Det gamle Grønlands beskrivelse - Revisjonshistorikk

Carsten på 15. apr. 2025 kl. 21:13

2025-04-15T21:13:50Z

August på 3. jun. 2019 kl. 21:19

2019-06-03T21:19:08Z

JJ.Sandal på 29. okt. 2014 kl. 21:17

2014-10-29T21:17:49Z

Jesper på 29. aug. 2013 kl. 18:11

2013-08-29T18:11:10Z

JJ.Sandal på 26. mai 2013 kl. 21:55

2013-05-26T21:55:25Z

JJ.Sandal på 3. feb. 2013 kl. 19:57

2013-02-03T19:57:46Z

JJ.Sandal på 3. feb. 2013 kl. 19:52

2013-02-03T19:52:32Z

JJ.Sandal: Ferdig

2013-02-02T11:05:17Z

Ferdig

Vis endringer

JJ.Sandal på 1. feb. 2013 kl. 22:35

2013-02-01T22:35:55Z

JJ.Sandal på 1. feb. 2013 kl. 19:55

2013-02-01T19:55:13Z

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 15. apr. 2025 kl. 21:13
Linje 13:		Linje 13:
	\|}		\|}

		+
		+	<center>'''[[Grønland og Vinland\|Temaside: Grønland og Vinland]]'''</center><br><br>

	<div align="center"><big>'''Det gamle Grønlands beskrivelse'''</big>		<div align="center"><big>'''Det gamle Grønlands beskrivelse'''</big>

@@ Linje 1 195: / Linje 1 195: @@
 ''Islandsk — norsk oversættelse''
-(således som teksten kunde omtrentlig have lydt.<ref>Jeg har ikke lagt vægt pá alle formers kronologiske nøjagtighed.</ref>
+(således som teksten kunde omtrentlig have lydt.<ref>Jeg har ikke lagt vægt på alle formers kronologiske nøjagtighed.</ref>
 Þeir sem sigla vilja frá Björgyn réttleiðis til Grænlands ok koma eigi til Íslands þá skulu þeir sigla rétt í vestr svá lengi sem [til þess er] þeir koma fyrir sunnan Ísland til Reykjaness, ok þá skulu þeir vera 12 vikur sjóvar suðr í hafinu frá Reykjanesi, ok með áðrnefndri leið í vestr mun hann koma at hinu háa landi í Grænlandi, sem heitir Hvarf. Einum degi áðr en sjá má Hvarf skal hann sjá annat hátt fjall, sem heitir Hvítserkr, en milli þessa tveggja fjalla, sem Hvarf heitir ok Hvítserkr, liggr nes, sem heitir Herjólfsnes, ok þar við liggr höfn, sem heitir Sandr, [þar er] almennilig höfn Norðmannum ok kaupmannum.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse#Tillæg]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Um byggðir Íslendinga og Norðmanna á Grænlandi á miðri 14. öld]] !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Om islendingers og nordmenns bosetning på Grønland midt i det 14 århundre]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse#Tillæg]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Um byggðir Íslendinga og Norðmanna á Grænlandi á miðri 14. öld]] !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse]] !!  !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ivar Bårdsöns Grönlands Beskrivelse]] !!  !!

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. aug. 2013 kl. 18:11
Linje 1 255:		Linje 1 255:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:Finnur Jónsson]]		[[Kategori:Finnur Jónsson]]
		+	[[Kategori:Grønlandica]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse#Tillæg]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Um byggðir Íslendinga og Norðmanna á Grænlandi á miðri 14. öld]] !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse#Tillæg]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Um byggðir Íslendinga og Norðmanna á Grænlandi á miðri 14. öld]] !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Om islendingers og nordmenns bosetning på Grønland midt i det 14 århundre]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse]] !!  !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ivar Bårdsöns Grönlands Beskrivelse]] !!  !!

