Brudstykker af Landnáma (CCR/FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 24. aug. 2018 kl. 07:22

2018-08-24T07:22:33Z

Knut på 3. mai 2018 kl. 07:53

2018-05-03T07:53:46Z

Knut på 30. apr. 2018 kl. 12:31

2018-04-30T12:31:08Z

Knut på 30. apr. 2018 kl. 12:14

2018-04-30T12:14:40Z

Knut på 30. apr. 2018 kl. 12:12

2018-04-30T12:12:11Z

Knut på 30. apr. 2018 kl. 10:22

2018-04-30T10:22:20Z

Knut på 30. apr. 2018 kl. 10:21

2018-04-30T10:21:26Z

Knut på 30. apr. 2018 kl. 10:12

2018-04-30T10:12:00Z

Knut på 30. apr. 2018 kl. 10:03

2018-04-30T10:03:57Z

Carsten på 10. jan. 2018 kl. 15:09

2018-01-10T15:09:25Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. aug. 2018 kl. 07:22
Linje 13:		Linje 13:


−	~~Udvalgte tekster fra~~

−	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''	+	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] I'''

	<br><big>'''V.'''<br><big>'''Brudstykker af Landnáma'''</big></big>		<br><big>'''V.'''<br><big>'''Brudstykker af Landnáma'''</big></big>

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 <blockquote>
-<br>Mínar bið<ref>bíðr, Ka.</ref> ek<ref>B indskyder at</ref> [múnka reyni<ref>mjúka reyni, G, H; mjúka drengi, I.</ref>
+Mínar bið<ref>bíðr, Ka.</ref> ek<ref>B indskyder at</ref> [múnka reyni<ref>mjúka reyni, G, H; mjúka drengi, I.</ref>
 <br>[meinalausan farar<ref>meinalausa för at, E, F, H,A, Ka, Kb; farir, S.</ref> beina
 <br>heiðis haldi hárrar<ref>hattar, K; haddar, S.</ref> foldar,
@@ Linje 61: / Linje 61: @@
 <blockquote>
-<br>Allir hlýði ossu fulli
+Allir hlýði ossu fulli
 <br>amra fjalla Dvalins hallar.
 </blockquote>

@@ Linje 44: / Linje 44: @@
-<big>'''B.'''</big> ''II Parts XXXI Kapituli.''
+<big>'''B.'''</big> ''II Parts XXXI Kapítuli.''
 Þórvaldr Ásvaldsson, Úlfssonar Ýxna-Þórissonar nam Drángaland ok Drángavik til Enginess, ok bjó at Draungum alla æfi. Hans son var Eirekr rauði, er bygði Grænland, sem fyrr segir.
-<big>'''C.'''</big> ''II Parts XXII Kapituli.''
+<big>'''C.'''</big> ''II Parts XXII Kapítuli.''
 ''(Efter forskjellige Afskrifter)''
@@ Linje 55: / Linje 55: @@
-<big>'''D.'''</big> ''Parts XI? Kapituli.''
+<big>'''D.'''</big> ''Parts XIV Kapítuli.''
-''(taget af Cog flere; fattes i B)''
+''(taget af C og flere; fattes i B)''
 Herjólfr, sá er fyrr var frá sagt, var frændi Íngólfs ok föstbróðir. Af því gaf Íngólfr honum land á milli Reykjaness ok Vogs. Hans son var Bárðr, faðir Herjólfs þess, er fór til Grænlands, ok kom í hafgerðingar. Á skipi hans var suðreyskr maðr; sá orti Hafgerðingadrápu; þar er þetta upphaf:

