Efterretning om Finners og Lappers hedenske Religion - Revisjonshistorikk

Carsten på 29. mai 2026 kl. 06:34

2026-05-29T06:34:50Z

Carsten på 29. mai 2026 kl. 06:23

2026-05-29T06:23:08Z

Carsten på 29. mai 2026 kl. 05:33

2026-05-29T05:33:09Z

Carsten på 29. mai 2026 kl. 05:23

2026-05-29T05:23:15Z

Carsten på 28. mai 2026 kl. 20:26

2026-05-28T20:26:42Z

Carsten på 28. mai 2026 kl. 19:20

2026-05-28T19:20:34Z

Carsten på 28. mai 2026 kl. 08:42

2026-05-28T08:42:51Z

Carsten på 28. mai 2026 kl. 08:33

2026-05-28T08:33:17Z

Carsten på 28. mai 2026 kl. 07:14

2026-05-28T07:14:16Z

Carsten på 28. mai 2026 kl. 07:10

2026-05-28T07:10:44Z

@@ Linje 152: / Linje 152: @@
 ::6. Sarachas, Skillemoderens Træ.
 ::7. Passevara Achas, Fjeldgudindens Rok.
-::8. Et Træ, som lægges ved den Hest, der hensættes i Urene, til Rota, at ride paa til Rot Aims.
+::8. Et Træ, som lægges ved den Hest, der hensættes i Urene, til Rota, at ride paa til Rot Aimo.
 ::9. Strut Galles, Julemandens<ref> Findes ikke hos Leem. Hos Jessen forekommer S. 81. ''Julekongen'', og nævnes (men neppe rigtigt) Ailes Olmai.</ref>, Bæger.
@@ Linje 159: / Linje 159: @@
 Her var meget mere at skrive om partikulære Afguderier; men som jeg allene foretog mig, at skrive om de Afguder, der ere antegnede paa denne Bomme, maa det derved Blive.
-Den Afbilding paa en Runebomme, som er tilfoiet, har foruden nogle utydelige Figurer og Karakterer, og fem af de i Beretningen forekommende Navne, blot Tal, fra 1 til 20. Men da ingensteds siges hvad disse Tal bemerke, de ikke heller svare til de i Afhandlingen numereerte Gjenstande, ikke engang ret til de nu tilsidst beskrevne Figurer, saa kan denne afbildning ikke oplyse Noget, og udelades her saa meget desheller, da foruden de to Forestillinger af en Lap med Rune, bommen hos Leem Tab. 90 og 91, findes den store og smukke Tegning hos Jessen S. 3, hvor 35 Figurer og Karakterer sees paa, med hosfoiet Forklaring over hver især.
+Den Afbilding paa en Runebomme, som er tilfoiet, har foruden nogle utydelige Figurer og Karakterer, og fem af de i Beretningen forekommende Navne, blot Tal, fra 1 til 20. Men da ingensteds siges hvad disse Tal bemerke, de ikke heller svare til de i Afhandlingen numereerte Gjenstande, ikke engang ret til de nu tilsidst beskrevne Figurer, saa kan denne afbildning ikke oplyse Noget, og udelades her saa meget desheller, da foruden de to Forestillinger af en Lap med Runebommen hos Leem Tab. 90 og 91, findes den store og smukke Tegning hos Jessen S. 3, hvor 35 Figurer og Karakterer sees paa, med hosfoiet Forklaring over hver især.

