De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner - Revisjonshistorikk

Carsten på 30. mai 2026 kl. 14:53

2026-05-30T14:53:17Z

Carsten på 30. mai 2026 kl. 10:58

2026-05-30T10:58:47Z

Carsten: Carsten flyttet siden De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner til De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner

2026-05-30T10:57:45Z

Carsten flyttet siden De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner til De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner

Carsten på 30. mai 2026 kl. 04:54

2026-05-30T04:54:13Z

Carsten på 29. mai 2026 kl. 08:19

2026-05-29T08:19:12Z

Carsten på 28. apr. 2023 kl. 13:04

2023-04-28T13:04:56Z

Carsten på 6. apr. 2023 kl. 05:30

2023-04-06T05:30:49Z

Carsten på 3. okt. 2022 kl. 11:57

2022-10-03T11:57:02Z

Carsten på 2. apr. 2022 kl. 14:45

2022-04-02T14:45:04Z

Carsten på 23. feb. 2022 kl. 09:29

2022-02-23T09:29:59Z

@@ Linje 168: / Linje 168: @@
 Dersom offeret skeer til nogen Saiwo-Neide, eller nogen af Akkerne, som ere Qvindes-Personer, haver hand og een hviid Liinhat paa sit hovet, foruden ded ordinaire hviide Liinklæde, som han ellers haver om sig. Paa offer-stedet hand da med særdeles behændighed stikker dyret, som offres skal, saa at det falder strax, og inden een gandske kort tiid er aflivet. Derefter huuden heel gesvindig tages af samt indvollene, og dyret parteres leed for leed, og kastes i offer-Kjedelen at koges. Imidlertid naar een halv times tiid er koget, optages hvis til Damengare henhører og tillaves, indtil resten er fuldeligen kogt, da alle Offer-giesterne med Noiden falde paa knæ, og signe Maaltidet, græde, og bede til den saa troode Gud som de offre til, at hand Naadelig vil ansee og tage imod offeret, og hjelpe i den Sag, som de have giort offeret for. Derpaa tager Blotmanden Kjødet, og siiger: ''Dat le Sarakka—Jamike—Saiwo'' (eller hvad anden Gud de offre til) ''-bjergo'', og alle offer-giesterne giøre ligesaa. Siden spiise de og fortære fordeelen deraf, men bagdeelen er ikke værdig i offer-maaltidet at spiises, men føres hjem til huus-fornødenhed. Naar Kjødet er spiiset tillige med marven af beenene (som ikke maa hugges tvers over, men langs af) begynder Blotmanden at drikke af Kjødets Saad derovenpaa, og siger: dat le Sarakka-gare, Jamike-gare, Saiwo-gare, eller hvilken anden Gud der er, hvis offring de begaae, hvilket da de andre ligesaa maa giøre. Have de imidlertid brænde-Viin, da drikke de ogsaa andre Guders skaal derudi; have de ikke uden vand at drikke, skeer ded dog ligesaa. Ja, naar de offre til den Sande Gud under Radienatsjes og Radien Kjeddes navne, eller explicite til den hellige Tre-Eenighed under Gud Faders, Søns, og Hellig-Aands Navne, æde og drikke de ogsaa deres (ti de holde dem for 3 Guder) ''bjergo'' og ''gare''.
-Naar Maaltidet saaledes er giort, falde de atter paa knæ og tilbede den Gud, som offeret er skeet til, at hand vil være dem naadig og tage imod offeret Derefter samler Noiden  Hovet, beenene, og aldt ded meere, som hører til damengare, legger ded ordentlig ned i den Kiste som dertil er tillavet, graver Kisten ned, og opretter over graven Wærro-muora saaledes, som foran er andraget.
+Naar Maaltidet saaledes er giort, falde de atter paa knæ og tilbede den Gud, som offeret er skeet til, at hand vil være dem naadig og tage imod offeret. Derefter samler Noiden  Hovet, beenene, og aldt ded meere, som hører til damengare, legger ded ordentlig ned i den Kiste som dertil er tillavet, graver Kisten ned, og opretter over graven Wærro-muora saaledes, som foran er andraget.
 Naar mand haver spurt Noider, hvad ded skal betyde, at de under offringen have beltet over deres skuldre og omkring sit bryst? have de svaret, at dermed give de tilkjende, at de giøre offeret frivillig og af et ufortrøden hjerte. Og naar de have skullet forklare, hvi de saa ordentlig samle beenene udi deres Damengare, saa siige de, ded de troe, at den Rein, eller hvilket somhelst dyr de offre, ikke alleeniste hos den Gud, som de offre til, skulde faae sit fulde kjød, lemmer, og liv igien, men dyret skulde og blive langt større og langt skjønnere end da ded her blev offret. Hvilken sin overtroo de bekræfte af de dyr, som de ere persvaderede sig at have seet i deres Saiwo eller ''Passewara'', hvilke de holde for at være de samme, som af Lapperne til Saiwo ere offrede.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[File:François-Auguste_Biard_-_Un_Lapon.jpg|thumb|300px|<center>»Same« <br>François-Auguste Biard (1799 – 1882)</center>]]
 <br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''Hans Skanke'''
-<br><big><big>'''De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner'''</big></big>
+<br><big><big>'''De Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner'''</big></big>
 ca. 1730

