Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse - Revisjonshistorikk

Jesper på 11. jan. 2021 kl. 16:49

2021-01-11T16:49:29Z

August på 3. jan. 2021 kl. 13:41

2021-01-03T13:41:40Z

Jesper på 2. jan. 2021 kl. 19:25

2021-01-02T19:25:22Z

Jesper på 2. jan. 2021 kl. 19:21

2021-01-02T19:21:31Z

Jesper på 2. jan. 2021 kl. 18:40

2021-01-02T18:40:16Z

Jesper: Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse

2021-01-02T14:45:47Z

Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Marialegender]]'''

<big><big>'''Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse'''</big></big><ref>Teksten findes sammen med en række andre Marialegender overleveret i det islandske håndskrift [https://handrit.is/da/manuscript/view/AM02-232 AM 232] (med varianter i AM 234) fra omkr. år 1340-1350.</ref>

''Frá einum riddara''

oversat af [[Bruker:Jesper|Jesper Lauridsen]]

Heimskringla.no

© 2021</center>

----
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger:'' [[Heilagra Manna Sögur#Andre helgensagaer|Maríu saga]], ''Christiania, 1871''</center>
----

[[Fil:Djævelen (Sæby).jpg|thumb|right|300px|<center>'''Djævelen med en fortabt sjæl'''<br>Kalkmaleri i Sæby kirke</center>]]Det fortælles, at der i Tyskland<ref>Suðrríke, ɔ: Det tysk-romerske Rige.</ref> var en ridder, som var en trofast mand, og han tjente den almægtige Gud godt i det arbejde, han blev sat til. Han var så fuld af kærlighed til Sankt Maria, at han hver dag sang mange og smukke bønner for at hylde og lovprise hende.

Da dette havde stået på i lang tid, gik han i kloster og blev siden eneboer. Så åbenbarede den salige Maria sig for ham og hilste ham venligt og takkede ham for den tjeneste, han ydede hende. Og hun lovede ham til gengæld, at hvis han nogensinde skulle få brug for hendes støtte, så ville hun komme ham til hjælp. Derefter forsvandt hun. Og han tjente hende fra da af med samme godvilje, som han hidtil havde gjort. Efter at den hellige dronning Maria havde vist sig for ham, forsagede han denne verden endnu stærkere end før og med endnu større ære, og han overholdt sine regler godt. Han opholdt sig længe dér i ødemarken og blev en navnkundig mand og levede ærefuldt og lovpriste Gud både nat og dag. Men den gamle fjende<ref>Djævelen.</ref> blev misundelig på denne mand, der levede så rent et liv, og han tænkte på, hvordan han bedst kunne snyde munken. Han antog en kvindes skikkelse og drog ud i ødemarken for at friste denne munk.

Der skete en aften, da munken lå i sin seng, at han hørte så stort et brag, at det forekom ham, at enten var himlen revnet eller jorden bristet itu. Han sprang op og kiggede ud, men det var mørkt udenfor. Men da han kom udenfor, red en kvinde hen imod hans hus. Hun red på et muldyr, og hun var meget sorgtynget, og hendes ansigt var opsvulmet af gråd. Han hilste på kvinden og spurgte, hvem hun var, og hvor hun kom fra. Hun græd så bittert og længe, at hun ikke formåede at sige noget. Men derpå begyndte hun at tale og fortalte, at hun havde været på vej gennem ødemarken med et stort følge og megen oppakning, da de blev mødt af ransmænd, som dræbte alle i hendes følge og stjal alle værdierne på nær dette muldyr, hun red på, og det tøj, hun bar, og hun sagde, at hun var sluppet derfra, mens hendes rejsefæller var blevet dræbt. Hun bad om at måtte overnatte hos ham. Han svarede og sagde, at han var munk og derfor ikke kunne tillade, at der kom en kvinde i hans hus. Hun begyndte da at græde meget og jamre over, at han viste hende bort, så hun måtte overnatte ude i så dårligt vejr. Munken var barmhjertig og medfølende og kunne ikke få sig selv til at nægte hende at tilbringe natten dér. Hun blev så glad, at hun ganske glemte sin nød. Hun trådte derpå ind i hans hytte og fandt sig til rette med de forhåndenværende ting. Men så snart hun fik varmen, blev hun meget snakkesalig, og det kom så vidt, at han fik en sådan lyst til legemlig omgang med hende, at han ikke kunne holde sig tilbage.

