Carsten på 15. feb. 2019 kl. 21:23

2019-02-15T21:23:43Z

Jesper: Hugsvinnsmál

2019-02-12T19:28:57Z

Hugsvinnsmál

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Kloges Ord (Hugsvinnsmál)]] !! !!
|-
|}

<center><big><big>'''Den Kloges Ord'''</big></big><ref>''Hugsvinnsmál'' er en anonym islandsk bearbejdelse af det latinske forlæg ''Disticha Catonis'' fra 200- eller 300-årene. D. C. var en af middelalderens mest udbredte lærebøger, og den blev oversat til mange andre sprog. Den islandske udgave, som sandsynligvis er fra 1200-tallet, er overleveret i en række manuskripter, hvor indholdet varierer noget. Kvadets opremsning af almindelige leveregler trækker paralleller til de andre, mere berømte digte [[Hávamál]] og [[Sólarljóð]].</ref>

''Hugsvinnsmál''

oversat (gendigtet) af [[Bruker:Jesper|Jesper Lauridsen]]

Heimskringla.no

© 2019</center>

----
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson:'' [[Den norsk-islandske skjaldedigtning]], ''1912-1915''</center>
----

::'''1.'''
::Lyt nu alle,
::som vil lære om sæder
::og øve gode gerninger,
::og hør de råd,
::en hedensk mand
::gav sin søn engang.

::'''2.'''
::Af kærlig omsorg —
::min eneste søn! —
::giver jeg dig råd, du helst må huske;
::en tankeløs mand
::mindes dem ikke,
::men en klog vil de gavne godt.

::'''3.'''
::Ydmyg og takkende
::og uden fejl
::skal du stadigt stå for din gud.
::Favn med klogskab
::din far og din mor;
::sørg for hele din slægt.

::'''4.'''
::Får du kostbarheder
::af kære venner,
::så hav dem til nytte og nyd dem.
::Vælg det gode,
::vig fra det onde;
::du må aldrig handle forhastet.

::'''5.'''
::Lev du høvisk,
::hyld din lærer,
::stræb støt efter hæder.

::'''6.'''
::Hver en mand,
::du møder på vejen,
::skal du hilse som en, du omgås;
::den anses for uklog,
::der om intet spørger,
::når folk træffes tilfældigt.

::'''7.'''
::Undgå stedse
::at ende i strid
::med en, som er mere mægtig.
::I alt skal du være
::yderst opmærksom;
::sørg for dit hus og din husstand.

::'''8.'''
::Vær mild i mælet,
::når du møder folk;
::tag vare på det, du har vundet.
::Læg varigt vægt
::på vid og forstand,
::og lær dine sønner det siden.

::'''9.'''
::Afstå fra had,
::gør ingen til grin,
::gengæld gave med gave.
::Vær du til stede
::og vel opmærksom,
::når man drøfter trætter på tinget.

::'''10.'''
::Sid kun sjældent
::blandt soldebrødre;
::drik du varsomt af vinen.
::Din ægtehustru
::skal du elske vel;
::tænk over gaver du giver.

::'''11.'''
::Med od og æg
::skal din arvejord værges;
::tro ej på alt.
::Dine ord og eder
::må du altid huske;
::du må aldrig løbe fra løfter.

::'''12.'''
::Læs i bøger
::og lær villigt;
::vær god imod den gode.
::Søg ej samkvem
::med slette kvinder;
::rådgiv hvermand vel.

::'''13.'''
::Vær tro og retvis,
::tæm din vrede,
::tal ikke ondt til andre.
::Glæd dig ved dyder,
::vær gode mænds ven;
::hold dig fra laster og løgn.

::'''14.'''
::Hold dig for god
::til hån og latter
::mod tiggere og fremmede folk.
::Forbliv tålmodig;
::bryd ej regler,
::du selv har sat for andre.

::'''15.'''
::Afstå fra pral
::med egen styrke;
::løn det gode med godt.
::Elsk du dem,
::der elsker dig;
::begær ikke andres ejendom.

::'''16.'''
::Når du sidder ved gildet
::sammen med folk,
::bør du altid tøjle din tale.
::Anspor ej andre
::til onde handlinger;
::vær god i ord og gerning.

::'''17.'''
::Af alle råd
::er ét dog bedst:
::Hyld den højeste gud.
::Påkald du ham
::med pletfrit hjerte,
::og elsk ham af hele din hu.