@@ Linje 91: / Linje 91: @@
 jfr. C, fruchtt allden 32<small>1</small>; for tølt 29<small>6</small> skrives tabt(!). Skriveren synes ikke at have kunnet latin; han skriver Cunonisi Regulas 23<small>8</small>. Ivars beretning efterfølges af notitsen om Erik Valkendorf og &bdquo;Tillægene&ldquo;. Under det hele står årstallet 1547; det er ikke sikkert, hvad dette har at betyde. Jfr. dog ved Thott 748.
-''AM 773a, 4&#186;'', en ung afskrift bagved Arngrimur Jónssons Grønlandia, er uden betydning og kun begyndelsen til 19<small>14</small>. Her findes dog læsemåden øster paa Island 17<small>4</small>, rimeligvis ved en rettelse af (den isl.) skriver. Navnene er forvanskede, f. eks. Funkabudir (den form, Torfæus også har) osv. Er ellers beslægtet med A.
+''AM 773a, 4&#186;'', en ung afskrift bagved Arngrimur Jónssons Grønlandia, er uden betydning og kun begyndelsen til 19<small>14</small>. Her findes dog læsemåden øster paa Island 17<small>4</small>, rimeligvis ved en rettelse af (den isl.) skriver. Navnene er forvanskede, f. eks. Funkabudir (den form, [[Det gamle Grønland|Torfæus også har]]) osv. Er ellers beslægtet med A.
 ''Gml. kgl. sml. 997, fol.'', indeholder forskelligt vedrørende Grønland. Her findes Ivar 17—19<small>14</small>, 19<small>15</small>—21<small>4</small>, 22<small>10</small>—32<small>8</small>, men ændret dels ved udvidelser, dels ved forkortelser. Navnene er her noget bedre end ellers (hds. hidrører fra en Islænder), og her findes også læsemåden (rettelsen) østen paa (17<small>4</small>). Synes snarest at bero på A.
@@ Linje 114: / Linje 114: @@
 ''Nye danske Magazin I'', 1794 indeholder (s. 189 ff.) en gengivelse; denne er identisk med Addit. 147 (her er dog rigtig trykt &bdquo;Errick Wallkendorff&ldquo; i Tillæg); også her findes fejlen: &bdquo;en liden kircke&ldquo;. Under teksten står FINIS ganske som i 147.
-''Skandinavisk litteraturs selskabs skrifter XX'', 1824 indeholder &bdquo;Nogle bemærkninger angående Grønlands Østerbygde af dr. H. F. J. Estrup&ldquo;. Estrup meddeler, at han i Dresden fandt (under G nr. 52a) &bdquo;et helt bind om det grønlandske vesen&ldquo;. Her findes rektor J. Rasch (rektor i Kristiania skole 1706) omtalt. Af ham findes det nævnte kort over Grønland i Torfæi Grønlandia. Oversættelsen er her åbenbart noget moderniseret både i den ene og den anden henseende og slutter med bemærkningen om Valkendorf. Den til grund liggende tekst var beslægtet med B (også lidt med D). Her findes læsemåder, der synes at bero på en ældre og bedre afskrift. Der skrives Horn 17<small>4</small>, botnum 18<small>1</small>, Eirar 29<small>3</small>; mindre rigtigt Ranipnes 23<small>11</small>, Herey 27<small>6</small>, Heusnes 29<small>8</small> samt Hemmeralds 3O<small>13</small>. Ved misforståelse eller fejllæsning skrives &bdquo;land ret&ldquo; for &bdquo;langt reff&ldquo; 20<small>2</small>. Om vest sydvest 19<small>9</small> beror på bevidst rettelse, får stå hen. Det samme gælder &bdquo;og af det toge de saa meget&ldquo; (jfr. bemærkning til dette sted).
+''Skandinavisk litteraturs selskabs skrifter XX'', 1824 indeholder &bdquo;Nogle bemærkninger angående Grønlands Østerbygde af dr. H. F. J. Estrup&ldquo;. Estrup meddeler, at han i Dresden fandt (under G nr. 52a) &bdquo;et helt bind om det grønlandske vesen&ldquo;. Her findes rektor J. Rasch (rektor i Kristiania skole 1706) omtalt. Af ham findes [[Kort (Thormod Torfæus)|det nævnte kort over Grønland]] i Torfæi [[Det gamle Grønland|Grønlandia]]. Oversættelsen er her åbenbart noget moderniseret både i den ene og den anden henseende og slutter med bemærkningen om Valkendorf. Den til grund liggende tekst var beslægtet med B (også lidt med D). Her findes læsemåder, der synes at bero på en ældre og bedre afskrift. Der skrives Horn 17<small>4</small>, botnum 18<small>1</small>, Eirar 29<small>3</small>; mindre rigtigt Ranipnes 23<small>11</small>, Herey 27<small>6</small>, Heusnes 29<small>8</small> samt Hemmeralds 3O<small>13</small>. Ved misforståelse eller fejllæsning skrives &bdquo;land ret&ldquo; for &bdquo;langt reff&ldquo; 20<small>2</small>. Om vest sydvest 19<small>9</small> beror på bevidst rettelse, får stå hen. Det samme gælder &bdquo;og af det toge de saa meget&ldquo; (jfr. bemærkning til dette sted).
 Torfæus gengiver teksten på latin i sin ''Grønlandia'' 1706, ledsaget af det ovennævnte kort over Grønland, der er udarbejdet efter Torfæus' forskrift. Torfæus har benyttet en dansk oversættelse, foruden den hos P. Claussön, samt en islandsk og den tyske fra 1679, der straks skal omtales. Den isl. oversættelse findes i AM 770b, 4&#186; — her er navnene forvanskede og forkert oversatte (således findes her Funkabuder = Torfæus).