@@ Linje 64: / Linje 64: @@
 Men som Lapperne og Finnerne intet giøre eller sig foretage inconsulto, og de have 2<sup>de</sup> Orakler, som de i hver deres foretagende og idræt skulle forspørge sig hos, nævnlig: Rune-bommen og deres derpaa følgende djevliske Ecstases og besvimelser,  udi hvilke de ''Nakjarist'' (som de kalde ded) ded er, i henrykkelser og insomniis faae bekræftelse og nøyere forklaring over hvis Rune-bommen haver giort dem anviisning paa, saa at den u-reene Aand bestyrer alle deres idrætter; saa skeer ded, at de andre Guder, som egentligen henhøre til deres gamle Lappiske Religion, paa dem bliver oftere giort anviisninger, og følgeligen flittigere til dem offret.
-Foruden de extra-ordinaires offringer, som Noiderne, efter Rune-bommens raadførsel, og de forklaringer, som dem derpaa Nakjarist vederfares, foresiige og Selv forrette med behørige ceremonier til een hver afgud, som anviisningen skeer paa, faaer ''Peiwe'' aarligen et særdeles ordinair offer, som de kalde ''Jubtse'', ded er Peiwe-grød, som baade Mænd og Qvinder hver St<sup>e</sup>Hansaften tillavet æde Soolen til ære, da de for Maaltidet falde paa knæ og tilbede Soolen, at den mildeligen vil skinne baade paa deres Reensdyr og paa Marken, hvoraf Reinen skal have sin føde. Ligesaa giøre de efter at Sool-grøden er spiiset, og ded med største glæde og andagt, at Soolen vil forunde dem een good og lykkelig Melk-Sommer, og lade deres Reensdyr vel trives.
+Foruden de extra-ordinaires offringer, som Noiderne, efter Rune-bommens raadførsel, og de forklaringer, som dem derpaa Nakjarist vederfares, foresiige og Selv forrette med behørige ceremonier til een hver afgud, som anviisningen skeer paa, faaer ''Peiwe'' aarligen et særdeles ordinair offer, som de kalde ''Jubtse'', ded er Peiwe-grød, som baade Mænd og Qvinder hver S<sup>te</sup> Hansaften tillavet æde Soolen til ære, da de for Maaltidet falde paa knæ og tilbede Soolen, at den mildeligen vil skinne baade paa deres Reensdyr og paa Marken, hvoraf Reinen skal have sin føde. Ligesaa giøre de efter at Sool-grøden er spiiset, og ded med største glæde og andagt, at Soolen vil forunde dem een good og lykkelig Melk-Sommer, og lade deres Reensdyr vel trives.
-<big>'''Cap. 4. <br>Horagalles. Maderakka, Sarakka, Ugsakka.'''</big>
+<big>'''Cap. 4. <br>Horagalles, Maderakka, Sarakka, Ugsakka.'''</big>
 Horagalles, Horanorias, Horesgudk, Thor, Atsjegads, ded er Magtens Faders tjenere (som Lapperne med saa adskillige navne kalder Torden) er hos Lapperne i megen consideration og dyrkelse, for deres Reensdyrs skjyld, som Torden paa de vilde fjelde hâr saa stoor magt til at forjage og beskadige. Derfore ere de Hans Guddom, som de troe, meget underdanige og forpligtede, og ære ham med mange offringer. Hand betegnes under ded Character (9) som skal være een Hammers lignelse, hvormed hand alle ting kand sønderslaae og -knuse.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 Den Guds dyrkelse, som Lapper og Finner indtil Missionens tiid over aldt have brugt, er uden ald tvivl een sammenflikket Religion, som indtil Christendommens indbringelse her i Riget haver været den gamle Hedenske, hvilken Lapperne syvnes i adskillige stykker at have havt tilfælles med de Nordske Hedninger, men i de fleeste Superstitions væsener og maader nogen særdeles for sig selv, som egentligen hâr hørt ded folk til.
-Men siden Christendommens lyvs fremskinte, og Gud gav Landet Christne Konger at regiere, haver Lapper og Finner mueligens noget af handel og omgiængelse med de Nordske, men meest af frygt og for at passere for hædre end de vare, som ded folkes viis er, assueret og besmykket deres afgudiske Religion og Trolddom med eendeel af den Norske Kirkes Christendom og Stiftelser, saadanne som de under Pavedommet haver været indrættede, hvilke Lapperne som blotte ceremonier for et syvns skjyld haver brugt tillige med deres egne Hedenske superstitioner. Deraf er Crucis signum endnu saa yppigt hos Lapperne; deraf ere adskillige deres Troldmessers og offringers ceremonier; deraf deres jougen og antiphonæ, og mange andre væsener og omstændigheder, som herefter skal anføres.
+Men siden Christendommens lyvs fremskinte, og Gud gav Landet Christne Konger at regiere, haver Lapper og Finner mueligens noget af handel og omgiængelse med de Nordske, men meest af frygt og for at passere for bædre end de vare, som ded folkes viis er, assueret og besmykket deres afgudiske Religion og Trolddom med eendeel af den Norske Kirkes Christendom og Stiftelser, saadanne som de under Pavedommet haver været indrættede, hvilke Lapperne som blotte ceremonier for et syvns skjyld haver brugt tillige med deres egne Hedenske superstitioner. Deraf er Crucis signum endnu saa yppigt hos Lapperne; deraf ere adskillige deres Troldmessers og offringers ceremonier; deraf deres jougen og antiphonæ, og mange andre væsener og omstændigheder, som herefter skal anføres.
 Efterat Gud fremdeles velsignede dedte Stift med den Evangeliske Lærdom, saa hâr Lapperne og Finnerne under saa Christelige Regentere end ydermeere agtet raadeligt ikke alleeniste at forborge sine Hedenske skikke og afguderier, men end og een og anden nu og da at søge de Christne forsamlinger og Ministerium, og in speciem bruge Sacramenterne, at ikke saa ondt om Lappernes fjelde skulde tænkes.