::'''18.'''
::Lad dig aldrig lokke
::til overdreven søvn,
::vær hellere vár og vågen.
::Sjældent kan den,
::som sover for længe,
::sige sig fri for lyder og ladhed.

::'''19.'''
::Virk ikke snaksom,
::men vægt dine ord,
::så vinder du Guds gunst.
::En bedre egenskab
::vil ingen få
::end at være tro i sin tale.

::'''20.'''
::Vis dig aldrig
::vankelmodig;
::vær du forsonet med dig selv.
::En som ikke
::enes med sig selv,
::er ofte uenig med andre.

::'''21.'''
::Mærk dig engang
::menneskers levned,
::gransk deres gøren og laden;
::når du ser på folk,
::vil du snart indse,
::at kun et fåtal er fejlfri.

::'''22.'''
::Ejer du penge,
::som dig intet nytter
::eller kun medfører mén,
::da skænk dem bort,
::skønt du mangler dem;
::der er andet i verden end velstand.

::'''23.'''
::Vær oftest mild,
::men af og til hidsig,
::såfremt kårene kræver det.
::En begavet mand
::må gerne blive vred,
::selv om han lever lydefrit.

::'''24.'''
::Hør kun lidt
::på din hustrus klagen,
::selv om hun tyvter din træl;
::hun hader ofte
::din hengivne hjælper;
::led du selv efter sandheden.

::'''25.'''
::Har du en ven,
::som du værdsætter højt,
::så driv ham til gode gerninger;
::selv om han synes,
::du sårer ham med ordene,
::skal du værne ham mod vildfarelse.

::'''26.'''
::Undvig trætte
::med ordhvasse mænd,
::selv om du sikkert har ret;
::en skarp tunge
::blev skænket mange,
::men kløgt har færre fået.

::'''27.'''
::Yd dine venner
::den hjælp og støtte,
::som ikke medfører mén.
::Tål du aldrig,
::at din egen trivsel
::styres af andres ondskab.

::'''28.'''
::Alt, hvad der rygtes,
::skal du ikke dele
::ivrigt som den første i flokken;
::hellere tie
::end fortælle noget,
::man siden må sande er løgn.

::'''29.'''
::Undlad at give
::andre lovning
::på noget, nogen skylder dig.
::Ofte snydes man
::af en, man tror på;
::folk giver falske løfter.

::'''30.'''
::Læg du gerne
::låg på din stolthed,
::skønt du får rigelig ros.
::Stol ej blindt
::på brovtende mænd;
::kend du selv dig selv.

::'''31.'''
::Al den bistand
::som andre giver dig —
::nyd den, og nævn det for mange;
::har gode venner
::gavn af din hjælp,
::da hold dig helst fra selvros.

::'''32.'''
::En ung må lære,
::hvad en ældet behøver;
::vogt dig i livet for lyder,
::ellers kan du ikke
::uden at klandres
::laste andres levned.

::'''33.'''
::Hæft dig ikke
::ved hemmelig snak;
::undlad at ligge på lur.
::Hver en mand,
::som véd sig skyldig,
::tror, at alle taler om ham.

::'''34.'''
::Tag dig i agt for ondt
::på alle måder,
::skønt du ikke mangler midler.
::Hyppigt ser man
::den holdne blive fattig;
::du kan ikke regne med rigdom.

::'''35.'''
::Vent du aldrig
::at vinde noget
::ved det, at andre dør.
::Ingen bestemmer
::sin egen skæbne;
::døden er ej fjernt fra folk.

::'''36.'''
::Hvis en fattig ven
::med frejdigt sind
::giver dig en lille gave,
::tak ham for den
::og tag den kærlighed,
::som følger den armes foræring.

::'''37.'''
::Du må aldrig lade
::din armod volde dig
::tung sorg i sindet;
::fra din mors liv —
::mærk dig dette! —
::kom du uden gods eller guld.

::'''38.'''
::Du må ikke ængstes
::ved udsigt til døden,
::ej heller rammes af rædsel;
::spild ej livet
::med at løbe fra døden;
::skæbnen kan ingen undfly.

::'''39.'''
::Hvis dine venner
::er dig værre støtter,
::end du selv tænker, du fortjener,
::skyd da ikke
::skylden på din gud,
::men last snarest dig selv.

::'''40.'''
::Søg du altid
::at samle dig penge;
::det er brave mænds brug;
::vær aldrig ødsel
::til ingen gavn,
::skønt du véd, du er velstående.