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
-<big>'''A.'''</big> - ''II Parts XIV Kapítuli.''
+<big>'''A.'''</big> ''II Parts XIV Kapítuli.''
 Hèr hefr Grænalands landnám<ref>saaledes A, I, H, G, Hèr setjum vèr inn Grænlands landnám, E, F,</ref>. Þórvaldr, son Ásvalds<ref>B skriver Asvalls; Osvalds, S, Ma.</ref> Úlfssonar<ref>Ulfarssonar, H, I, i Var.; Alfssonar, M.</ref> Yxna-Þórissonar, ok Eirekr<ref>Eiríkr, flere andre; Eyreckr, S.</ref> rauði son hans fóru af Jaðri fyrir<ref>Kb skriver stedse fur.</ref> víga sakir<ref>till til Íslands; o till. þá var viða bygt Island; Kb sætter disse Ord i Parenthese; vf. Anm. 2</ref>, ok námu land á Hornströmdum, ok bjuggu<ref>bygðu, C.</ref> at<ref>á, Kb, S.</ref> Draungum. Þar andaðist Þórvaldr. Eirekr fèkk þá Þjóðhildar<ref>Þórildar, understreget C; Þórhildar, K, O, Ma; jfr. Anm.4.</ref>, dóttur Jörundar Atlasonar ok Þórbjargar knarrarbríngu, er þá átti Þórbjörn enn haukdælski<ref>her indskyder O: Son Eiriks ok Þórhildar hèt Leifr.</ref>. Rèðst Eirekr þá norðan<ref>norðr, A, G, S, Kb, öiensynlig urigtig.</ref>, ok [ruddi lönd<ref>r. land, C.</ref> í Haukadal. Hann bjó á Eireksstöðum hjá Vatzhorni<ref>Húnavatzhorni, G.</ref>. Þá feldu þrælar Eireks skriðu á bæ Valþjófs á Valþjófsstöðum, en Eyjólfr saurr, frændi hans, drap þrælana hjá Skeiðsbrekkum upp frá Vatzhorni<ref>udelades af O, som og forkorter det fölgende saaledes: Eptir víg Eyólfs saurs (Sámssonar) var Eiríkr gjör braut úr Haukadal o.s.v., som vil komme til at meddeles i en fölgende Afdeling. Her meddele vi derimod strax af dette Stykke alle de vigtigste Varianter, som angaae Grönland.</ref>. [Fyrir þá sök<ref>fur þat, A, Kb, S, G, H, I.</ref> vo Eirekr Eyjólf saur. Hann vo ok Hólmgöngu-Hrafn<ref>Rafn, C, S, G.</ref> á<ref>at, andre</ref> Leikskálum. Geirsteinn ok Oddr á Jörva, frændr Eyjólfs, mæltu eptir hann. Þá var Eirekr görr or Haukadal. Hann nam þá Brokey ok Öxney<ref>Yxney, Kb o.fl.</ref>, ok bjó<ref>Kb till. hann.</ref> at Tauðum<ref>saaledes B, C; Tröðum, A, Ka, Kb, G, I, H; Trödum (Tödum), S.</ref> í [Suðrey<ref>Suðey, S, H.</ref> enn fyrsta vetr<ref>Suðrey. Hinn fyrsta vetr, Ka, Kb; enn f.v., A, S, G, H, F</ref>. Þá lèði hann Þórgesti setstokka<ref>sína, till. Ka.</ref>. Siðan fór Eirekr i Öxney, ok bjó á Eireksstöðum. Þá heimti hann setstokkana<ref>setstokka sina, C, A, Ka, Kb, S, F, G, H, 1; Ma till aptr.</ref>, ok náði ei. Eirekr sótti setstokkana á Breiðabólstaö, en Þórgestr fór eptir honum. Þeir börðust skamt fra garði at Draungum. Þar fèllu tveir synir Þórgests ok nokkurir menn aðrir. [Eptir þat<ref>Hèreptir, C, A, Ka, Kb, S, G, I.