@@ Linje 200: / Linje 200: @@
 Dernæst vedkommer og Noiderne som Offer-Præster alle Offringer at forrette, som forhen er meldet. Og fordi Lapperne troe, at alle ordinaires Sygdomme og u-lemper, samt døden selv, dependere af Saiwo-olmai og Jamiker, ded er deres afdøde Venner, som enten ville have dem til sig, eller de maa have giort imod, deraf bruges ingen naturlig lægedom iblandt dem, men Noiderne ere deres Medici, som med sine Runerier og Trolddoms konster, samt nedfart til Jamik-aimo, naar fornøden giøres, skal skaffe dem og deres dyr og børn hilse og liv igien, naar de ere syge. Og som Noiderne saaledes paasøges af de andre udi saa mange slags bestillinger, saa er ded ikke een liden fordeel, og følgeligen ded som een hver Lap gierne tragter efter, at være een Noid; ti i hvilket somhelst de forrette, saa følger ved hvert nogen præmie, helst naar nogen ved Trolddoms konst er beskadiget, eller i anden Sygdom og u-lempe geraadet, da Noidens tjeniste ansees umageligere og vigtigere, og derfore des bædre betales. Der forløber og ikke lang tiid imellem, at sig jo nogen u-lempe paa Fjeldene kand tildrage, som enten behøver Noidernes aabenbarelser, eller Offringer, eller Trolddoms Lægedomme, og derfore have Noiderne deres fortjenister des oftere.
-Noiderne hos Lapperne maa til een hver deres forretning berede sig ved een dags Faste forud; og naar ded er een betydelig eller vanskelig Sag, samles adskillige Noider i den fornemste Jaugs Kotte, myrer, og jauger paa deres Knæer staaende, og adspørge omina af Rune-bommen; hvilke naar ulykkelige tilsiiges, rune de igien hvilken Gud der vil forsoones, og hvad offer Hand vil have. Men kand offer ikke hjelpe, saa vil Saiwoog Jamik-aimo-reyser til, og da gielder ded paa, hvilken Noid der hâr de sterkeste ''Noiden-djelles''. Og dog see Lapperne saa ofte exempler derpaa, at aldt dedte kand slet intet hjelpe.
+Noiderne hos Lapperne maa til een hver deres forretning berede sig ved een dags Faste forud; og naar ded er een betydelig eller vanskelig Sag, samles adskillige Noider i den fornemste Jaugs Kotte, myrer, og jauger paa deres Knæer staaende, og adspørge omina af Rune-bommen; hvilke naar ulykkelige tilsiiges, rune de igien hvilken Gud der vil forsoones, og hvad offer Hand vil have. Men kand offer ikke hjelpe, saa vil Saiwo- og Jamik-aimo-reyser til, og da gielder ded paa, hvilken Noid der hâr de sterkeste ''Noiden-djelles''. Og dog see Lapperne saa ofte exempler derpaa, at aldt dedte kand slet intet hjelpe.
 Noide-aarene strekke sig gemeenligen til halvhundrede aars alder. Naar de aar ere forbi udretter Noiden intet synderligt, men naar hand haver mistet tænderne duer hand slet intet.