::'''41.'''
::Oftere end én gang
::skal du ikke love
::folk at give dem en gave.
::En sludrevorns ord
::synes for en klog
::at minde meget om vinden.

::'''42.'''
::Ingen skal tro
::på usande ord,
::skønt de er fagert fremlagt;
::giv du igen
::med glat tunge,
::og gengæld sligt med sådant.

::'''43.'''
::Hvis nu arvinger
::bliver dig undt engang,
::men du knap har penge i pungen,
::da giv dit afkom
::gavnlige evner,
::så de siden kan forsørge sig selv.

::'''44.'''
::Afstå fra griskhed,
::elsk ikke penge,
::selv om de frister farligt.
::Det er ilde at ønske,
::hvad andre besidder;
::en klog er salig med sit.

::'''45.'''
::Du kan ikke dadle
::dårlig adfærd,
::når du gør det samme selv;
::at laste andre
::er lidet sømmeligt,
::hvis du véd, du selv er syndig.

::'''46.'''
::Du må aldrig bede
::en anden om noget,
::som ikke regnes for rigtigt.
::En uklog mand
::vil ofte bede
::om noget, han ikke har nødig.

::'''47.'''
::Sæt du altid
::din sikre ven
::over en ukendt mand.
::Den, som synes trofast,
::kan sagtens være ond;
::en fremmeds ord er falske.

::'''48.'''
::Husk hver dag,
::din helse er god,
::at vise dig nyttig i noget.
::Sygdom og død
::kommer sidst, du venter det;
::livet er langtfra sikkert.

::'''49.'''
::Undgå trætte
::med dine egne folk,
::og vær ikke stridbar og stejl;
::af enighed vokser
::ægte kærlighed,
::med strid fremmer du fjendskab.

::'''50.'''
::Gengæld altid
::med et godt sind,
::når venner har givet dig gaver;
::omsorg og kærlighed
::øges blandt mennesker,
::som tilser hinandens tarv.

::'''51.'''
::Det sømmer sig vel,
::at vige for andre,
::skønt man har større styrke;
::ved god vilje
::kan du givet vende
::visse fjender til venner.

::'''52.'''
::Tugt du ikke
::din træl for hårdt,
::og skån ham helst for skade;
::den gør sig selv
::synlig fortræd,
::som volder egne mænd mén.

::'''53.'''
::Tøjl din hævnlyst
::mod hadske ord,
::vær gerne tålsom, og tilgiv.
::Du må ikke miste
::tålmodigheden,
::hvis du ønsker at optræde høvisk.

::'''54.'''
::Rut du aldrig
::din rigdom bort,
::men brug den i stedet forstandigt;
::man bliver ofte arm
::som uarbejdsdygtig,
::når først formuen er spildt.

::'''55.'''
::Vær ikke nærig,
::når nogen trænger,
::men hjælp dine venner vel;
::fremgang og trivsel
::skal findes hos den,
::som er til gavn for sig og sine.

::'''56.'''
::En klog mand,
::som vil kunne mere
::og stræber efter større viden,
::må læse bøger
::af lærde mænd,
::som har bibragt andre indsigt.

::'''57.'''
::— —
::— —
::— — —
::for i gamle bøger
::findes gode råd
::om alt — —

::'''58.'''
::Enhver, som ønsker
::at opnå klogskab,
::må vægte god vilje;
::større visdom
::vinder man aldrig
::end at leve uden lyder.

::'''59.'''
::Det anstår sig godt
::for en yndet mand
::ofte at hjælpe fremmede.
::At have magt betyder
::mindre for den kloge
::end at få venner viden om.

::'''60.'''
::Lad dig ikke ængste
::af alle de ting,
::som Gud gemmer for mennesket;
::vi på jorden
::véd jo intet
::om ting, som hænder i himlen.

::'''61.'''
::Afstå fra trætte
::om usikre ting,
::når din hu er fyldt af harme;
::en vred mand
::får et vrangt sind
::og ser dårligt det sande.

::'''62.'''
::Vær ingen puger
::med penge, du tjener,
::og vær ikke karrig med kosten;
::giv fattige folk
::fordel af din velstand,
::såfremt du møder mangel.

::'''63.'''
::Søg du lykken
::i de små glæder,
::og vær aldrig alt for ærgerrig;
::den lille vig
::giver ly for det skib,
::som en storm ville sænke på søen.