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. feb. 2013 kl. 22:35
Linje 993:		Linje 993:

	Der er ingen grund til her at komme ind på en kritisk behandling af håndskrifterne og de deri givne tekster. Derom må jeg nøjes med at henvise til min behandling i Meddel, om Grl. XX. Her kan det være nok at gengive fortegnelsen i dens bedste form og dertil knytte nogle bemærkninger og da særlig tage hensyn til de undersøgelser, der er foretagne siden det nævnte bind udkom (1899). Rækkefølgen går, som hos Ivar, fra syd(øst) mod nord(vest) og er:		Der er ingen grund til her at komme ind på en kritisk behandling af håndskrifterne og de deri givne tekster. Derom må jeg nøjes med at henvise til min behandling i Meddel, om Grl. XX. Her kan det være nok at gengive fortegnelsen i dens bedste form og dertil knytte nogle bemærkninger og da særlig tage hensyn til de undersøgelser, der er foretagne siden det nævnte bind udkom (1899). Rækkefølgen går, som hos Ivar, fra syd(øst) mod nord(vest) og er:
		+
		+	:{\|
		+	\|Tófafjörðr \|\|    \|\| Einarsfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|[Melrakkanes] \|\|                  \|\|    med armen \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Herjólfsfjörðr \|\|    \|\| Austfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Helliseyjarfjörðr \|\|    \|\| Hafgrímsfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|[Hellisey] \|\|    \|\| Hvalseyjarfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Ketilsfjörðr \|\|    \|\| Norðfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|[Hrakbjarnarey \|\|    \|\| Eiríksfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Lundey] \|\|    \|\| Isafjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Alptafjörðr \|\|    \|\|    med armen \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Hrafnsfjörðr \|\|    \|\| Útibliksfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Siglufjörðr \|\|    \|\| Strandafjörðr \|\| }   Miðfirðir
		+	\|-
		+	\|Hafrsfjörðr \|\|    \|\| Miðfjörðr \|\| }   Miðfirðir
		+	\|-
		+	\|   (med armen?) \|\|    \|\| Kollufjörðr \|\| }   Miðfirðir \|\|
		+	\|-
		+	\|Sléttufjörðr \|\|    \|\| Dýrafjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Hornafjörðr \|\|    \|\| Þorvaldsfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\|Ófundinnfjörðr \|\|    \|\| Austkongsfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\| \|\|    \|\| Steinsfjörðr \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\| \|\|    \|\| Bergþórsfjörðr \|\| \|\|
		+	\|}
		+
		+	Tófafjörðr, må være opkaldt efter en mand ved navn Tófi. Navnet var i den ældste tid sjældent i Norge og på Island, men findes dog bægge steder. Det er særlig dansk (og svensk). Fjorden er — ifg. fortegnelsen — den nærmeste ved Melrakkanes, Rævenæsset, på østsiden af dette og vest derfor må Herjolfsfjorden være. På vestsiden af næsset må Sandhavn (Ivar) antages at have været; jfr. ovf.
		+
