  Aldrig forglemmes <br />
+::  Aldrig forglemmes <br />
-  Medens Folk leve; <br />
+::  Medens Folk leve; <br />
-  Men din Broder <br />
+::  Men din Broder <br />
-  Ikke torde <br />
+::  Ikke torde <br />
-  Gjennem Ilden ride <br />
+::  Gjennem Ilden ride <br />
-  Eller over den stige. </p>
+::  Eller over den stige.
 <br>
 <p>Overvældet af Sorg lagde Brynhilde sig i Sengen, og vilde ikke staa op, endskjönt hendes Ægtemand Kong Gunnar bad hende derom. Efter hans Begjering taler Sigurd da med Brynhilde, for at lindre hendes store Bedrövelse. Da kom de deres gjensidige Eder ihu, og endelig tilböd Sigurd hende, at ville skilles fra Gudrune og tage Brynhilde til Ægte, men det vilde hun ikke tage imod. Sigurd gik da bort, men den Harm tog saa stærkt paa ham, at hans Brynieringe brast i to fra hans Sider, som det heder i Qvadet om Völund:</p>
 <br>
-<p>Ud gik Sigurd<br />
+::  Ud gik Sigurd<br />
-  Fra Samtalen<br />
+::  Fra Samtalen<br />
-  I Ædlingers Hall<br />
+::  I Ædlingers Hall<br />
-  Og foer sammen<br />
+::  Og foer sammen<br />
-  Saa at den Kamplystnes<br />
+::  Saa at den Kamplystnes<br />
-  Jernvævede Pandser <ref>6) E. O. Skjorte (Pandserskjorte).</ref><br />
+::  Jernvævede Pandser <ref>6) E. O. Skjorte (Pandserskjorte).</ref><br />
-  Fra hans Sider<br />
+::  Fra hans Sider<br />
-  Sönder brast. </p>
+::  Sönder brast.
 <br>
 <p>Derefter eggede Brynhilde Gunnar til at dræbe Sigurd, som den der havde bedraget dem begge, og brudt sine edelige Löfter. Gunnar lader sig endelig forlede til dette Forsæt og aabenbarer det for sin Broder Högne, som ej vil samtykke deri paa Grund af deres med Sigurd indgangne Venskabsforbund. Gunnar forestiller ham derimod at deres yngste Broder Guttorm kunde fuldföre Drabet, da han ej stod i nogen Pagt med Sigurd, som desuden havde fortient Döden ved at have krænket Brynhildes Mödom. <ref>7) See Anmærkning 4 her foran S. 57.</ref> Dernæst toge de en Slange og Kjöd af en Ulv, lode det knage og gave ham det at spise; de böde ham desuden Guld og et stort Rige, hvis han vilde udföre denne Gjerning, saaledes som det her siges:</p>
 <br>
-<p>Skovens Fisk de stegte,<ref>8) Membr. uf Voh. S. Skovens Fiskes Stegere.</ref><br />
+::  Skovens Fisk de stegte,<ref>8) Membr. uf Voh. S. Skovens Fiskes Stegere.</ref><br />
-  Vargens <ref>9) Vitnir kan og betyde en Slange. I Norge og Sverrig kaldes Ulven Varg (isl. vargr).</ref> Aadsel toge,<br />
+::  Vargens <ref>9) Vitnir kan og betyde en Slange. I Norge og Sverrig kaldes Ulven Varg (isl. vargr).</ref> Aadsel toge,<br />
-  Nogle til Guttorm<br />
+::  Nogle til Guttorm<br />
-  Guld uddelte,<br />
+::  Guld uddelte,<br />
-  Gav ham Ulvekjöd<br />
+::  Gav ham Ulvekjöd<br />
-  Til kraftig Drik,<br />
+::  Til kraftig Drik,<br />
-  Og meget andet<br />
+::  Og meget andet<br />
-Blandede<ref>10) El. dyppede.</ref> deri. </p>
+::  Blandede<ref>10) El. dyppede.</ref> deri.
 <br>
 <p>Af denne Föde blev han saa ustyrlig at han længtes heftig efter at fuldbyrde Gjerningen.<ref>11) Efter en ældgammel Overtro; om Ulvehjerter (til Grusomhed) see f. Ex. Yngl. S. 38te Kap. — om Slangehjerter (til Klogskab el. List) her foran S. 37 o.s.v. Jfr. III, 20, 33-34.</ref> Herom heder det i Qvadet om Sigurd, da Gunnar og Brynhilde talte sammen:</p>
 <br>
-<p>Hvi er du Brynhilde<br />
+::  Hvi er du Brynhilde<br />
-  Budles Datter!<br />
+::  Budles Datter!<br />
-  Fuld af Ulykker<br />
+::  Fuld af Ulykker<br />
-  Og Myrde-tanker?<br />
+::  Og Myrde-tanker?<br />
-  Hvilken Skyld har Sigurd<br />
+::  Hvilken Skyld har Sigurd<br />
-  <ref>12) Her begynder atter Texten af den ældre Edda i den kongelige Membran. Resten af det Digt, hvori Strophen forekommer, kaldes i den kjöbenh. Udg.: Brot af Brynhildar qvidu annari (Brudstykke af det andet Qvad om Brynhilde) — i den svenske derimod: Sigurdar-Qvidia þridia (det tredie Qvad om Sigurd). I disse gamle Kjæmpevisers Orden og Overskrift fölge vi den förstnævnte Udgave.</ref> Sig paadraget,<br />
+::  <ref>12) Her begynder atter Texten af den ældre Edda i den kongelige Membran. Resten af det Digt, hvori Strophen forekommer, kaldes i den kjöbenh. Udg.: Brot af Brynhildar qvidu annari (Brudstykke af det andet Qvad om Brynhilde) — i den svenske derimod: Sigurdar-Qvidia þridia (det tredie Qvad om Sigurd). I disse gamle Kjæmpevisers Orden og Overskrift fölge vi den förstnævnte Udgave.</ref> Sig paadraget,<br />
-  At du den Tappres<br />
+::  At du den Tappres<br />
-  Liv vil röve.</p>
+::  Liv vil röve.
 ----