Det 19. århundrede (FJ 1907) - Revisjonshistorikk

http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Det_19._%C3%A5rhundrede_%28FJ_1907%29 Det 19. århundrede (FJ 1907) - Revisjonshistorikk 2026-04-16T18:25:47Z Revisjonshistorikk for denne siden MediaWiki 1.34.0 http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=57435&oldid=prev Carsten på 28. mai 2020 kl. 04:30 2020-05-28T04:30:50Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 28. mai 2020 kl. 04:30</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l8" >Linje 8:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 8:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson</center>]]</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson<ins class="diffchange diffchange-inline"></center>]][[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Litteraturhist. cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-islandske-litteraturs-historie-finnur-jonsson-9788743011002| <center>Finnur Jónsson:<br> '''Den islandske litteraturs historie''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</ins></center>]]</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=54805&oldid=prev Carsten på 3. nov. 2019 kl. 09:20 2019-11-03T09:20:22Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 09:20</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l50" >Linje 50:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 50:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Benedikt Gröndal''' (f. 1826) er en af landets mest alsidige mænd, naturhistoriker, æstetiker, kulturhistoriker m. m. og en af de livligste ånder, der har levet på Island. Han har udgivet flere lyriske digtsamlinger; kærlighed og vin er hovedæmner i hans digte, men fremfor alt hans herlige land og fædresprog; historiske personer har han besunget osv. Han har forfattet melodramatiske digte og episke sange (om Örvar-Odd) m. m. Hans sprog er berømt for dets ofte pompøse kraft og aldrig svigtende lethed og graciöse flugt; han kan også være meget kåd og ustyrlig. I prosa skrev han et ejendommeligt digt om Solferinoslaget, som han kaldte ''Heljarsljóðarorusta; det er det pudsigste prosadigt, Island ejer, en overmåde barok-komisk skildring i de gamle romantiske sagaers stil, som han mesterlig efterligner. Her viser hans uudtömmelige sproglige fremstillingsævne sig i sin fulde glans.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Benedikt Gröndal''' (f. 1826) er en af landets mest alsidige mænd, naturhistoriker, æstetiker, kulturhistoriker m. m. og en af de livligste ånder, der har levet på Island. Han har udgivet flere lyriske digtsamlinger; kærlighed og vin er hovedæmner i hans digte, men fremfor alt hans herlige land og fædresprog; historiske personer har han besunget osv. Han har forfattet melodramatiske digte og episke sange (om Örvar-Odd) m. m. Hans sprog er berømt for dets ofte pompøse kraft og aldrig svigtende lethed og graciöse flugt; han kan også være meget kåd og ustyrlig. I prosa skrev han et ejendommeligt digt om Solferinoslaget, som han kaldte ''Heljarsljóðarorusta<ins class="diffchange diffchange-inline">''</ins>; det er det pudsigste prosadigt, Island ejer, en overmåde barok-komisk skildring i de gamle romantiske sagaers stil, som han mesterlig efterligner. Her viser hans uudtömmelige sproglige fremstillingsævne sig i sin fulde glans.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=54804&oldid=prev Carsten på 3. nov. 2019 kl. 09:15 2019-11-03T09:15:58Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 09:15</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l29" >Linje 29:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 29:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Samtidig med men noget yngre end M. Stephensen var den höjtstræbende, ædle '''Baldvin Einarsson''' (1801-33), der omkom i København af brandsår, han var opflammet af iver for at føre landet fremad og hæve det især på det landøkonomiske område; han var sjælen i et årskrift ''Ármann á <del class="diffchange diffchange-inline">aiþingi</del>''; der udkom i 4 årgange; det tager netop sigte på det nævnte område, men på en helt anden og mere moderne måde end Stephensen havde gjort. Også sprogets behandling var forf. meget omhyggelig for, skönt nogen banebryder var han ikke dér. Derimod har Baldvin den store fortjæneste at være den første, der tager hensyn til landets politiske forhold og forholdsvise politiske selvstændighed. Titlen på hans tidsskrift viser, at det gamle altings genoprettelse foresvævede ham, men Ármann indeholdt kun én politisk artikel.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Samtidig med men noget yngre end M. Stephensen var den höjtstræbende, ædle '''Baldvin Einarsson''' (1801-33), der omkom i København af brandsår, han var opflammet af iver for at føre landet fremad og hæve det især på det landøkonomiske område; han var sjælen i et årskrift ''Ármann á <ins class="diffchange diffchange-inline">alþingi</ins>''; der udkom i 4 årgange; det tager netop sigte på det nævnte område, men på en helt anden og mere moderne måde end Stephensen havde gjort. Også sprogets behandling var forf. meget omhyggelig for, skönt nogen banebryder var han ikke dér. Derimod har Baldvin den store fortjæneste at være den første, der tager hensyn til landets politiske forhold og forholdsvise politiske selvstændighed. Titlen på hans tidsskrift viser, at det gamle altings genoprettelse foresvævede ham, men Ármann indeholdt kun én politisk artikel.