@@ Linje 130: / Linje 130: @@
 Om Julenatten drikkes Zias Olmais, eller ''Strout Galles'' (Gudens for Fiskeri) Skaal af et Horn, og noget af Drikken slaaes paa Gulvet. Paa det Sted, det blev spildt, lægges siden Fisk, Kjöd eller anden Mad, til Strout Galles Tjeneste og Ære.
-Lapperne, men især Finnerne plejede under Höstens Tid, foruden Ofringer paa de almindelige Offersteder, til hver Gud især og for hvert Kreatur, at opreise adskillige Billeder, Figurer og udskaarne Træer og Kjeppe, langt inde i store Ure. Pajam Olmai (Tordenen) til Ære blev opreist en stor Hammer af Træ. For Veralden Rad et tregrenet Træ, at stötte Verden paa, saasom de meente, at var ikke Veralden Rad, saa maatte Verden forgaae, og derfor vare de flittige at ofre til ham, at han kontinueerlig skulde opholde Verden i god Skik og Orden. Det var derfor et stort Stöd for os Lærere, for nogen Tid siden, at den urene Aand aabenbarede sig for Lapperne i een af Gudernes Lignelse, da de vare paa Reisen herover fra Sverrig, med Erindring, at hvis de lode af, at ofre til Veralden Rad, da skulde Verden forgaae inden Mikkelsdag. Denne Rapport bringe de ned til Tydsfjorden (i Ledangers Præstegjeld) til Finnerne, som da bleve strax ferdige, at gribe til det Forrige. Saa at, hvis Guds Aand ikke dengang havde. sönderbrudt den giftige Slanges Braad og Vaaben, da havde Guds Kirke taget Skade paa mange Sjæle ved Ofringer<ref> Jeg har ladet denne Fortælling staae uforandret, da den giver Begreb om, hvorledes man endnu tænkte og skrev for firesindstyve Aar.</ref>.
+Lapperne, men især Finnerne plejede under Höstens Tid, foruden Ofringer paa de almindelige Offersteder, til hver Gud især og for hvert Kreatur, at opreise adskillige Billeder, Figurer og udskaarne Træer og Kjeppe, langt inde i store Ure. Pajam Olmai (Tordenen) til Ære blev opreist en stor Hammer af Træ. For Veralden Rad et tregrenet Træ, at stötte Verden paa, saasom de meente, at var ikke Veralden Rad, saa maatte Verden forgaae, og derfor vare de flittige at ofre til ham, at han kontinueerlig skulde opholde Verden i god Skik og Orden. Det var derfor et stort Stöd for os Lærere, for nogen Tid siden, at den urene Aand aabenbarede sig for Lapperne i een af Gudernes Lignelse, da de vare paa Reisen herover fra Sverrig, med Erindring, at hvis de lode af, at ofre til Veralden Rad, da skulde Verden forgaae inden Mikkelsdag. Denne Rapport bringe de ned til Tydsfjorden (i Ledangers Præstegjeld) til Finnerne, som da bleve strax ferdige, at gribe til det Forrige. Saa at, hvis Guds Aand ikke dengang havde sönderbrudt den giftige Slanges Braad og Vaaben, da havde Guds Kirke taget Skade paa mange Sjæle ved Ofringer<ref> Jeg har ladet denne Fortælling staae uforandret, da den giver Begreb om, hvorledes man endnu tænkte og skrev for firesindstyve Aar.</ref>.
 Til ''Beive Neid'' (Soel Jomfruen) ofres en hvid Ged, at hun skal give smukt Væir til Rensdyrets Bedste; saa og at hun skal hjelpe mod Hovedets Svaghed, i de hede Maaneder, saasom i August.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. mai 2026 kl. 05:33
Linje 106:		Linje 106:
	<big>'''Langt nede i Jorden'''</big>		<big>'''Langt nede i Jorden'''</big>