		+	Bj. Jónsson nævner i sin &bdquo;vetus chorographia“ — foruden den mystiske &bdquo;stjærne“ Hafhverf på østkysten — et ''Spalsund'' og ''Drangey'' hvorefter — i vestlig retning — nævnes ''Sölvadalr'', der skulde være den østligste bygd. Efter Ivar var Skagafjord den østligste beboede egn. Bægge dele kan forenes, da Sölvadalen — opkaldt efter landnamsmanden Sölve — godt kan være en dal indenfor fjorden; naturligvis kan der være tale om to forskellige egne, Sölvadalen kan være bleven ubebot i Ivars tid. Inderst i Kangikitsok (Skagafjorden ?) findes en nordboruin, men sådanne findes også i forgreningen til Igdlorsuit mod øst; denne kan også være kaldt Skagafjord. — ''Spalsund'' ('Tremme-sund?') og ''Drangey'' — øen med en fritstående spids klippe, ''drangr'' (jfr. Drangey i den isl. Skagafjord) — ved jeg ikke at bestemme. De er næppe at søge langt øst for Sölvadalen.
		+
		+	Herjólfsfjörðr er uden tvivl fjorden, som på eskimoisk kaldes Amitsuarsuk på østsiden af Herjólfsnes. Her var en gård og kirke (ved Ikigait). Her er det, dr, P. Nørlund har foretaget sine navnkundige udgravninger.
		+
		+	Herefter følger Helliseyjarfjörðr, opkaldt efter øen Hellisey, 'klippehuleøen'. Der er ingen tvivl om, at hermed menes den fjord, der er den nærmeste vest for Herjolfsfjorden. Det er en smal og ikke særlig lang fjord, der på vestsiden begrænses af en langstrakt ø, nu Igdlokasik; denne må være Hellisey; 'hulen' er, så vidt vides, endnu ikke eftersøgt eller funden. En undersøgelse her var ønskelig.
		+
		+	Ketilsfjörðr, opkaldt efter landnamsmanden Ketill, er uomtvistelig jorden Tasermiut. Her var ifg. kirke fortegnelsen to kirker, i Vík og i Vatsdalr. Ivar omtaler også to kirker, hvoraf den ene svarer til den i Vatsdalen, om denne se P. Nørlund i Geogr. tidsskr. 31, 52. Kirken her er påvist. Vik er intet andet end en forkortelse af Pétrsvík (Ivar) og identisk dermed. Der kan så næppe være tvivl om, at Áróss kirkja, 'kirken ved elvens munding', er identisk med 'kirken i Vík'. Elven er den, der kommer fra den store sø (Vatn) og fra Kingua. Den kaldes en 'stor elv' (Ivar), der nøje svarer til eskim. Kugsuak. Jeg opfatter således sagen nu noget anderledes end i Top. Det kloster, som Ivar omtaler, har ligget længere inde i fjorden, vistnok ved Tasermiutsiak.
		+
		+	Herefter nævnes i fortegnelsen to øer: Hrakbjarnarey og Lundey, De skulde være at søge mellem de to nabofjorde: Ketilsfjorden og Alptafjorden. Her er der flere øer, hvoraf to er de største, Sermersok og Nanortalik. Det er naturligst at identificere disse med de nævnte, og da Hrakbjarnarey nævnes først, måtte denne være Nanortalik. ''Hrakbjörn'' vilde være et underligt mandsnavn; ''hrak-'' hører til stammen i ''hrekja'', 'forfølge, jage, mishandle'. Der findes et ord, ''hrakdýr'', der betyder 'et forfulgt dyr'. Hrakbjörn kunde således betyde en 'jaget bjørn'; der kunde da sigtes til en begivenhed, hvor en bjørn var jaget til døde, eller hvor der fandtes en bjørn, der var død efter (tidligere) at være jaget og såret (?). I Top. er gjort opmærksom på, at ''nanok'' betyder en bjørn. Om der er nogen (naturligvis ikke nogen direkte) forbindelse her, skal lades usagt. — Lundey kan kun komme af ''lundi'', 'søpapegøje', mormon fratercula. Det kunde være interessant at vide, om denne fugl nu opholder sig ved Sermersok.