::'''64.'''
::Del du ikke
::dårlige nyheder
::som den allerførste af folk;
::hvis den, som er først,
::dadles af andre,
::så hold dig hellere tavs.

::'''65.'''
::Følg du ikke
::falsknernes adfærd,
::skønt den skaffer dem rigdom;
::deres lyssky gerninger
::er længe skjulte,
::men til sidst bliver sviget synligt.

::'''66.'''
::Foragt ikke en,
::som er uden kræfter
::eller styg og stumpet af vækst;
::en ynkelig mand,
::som intet formår,
::kan ofte være godt begavet.

::'''67.'''
::En mand bør fremtræde
::fredeligt mod andre,
::selv når hans styrke er større;
::tit vil man se
::den tabende part
::tage hævn og sejre siden.

::'''68.'''
::Avind og strid
::bør alle mennesker
::undgå så meget som muligt;
::det skader hjertet,
::når skinsygen råder,
::og man kan ikke se det sande.

::'''69.'''
::Ingen bør fritte
::om sin fremtids velfærd
::eller frygte for sin lykke i livet.
::Lykken er bedst
::forlenet af Gud;
::den bør ingen erfare på forhånd.

::'''70.'''
::Mist ej modet,
::hvis magtfulde folk
::dømmer dig uden årsag;
::kun stakket glæde
::skal gives de mænd,
::som opnår sejr ved svig.

::'''71.'''
::Gem ej længe
::på gammel vrede,
::men agt din ed om troskab;
::stædigt at fortsætte
::en strid, som er bilagt,
::kaldes en slet mands måde.

::'''72.'''
::En mand bør aldrig
::måle sig selv,
::hverken med ris eller ros,
::for sligt gør kun
::de slette, som længes
::efter verdslig pynt og pral.

::'''73.'''
::Undlad at prale
::med egen forstand,
::medmindre det er nogen til nytte;
::det var givet ofte
::til gavn for den,
::som klogeligt skjulte sin kløgt.

::'''74.'''
::Vogt dig altid
::for vrang begærlighed;
::legemlig lyst er styg;
::ingen vinder
::et ædlere ry
::end den med et syndfrit sind.

::'''75.'''
::Stol kun sjældent
::på den sludrevorne,
::som spreder ondt om andre;
::man sander ofte,
::at en snaksom mands
::ord er lutter løgne.

::'''76.'''
::Hvis folks fuldskab
::fører til ulykker,
::skal ingen unde dem ynk;
::det er deres egen skyld,
::når de uden måde
::drikker sig fra sans og samling.

::'''77.'''
::Hemmelig viden,
::som skal holdes blandt få,
::skal du kun fortælle til tavse.
::En begavet mand,
::der gerne vil helbredes,
::sender bud efter den bedste læge.

::'''78.'''
::Gentagne mén
::må mødes fattet
::af den, som tugtes fortjent;
::enhver skal erlægges
::løn med renter
::for den gerning, han gjorde.

::'''79.'''
::Bliv aldrig forundret,
::hvis ulykker sker,
::når det ellers går efter ønske;
::den værste vånde
::forvinder den mand
::snart, som så den komme.

::'''80.'''
::Når mén plager
::en meget klog,
::må det ikke sortne hans sind;
::hver en mand
::kan vente det gode,
::skønt han er dømt til døden.

::'''81.'''
::Jeg véd om en mand
::med vældig hårpragt,
::som skæbnen ville blev skaldet;
::det minder om manden
::med mange penge,
::som til sidst endte i armod.

::'''82.'''
::Hold du udkig
::i alle retninger,
::vær vár og vogt dig for fare;
::gode øjne
::gavner en mand
::i forening med kløgt og klarsyn.

::'''83.'''
::Vær mådeholden
::med mad og drikke,
::så du ikke mindsker din formåen;
::stræb i alt
::mod styrke og helse,
::og undgå et liv i lyst.

::'''84.'''
::Tal ikke ondt
::om almuens dom,
::hvis alle de andre roser den;
::en, som taler
::alle imod,
::bliver sjældent videre vellidt.

::'''85.'''
::Én dags held
::er ingen hjælp
::for den, som higer efter helse;
::ingen stund bestemmer
::strid eller død,
::alle tider er til at tro på.

::'''86.'''
::Tro ej, at drømme
::bør tillægges vægt;
::man bliver narret alt for ofte,
::for i søvne ser man,
::hvad man selv som vågen
::enten ønsker eller frygter.