</ref> höfðu hvorutveggju setu<ref>setur fjölmennar, E,F</ref>. Styrr veitti Eireki ok Eyjólfr or Svíney<ref>Svineyo, S.</ref> ok synir Þórbrands or Álptafirði ok Þórbjörn Vifilsson. En Þórgesti veittu synir Þórðar gellis ok Þórgeir or Hítardal, [Áslákr or Lángadal ok Illlugi son hans<ref>udelades af O.</ref>. [Þeir Eirekr urðu sekir<ref>Eirikr varð sekr,</ref> á Þórsness<ref>Þórness, F, Kb, H.</ref> þíngi. Hann bjó skip í Eireksvogi, en Eyjólfr leyndi honum í Dímunarvogi, meôan [þeir Þórgestr leituðu hans um eyjar<ref>Þórgestr leitaði hans um eyjarnar, A, F. Kb ; of eyjar, S.</ref>. Þeir Þórgeir<ref>alle Afskrifter og Udgaver af Landnama have her Navnet Þórgeir, men det bör vel rettes til Þorbjörn.</ref> ok<ref>udelades i Kb.</ref> Eyjólfr ok Styrr<ref>ok fleiri, till. Ka, S, H, Ma.</ref> fylgðu Eireki út um eyjar. Hann sagði þeim at hann ætlaði at leita lands þess, er Gunnbjörn, son Úlfs kráku, [sá, er hann rak vestr um Ísland<ref>haf, 0.</ref>, þá er hann fann Gunnbjarnarsker<ref>istedenfor det fra [: hafði sèð þá er hann sigldi djúpast i kringum Garðarshólm, ok hann fann Gunnbjarnarsker. Garðarshólmi var Island þá kallat, K.</ref>. Hann kveðst<ref>kvaðst, nogle.</ref> aptr mundu leita til vina sinna, ef hann fyndi landit. Eirekr sigldi undan Snæfellsnesi<ref>Snjófjallsjökli, c; Snæfellsjökli, A, Ka, Kb, E, G, F</ref>. [En hann kom utan at Miðjökli, þar sem Bláserkr heitir<ref>Hann kom undir jökulinn Bláserk á Grænlandi, K; ok kom utan at þar sem hann kallaði Miðjökuln(to Afskrifter Mikla Jökul), sá heitir nú Bláserkr, O.</ref>. [Hann fór þaðan suðr með landi, at leita þess, ef þannig væri byggjanda<ref>udel. af C, E, som sætte isteden derfor: Hann sigldi vestrum Hvarf ok; dette sidste tillægges af A, Ka, S, c, H, 1, F, M; ok leitaði, ef þángat væri byggjanda, O, see Anm. 16.</ref>. Hann var enn fyrsta vetr í Eireksey nær[miðri enni vestri<ref>eystri, C,E,A,G,H,I,S i Var., M, Kb 5 miðri hinni eystri, O.</ref> bygð. Um vorit eptir fór hann til Eireksfjarðar, [ok tók<ref>fèkk, o.</ref> sér þar bústað. Hann fór þat sumar í ena vestri óbygð<ref>det fra [udel af C, A, E,F,G,H,I; bygð, O.</ref>, ok<ref>udel. i o.</ref> gaf viða<ref>i B við, da rimeligviis det sidste Bogstav a fOrdet i Membranen har været udslettet eller uleseligt; margstaðar, to Afskrifter af O.</ref>örnefni. Hann var annan vetr í Eirekshólmum<ref>Eirikshólum, Ma; I, Holmum, Skalholts Udg.af O.</ref> við Hvarfsgnípu<ref>Hrafnsgnýpu, samme Udg. af O.</ref>. En it þriðja sumar fór hann allt norðr til Snæfells ok [inn í Hrafnsfjörð<ref>Rafnsfjörð, C,A,E,S, I; Hafursfjörð, en Afskr. af O.</ref>. Þá<ref>det fra [udelades af Ka.