		+
		+	Álptafjörðr, navnet kunde antyde, at svaner (''alptir'') er forefundne dér, men det er vistnok langt snarere et opkaldelsesnavn, ti den, der siges at have taget fjorden i besiddelse, var en på Island fredløsdømt mand, der netop havde boet i fjorden af samme navn (på Snefjældsnæs). Efter rækkefølgen må denne fjord være Sermilik. Fjorden var meget lidet bebygget. Måske har der kun været én gård i en mindre forgrening af den. Den fredløse, som tog den i besiddelse, kom til Grønland efter at hovedfjordene var tagne i besiddelse, så at han har måttet nøjes med en af de mindre gode.
		+
		+	Hrafnsfjörðr: denne fjord nævnes hos Ivar straks efter Ketilsfjorden (med overspringelse af den ubetydelige Álptafjord), der er afgørende grund for, at dette er rigtigt; den isl. fortegnelse, der først nævner Siglufjord og så Hrafnsfjord, må på dette punkt være urigtig. Omtalen hos Ivar af de varme kilder er her afgørende. Hrafnsfjorden er nuvær. Unartokfjorden. Herom måtte Ivar vide klar besked, da der inde i fjorden også var et kloster (nonnekloster).
		+
		+	Siglufjörðr, nævnes ikke af Ivar, vistnok fordi det kun var den allerinderste del af den, der havde betydning, og den slår Ivar på en måde sammen med Hrafnsfjorden. Hvoraf navnet er kommet, vides ikke. På Nord-Island haves en fjord af samme navn; dette fik den af en ilanddreven ''sigla'', 'mastetræ'. Mulig har fjorden fået sit navn af en lignende grund. Denne fjord, en landnamsfjord, må være nuvær. Agluitsok. Den forgrenes i to arme. Inderst i bægge er ruiner fundne. Den egenlige Siglufjord må dog antages at være den nordre arm, Amitsuarsuk (og ikke den søndre, Sioralik<ref>Jfr. Pr. Petersens udtalelse i Medd. om Grl. XVI, 413.</ref>). Det er den inderste del af denne arm, der kaldtes ''Vágar'', hvor der var en kirke, ''Vágar í Siglufirði'', som det udtrykkelig heder. Nord og vest herfor var der en større og en mindre sø med et afløb; imellem dem er der et højt vandfald, ''foss'', og her var uden tvivl gården Foss, som Ivar nævner (jfr. Top. 287). Det er den mindre sø, som Ivars beskrivelse gælder. Vestsiden af denne fjord var bebygget. Der kan henvises til Fr. Petersen i Medd. om Grl. XVI, 414 f.
		+
		+	Der findes nu nævnt (af Bj. Jónsson) 3 fjorde, hvoraf dog én kun skal have været en arm af den anden; det hedder Hafrsfjörðr med armen Sléttufjörðr og Hornafjörðr. Arngrímur Jónsson har her kun to fjorde: Hafafjörðr og Hornafjörðr; Hafafj. er sikkert identisk med Hafrsfj. og vist kun en forvanskning af dette. ''Hafr'' er et velkendt mandsnavn; efter en mand med det navn er fjorden vel opkaldt; (fællesnavnet ''hafr'', 'en buk', kunde dog naturligvis komme i betragtning). Arngrímur har vel udeladt Sléttufjorden, fordi denne kun var en arm.
		+