::'''87.'''
::Vil du leve skyldfrit,
::så lær det gode,
::og søg at nemme det nyttige;
::mange vil støtte
::den mand, som forstandigt
::viser vejen til godhed.

::'''88.'''
::Den ypperste pragt,
::man undes i livet,
::er at oplære andre i godhed;
::de fleste levede
::et frugtesløst liv,
::hvis de ikke blev bragt til forbedring.

::'''89.'''
::Hør du aldrig
::på hadefuld dadel,
::hvis du lever uden lyder;
::det er ikke nemt
::at gøre alle tilpas,
::så gør, hvad de bedste bifalder.

::'''90.'''
::Skjul de laster
::så længe som muligt,
::som du véd, dine venner har;
::bed dem ihærdigt
::bøde på skaden,
::men røb intet for andre.

::'''91.'''
::Hvis du mødes med ros
::og milde ord,
::så tænk, før du tror dem;
::den taler tit smukt,
::som tænker på svig;
::vogt dig vel for bedrag.

::'''92.'''
::Afstå fra ladhed,
::for at opnå det liv,
::der anstår sig bedst for en brav.
::Jo mere han fatter,
::des mere ønsker
::en mand at gøre det gode.

::'''93.'''
::Hvis et træls arbejde
::tvunget må gøres,
::så klø på med gejst og glæde,
::for en munter mand
::får meget fra hånden;
::hvad man gør af lyst er let.

::'''94.'''
::Den kloge mand
::skal kendes på det,
::at han ikke ler af andres uheld;
::den hånede part,
::hævner sig ofte
::og gengælder lige for lige.

::'''95.'''
::En gammel mand,
::som er godt bemidlet
::og har samlet sammen i sæk,
::bør vise sig hjælpsom,
::når venner trænger,
::og give dem gaver til gavn.

::'''96.'''
::Gode råd
::kan gavne en mand,
::selv når det er en træl, der taler;
::den trælbundne, tror jeg,
::er tit klogere
::end en, som frit kan fare.

::'''97.'''
::Hvis en ærlig mand
::ønsker at gifte sig
::og ikke synes at savne penge,
::skal hans pungs formåen
::prøves for alvor,
::hvis brudekøbet er kostbart.

::'''98.'''
::Gå du gerne
::efter gode forbilleder,
::hvis du ønsker at opnå visdom;
::lad skurkens straf,
::stå som advarsel,
::og gør, som de gode gør.

::'''99.'''
::Det passer sig dårligt
::at påbegynde noget
::af større omfang, end man evner.
::Man finder nytten
::i det færdige værk;
::folk spørger altid om udfaldet.

::'''100.'''
::Skjul du aldrig,
::skønt man beder dig,
::hvad du véd om andres udåd;
::den, som dækker over
::dårlige gerninger,
::vil regnes for ond af alle.

::'''101.'''
::Søg råd og støtte
::fra retslærde mænd,
::hvis du vil modgå usande anklager;
::den, som får ret
::med dommernes hjælp,
::har værget sig vel mod uret.

::'''102.'''
::Lyt til kundskaben
::og lær dig versene,
::som digtes til menneskers morskab;
::fornøjelige minder
::kan nydes af folk,
::når skjalden kvæder til skæmt.

::'''103.'''
::Man bør aldrig snakke
::unødigt meget,
::når mange sidder sammen;
::den meget talende
::mangler omtanke,
::men en mand med forstand er stille.

::'''104.'''
::Du skal ikke ænse
::en arrig kone
::eller tro hendes slette sladder;
::en ond kvinde
::vil ofte, tror jeg,
::bede om unyttige ting i tårer.

::'''105.'''
::Udvis omtanke
::i alle pengesager,
::og brug dine midler med måde;
::en ødsel mand,
::som har opbrugt sit gods,
::er for altid afhængig af andre.

::'''106.'''
::Folk skal ikke
::frygte døden,
::for den ender alt ondt;
::for den brave mand,
::som er brødefri,
::er døden og livet lige.

::'''107.'''
::En mand skal være
::sin mor og sin far
::hengiven af samme sind;
::søg aldrig sådan
::den enes kærlighed,
::at du taber den andens yndest.

::'''108.'''
::På ingen måde
::skal du elske det,
::som hæderlige folk hader;
::det mål af lykke,
::en mand har opnået,
::bør gøre ham fro og tilfreds.