</ref> lèzt hann kominn fyrir botn Eireksfjarðar. Hvarf hann þá aptr, ok var enn priðja vetr í Eireksey fyrir mynni Eireksfjarðar. Eptir um sumarit fór hann til Íslands, [ok kom<ref>udel. af C, Ka,S,4,FMa,G,H,I,</ref> i Breiðafjörð. [Hann var þann vetr á<ref>at, C,S.</ref> Hólmslátri með Íngólfi. Um vorit börðust þeir<ref>S,Kb,F,G, H,1,M till. Eirikr ok</ref> Þórgestr, ok fèkk Eirekr þá úsigr. Eptir þat voru þeir sættir<ref>det fra Tudel. af O, som har i dets Sted Eiríkr var á Ísland um vetrinn, en um sumarit eptir fór hann at byggja Grænland ok bjó i Brattahlið i Eiriksfirði. Svå segja fróðir menn o.s.v.</ref>. Þat sumar för Eirekrat byggja land pat er hann hafði fundit ok hann kallaði Grænland<ref>Grænaland, C,A,F, Kb,G,H,1.</ref>, þvíat hann lèt<ref>sagði, C, Ka, Kb,S, Ma.</ref> þat menn [mjök mundu fýsa þángat<ref>mundu mjök f. þ., C, A, Kb,G,1; menn mundi þángat mjök fýsa, Ka, H,S; menn mundu meir fýsast þángat, F, G.</ref>, ef<ref>at, F,C, Kb; efat, Ka; ef það landit, S.</ref> landit hèti vel. [Svá segja fróðir menn<ref>Svá segir Ari Þorgilsson, C,E,S,A, Ka, Kb,F,G, H,1,Ma.</ref>, at þat sumar fóru XXV<ref>skip ok XX, C; hálfr þriði tugr, o; hálfr fjórði (35), den skalh. Udg.</ref> skipa til Grænlands or [Breiðafirði ok Borgarfirði<ref>Borgarfirði ok Breiðafiröi, C, A, F, Ka, Kb,S, G, H, I, K.</ref>, en XIIII<ref>fjögur ok tuttugu, (24), men sextån (16), som Variant, Skalh Udg.</ref> komust út; sum rak aptr, en sum týndust. Þat var XV<ref>XVI, C; sumar bækr segea átján (18) vetrum, S i Var.</ref> vetrum fyrr enn kristni var<ref>væri, C, Kb,</ref> í<ref>)udel, af A, Ka,Kb, som have i eet Ord lögtekin, S,G, H, Ma.</ref> lög tekin á Íslandi<ref>os övrige Varianter meddeles ved Erik den Rödes Saga.</ref>.
 Herjólfr hèt maðr Bárðarson Herjólfssonar<ref>Herjólfsson, B.</ref>, [frænda<ref>efter Rettelsen i Ka, de övrige frændi.</ref> Íngólfs landnámamanns. Þeim Herjólfi gaf Ingólfr land á milli Vágs<ref>Vogs, S, F, G, H, M, Ma.</ref> ok Reykjaness. Herjólfr enn ýngri<ref>udelades af C, S.</ref> fór til Grænlands, þá er Eirekr enn rauði bygði landit. Með honum var á skipi suðreyskr maðr kristinn, sá er orti Hafgerðíngadrápu. Þar er þetta stef í:
 <blockquote>
 <br>Mínar bið<ref>bíðr, Ka.</ref> ek<ref>B indskyder at</ref> [múnka reyni<ref>mjúka reyni, G, H; mjúka drengi, I.</ref>
@@ Linje 58: / Linje 59: @@
 Herjólfr, sá er fyrr var frá sagt, var frændi Íngólfs ok föstbróðir. Af því gaf Íngólfr honum land á milli Reykjaness ok Vogs. Hans son var Bárðr, faðir Herjólfs þess, er fór til Grænlands, ok kom í hafgerðingar. Á skipi hans var suðreyskr maðr; sá orti Hafgerðingadrápu; þar er þetta upphaf:
 <blockquote>
 <br>Allir hlýði ossu fulli