−	20. ''Rot Aimo''<ref> Leem 418 Rota Aibmo, hos Jessen nævnes det blot uden videre.</ref> eller Ruut Aimo, det er, Pinelandet, eller efter Ordets Bemerkelse, det onde Land. Did komme deres Sjæle, som her have forsömt at ære deres Guder ved Ofringer og Tilbedelse, eller i andre Maader fortörnet dem. Derfor komme de aldrig til Veralden Rad, som hine, der efter 100 Aar blive optaget fra Jam Aimo. Her boer Rota<ref> Ligeledes hos Leem S. 418. Hos Jessen nævnes Rutu, men ogsaa blot nævnes, blandt andre ~~ondė~~ Væsener. Merkeligt er det dog, at Penge hedde hos Lapperne ''Rut'', og det som en Frier maa betale til Pigens Forældre og Slægt kaldes ''Rota''. S. Jessen S. 74.</ref> eller Rutu, Pineguden, til hvilken Lapper og Finner have ofret, naar ingen Hjelp var at faae hos de andre Guder. De skal ofte have befundet, at Rota er kommet og har plaget dem, da de ved Offer have maattet kjöbe sig fra ham, eller tilkjöbe sig hans Hjelp. De maatte ogsaa give ham hans Offer, ikke paa gemene Steder, hvor andre Guder havde faaet deres. Stort og fedt Slagteqvæg skulde gives i Forsoningsoffer. Börn og Venner samles da til Offermaaltidet, med Helligdags og rene Klæder. Hovedet og Ryggen, samt Födderne ædes (ligesom ved alle andre Ofringer) paa Offertræerne, som ere nogle smukt udhugne Billeder, maa stryges Blod, og de sættes blandt det Andet paa Træ Offer-Alteret. Paa Offerstederne skulle lægges og samles alle Been ubrudne<ref> Hvo tænker her ikke paa Thors Bukke, som hos Thialfes Fader kogtes, men hvis Been ikke maatte brydes, for at Thor siden kunde skabe Kjöd paa dem og give Bukkene nyt Liv. S. Nyerups Edda S. 60. Rimelig har det været den ældste Oldtids Mening at Offerdyret fik Liv igjen hos den Guddom det ofredes til, og at derfor dets Been ikke maatte brydes. Man seer af 2. Mose B. K. 12. v. 46 og 4. Mose B. K. 4 v. 12 at ogsaa Mose optog denne Skik ved det höitidelige Paaske Offer.</ref> og paa blodbestænkte Qviste skal lægges et stykke af Tungen, Lungen, Hjertet, Öret og Halen. Ved Alteret skal i Jorden eller Urene nedgraves en död Hest. Det er noget sælsomt at Heste bleve ofret, men det er sandfærdigt, thi i Löverdags brændte jeg ved Finne lensmanden og Helligdags Vægterne blandt andre Been- og Træaltre, en Hest i en stor Uur, hvorved laae en Slæde til Rotas Ære og Tjeneste, og var dette Offer skeet her i Sjoomen ved Elvegaarden. Sligt skeer for at Rota skal forlade dem, og med denne Hest ride til Rot Aimo. Det hænder sig ogsaa, at Rota modtager sit Offer paa andre gemene Offersteder, hvor andre Guder have faaet deres; dog maa endelig hans Billed i en Mands Lignelse gjöres, og blandt andre Offertræer opreises ham til Ære. Offerkreaturets Been maa lægges paa det andet, kaldet Offeralteret, eller Beenalteret, hvilke Been Rota, som en mægtig Gud frem for andre, maa selv skaffe Kjöd paa. Lapper og Finner holdt overalt for, at naar een af Guderne fik ikkun Benene, var det ham saa kjert, som fik han hele Kreaturet, saasom det er Guddommen en ringe Ting, at skabe Kjöd paa Benene. Jeg har heller ikke her i Ofotens Præstegjeld paa noget Alter seet Kjöd, som var brændt, undtagen ganske smaae Stykker paa udskaarne Kjeppe, thi naar Offermaaltidet holdes, æde de samlede Venner og Börn Kjödet ganske af Benene, der ikke brydes, men samles af den Ofrende og lægges paa Alteret, blandt blodbeströgne Kjeppe, udskaarne Billeder og Horn af Kreaturet. Intet ofres heelt, undtagen en död Kat, til Jam Acha, Dödens Moder. Intet ofres levende, det jeg endnu har befundet, uden en Hane, der sættes levende i Urene og siden tillukkes for.	+	20. ''Rot Aimo''<ref> Leem 418 Rota Aibmo, hos Jessen nævnes det blot uden videre.</ref> eller Ruut Aimo, det er, Pinelandet, eller efter Ordets Bemerkelse, det onde Land. Did komme deres Sjæle, som her have forsömt at ære deres Guder ved Ofringer og Tilbedelse, eller i andre Maader fortörnet dem. Derfor komme de aldrig til Veralden Rad, som hine, der efter 100 Aar blive optaget fra Jam Aimo. Her boer Rota<ref> Ligeledes hos Leem S. 418. Hos Jessen nævnes Rutu, men ogsaa blot nævnes, blandt andre onde Væsener. Merkeligt er det dog, at Penge hedde hos Lapperne ''Rut'', og det som en Frier maa betale til Pigens Forældre og Slægt kaldes ''Rota''. S. Jessen S. 74.</ref> eller Rutu, Pineguden, til hvilken Lapper og Finner have ofret, naar ingen Hjelp var at faae hos de andre Guder. De skal ofte have befundet, at Rota er kommet og har plaget dem, da de ved Offer have maattet kjöbe sig fra ham, eller tilkjöbe sig hans Hjelp. De maatte ogsaa give ham hans Offer, ikke paa gemene Steder, hvor andre Guder havde faaet deres. Stort og fedt Slagteqvæg skulde gives i Forsoningsoffer. Börn og Venner samles da til Offermaaltidet, med Helligdags og rene Klæder. Hovedet og Ryggen, samt Födderne ædes (ligesom ved alle andre Ofringer) paa Offertræerne, som ere nogle smukt udhugne Billeder, maa stryges Blod, og de sættes blandt det Andet paa Træ Offer-Alteret. Paa Offerstederne skulle lægges og samles alle Been ubrudne<ref> Hvo tænker her ikke paa Thors Bukke, som hos Thialfes Fader kogtes, men hvis Been ikke maatte brydes, for at Thor siden kunde skabe Kjöd paa dem og give Bukkene nyt Liv. S. Nyerups Edda S. 60. Rimelig har det været den ældste Oldtids Mening at Offerdyret fik Liv igjen hos den Guddom det ofredes til, og at derfor dets Been ikke maatte brydes. Man seer af 2. Mose B. K. 12. v. 46 og 4. Mose B. K. 4 v. 12 at ogsaa Mose optog denne Skik ved det höitidelige Paaske Offer.</ref> og paa blodbestænkte Qviste skal lægges et stykke af Tungen, Lungen, Hjertet, Öret og Halen. Ved Alteret skal i Jorden eller Urene nedgraves en död Hest. Det er noget sælsomt at Heste bleve ofret, men det er sandfærdigt, thi i Löverdags brændte jeg ved Finne lensmanden og Helligdags Vægterne blandt andre Been- og Træaltre, en Hest i en stor Uur, hvorved laae en Slæde til Rotas Ære og Tjeneste, og var dette Offer skeet her i Sjoomen ved Elvegaarden. Sligt skeer for at Rota skal forlade dem, og med denne Hest ride til Rot Aimo. Det hænder sig ogsaa, at Rota modtager sit Offer paa andre gemene Offersteder, hvor andre Guder have faaet deres; dog maa endelig hans Billed i en Mands Lignelse gjöres, og blandt andre Offertræer opreises ham til Ære. Offerkreaturets Been maa lægges paa det andet, kaldet Offeralteret, eller Beenalteret, hvilke Been Rota, som en mægtig Gud frem for andre, maa selv skaffe Kjöd paa. Lapper og Finner holdt overalt for, at naar een af Guderne fik ikkun Benene, var det ham saa kjert, som fik han hele Kreaturet, saasom det er Guddommen en ringe Ting, at skabe Kjöd paa Benene. Jeg har heller ikke her i Ofotens Præstegjeld paa noget Alter seet Kjöd, som var brændt, undtagen ganske smaae Stykker paa udskaarne Kjeppe, thi naar Offermaaltidet holdes, æde de samlede Venner og Börn Kjödet ganske af Benene, der ikke brydes, men samles af den Ofrende og lægges paa Alteret, blandt blodbeströgne Kjeppe, udskaarne Billeder og Horn af Kreaturet. Intet ofres heelt, undtagen en död Kat, til Jam Acha, Dödens Moder. Intet ofres levende, det jeg endnu har befundet, uden en Hane, der sættes levende i Urene og siden tillukkes for.