		+	I det brede næs nordvest for Siglufjorden findes der flere indskæringer. Den største er Torsukatak (nordvestligst), mod øst går den mindre Akugdlek. Sydligst, på det næs, hvor Sydprøven ligger, findes endnu en lille vig, og her skal der være &bdquo;store sletter“. Hvis Sléttufjörðr er at søge her, kan Bj. Jónssons udtryk næppe være rigtigt. Hornafjörðr vilde man være mest tilbøjelig til at forklare som hentydende lil høje klipper, fjældtinder (ligesom tilfældet er med den isl. fjord af samme navn).
		+
		+	Herefter følger Ófundinnfjörðr, 'den ufundne, uopdagede, fjord'. Navnet betegner, at det først er sent, at denne fjord er opdaget. Navnet forklares ved fjordens beskaffenhed. Det er M. Clemmensen, der først har påvist, hvor denne lille fjord er at søge.<ref>Se hans afhdl. i Medd. om Grl. XLVII, 351 f.</ref> På vestsiden af det næs, der går vest for Torsukatak, er der en lille, smal fjord med et lille indløb, hvorefter den straks bøjer skarpt mod sydvest ind i næsset. Den hedder Sermiset. Enhver, der sejler forbi dens udløb, måtte tro, at dette kun var en lille vig; at der var en længere fjord indenfor, kunde først opdages, når man kom ind i den tilsyneladende &bdquo;vig“, og dette er sket sent.
		+
		+	Einarsfjorðr er Igalikofjorden. Til hvad der er udtalt i Top. har jeg intet at tilføje. De stednavne, der her findes, kan vist ikke bestemmes anderledes. Ivar nævner på venstre side af fjorden ''Þorvaldsvík'', ''Klíningr'' (om betydningen, se foran), ''Grafarvík'' og ''Dalr'', om alle disse navne se foran. Bispesædet ''Gardar'' er forlængst fastslået med alt hvad der er knyttet dertil. Herom kan henvises til dr. P. Nørlunds udførlige redegørelse i Medd. om Gr. LXXVI.
		+
		+	På østsiden af fjorden er det ligeså sikkert, at ''Hafgrímsfjörðr'', opkaldt efter landnamsmanden Hafgrímr, er at søge. Det er nuvær. Ekalluit. Indenfor den i landet var og er en gruppe af indsøer, ''vötn''. Herom grupperedes en bebyggelse, ''hverfi'', hvorefter navnet ''Vatnahverfi'' blev dannet. Navnet findes i Landn. Landet tilhørte Hafgrims landnam. Længere mod nord findes ''Austfjörðr'', 'fjorden mod øst' (forvansket i fortegnelsen), her var en kirke, undir ''Höfða í Austfirði''. Her er ingen tvivl mulig. Ud fra Einarsfjorden går der mod øst kun én fjord, nuvær. Kagsiarsuk. Her er en kirkeruin funden, og navnet ''undir Höfða'' kunde ikke passe bedre (jfr. Top. s. 291).
		+
		+	Så nævnes Hvalseyjarfjörðr, opkaldt efter ''Hvalsey'', 'Hval-øen'; herom henvises til foranstående. Det er Kakortokfjorden. Herom behøves ingen nærmere tale. Kun skal bemærkes, at i AM 772 b, 4º, nævnes en ''Hólastaðr'' som kongsgård. Hvis navnet er rigtigt, måtte det betegne en gård ved nogen høje eller bakker. Ivar nævner Þjóðhildarstaðir som en kongsgård. Det er vel ikke den samme gård? Selve navnet ''Hólastaðr'' (''stadr'' sing.) er noget mistænkeligt. Efter isl. sprogbrug skulde det betyde 'kirken — kirkestedet — ved Holar'; man væntede både ''staðir'' (plur.) og mandsnavn som første led.