Jesper på 2. mar. 2016 kl. 06:41

2016-03-02T06:41:05Z

Carsten på 24. mar. 2015 kl. 16:07

2015-03-24T16:07:40Z

Carsten: Benedict Grøndal: Carl Christian Rafn 1795-1864

2015-03-24T15:43:36Z

Benedict Grøndal: Carl Christian Rafn 1795-1864

Vis endringer

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
-Under den Pause, som herskede fra Evald til Øhlenschlæger — vi mene de to Medier, hvorigjennem den nordiske Oldtid viste sig i sin mest forklarede Fylde — fødtes Carl Christian Rafn paa Brahesborg i Fyen, den 16de Januar 1795. Faderen, Christan Rafn (f. 13/2, 1740; &#134; 9/2, 1825), var Forpagter paa den nævnte Herregaard, og Familien havde levet der i den samme Stand igjennem flere Generationer. Moderen, Christiane, født Kjølbye, var født 1763 og døde ogsaa 1825 Skjøndt Christian Rafn ikke havde betraadt Videnskabens Bane, saa var han dog en begavet og for sin Tid en særdeles dannet Mand; han var Elev af Kunstakademiet i Kjøbenhavn (Portraitmaler), og mange haandskrevne Digte vidne om hans Belæsthed og Skjønhedssands. Omendskjøndt disse Digte udmærke sig ved Gudsfrygt og Fædrelandskærlighed, ofte ved fiin Opfattelse af Naturen og poetisk Sving, saa mærker man der dog ikke Interesse for den nordiske Oldtid, saaledes som man skulde vente; men over hele den Rafn’ske Families Liv var der udbredt en poetisk Atmosphære, hvis Virkninger ikke udebleve, skjøndt den ikke frembragte nogen egentlig Digter. Intet var naturligere, end at den unge Rafn igjennem Poesien førtes hen til Fædrenes Bedrifter, og dermed var hele hans Aands retning bestemt. Hvad den Ældre gjør, det efterligner den Unge, og saaledes skrev Rafn som Dreng en Mængde Digte, og allerede der finde vi hans Begeistring for Oldtiden udtalt. Det i Nærheden af Brahesborg beliggende Øxnebjerg, hvor Johan Rantzau gjorde Ende paa den saa kaldte “Grevens Feide” ved en glimrende Seier den 11te Juni 1535, begeistrede Rafn tidlig til poetiske Udgydelser, som man kan ansee som Varsler for hans senere Virksomhed.
+Under den Pause, som herskede fra Evald til Øhlenschlæger — vi mene de to Medier, hvorigjennem den nordiske Oldtid viste sig i sin mest forklarede Fylde — fødtes Carl Christian Rafn paa Brahesborg i Fyen, den 16de Januar 1795. Faderen, Christan Rafn (f. 13/2, 1740; &dagger; 9/2, 1825), var Forpagter paa den nævnte Herregaard, og Familien havde levet der i den samme Stand igjennem flere Generationer. Moderen, Christiane, født Kjølbye, var født 1763 og døde ogsaa 1825 Skjøndt Christian Rafn ikke havde betraadt Videnskabens Bane, saa var han dog en begavet og for sin Tid en særdeles dannet Mand; han var Elev af Kunstakademiet i Kjøbenhavn (Portraitmaler), og mange haandskrevne Digte vidne om hans Belæsthed og Skjønhedssands. Omendskjøndt disse Digte udmærke sig ved Gudsfrygt og Fædrelandskærlighed, ofte ved fiin Opfattelse af Naturen og poetisk Sving, saa mærker man der dog ikke Interesse for den nordiske Oldtid, saaledes som man skulde vente; men over hele den Rafn’ske Families Liv var der udbredt en poetisk Atmosphære, hvis Virkninger ikke udebleve, skjøndt den ikke frembragte nogen egentlig Digter. Intet var naturligere, end at den unge Rafn igjennem Poesien førtes hen til Fædrenes Bedrifter, og dermed var hele hans Aands retning bestemt. Hvad den Ældre gjør, det efterligner den Unge, og saaledes skrev Rafn som Dreng en Mængde Digte, og allerede der finde vi hans Begeistring for Oldtiden udtalt. Det i Nærheden af Brahesborg beliggende Øxnebjerg, hvor Johan Rantzau gjorde Ende paa den saa kaldte “Grevens Feide” ved en glimrende Seier den 11te Juni 1535, begeistrede Rafn tidlig til poetiske Udgydelser, som man kan ansee som Varsler for hans senere Virksomhed.
-Efter at have nydt den første Undervisning i Hjemmet, blev han i sit 15de Aar indsat i Odense Cathedralskole, hvor Mülertz dengang var Adjunct. Ved fælles aandelige Interesser knyttedes et Venskabsbaand imellem disse To, og opløstes først ved Mülertz Død (som Rector ved Horsens lærde Skole, 1844). Uden Tvivl har Mülertz havt Indflydelse paa Rafn, thi han var interesseret for Videnskaben, han var baade Digter og Philolog, en fædrelandsksindet og veltalende Mand, mere hældende til latinsk Philologi end nordisk Oldtidsforskning; i hans Taler for Kong Frederik den Sjette, som hørte ham gjerne, mærker man tydelig Ciceros Aand. Brevvexlingen imellem Rafn og Mülertz afbrødes først ved dennes Død; i hans Breve aander faderlig Interesse og Omhu, som viser, at han til fulde forstod at skatte ham. Paa denne Tid stiftede Rafn ogsaa Venskab med den som Digter og Oldforsker berømte Werner Abrahamson’s (&#134; 1812) Søn Johan Nicolai Abrahamson, bekjendt af sit Skrift om den Bell-Lancasterske eller fælles Undervisnings Methode i Skolerne.