@@ Linje 98: / Linje 98: @@
 <big>'''Under Jorden'''</big>
-. ''Jam Aimo''<ref> Hos Leem S. 418 Jabme Aibmo; Los Jessen S. 29. f. og 70. pp. Jabme Aimo.</ref> de Dödes eller Dödningernes Land, hvor ''Jam Acha''<ref> Hos Leem S. 418. Jabme Akko. Den findes ikke hos Jessen.</ref> Dödens Moder er herskende. Der skal de Döde blive lige saa heldige og friske, som de have været her i Livet, da de faae en ny Krop isteden for den, der her nedlagdes i Jorden til Forraadnelse. Der maa bedes og ofres til Jam Acha, for at Aanden skal blive her ved Legemet og ei for hastig afhentes til det nye Liv, i Jam Aimo. Ellers paastaae Jami Gadzerne fastelig at de ville have deres Slægt og Börn til sig. Det var det Offer og Afguderi, nogle Finner og Finne Qvinder bleve grebet i for nogle Uger siden. Faderen ofrede for sin syge Sön, paastaaende at den Syge, hvis Sjæl meentes at være allerede i Jam Aimo, var al for ung til at blive afhentet. Ellers naar Fader eller Moder ere döde, bede Börnene ved kraftige Noide Sange Forældrene, som ere i Jam Aimo, at de ville tale godt for dem hos Jomfru Maria, om godt Givtermaal og desl.
+. ''Jam Aimo''<ref> Hos Leem S. 418 Jabme Aibmo; hos Jessen S. 29. f. og 70. pp. Jabme Aimo.</ref> de Dödes eller Dödningernes Land, hvor ''Jam Acha''<ref> Hos Leem S. 418. Jabme Akko. Den findes ikke hos Jessen.</ref> Dödens Moder er herskende. Der skal de Döde blive lige saa heldige og friske, som de have været her i Livet, da de faae en ny Krop isteden for den, der her nedlagdes i Jorden til Forraadnelse. Der maa bedes og ofres til Jam Acha, for at Aanden skal blive her ved Legemet og ei for hastig afhentes til det nye Liv, i Jam Aimo. Ellers paastaae Jami Gadzerne fastelig at de ville have deres Slægt og Börn til sig. Det var det Offer og Afguderi, nogle Finner og Finne Qvinder bleve grebet i for nogle Uger siden. Faderen ofrede for sin syge Sön, paastaaende at den Syge, hvis Sjæl meentes at være allerede i Jam Aimo, var al for ung til at blive afhentet. Ellers naar Fader eller Moder ere döde, bede Börnene ved kraftige Noide Sange Forældrene, som ere i Jam Aimo, at de ville tale godt for dem hos Jomfru Maria, om godt Givtermaal og desl.
 Naar Jami Gadzerne have i dette Land levet henimod 100 Aar, været givte, og arbeidet, ligesom her i Livet (ihvorvel Jam Aimo er meget bedre og langt mere frydefuldt end dette Liv) blive de, saafremt de her have været Guderne hörige, og tilgedane ved Ofringer, overflöttet til Radien eller Veralden Rad, som har givet dem Sjælen, til större Fryd og Fornoielse end i Jam Aimo<ref> S. Leem S. 410 og Jessen S. 71.</ref>. Ellers berettes, at ihvorvel Jami Gadzerne selv arbeide i Jam Aimo, leve de dog næsten af hvis Ofringer her falde, af de igjenlevende Finner og Lapper i dette Liv.