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=54787&oldid=prev Carsten på 1. nov. 2019 kl. 06:52 2019-11-01T06:52:37Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 1. nov. 2019 kl. 06:52</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l35" >Linje 35:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 35:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved og efter 1840 blev den politiske bevægelse endnu mere levende og bevidst; da var '''Jón Sigurðsson''' (1811 <del class="diffchange diffchange-inline">— </del>79) begyndt på sin store og betydningsfulde politiske gærning; skildringen heraf hører ikke hid, men det må bemærkes, at han i 1841 begyndte at udgive det tidsskrift, ''Ný fjelagsrit'', der udkom i 30 årgange (afløst af ''Andvari'', der endnu udkommer), og som på mange områder fik en afgörende betydning. Dets indhold var nemlig ikke blot politisk; det bragte afhandlinger om mange andre sager, om skolevæsen, ökonomi, og andre almentoplysende æmner også på de rent praktiske områder; det bragte digte, rejseskildringer, litterær kritik, ja endogså höjesteretsdomme vedrörende Island osv. Dets sprog var altid rent og godt; i så henseende har det sikkert indirekte haft stor betydning, ligesom det også kæmpede for sprogets ret i regeringshandlinger og -akter. Det er med disse to tidsskrifter, at den egenlige nye tid begynder for Islands vedkommende. I så henseende kan der her blot mindes om, at det gamle alting genoprettedes som rådgivende forsamling 1843 og at den fordærvelige monopolhandel ophævedes 1854. Efter en længere forfatningskamp blev altinget 1874 lovgivende og landet fik derved sin egen lovgivning og forvaltning i alle sager, der vedkom det selv. Fra nu af gjorde landet kæmpemæssige fremskridt i sammenligning med, hvad forholdene kort för havde været. Litteraturen har på flere måder nydt godt deraf.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved og efter 1840 blev den politiske bevægelse endnu mere levende og bevidst; da var '''Jón Sigurðsson''' (1811<ins class="diffchange diffchange-inline">-</ins>79) begyndt på sin store og betydningsfulde politiske gærning; skildringen heraf hører ikke hid, men det må bemærkes, at han i 1841 begyndte at udgive det tidsskrift, ''Ný fjelagsrit'', der udkom i 30 årgange (afløst af ''Andvari'', der endnu udkommer), og som på mange områder fik en afgörende betydning. Dets indhold var nemlig ikke blot politisk; det bragte afhandlinger om mange andre sager, om skolevæsen, ökonomi, og andre almentoplysende æmner også på de rent praktiske områder; det bragte digte, rejseskildringer, litterær kritik, ja endogså höjesteretsdomme vedrörende Island osv. Dets sprog var altid rent og godt; i så henseende har det sikkert indirekte haft stor betydning, ligesom det også kæmpede for sprogets ret i regeringshandlinger og -akter. Det er med disse to tidsskrifter, at den egenlige nye tid begynder for Islands vedkommende. I så henseende kan der her blot mindes om, at det gamle alting genoprettedes som rådgivende forsamling 1843 og at den fordærvelige monopolhandel ophævedes 1854. Efter en længere forfatningskamp blev altinget 1874 lovgivende og landet fik derved sin egen lovgivning og forvaltning i alle sager, der vedkom det selv. Fra nu af gjorde landet kæmpemæssige fremskridt i sammenligning med, hvad forholdene kort för havde været. Litteraturen har på flere måder nydt godt deraf.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=54777&oldid=prev Carsten på 31. okt. 2019 kl. 14:20 2019-10-31T14:20:49Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 31. okt. 2019 kl. 14:20</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l83" >Linje 83:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 83:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På det antikvariske og filologiske område er der flere, der har udmærket sig. '''Finnur Magnússon''' (1781-1847), professor ved universitetet, hører kun delvis hertil; han er især kendt som mytolog og runolog (Eddalæren I-IV, 1824-26; Lexicon mythologicum 1828 osv.). Som leksikograf og versfortolker udmærkede '''Sveinbjörn Egilsson''' (1791-1852) sig ved sit fortræffelige Lexicon poeticum (1860) og forskellige enkeltafhandlinger; han er egenlig den første, der virkelig har haft den fulde forståelse af den gamle skjaldedigtnings væsen. Efter ham kom '''Konráð Gislason''', professor, der skrev mange forskellige afhandlinger om sproglige spörgsmål, deriblandt (på isl.) ''Um frumparta íslenzkrar tungu (1846) samt en aldrig fuldført isl. grammatik (på dansk); han fuldførte en dansk-islandsk ordbog (1851); endelig fortolkede han en mængde skjaldedigte med en aldrig svigtende skarpsindighed, smag og lærdom. '''Guðbrandur Vigfússon''' (1827-89) var en umådelig lærd mand på det historisk-antikvariske område; han udgav mange sagaer og skrev om Tidsregningen i de isl. slægtsagaer (1856) m. m.; men især er han kendt som den energiske udarbejder af det islandsk-engelske leksikon: Icelandic-english Dictionary (1874), som Englænderen R. Cleasby havde påbegyndt. '''Eirikur Jónsson''' (1822-99) forfattede en isl.