Bagefter så han sig omkring og indså, at det, han havde taget for at være en kvinde, var Djævelen. Straks ankom mange flere djævle, og de vigtede sig over for Kristus med, at de havde berøvet ham denne munk, som hidtil i hele sit liv havde tjent Gud. De greb fat i munken og trak ham på forsmædelig vis ud af huset og udsatte ham for mange ubehageligheder. De ville tage ham og føre ham til pinslernes sted. Da kom han i tanker om, at dronning Maria havde lovet ham hjælp. Han begyndte da at påkalde hende for at blive frelst. Hun bønhørte ham og indfandt sig, mens de trak i ham, og hun påbød djævlene at stoppe og slippe denne mand. De sagde, at denne munk var deres, for han havde bedrevet utugt og dermed svigtet sin gud. Hun sagde til dem, at han var hendes munk, selv om de havde vildledt ham med deres løgne, da han af barmjertighed havde stillet sin bolig til rådighed, »— og I sveg ham med løgn og bedrag!« Hun påbød dem at forsvinde og bad munken følge med sig. Hun førte ham hen til den hytte, hvor han hidtil havde været, og bød ham herefter at være urokkelig i sin tro, så længe han levede.

----

'''Noter:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Religiøs litteratur]]
[[Kategori:Jesper Lauridsen]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 11. jan. 2021 kl. 16:49
Linje 11:		Linje 11:


−	<big><big>'''Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse'''</big></big><ref>Teksten findes sammen med en række andre Marialegender overleveret i det islandske håndskrift [https://handrit.is/da/manuscript/view/AM02-232 AM 232] (med varianter i AM 234) fra omkr. år 1340-1350.</ref>	+	<big><big>'''Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse'''</big></big>

	''Frá einum riddara''		''Frá einum riddara''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. jan. 2021 kl. 19:25
Linje 34:		Linje 34:
	Der skete en aften, da munken lå i sin seng, at han hørte så stort et brag, at det forekom ham, at enten var himlen revnet eller jorden bristet itu. Han sprang op og kiggede ud, men det var mørkt udenfor. Men da han kom udenfor, red en kvinde hen imod hans hus. Hun red på et muldyr, og hun var meget sorgtynget, og hendes ansigt var opsvulmet af gråd. Han hilste på kvinden og spurgte, hvem hun var, og hvor hun kom fra. Hun græd så ynkeligt og længe, at hun ikke formåede at sige noget. Men derpå begyndte hun at tale og fortalte, at hun havde været på vej gennem ødemarken med et stort følge og megen oppakning, da de blev mødt af ransmænd, som dræbte alle i hendes følge og stjal alle værdierne på nær dette muldyr, hun red på, og det tøj, hun bar, og hun sagde, at hun var sluppet derfra, mens hendes rejsefæller var blevet dræbt. Hun bad om at måtte overnatte hos ham. Han svarede og sagde, at han var munk og derfor ikke kunne tillade, at der kom en kvinde i hans hus. Hun begyndte da at græde meget og jamre over, at han viste hende bort, så hun måtte overnatte ude i så dårligt vejr. Munken var barmhjertig og medfølende og kunne ikke få sig selv til at nægte hende at tilbringe natten dér. Hun blev så glad, at hun ganske glemte sin nød. Hun trådte derpå ind i hans hytte og fandt sig til rette med de forhåndenværende ting. Men så snart hun fik varmen, blev hun meget snakkesalig, og det kom så vidt, at han fik en sådan lyst til legemlig omgang med hende, at han ikke kunne holde sig tilbage.		Der skete en aften, da munken lå i sin seng, at han hørte så stort et brag, at det forekom ham, at enten var himlen revnet eller jorden bristet itu. Han sprang op og kiggede ud, men det var mørkt udenfor. Men da han kom udenfor, red en kvinde hen imod hans hus. Hun red på et muldyr, og hun var meget sorgtynget, og hendes ansigt var opsvulmet af gråd. Han hilste på kvinden og spurgte, hvem hun var, og hvor hun kom fra. Hun græd så ynkeligt og længe, at hun ikke formåede at sige noget. Men derpå begyndte hun at tale og fortalte, at hun havde været på vej gennem ødemarken med et stort følge og megen oppakning, da de blev mødt af ransmænd, som dræbte alle i hendes følge og stjal alle værdierne på nær dette muldyr, hun red på, og det tøj, hun bar, og hun sagde, at hun var sluppet derfra, mens hendes rejsefæller var blevet dræbt. Hun bad om at måtte overnatte hos ham. Han svarede og sagde, at han var munk og derfor ikke kunne tillade, at der kom en kvinde i hans hus. Hun begyndte da at græde meget og jamre over, at han viste hende bort, så hun måtte overnatte ude i så dårligt vejr. Munken var barmhjertig og medfølende og kunne ikke få sig selv til at nægte hende at tilbringe natten dér. Hun blev så glad, at hun ganske glemte sin nød. Hun trådte derpå ind i hans hytte og fandt sig til rette med de forhåndenværende ting. Men så snart hun fik varmen, blev hun meget snakkesalig, og det kom så vidt, at han fik en sådan lyst til legemlig omgang med hende, at han ikke kunne holde sig tilbage.