@@ Linje 88: / Linje 88: @@
 ::3. ''Jux Acha''<ref> Jessen sammest. hos Leem S. 414 er hun den anden Datter.</ref> den tredie Maderachas Datter, som omvender et Pigebarn til en Dreng i Moders Liv. Der er altid et Fjendskab mellem hende, som Gudinde for Pigebörn, og Leib Olmai, som er Gud for Drengebörn. For da at lux Acha skal omvende sit Pigebarn til en Dreng, og velvillig overlevere det til Leib Olmai, at han kan öve det i Skytteri, derfor nyder hun sit Offer.
-. ''Posfio Acha''<ref> cf. Jessen S. 21.</ref> Bord Qvinden. Denne er Oldemoder i Huset, og har derfor det överste Sted og Sæde i Gammen. Ellers er hendes Forretning, at see til Huset indentil, efterdi Maderacha er udenfor, og der dirigerer alting.
+. ''Possio Acha''<ref> cf. Jessen S. 21. Kildal skriver Posfio Acha, men navnet er ifølge andre kilder Possio Acha.</ref> Bord Qvinden. Denne er Oldemoder i Huset, og har derfor det överste Sted og Sæde i Gammen. Ellers er hendes Forretning, at see til Huset indentil, efterdi Maderacha er udenfor, og der dirigerer alting.
 . ''Wurnes Lodde'', onde Guder, men efter Ordets Bemerkelse, slemme Fugle<ref> Hos Jessen S. 25 Vuornis Lodde og S. 56, Vuoko eller Væros Lodde.</ref>. Disse have Finner og Lapper frygtet meget for, og derfor ofret til andre Guder, at de skulde stille dem tilfreds.