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 30. mai 2026 kl. 10:57
(Ingen forskjell)

@@ Linje 250: / Linje 250: @@
 De have og fra tre aar efterat deres døde ere blevne begravne, saa tit de ere komne til ded sted, puttet Tobak eller andre ting (som den afdøde hâr havt behag udi i livet) neer i jorden til den døde, og troet, at saadanne ting, (som de kalde ''giøwes'') skulde voxe og blive større i den anden Verden. Naar deres døde saaledes i lang tiid have holdt huus i Jamik-aimo, haabe de at komme derifra hen i Radien-aimo, ded er Guds Himmel; hvilken sin superstition de syvnes, af Pavedømmets Lærdom om Skjærsild og Sjælens oversettelse derifra, deres gamle Hedenske Vantroo at have tilflikket.
-Og som Lapperne saa aldeles intet have veedst om deres Sjæls u-dødelighed, Legemers opstandelse, dommedag, og Menniskenes tilstand efter døden, mindre om Synd og Synde-faldet, saa have de og ført et bestialisk Liv gandske conform med slig Vankundighed og daarligt haab, som de have havt om deres tilstand efter døden. De have beblandet sig sammen som fæe, gifte Mænd med andres Qvinder og døttre i mangfoldig tall; gifte Qvinder ligesaa med andre Mænd og unge Karle; ja Mænd have brugt deres Qvinders Søstre; Qvinder deres Mænds brødre, og fleere Søskende paa begge sider efter hin anden; foruden at Mænd have havt den vold over deres Qvinder, og Qvinder over deres Mænd, at de til slig u-teerlighed have laant og leyet hin anden hen til andre, hvilket aldt hâr passeret som licitum iblandt dem, og de have ikke veedst derved nogen Synd at have begaaet. Ja ded som endnu er ded horribleste og som maatte syvnes at være u-trooligt, hvis mand ikke maatte troo deres egne frivillige bekjendelser<ref> Finnerne var jo et avsidesboende folkeslag med særegne vaner, de blev ofte skildret som et folk med dårlige egenskaper, men dog aldri i så mørke farver som på dette sted. Billedet er grunnfalsk og skyldes pietismens groteske syndsforestillinger, dels ogsa det press finnerne var utsatt for under v. Westens "hemmelige andelige behandling". Enhver folkeforsker vet, at man hos primitive, om man ikke ser sig vel for, løper fare for a spørre sig til oplysninger, som ligger fjernt fra den adspurtes begreps verden. En kan få bekreftende svar på alt, endog på selvmotsigende spørsmal; det avhenger av, hvorledes spørsmålene stilles, om de korresponderende oplysninger skal bli korrekte eller et speilbillede av den spørrendes egne tanker. Beretningen om de bekjendelser, som v. Westen til dels fremtvang, viser at mange finner var opspilte og forskremte under de tredjegradsforhør, de utsattes for, og det er selvsagt, at de da "tilstod" hvad misjonæren ut fra sine egne forestillinger trodde om disse "faldne mennesker". Stedet kaster et klarere lys over den pietistiske mentalitet enn over nomadenes moralske tilstand, v. Westen og hans misjonærer forstod ikke, at ogsa flytt-finnerne levde under regulerte sociale former, efter normer, som var vokset frem pa nomadebasis.</ref>, som de af deres egen Samvittigheds førsel, da ingen saadant kunde suspicere, have udsagt og forklaret, at Mænd og Qvinder have havt legemlig beblandelse med Satan selv under navn og skikkelse af Saiwo-Neide eller Saiwo-olmai; ikke alleeniste ved deres indtagelser udi Saiwo, og paa veye og Stier, men endog i Lappernes egne Kotter og Senge, hvor disse Saiwo-gadse skal have kommet til dem.