−	Bagefter så han sig omkring og indså, at det, han havde taget for at være en kvinde, var Djævelen. Straks ankom mange flere djævle, og de vigtede sig over for Kristus med, at de havde berøvet ham denne munk, som hidtil i hele sit liv havde tjent Gud. De greb fat i munken og trak ham på forsmædelig vis ud af huset og udsatte ham for mange ubehageligheder. De ville tage ham og føre ham til pinslernes sted. Da kom han i tanker om, at dronning Maria havde lovet ham hjælp. Han begyndte da at påkalde hende for at blive frelst. Hun bønhørte ham og indfandt sig, mens de trak i ham, og hun påbød djævlene at stoppe og slippe denne mand. De sagde, at denne munk var deres, for han havde bedrevet utugt og dermed svigtet sin gud. Hun sagde til dem, at han var hendes munk, selv om de havde vildledt ham med deres løgne, da han af ~~barmjertighed~~ havde stillet sin bolig til rådighed, »— og I sveg ham med løgn og bedrag!« Hun påbød dem at forsvinde og bad munken følge med sig. Hun førte ham hen til den hytte, hvor han hidtil havde været, og bød ham herefter at være urokkelig i sin tro, så længe han levede.	+	Bagefter så han sig omkring og indså, at det, han havde taget for at være en kvinde, var Djævelen. Straks ankom mange flere djævle, og de vigtede sig over for Kristus med, at de havde berøvet ham denne munk, som hidtil i hele sit liv havde tjent Gud. De greb fat i munken og trak ham på forsmædelig vis ud af huset og udsatte ham for mange ubehageligheder. De ville tage ham og føre ham til pinslernes sted. Da kom han i tanker om, at dronning Maria havde lovet ham hjælp. Han begyndte da at påkalde hende for at blive frelst. Hun bønhørte ham og indfandt sig, mens de trak i ham, og hun påbød djævlene at stoppe og slippe denne mand. De sagde, at denne munk var deres, for han havde bedrevet utugt og dermed svigtet sin gud. Hun sagde til dem, at han var hendes munk, selv om de havde vildledt ham med deres løgne, da han af barmhjertighed havde stillet sin bolig til rådighed, »— og I sveg ham med løgn og bedrag!« Hun påbød dem at forsvinde og bad munken følge med sig. Hun førte ham hen til den hytte, hvor han hidtil havde været, og bød ham herefter at være urokkelig i sin tro, så længe han levede.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. jan. 2021 kl. 18:40
Linje 28:		Linje 28:


−	[[Fil:Djævelen (Sæby).jpg\|thumb\|right\|300px\|<center>'''Djævelen med en fortabt sjæl'''<br>Kalkmaleri i Sæby kirke</center>]]Det fortælles, at der i Tyskland<ref>~~Suðrríke~~, ɔ: Det tysk-romerske Rige.</ref> var en ridder, som var en trofast mand, og han tjente den almægtige Gud godt i det arbejde, han blev sat til. Han var så fuld af kærlighed til Sankt Maria, at han hver dag sang mange og smukke bønner for at hylde og lovprise hende.	+	[[Fil:Djævelen (Sæby).jpg\|thumb\|right\|300px\|<center>'''Djævelen med en fortabt sjæl'''<br>Kalkmaleri i Sæby kirke</center>]]Det fortælles, at der i Tyskland<ref>Suðrríki, ɔ: Det tysk-romerske Rige.</ref> var en ridder, som var en trofast mand, og han tjente den almægtige Gud godt i det arbejde, han blev sat til. Han var så fuld af kærlighed til Sankt Maria, at han hver dag sang mange og smukke bønner for at hylde og lovprise hende.

	Da dette havde stået på i lang tid, gik han i kloster og blev siden eneboer. Så åbenbarede den salige Maria sig for ham og hilste ham venligt og takkede ham for den tjeneste, han ydede hende. Og hun lovede ham til gengæld, at hvis han nogensinde skulle få brug for hendes støtte, så ville hun komme ham til hjælp. Derefter forsvandt hun. Og han tjente hende fra da af med samme godvilje, som han hidtil havde gjort. Efter at den hellige dronning Maria havde vist sig for ham, forsagede han denne verden endnu stærkere end før og med endnu større ære, og han overholdt sine regler godt. Han opholdt sig længe dér i ødemarken og blev en navnkundig mand og levede ærefuldt og lovpriste Gud både nat og dag. Men den gamle fjende<ref>Djævelen.</ref> blev misundelig på denne mand, der levede så rent et liv, og han tænkte på, hvordan han bedst kunne snyde munken. Han antog en kvindes skikkelse og drog ud i ødemarken for at friste denne munk.		Da dette havde stået på i lang tid, gik han i kloster og blev siden eneboer. Så åbenbarede den salige Maria sig for ham og hilste ham venligt og takkede ham for den tjeneste, han ydede hende. Og hun lovede ham til gengæld, at hvis han nogensinde skulle få brug for hendes støtte, så ville hun komme ham til hjælp. Derefter forsvandt hun. Og han tjente hende fra da af med samme godvilje, som han hidtil havde gjort. Efter at den hellige dronning Maria havde vist sig for ham, forsagede han denne verden endnu stærkere end før og med endnu større ære, og han overholdt sine regler godt. Han opholdt sig længe dér i ødemarken og blev en navnkundig mand og levede ærefuldt og lovpriste Gud både nat og dag. Men den gamle fjende<ref>Djævelen.</ref> blev misundelig på denne mand, der levede så rent et liv, og han tænkte på, hvordan han bedst kunne snyde munken. Han antog en kvindes skikkelse og drog ud i ødemarken for at friste denne munk.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Maríu jartegnir - Frá einum riddara (2)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eneboeren der blev forført af Djævelen i kvindeskikkelse]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 Da dette havde stået på i lang tid, gik han i kloster og blev siden eneboer. Så åbenbarede den salige Maria sig for ham og hilste ham venligt og takkede ham for den tjeneste, han ydede hende. Og hun lovede ham til gengæld, at hvis han nogensinde skulle få brug for hendes støtte, så ville hun komme ham til hjælp. Derefter forsvandt hun. Og han tjente hende fra da af med samme godvilje, som han hidtil havde gjort. Efter at den hellige dronning Maria havde vist sig for ham, forsagede han denne verden endnu stærkere end før og med endnu større ære, og han overholdt sine regler godt. Han opholdt sig længe dér i ødemarken og blev en navnkundig mand og levede ærefuldt og lovpriste Gud både nat og dag. Men den gamle fjende<ref>Djævelen.</ref> blev misundelig på denne mand, der levede så rent et liv, og han tænkte på, hvordan han bedst kunne snyde munken. Han antog en kvindes skikkelse og drog ud i ødemarken for at friste denne munk.