@@ Linje 86: / Linje 86: @@
 ::2. ''Ux Acha'', Dör Qvinden. Denne er den anden Mader Achas Datter<ref> Jessen S. 15 og 21. hos Leem S. 415 er hun den tredie Datter.</ref> og har det sig med hende saaledes: Naar hendes Söster Sar Acha har dannet Barnet i Moders liv, og fremledt det i Verden, da tager Ux Acha mod det, og vogter det for Stöd og Fald; og for hun vel og bestandig skal lede det gjennem Verden, nyder hun Offer af Forældrene.
-::3. ''Jux Acha''<ref> Jessen S. 15 og 21. hos Leem S. 415 er hun den tredie Datter.</ref> den tredie Maderachas Datter, som omvender et Pigebarn til en Dreng i Moders Liv. Der er altid et Fjendskab mellem hende, som Gudinde for Pigebörn, og Leib Olmai, som er Gud for Drengebörn. For da at lux Acha skal omvende sit Pigebarn til en Dreng, og velvillig overlevere det til Leib Olmai, at han kan öve det i Skytteri, derfor nyder hun sit Offer.
+::3. ''Jux Acha''<ref> Jessen sammest. hos Leem S. 414 er hun den anden Datter.</ref> den tredie Maderachas Datter, som omvender et Pigebarn til en Dreng i Moders Liv. Der er altid et Fjendskab mellem hende, som Gudinde for Pigebörn, og Leib Olmai, som er Gud for Drengebörn. For da at lux Acha skal omvende sit Pigebarn til en Dreng, og velvillig overlevere det til Leib Olmai, at han kan öve det i Skytteri, derfor nyder hun sit Offer.
 . ''Posfio Acha''<ref> cf. Jessen S. 21.</ref> Bord Qvinden. Denne er Oldemoder i Huset, og har derfor det överste Sted og Sæde i Gammen. Ellers er hendes Forretning, at see til Huset indentil, efterdi Maderacha er udenfor, og der dirigerer alting.