+Og som Lapperne saa aldeles intet have veedst om deres Sjæls u-dødelighed, Legemers opstandelse, dommedag, og Menniskenes tilstand efter døden, mindre om Synd og Synde-faldet, saa have de og ført et bestialisk Liv gandske conform med slig Vankundighed og daarligt haab, som de have havt om deres tilstand efter døden. De have beblandet sig sammen som fæe, gifte Mænd med andres Qvinder og døttre i mangfoldig tall; gifte Qvinder ligesaa med andre Mænd og unge Karle; ja Mænd have brugt deres Qvinders Søstre; Qvinder deres Mænds brødre, og fleere Søskende paa begge sider efter hin anden; foruden at Mænd have havt den vold over deres Qvinder, og Qvinder over deres Mænd, at de til slig u-teerlighed have laant og leyet hin anden hen til andre, hvilket aldt hâr passeret som licitum iblandt dem, og de have ikke veedst derved nogen Synd at have begaaet. Ja ded som endnu er ded horribleste og som maatte syvnes at være u-trooligt, hvis mand ikke maatte troo deres egne frivillige bekjendelser<ref> Finnerne var jo et avsidesboende folkeslag med særegne vaner, de blev ofte skildret som et folk med dårlige egenskaper, men dog aldri i så mørke farver som på dette sted. Billedet er grunnfalsk og skyldes pietismens groteske syndsforestillinger, dels også det press finnerne var utsatt for under v. Westens "hemmelige åndelige behandling". Enhver folkeforsker vet, at man hos primitive, om man ikke ser sig vel for, løper fare for å spørre sig til oplysninger, som ligger fjernt fra den adspurtes begrepsverden. En kan få bekreftende svar på alt, endog på selvmotsigende spørsmal; det avhenger av, hvorledes spørsmålene stilles, om de korresponderende oplysninger skal bli korrekte eller et speilbillede av den spørrendes egne tanker. Beretningen om de bekjendelser, som v. Westen til dels fremtvang, viser at mange finner var opspilte og forskremte under de tredjegradsforhør, de utsattes for, og det er selvsagt, at de da "tilstod" hvad misjonæren ut fra sine egne forestillinger trodde om disse "faldne mennesker". Stedet kaster et klarere lys over den pietistiske mentalitet enn over nomadenes moralske tilstand, v. Westen og hans misjonærer forstod ikke, at ogsa flytt-finnerne levde under regulerte sociale former, efter normer, som var vokset frem på nomadebasis.</ref>, som de af deres egen Samvittigheds førsel, da ingen saadant kunde suspicere, have udsagt og forklaret, at Mænd og Qvinder have havt legemlig beblandelse med Satan selv under navn og skikkelse af Saiwo-Neide eller Saiwo-olmai; ikke alleeniste ved deres indtagelser udi Saiwo, og paa veye og Stier, men endog i Lappernes egne Kotter og Senge, hvor disse Saiwo-gadse skal have kommet til dem.
 Ligesaa haver Drukkenskab passeret iblandt dem i een forskrekkelig og u-menniskelig viis, vane, og maade, saa de ophøre ikke saa længe noget er tilbage, eller er at faae, aldt var ded saa meget, at de maatte paa stand og steden drikke sig ihjell, som og tit skeed er. De kunde ingen ting i deres sacris eller Noide-konster udrette uden brænde-viin, og ved brændeviin er den liga imellem Satan og dem, at den meest overbeviiste Finne-Person, som hundrede gange haver spyttet efter Satans bedrægerier og abomineret dennem, dersom hand eller hun faaer ikkun een taar brænde-viin, saa bemægtiger sig strax Satan dem, og de begynde strax deres forige Troldjaugen paa Saiwo med aldt ded meere Troldskab som de tilforn have brugt, hvilket de dog strax derefter med overflødig graad og jammer kand fortryde.