-dansk ordbog (1863). Endelig kan anføres, at overlærer '''G. Zoëga''' (f. 1857) har udgivet en engelsk-isl. og isl.-engelsk ordbog. Rektor '''Jón Þorkelsson''' (1822-1904) var en overordenlig flittig mand, der skrev om forskellige grammatiske spörgsmål og forfattede forskellige supplementer til isl. ordbøger.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På det antikvariske og filologiske område er der flere, der har udmærket sig. '''Finnur Magnússon''' (1781-1847), professor ved universitetet, hører kun delvis hertil; han er især kendt som mytolog og runolog (Eddalæren I-IV, 1824-26; Lexicon mythologicum 1828 osv.). Som leksikograf og versfortolker udmærkede '''Sveinbjörn Egilsson''' (1791-1852) sig ved sit fortræffelige Lexicon poeticum (1860) og forskellige enkeltafhandlinger; han er egenlig den første, der virkelig har haft den fulde forståelse af den gamle skjaldedigtnings væsen. Efter ham kom '''Konráð Gislason''', professor, der skrev mange forskellige afhandlinger om sproglige spörgsmål, deriblandt (på isl.) ''Um frumparta íslenzkrar tungu<ins class="diffchange diffchange-inline">'' </ins>(1846) samt en aldrig fuldført isl. grammatik (på dansk); han fuldførte en dansk-islandsk ordbog (1851); endelig fortolkede han en mængde skjaldedigte med en aldrig svigtende skarpsindighed, smag og lærdom. '''Guðbrandur Vigfússon''' (1827-89) var en umådelig lærd mand på det historisk-antikvariske område; han udgav mange sagaer og skrev om Tidsregningen i de isl. slægtsagaer (1856) m. m.; men især er han kendt som den energiske udarbejder af det islandsk-engelske leksikon: Icelandic-english Dictionary (1874), som Englænderen R. Cleasby havde påbegyndt. '''Eirikur Jónsson''' (1822-99) forfattede en isl.-dansk ordbog (1863). Endelig kan anføres, at overlærer '''G. Zoëga''' (f. 1857) har udgivet en engelsk-isl. og isl.-engelsk ordbog. Rektor '''Jón Þorkelsson''' (1822-1904) var en overordenlig flittig mand, der skrev om forskellige grammatiske spörgsmål og forfattede forskellige supplementer til isl. ordbøger.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=54776&oldid=prev Carsten på 31. okt. 2019 kl. 14:08 2019-10-31T14:08:57Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 31. okt. 2019 kl. 14:08</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l44" >Linje 44:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 44:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Bonden ''Hjálmar Jónsson''' (1796-1875; kaldt Bólu-Hjálmar efter en gård) fik aldrig nogen undervisning og han levede hele sin tid trykket af nød og fattigdom. Af naturen var han en kraftkarl med medfødt digterisk original ævne og i besiddelse af veltalenhed og en kraft i sproget, der søger sin lige. Han har stærke følelser og de træder hyppig frem i hans digte, hvad enten han giver sin venner den ros, de bör have, eller sine fjender det skudsmål, de fortjænte. Hans usle kår lægger ham ofte bitre ord på tungen. Han minder noget om gamle Egill. En anden bonde '''Páll Ólafsson''' (1827-1906) er Hjalmars modsætning, altid glad og lystig, og altid en varm lovpriser af Bacchi gaver. Han har digtet et utal af digte, tildels af erotisk art (særlig smukke er digtene til hans hustru), og enkelte (løse) vers; de er alle legende lette og formfuldendte.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Bonden <ins class="diffchange diffchange-inline">'</ins>''Hjálmar Jónsson''' (1796-1875; kaldt Bólu-Hjálmar efter en gård) fik aldrig nogen undervisning og han levede hele sin tid trykket af nød og fattigdom. Af naturen var han en kraftkarl med medfødt digterisk original ævne og i besiddelse af veltalenhed og en kraft i sproget, der søger sin lige. Han har stærke følelser og de træder hyppig frem i hans digte, hvad enten han giver sin venner den ros, de bör have, eller sine fjender det skudsmål, de fortjænte. Hans usle kår lægger ham ofte bitre ord på tungen. Han minder noget om gamle Egill. En anden bonde '''Páll Ólafsson''' (1827-1906) er Hjalmars modsætning, altid glad og lystig, og altid en varm lovpriser af Bacchi gaver. Han har digtet et utal af digte, tildels af erotisk art (særlig smukke er digtene til hans hustru), og enkelte (løse) vers; de er alle legende lette og formfuldendte.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=54774&oldid=prev Carsten: FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Det 19. århundrede 2019-10-31T13:17:14Z

<p>FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Det 19. århundrede</p> <a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Det_19._%C3%A5rhundrede_(FJ_1907)&diff=54774">Vis endringer</a>

Carsten