::'''109.'''
::En sorgløs mand
::savner intet,
::blot han ejer til livets ophold,
::mens en grisk klynker,
::og klager over nød;
::sin velstand til trods er han trist.

::'''110.'''
::En ligeglad mand
::må lære det gode
::for at skærme sig mod skade.
::Det onde, der sker,
::er ej skæbnebestemt;
::man volder selv våden.

::'''111.'''
::Enhver bør passe
::og pleje sin krop;
::sundhed er særligt vigtig.
::Den, der døjer
::med dårlig helse,
::kan næppe nyde sin velstand.

::'''112.'''
::Hvis du formanes strengt
::af din mor og far,
::så glem viseligt din vrede;
::hellere vejledes
::af en vred lærer
::end af en med et svigefuldt sind.

::'''113.'''
::Sørg for at gøre,
::hvad der sømmer sig bedst,
::men vogt dig for vildfarelse.
::Vær ofte villig,
::hvor hjælpen trænges;
::det er godt at bistå de gode.

::'''114.'''
::Vær aldrig sen
::til at undersøge det,
::du ser, som synes fordækt;
::lønlige lyder,
::som længe var skjult,
::blev ofte mange til mén.

::'''115.'''
::Den må døje svært,
::som drikker for meget —
::tilsvarende den kvindekære;
::til kødets lyst
::lokkes enhver,
::som lever et liv i frås.

::'''116.'''
::Besidder du styrke
::og stor udholdenhed,
::så dyrk sindets sysler;
::den anses for bedre
::end øvrige mænd,
::som har både kløgt og kræfter.

::'''117.'''
::Er der et arbejde,
::som du ikke magter
::at afslutte ene mand?
::Sig til en trofast ven,
::at du trænger til bistand;
::den gæve er en god hjælper.

::'''118.'''
::Gaver og ofring
::gavner intet
::til bod for en mands misgerning;
::kun tåbelige folk
::tror på sjælebod
::ved det, at man slagter småfæ.

::'''119.'''
::Fandt du dig gerne
::en fuldtro ven,
::og ønsker du et varigt venskab,
::mål ham da ikke
::på megen velstand,
::men hellere på sande sæder.

::'''120.'''
::Vil du gerne kaldes
::god af alle,
::og er ros fra andre dit ønske,
::da fryd dig aldrig
::ved folks uheld,
::men find glæden ved godhed.

::'''121.'''
::En, som ønsker
::at optræde klogt,
::skal ej le af en grånet gubbe,
::for en kroget knark
::giver kloge råd;
::hvad han véd, véd ingen ung.

::'''122.'''
::Forøg dine evner
::på alle måder,
::som er en gæv mand til gavn;
::svinder din rigdom,
::og svækkes din kraft,
::har du stadig noget, der nytter.

::'''123.'''
::Den kloge mand,
::som kommer blandt mange,
::lytter til snakken og lærer,
::for sindet kendes
::på de sagte ord;
::det er uvist, hvad en tavs tænker.

::'''124.'''
::At arbejde godt
::udmærker den,
::som mestrer mange sysler;
::alle behøver
::at yde noget,
::så længe helbredet holder.

::'''125.'''
::Ingen skal kende
::sin egen lod
::eller nære skræk for sin skæbne;
::døden og livet
::duer det samme
::for den sanddru, som enhver véd.

::'''126.'''
::Del din viden
::i venners kreds
::til nytte for dig og dem;
::at give og få
::gavnlige råd
::er det bedste gøremål, der gives.

::'''127.'''
::Du skal ikke tale
::ondt om noget,
::du selv har berømmet og rost,
::eller lovprise det,
::du lastede før;
::det er ilde med et ustadigt væsen.

::'''128.'''
::Bliv aldrig så sølle,
::at du ikke venter
::en bedre lod i livet,
::ej heller så holden,
::at du helt glemmer
::at frygte alskens ondt.

::'''129.'''
::Bliv vejledt vel
::af vise mænd,
::lad klogskaben bo i dit bryst;
::enhver, der ønsker
::at vide meget,
::vil aldrig ende som rådløs.

::'''130.'''
::Styr din brug
::af store ord,
::og ros og last kun lidt;
::meget, man hidtil
::mente var godt,
::bliver snart bedømt som dårligt.

::'''131.'''
::Mist du aldrig
::modet til at spørge,
::hvis du vil lære og nemme nyt;
::den kloge roser
::kløgtige mænd,
::men lader de dumme dadle.