@@ Linje 82: / Linje 82: @@
 ::1. ''Sar Acha''<ref> Leem, S. 413. Jessen S. 15. f. og 21. f.</ref> Skaberinde eller Skillemoder. Denne den förste Maderachas Datter lader i Moders Liv voxe Kjöd paa den Aand som Veralden Rad har nedsendt til Undfangelsen. Og som denne Sar Acha er de Maanedsyges og Frugtsommeliges Hjelperinde, saa faaer hun sit Offer, at hun skal være dem bestandig, og staae dem bi udi Barnsnöd og Barselsengen. Hun siges at have samme Smerter ved Barnefödselen som Qvinden selv.
-::Det er merkeligt ved Sar Acha, frem for de andre Guder og Gudinder, at det afgudiske Sakrament, som Finner og Lapper have brugt, er skeet hende til Ære, enten strax efter, eller brugeligst, for Herrens Nadvere<ref> S. Leem S. 415, 14.</ref>, efterdi hun har dannet og virket Legem og Blod; hvilket kaldes Sar Achas Sakrament. Dog bekjende tvertimod andre Lapper, at Sar Achas Blod drikkes, og Leib Olmais (Brödgudens) Legeme ædes, efterdi han, som Gud for Bröd, dermed opholder Legemet. Atter Andre have ædt Veraldne Rads Legem og drukket Sar Achas Blod, efterdi disse to skabe et fuldkomment Menneske, den ene Legemet, den anden Sjælen. Naar Finner og Lapper fordum have de været til Guds Bord, bade de, Sar Acha ei vilde fortryde det, at de udvortes havde æret Boemandens (Normandens) Gud i Sakramentet.
+::Det er merkeligt ved Sar Acha, frem for de andre Guder og Gudinder, at det afgudiske Sakrament, som Finner og Lapper have brugt, er skeet hende til Ære, enten strax efter, eller brugeligst, for Herrens Nadvere<ref> S. Leem S. 415, 14.</ref>, efterdi hun har dannet og virket Legem og Blod; hvilket kaldes Sar Achas Sakrament. Dog bekjende tvertimod andre Lapper, at Sar Achas Blod drikkes, og Leib Olmais (Brödgudens) Legeme ædes, efterdi han, som Gud for Bröd, dermed opholder Legemet. Atter Andre have ædt Veraldne Rads Legem og drukket Sar Achas Blod, efterdi disse to skabe et fuldkomment Menneske, den ene Legemet, den anden Sjælen. Naar Finner og Lapper fordum havde været til Guds Bord, bade de, Sar Acha ei vilde fortryde det, at de udvortes havde æret Boemandens (Normandens) Gud i Sakramentet.
 ::2. ''Ux Acha'', Dör Qvinden. Denne er den anden Mader Achas Datter<ref> Jessen S. 15 og 21. hos Leem S. 415 er hun den tredie Datter.</ref> og har det sig med hende saaledes: Naar hendes Söster Sar Acha har dannet Barnet i Moders liv, og fremledt det i Verden, da tager Ux Acha mod det, og vogter det for Stöd og Fald; og for hun vel og bestandig skal lede det gjennem Verden, nyder hun Offer af Forældrene.

@@ Linje 80: / Linje 80: @@
 . ''Maderacha''<ref> Jessen S. 14. hos Leem, Maderakko S. 413.</ref> eller Qvindekjönnets Forsvar, som bemænger sig i sine tre Döttres Sysler og Bestillinger.
-::1. ''Sar Acha''<ref> Jessen S. 14. hos Leem, Maderakko S. 413.</ref> Skaberinde eller Skillemoder. Denne den förste Maderachas Datter lader i Moders Liv voxe Kjöd paa den Aand som Veralden Rad har nedsendt til Undfangelsen. Og som denne Sar Acha er de Maanedsyges og Frugtsommeliges Hjelperinde, saa faaer hun sit Offer, at hun skal være dem bestandig, og staae dem bi udi Barnsnöd og Barselsengen. Hun siges at have samme Smerter ved Barnefödselen som Qvinden selv.
+::1. ''Sar Acha''<ref> Leem, S. 413. Jessen S. 15. f. og 21. f.</ref> Skaberinde eller Skillemoder. Denne den förste Maderachas Datter lader i Moders Liv voxe Kjöd paa den Aand som Veralden Rad har nedsendt til Undfangelsen. Og som denne Sar Acha er de Maanedsyges og Frugtsommeliges Hjelperinde, saa faaer hun sit Offer, at hun skal være dem bestandig, og staae dem bi udi Barnsnöd og Barselsengen. Hun siges at have samme Smerter ved Barnefödselen som Qvinden selv.
 ::Det er merkeligt ved Sar Acha, frem for de andre Guder og Gudinder, at det afgudiske Sakrament, som Finner og Lapper have brugt, er skeet hende til Ære, enten strax efter, eller brugeligst, for Herrens Nadvere<ref> S. Leem S. 415, 14.</ref>, efterdi hun har dannet og virket Legem og Blod; hvilket kaldes Sar Achas Sakrament. Dog bekjende tvertimod andre Lapper, at Sar Achas Blod drikkes, og Leib Olmais (Brödgudens) Legeme ædes, efterdi han, som Gud for Bröd, dermed opholder Legemet. Atter Andre have ædt Veraldne Rads Legem og drukket Sar Achas Blod, efterdi disse to skabe et fuldkomment Menneske, den ene Legemet, den anden Sjælen. Naar Finner og Lapper fordum have de været til Guds Bord, bade de, Sar Acha ei vilde fortryde det, at de udvortes havde æret Boemandens (Normandens) Gud i Sakramentet.