@@ Linje 210: / Linje 210: @@
 <big>'''Cap. 10. <br>Lappernes Superstitioner i de naturlige ting, Kjeddetsgokso, Ekidsgokso, Rananeide, Salaneide, Leibolmai, Sjatze-Olmai, Kjapag-Olmai, Kjaps-Olmai, Kjelmes-Olmai, Sturennemo, Gorros-olmai, Fanos-olmai, Duner Munes.'''</big>
-Lapper og Finner ere saa eenfoldigt et folk, at hvad naturligt er, hvoraf de enten have nogen Legemlig gavn og gode, eller befrygte sig nogen skade i deres timelige tarv og næring, deraf giøre de een Gud, tilbede og dyrke ded. Deraf er ded, at ikke alleeniste Sool og Maane, og Torden, og Luftens regiones (den Høyeste, som de kalde ''Maderatja'', den mellemste, den de kalde ''Maderakka'', og den nederste, hvilken de kalde ''Sarakka'' og ''Ugsakka'') samt Søer og Bjerge af dem æres som Guder; men endogsaa Lyvs og Mørk, Morgen og Aften, Løv og Græss, Skove og vilde dyr, samt Sundhed og Smukhed, saa og Soot, og Sygdom, og Krankheder begegnes alle af dem som Guddommelige væsener, og foraarsage hos dem mange slags superstitioner.
+Lapper og Finner ere saa eenfoldigt et folk, at hvad naturligt er, hvoraf de enten have nogen Legemlig gavn og gode, eller befrygte sig nogen skade i deres timelige tarv og næring, deraf giøre de een Gud, tilbede og dyrke ded. Deraf er ded, at ikke alleeniste Sool og Maane, og Torden, og Luftens regiones (den Høyeste, som de kalde ''Maderatja'', den mellemste, den de kalde ''Maderakka'', og den nederste, hvilken de kalde ''Sarakka'' og ''Ugsakka'') samt Søer og Bjerge af dem æres som Guder; men endogsaa Lyvs og Mørk, Morgen og Aften, Løv og Græss, Skove og vilde dyr, samt Sundhed og Smukhed, saa og Soot, og Sygdom, og Krankheder betegnes alle af dem som Guddommelige væsener, og foraarsage hos dem mange slags superstitioner.
 Crepusculum Matutinum, Dagskjæren og ded første Lyvs om morgenen, hvilket de kalde ''Kjeddetsgokso'', samt crepusculum Vespertinum, Tusmørket om aftenen, som de kalde ''Ekidsgokso'', derom have Lapperne de superstitioner, at ded første hører Radien, ded er den gode Gud, men ded andet Rutu, ded er den onde Aand, til. Derfore saa mange, som have disse 2<sup>de</sup> gokso paa deres Rune-bommer betegnede, føye alletider Kjeddetsgokso hos Radien-aimo, og Ekidsgokso ved Rutaimo. Naar de for deres forehavende reyser consulere Rune-bommen,  dersom Weike, ded er Ringen, gaaer hen til Kjeddetsgokso, saa anviises dem, at de skulle begynde reysen om Morgenen, men gaaer den hen til Ekidsgokso, saa skulle de reyse om aftenen. Under reysen naar de for Natten bespørge sig igien med Rune-bommen, gaaer Ringen til Ekidsgokso, skulle de continuere Reysen Natten igiennem, men gaaer den da til Kjeddetsgokso, skulle de hviile til om Morgenen. Deraf agte de, at de have lige saa vel Rutu som Mørkets Fader fornøden, som Radien hvilken Lyvset hører til, og dyrke derfore Hin lige saa vel som denne, ja fordi ded skal dependere af Rutu som er dem besværligere, saa skeer ham endda meere og oftere ære og offringer.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. feb. 2022 kl. 09:29
Linje 14:		Linje 14:
	<br><big><big>'''De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner'''</big></big>		<br><big><big>'''De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner'''</big></big>

−	ca. ~~1725~~	+	ca. 1730