::'''132.'''
::Undgå fylderi,
::for andet følger,
::som volder mange mén:
::Had og trætte
::og heftigt begær,
::sygdom og synd i mængde.

::'''133.'''
::Når elven flommer,
::er der fare for mange,
::skønt den ikke strømmer stærkt;
::vær på samme måde
::særligt på vagt
::for en mand, som er træsk og tavs.

::'''134.'''
::En mådelig mand,
::som midt på fjorden
::savner vind i sejlet,
::ham nytter det mere
::at nærme sig land
::end at styre mod det store hav.

::'''135.'''
::Hold dig fra strid
::med hæderlige mænd,
::uden gældende grund;
::Gud betaler
::givet en mand
::for hans sinds vrange vrede.

::'''136.'''
::Bevar fatningen
::hvis formuen svinder,
::selv om dit tab er betydeligt;
::støt dig til det,
::du stadig har —
::han, som er tilfreds med sit, er sæl.

::'''137.'''
::Tag det aldrig for givet,
::skønt du ikke er gammel,
::at du undes at leve længe;
::ingen kan flygte
::fra sin egen skygge
::ej heller forhale døden.

::'''138.'''
::Søg ikke Gud
::ved at slagte kvæg,
::spænd i stedet oksen for arden;
::duften af røgelse
::fra de rette sæder
::må du hellere yde end ofre.

::'''139.'''
::En synder må øve
::selvtugt for sin gerning
::og dermed bøde sin brøde;
::en smertefuld kur
::må den syge udstå,
::som gerne genvandt sin helse.

::'''140.'''
::Gør ingen skade
::på en ond mand,
::som ellers har svigtet dig svært;
::en andens godhed
::vil ideligt bedre
::på den, som har optrådt uvenligt.

::'''141.'''
::Tag din tørn
::og vær trofast med,
::når der skal ydes en fælles indsats;
::en ugidelig mand
::glemmer sin pligt;
::det er ondt med et virke som værktyv.

::'''142.'''
::Virk du aldrig
::vred på andre,
::og vogt dig meget for mistro.
::Alt kan skræmme
::en ængstelig mand;
::dagen nytter ham næppe.

::'''143.'''
::Med mildhed og nåde
::må du møde den,
::der gør gavn som træl på din gård;
::husk, at trællen
::og herskerens søn
::er af samme jordiske æt.

::'''144.'''
::Glæd dig aldrig
::skønt en ond mand
::pludseligt dør en dag.
::En udmærket mand
::skal efter døden
::givet findes blandt frelste.

::'''145.'''
::Fra dette digt
::kan du drage råd,
::som givet vil gavne din trivsel,
::men den, som vrager
::versene her,
::er skyld i egen skade.

::'''146.'''
::Lad disse vers
::vise alle,
::hvad brave folk har brug for:
::Venlighed, godhed,
::værn mod synder,
::råd og rette sæder.

::'''147.'''
::Kærlige råd
::kvad jeg for dig —
::husk dem altid, min eneste søn!
::Til den sidste dag
::skal denne lærdom
::lede dig vel på vej.

::'''148.'''
::»Den Kloges Ord«
::har jeg kvædet for folk;
::jeg gav dem gavnlige råd,
::og sjælens visdom
::fra en særligt klog —
::men nu er ordene til ende.

----

'''Note:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Jesper Lauridsen]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]

Den Kloges Ord (Hugsvinnsmál) - Revisjonshistorikk

Carsten på 15. feb. 2019 kl. 21:23

Jesper på 13. feb. 2019 kl. 21:02

Jesper: Øv! :-)

Jesper: Hugsvinnsmál

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Kloges Ord (Hugsvinnsmál)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hugsvinnsmál]] !!  !!  !!  [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Kloges Ord (Hugsvinnsmál)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 1 230: / Linje 1 230: @@
 ::'''135.'''
 ::Hold dig fra strid
-::med hæderlige mænd,
+::med hæderlige mænd
 ::uden gældende grund;
 ::Gud betaler
@@ Linje 1 238: / Linje 1 238: @@
 ::'''136.'''
-::Bevar fatningen
+::Bevar fatningen,
 ::hvis formuen svinder,
 ::selv om dit tab er betydeligt;

@@ Linje 293: / Linje 293: @@
 ::'''31.'''
-::Al den bistand
+::Al den bistand,
 ::som andre giver dig —
 ::nyd den, og nævn det for mange;