@@ Linje 72: / Linje 72: @@
 . ''Passevara''<ref> Hos Leem S. 431. f. Pase Vaerre. Hos Jessen (i Plural) Passe Varek. S. 23.</ref>. Det hellige Fjeld. Det ere saadanne, som for deres indehavende Guders Skyld, æres ved adskillige smaae Ofringer af Tobak, Smör, Fedt og desl. Til eller omkring saadan Passevara torde ingen Finkone gaae, naar hun var frugtsommelig, eller havde det maanedlige, med mindre hun, af Ærbödighed for de Maanedsyges Hjelperinde Sar Acha<ref> Om hende siden No. 15. 1.</ref> havde aflagt Ringene, Beltet og Kraven.
-. ''Leib Olmai''<ref> Leem S, 412. Jessen P. 64. og 68.</ref> Brödmanden eller Skytternes Gud, til hvis Ære ofres, synges Noide Sang, og gjöres adskillige Knæfald, for at han skal gjöre beqvem til Skytteri og til at faae den (blandt Finner og Lapper saakaldede) hellige Björn. Derfor sættes denne Leib Olmai paa Runebommen med en Björns Figur. Og for at ''Ux Acha''<ref> See om hende her nedenfor No. 15. 2.</ref> (det er, Dörqvinden, som alle Pige- og Drengebörn fornemmelig tilhöre, skal villig overlevere disse til Leib Olmai, at han kan exersere dem i Skytteri, nyder hun sit Offer og Ære, ved at Drikkevare, slaaes Julenat ned paa visse Steder i Kotten og Gammen.
+. ''Leib Olmai''<ref> Leem S, 412. Jessen P. 64. og 68.</ref> Brödmanden eller Skytternes Gud, til hvis Ære ofres, synges Noide Sang, og gjöres adskillige Knæfald, for at han skal gjöre beqvem til Skytteri og til at faae den (blandt Finner og Lapper saakaldede) hellige Björn. Derfor sættes denne Leib Olmai paa Runebommen med en Björns Figur. Og for at ''Ux Acha''<ref> See om hende her nedenfor No. 15. 2.</ref> (det er, Dörqvinden, som alle Pige- og Drengebörn fornemmelig tilhöre, skal villig overlevere disse til Leib Olmai, at han kan exersere dem i Skytteri, nyder hun sit Offer og Ære, ved at Drikkevare slaaes Julenat ned paa visse Steder i Kotten og Gammen.
 . ''Saive Neide''<ref> Jessen S. 23.</ref> eller ''Zias Olmai''<ref> Hos Leem, Kjöse Olmai S. 413 og hos Jessen S. 64 og 68, Zhiaza Olmak.</ref> Vandqvinden eller Vandmanden, det er, Gud for Fiskeri, der, foruden med andre Ofringer, æres, baade af Lapper til Fjelds og af Finner ved Havsiden, ved et net udskaaret Billed, som henlægges i Urene (Fjeldklövter), for at han derfor skal give dem des större Lykke til Fiskefangst.