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Herjólfr hèt maðr Bárðarson Herjólfssonar<ref>Herjólfsson, B.</ref>, [frænda<ref>efter Rettelsen i Ka, de övrige frændi.</ref> Íngólfs landnámamanns. Þeim Herjólfi gaf Ingólfr land á milli Vágs<ref>Vogs, S, F, G, H, M, Ma.</ref> ok Reykjaness. Herjólfr enn ýngri<ref>udelades af C, S.</ref> fór til Grænlands, þá er Eirekr enn rauði bygði landit. Með honum var á skipi suðreyskr maðr kristinn, sá er orti Hafgerðíngadrápu. Þar er þetta stef í:
-:Mínar bið<ref>bíðr, Ka.</ref> ek<ref>B indskyder at</ref> [múnka reyni<ref>mjúka reyni, G, H; mjúka drengi, I.</ref>
+Herjólfr nam Herjólfsfjörð, ok bjó á Herjólfsnesi<ref>Hrólfsnesi, A.</ref>; hann var enn göfgasti maðr. Eirekr<ref>Kb,S till rauði</ref> nam síðan<ref>udel. af C.</ref> Eireksfjörð, ok bjó í Brattahlíð<ref>Brattalíð, C.</ref>, en Leifr son hans eptir hann. Þessir menn námu<ref>C till þá.</ref> land<ref>lönd, Kb.</ref> á Grænlandi, er þá<ref>her udel. af C.</ref> fóru út með Eireki: Herjólfr [Herjólfsfjörð, hann bjó á Herjólfsnesi<ref>sem nú var ritat, till. F.</ref>, Ketill Ketilsfjörð, Hrafn Hrafnsfjörð<ref>Rafn Rafnsfjörð, C,S.</ref>, Sölvi Sölvadal<ref>Sölfafjörð ok dalinn, Ka,H,S.</ref>, Snorri<ref>saaledes rigtig C, Ka, Hs Helgi, I,B,G,A,F,M i Snorri, segir Hauksbók, E.</ref> Þórbrandsson<ref>Þórbjarnarson, G.</ref> Álptafjörð, Þórbjörn Glóra Siglufjörð<ref>her har B atter: Hrafn Hrafnsfjörð</ref>, Einar Einarsfjörö, Hafgrímr Hafgrimsfjörð ok Vatnahverfi<ref>B skriver, som tiere i lignende Tilfælde, hverbi</ref>,[Arnlaugr Arnlaugsfjörð<ref>Ørlýgr Ørlýgsfjörð, Ka,S, I; Avrlaugr, H.</ref>, en sumir fóru til vestri bygðar.
 Maðr hèt Þórkell farserkr<ref>B har (urigtig) læst fa Serkr.</ref>, systrúngr Eireks rauða<ref>Rauðs, Ka.</ref> hann<ref>tillægges af andre.</ref> fór til Grænlands með Eireki, ok nam Hvalseyjarfjörð<ref>Hvalseyjar, C.</ref> ok [víðast milli<ref>millim, C.</ref> Eireksfjarðar ok Einarsfjarðar, ok bjó i Hvalseyjarfirði. Frá honum eru Hvalseyjarfirðingar komnir. Hann var mjök ramaukinn. Hann lagðist eptir geldingi gömlum út i Hvalsey, ok flutti utan á baki sèr, þá er hann vildi fagna Eireki frænda<ref>udelades af B, uden Tvivl ved en Skriverfeil,</ref> sínum, en ekki var sæfært<ref>sjófært C.</ref> skip heima. Þat er laung hálf vika. Þórkell var<ref>er, C.</ref> dysjaðr í túni i Hvalseyjarfirði ok hefir jafnan<ref>C,Kb tillægge: siðan.</ref> gengit þar um hýbýli<ref>sýslur, C; sýslur siðan, Ka; sýslur (eðr hýbýli), A; syslur eðr hýbýli, E, F, G, Kb, M; s. e. h. siðan, S, H,I.</ref>.
@@ Linje 59: / Linje 58: @@
 Herjólfr, sá er fyrr var frá sagt, var frændi Íngólfs ok föstbróðir. Af því gaf Íngólfr honum land á milli Reykjaness ok Vogs. Hans son var Bárðr, faðir Herjólfs þess, er fór til Grænlands, ok kom í hafgerðingar. Á skipi hans var suðreyskr maðr; sá orti Hafgerðingadrápu; þar er þetta upphaf:
+<blockquote>
-:Allir hlýði ossu fulli
+<br>Allir hlýði ossu fulli
-:amra fjalla Dvalins hallar.
+<br>amra fjalla Dvalins hallar.
+</blockquote>
 <big>'''A.'''</big> - ''2den Parts 1-4de Capitel, nyeste Udgave S. 81-84.''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 30. apr. 2018 kl. 10:22
Linje 22:		Linje 22:

	Paa dansk ved [[Finnur Magnússon biografi\|Finnur Magnússon]] og [[Carl Christian Rafn biografi\|C. C. Rafn]]</center>		Paa dansk ved [[Finnur Magnússon biografi\|Finnur Magnússon]] og [[Carl Christian Rafn biografi\|C. C. Rafn]]</center>
		+

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 Paa dansk ved [[Finnur Magnússon biografi|Finnur Magnússon]] og [[Carl Christian Rafn biografi|C. C. Rafn]]</center>
 <big>'''A.'''</big> - ''2den Parts 1-4de Capitel, nyeste Udgave S. 81-84.''
 Her begynder Grønlands Beboelse. Thorvald, en Søn af Asvald, Søn af Ulf, Søn af Øxne-Thorer<sup>(1)</sup>,  og hans Søn Erik den Røde droge bort af Jædderen (i Norge)<sup>(2)</sup>,  for Manddrabs Skyld, og toge en Landstrækning paa Hornstrandene<sup>(3)</sup>  i Besiddelse, samt boede der paa Drange. Der døde Thorvald. Erik giftede sig da med Thjodhilde<sup>(4)</sup>,  en Datter af Jørund Atlesøn<sup>(5)</sup>  og Thorbjørg Knararbringa, som da var gift med Thorbjørn af Høikedal.<sup>(6)</sup>  Da drog Erik nordfra, og opryddede Jorder i Høikedalen. Der boede han paa Erikstade ved Vatnshorn. Da lode hans Trælle et Fjeldskred styrte ned over Valthjofs Bolig paa Valthjofstade<sup>(7)</sup>,  men dennes Frænde, Ejolf Søir, dræbte Trællene ved Skeids-Brinkene ovenfor Vatnshorn. For den Sags Skyld ombragde Erik Ejolf Søir. Han fældede og Tvekampsfægteren Rafn<sup>(8)</sup>  paa Leikskaale.<sup>(9)</sup>  Geirstein og Odd paa Jørva, Ejolf Søirs Frænder, anlagde Sag mod hans Drabsmand. Erik blev da forviist fra Høikedalen, og tog derfor Øerne Brokø og Øxnø<sup>(10)</sup>  i Besiddelse, men boede paa Tødum (eller Trødum) paa Syderø den første Vinter. Da laante han Thorgest sine Bænkestokke.<sup>(11)</sup>  Siden flyttede Erik til Øxnø, og boede paa Erikstade. Da fordrede han sine Bænkestokke tilbage, men fik dem ikke. Erik hentede dem derpaa fra Bredebolstad, men Thorgest satte efter ham. De sloges nær ved Gaarden paa Drange. Der faldt to Sønner af Thorgest og nogle flere Mænd. Derefter havde begge Mandskab samlet hos sig. Styr, Ejolf af Svinø, Thorbrands Sønner fra Alptefjord og Thorbjørn Vifilssøn vare pa Eriks Parti, men Thord Gellers Sønner, Thorgeir fra Hitardal, Aslak af Langedal og Illuge hans Søn<sup>(12)</sup>,  understøttede Thorgest. Erik og hans Medskyldige<sup>(13)</sup>  bleve dømte fredløse paa Thorsnes Thing. Han udrustede et Skib i Eriksvaag, men Eyolf skjulte ham i Dimonsvaag, medens Thorgest og hans Hjelpere søgte efter ham paa Øerne. Thorbjørn, Eyolf og Styr fulgte med Erik ud paa Søen, forbi Øerne. Han sagde til dem, at han agtede at søge det Land, som Gunbjørn, Ulf Krages Søn, saae, da han blev forslaaet af en Storm mod Vesten, forbi Island, og Fandt Gunbjørnsskjær;<sup>(14)</sup>  dog gav han tillige det tilkjende, at hvis han opdagede det Land, vilde han vende derfra tilbage til sine Venner. Erik satte sin Kaas lige (mod Vesten) fra Sneefjeldsnæs.<sup>(15)</sup>  Men han kom fra Havet (til Land) ved Midjøkel og det Sted, som kaldes Blaasærk.<sup>(16)</sup>  Derfra tog han langs med Kysten mod Syd, for at erfare om Landet der var beboeligt.<sup>(17)</sup>  Det første Aar overvintrede han paa Eriksø, næsten i Midten af den vestligere Bygd.<sup>(18)</sup>  I det næstpaafølgende Foraar drog han til Eriksfjord, og udsøgte sig der en Bopæl. Den Sommer reiste han til den vestlige Ubygd<sup>(19)</sup>,  og gav mange Steder visse Navne. Den anden Vinter opholdt han sig paa Eriksholme ved Hvarfs Fjeldspidse<sup>(20)</sup>, — men den tredie Sommer drog han nordpaa, lige til Sneefjeld og ind i Rafnsfjorden; da meente han at Eriksfjordens inderste Vig var lige over for det Sted, som han var kommen til.<sup>(21)</sup>  Han vendte da tilbage, og var den tredie Vinter paa Eriksø foran Eriksfjordens Munding. Sommeren derefter reiste han til Island, og landede ved Bredefjorden. Den næste Vinter opholdt han sig paa Holmslater hos Ingolf. Om Foraaret sloges Erik med Thorgest, og tabte Slaget. Siden bleve de forligte.<sup>(22)</sup>  Den Sommer begyndte Erik at bebygge det Land, som han havde opdaget, og som han kaldte Grønland, thi han sagde at Folk nok fik stærk Lyst til at flytte derhen, naar Landet havde et godt Navn. Sagnkyndige Mænd fortælle<sup>(23)</sup>,  at 25 Skibe droge den Sommer til Grønland fra Bredefjorden og Borgarfjorden<sup>(24)</sup>,  men kun 14 kom dertil. Af de øvrige dreves nogle tilbage, andre derimod forliste ganske. Dette tildrog sig 15 Vintre førend Christendommen blev lovformelig indført paa Island.<sup>(25)</sup>