-Der skete en aften, da munken lå i sin seng, at han hørte så stort et brag, at det forekom ham, at enten var himlen revnet eller jorden bristet itu. Han sprang op og kiggede ud, men det var mørkt udenfor. Men da han kom udenfor, red en kvinde hen imod hans hus. Hun red på et muldyr, og hun var meget sorgtynget, og hendes ansigt var opsvulmet af gråd. Han hilste på kvinden og spurgte, hvem hun var, og hvor hun kom fra. Hun græd så bittert og længe, at hun ikke formåede at sige noget. Men derpå begyndte hun at tale og fortalte, at hun havde været på vej gennem ødemarken med et stort følge og megen oppakning, da de blev mødt af ransmænd, som dræbte alle i hendes følge og stjal alle værdierne på nær dette muldyr, hun red på, og det tøj, hun bar, og hun sagde, at hun var sluppet derfra, mens hendes rejsefæller var blevet dræbt. Hun bad om at måtte overnatte hos ham. Han svarede og sagde, at han var munk og derfor ikke kunne tillade, at der kom en kvinde i hans hus. Hun begyndte da at græde meget og jamre over, at han viste hende bort, så hun måtte overnatte ude i så dårligt vejr. Munken var barmhjertig og medfølende og kunne ikke få sig selv til at nægte hende at tilbringe natten dér. Hun blev så glad, at hun ganske glemte sin nød. Hun trådte derpå ind i hans hytte og fandt sig til rette med de forhåndenværende ting. Men så snart hun fik varmen, blev hun meget snakkesalig, og det kom så vidt, at han fik en sådan lyst til legemlig omgang med hende, at han ikke kunne holde sig tilbage.
+Der skete en aften, da munken lå i sin seng, at han hørte så stort et brag, at det forekom ham, at enten var himlen revnet eller jorden bristet itu. Han sprang op og kiggede ud, men det var mørkt udenfor. Men da han kom udenfor, red en kvinde hen imod hans hus. Hun red på et muldyr, og hun var meget sorgtynget, og hendes ansigt var opsvulmet af gråd. Han hilste på kvinden og spurgte, hvem hun var, og hvor hun kom fra. Hun græd så ynkeligt og længe, at hun ikke formåede at sige noget. Men derpå begyndte hun at tale og fortalte, at hun havde været på vej gennem ødemarken med et stort følge og megen oppakning, da de blev mødt af ransmænd, som dræbte alle i hendes følge og stjal alle værdierne på nær dette muldyr, hun red på, og det tøj, hun bar, og hun sagde, at hun var sluppet derfra, mens hendes rejsefæller var blevet dræbt. Hun bad om at måtte overnatte hos ham. Han svarede og sagde, at han var munk og derfor ikke kunne tillade, at der kom en kvinde i hans hus. Hun begyndte da at græde meget og jamre over, at han viste hende bort, så hun måtte overnatte ude i så dårligt vejr. Munken var barmhjertig og medfølende og kunne ikke få sig selv til at nægte hende at tilbringe natten dér. Hun blev så glad, at hun ganske glemte sin nød. Hun trådte derpå ind i hans hytte og fandt sig til rette med de forhåndenværende ting. Men så snart hun fik varmen, blev hun meget snakkesalig, og det kom så vidt, at han fik en sådan lyst til legemlig omgang med hende, at han ikke kunne holde sig tilbage.
 Bagefter så han sig omkring og indså, at det, han havde taget for at være en kvinde, var Djævelen. Straks ankom mange flere djævle, og de vigtede sig over for Kristus med, at de havde berøvet ham denne munk, som hidtil i hele sit liv havde tjent Gud. De greb fat i munken og trak ham på forsmædelig vis ud af huset og udsatte ham for mange ubehageligheder. De ville tage ham og føre ham til pinslernes sted. Da kom han i tanker om, at dronning Maria havde lovet ham hjælp. Han begyndte da at påkalde hende for at blive frelst. Hun bønhørte ham og indfandt sig, mens de trak i ham, og hun påbød djævlene at stoppe og slippe denne mand. De sagde, at denne munk var deres, for han havde bedrevet utugt og dermed svigtet sin gud. Hun sagde til dem, at han var hendes munk, selv om de havde vildledt ham med deres løgne, da han af barmjertighed havde stillet sin bolig til rådighed, »— og I sveg ham med løgn og bedrag!« Hun påbød dem at forsvinde og bad munken følge med sig. Hun førte ham hen til den hytte, hvor han hidtil havde været, og bød ham herefter at være urokkelig i sin tro, så længe han levede.