+Efter at have nydt den første Undervisning i Hjemmet, blev han i sit 15de Aar indsat i Odense Cathedralskole, hvor Mülertz dengang var Adjunct. Ved fælles aandelige Interesser knyttedes et Venskabsbaand imellem disse To, og opløstes først ved Mülertz Død (som Rector ved Horsens lærde Skole, 1844). Uden Tvivl har Mülertz havt Indflydelse paa Rafn, thi han var interesseret for Videnskaben, han var baade Digter og Philolog, en fædrelandsksindet og veltalende Mand, mere hældende til latinsk Philologi end nordisk Oldtidsforskning; i hans Taler for Kong Frederik den Sjette, som hørte ham gjerne, mærker man tydelig Ciceros Aand. Brevvexlingen imellem Rafn og Mülertz afbrødes først ved dennes Død; i hans Breve aander faderlig Interesse og Omhu, som viser, at han til fulde forstod at skatte ham. Paa denne Tid stiftede Rafn ogsaa Venskab med den som Digter og Oldforsker berømte Werner Abrahamson’s (&dagger; 1812) Søn Johan Nicolai Abrahamson, bekjendt af sit Skrift om den Bell-Lancasterske eller fælles Undervisnings Methode i Skolerne.
@@ Linje 176: / Linje 176: @@
-“Antiquitates Americanæ” er Rafns berømteste Værk, og ingen i Danmark udgiven Bog har vakt en saa stor Opsigt som denne. Dens Virkninger mærkedes allerede førend den udkom, idet Alexander Humboldt, underrettet af Rafn, i sit berømte “Examen critique de la géographie du Nouveau Continent” (2det Bind i den mindre Textudgave, Paris, 1836, S. 87—104) gav en Fremstilling af de forcolumbiske Reiser i Amerika og med det Samme bebudede Rafns Værk<ref>“M. Rafn, qui prépare un grand et bel ouvrage sur l'histoire de ces découvertes américaines.” Der gives ogsaa Underretning om den i Grønland fundne Runesten fra 1135 — alt dette kunde Humboldt ogsaa erfare af Selskabets trykte Aarsberetninger. Sml. ogsaa Wacksmuth, Sittengeschichte (1833), Bd. II. S. 107. </ref>; ligesom han ogsaa senere paa en maaskee noget mere exact Maade gjentog den samme Fremstilling i “Kosmos” (2det Bind S. 269—277). Desværre kunde Rafns klare og udførlige Værk dog ikke forhindre, at Videnskabens anden Magnat, Carl Ritter, som ogsaa øste af “Ant. Amer.”, sammenblandede den i Vinland (1008) fødte Snorre, Søn af Thorfinn Karlsefne, med Snorre Sturlasøn (&#134; 1241), skjøndt der imellem dem er et næsten tohundrede Aars Mellemrum, skjøndt de have forskjellige Fadernavne, og skjøndt de i Rafns Værk staae begge To paa den samme genealogiske Tabel (C. Ritter, Geschichte der Erdkunde und Entdeckungen, Berl. 1861, Pag. 214).
+“Antiquitates Americanæ” er Rafns berømteste Værk, og ingen i Danmark udgiven Bog har vakt en saa stor Opsigt som denne. Dens Virkninger mærkedes allerede førend den udkom, idet Alexander Humboldt, underrettet af Rafn, i sit berømte “Examen critique de la géographie du Nouveau Continent” (2det Bind i den mindre Textudgave, Paris, 1836, S. 87—104) gav en Fremstilling af de forcolumbiske Reiser i Amerika og med det Samme bebudede Rafns Værk<ref>“M. Rafn, qui prépare un grand et bel ouvrage sur l'histoire de ces découvertes américaines.” Der gives ogsaa Underretning om den i Grønland fundne Runesten fra 1135 — alt dette kunde Humboldt ogsaa erfare af Selskabets trykte Aarsberetninger. Sml. ogsaa Wacksmuth, Sittengeschichte (1833), Bd. II. S. 107. </ref>; ligesom han ogsaa senere paa en maaskee noget mere exact Maade gjentog den samme Fremstilling i “Kosmos” (2det Bind S. 269—277). Desværre kunde Rafns klare og udførlige Værk dog ikke forhindre, at Videnskabens anden Magnat, Carl Ritter, som ogsaa øste af “Ant. Amer.”, sammenblandede den i Vinland (1008) fødte Snorre, Søn af Thorfinn Karlsefne, med Snorre Sturlasøn (&dagger; 1241), skjøndt der imellem dem er et næsten tohundrede Aars Mellemrum, skjøndt de have forskjellige Fadernavne, og skjøndt de i Rafns Værk staae begge To paa den samme genealogiske Tabel (C. Ritter, Geschichte der Erdkunde und Entdeckungen, Berl. 1861, Pag. 214).

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. mar. 2015 kl. 16:07
Linje 228:		Linje 228:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:C. C. Rafn]]		[[Kategori:C. C. Rafn]]
		+	[[Kategori:Benedikt Sveinbjarnarson Gröndal]]

Carl Christian Rafn 1795-1864 - Revisjonshistorikk

Jesper på 2. mar. 2016 kl. 06:41

Carsten på 24. mar. 2015 kl. 16:07

Carsten: Benedict Grøndal: Carl Christian Rafn 1795-1864