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Brudstykker af Landnáma (CCR/FM)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!![[Fil:Original.gif|32px|link=Brudstykker af Landnáma (CCR/FM)]]  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Brudstykker af Landnáma (CCR/FM)]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 111: / Linje 111: @@
 *39) Reikjanes (paa dansk Reikesnæs) er Islands sydligste Forbjerg. Ved Vog (''Vogr'') menes her enten den Gaard eller det Sted, som nu kaldes Kirkevaag (''Kirkjuvogr'') i Guldbringe Syssel eller Selvaag (''Selvogr'') i Arnæs Syssel. Jævnfør herovenfor, (Uddraget A), samt den herefter følgende Fortælling om Bjarne Herjulfsøn.
 *40) ''Dvalins'' (d. e. en Dværgs, eller overhoved Dværgenes) Bægerfylde, gjemt i Bjerghuler, betyder Poesien, efter de eddiske Myther og det derpaa grundede Skjaldesprog. Dog er det mueligt, at Digteren tillige ved Ordene: ''”amra fjalla hallar”'' vil antyde Kvadets Hovedgjenstand, da de deels kunne betegne ”de steile Klipper" og deels ”Hummerfjeldenes” eller Havsskjærenes Hall eller Borg.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 10. jan. 2018 kl. 15:09
Linje 16:		Linje 16:

	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''		'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''
−

	<br><big>'''V.'''<br><big>'''Brudstykker af Landnáma'''</big></big>		<br><big>'''V.'''<br><big>'''Brudstykker af Landnáma'''</big></big>