JJ.Sandal på 20. des. 2013 kl. 23:00

2013-12-20T23:00:40Z

JJ.Sandal: Erfidrápa Ólálfs Tryggvasonar (Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)

2013-01-13T16:47:19Z

Erfidrápa Ólálfs Tryggvasonar (Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Erfidrápa Ól. Tr.]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Erfidrápa Ólálfs Tryggvasonar (Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Skjaldekvad]]'''

'''Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld'''

<big>'''Erfidrápa Ólálfs Tryggvasonar '''</big>
 '''Arvedrapa til Olaf Tryggvasson'''

Oversættelse: [[C. C. Rafn]] (1827)</center>

<blockquote>1.
 Flugt den vidtberømte
 Fyrste aldrig kjendte,
 Krigernes Beskjermer
 Kæmpemod udviste.

 2.
 Skal det Ord fremsættes,
 Som man sagde, den bolde
 Konning talte til sine
 Mænd, der stred mod Fjenden;
 Tro i Strid, han bød dem
 Ej paa Flugt at tænke
 Leve skal det kjække,
 Ord af Folkets Yndling!

 3.
 Vist jeg troer, at Kampens
 Fører alt for mange
 Thrøndske Heltes Bistand
 Tabte, mange flyed;
 Ene den djærve Fyrste
 Stred mod tvende tapre
 Konger og Jarlen, saadan
 Daad er skjøn at hædre.

 4.
 Lidt kun Vaabenregnen
 Sagtnedes, før Kæmper
 Skøde med Spyd, og Pile
 Fløj med Fart i Luften;
 Ordet gik, at i Striden
 Sønden for Havet trængte
 Min berømte Herre
 Haardest frem af alle.

 5.
 Talrige Hære anfaldt
 I det farlige Møde,
 Men den djærve Drot mod
 Daner Skibet værged;
 Tungt var tabet for mig,
 Thi af mine djærve
 Venner flere fulde
 Der med Skibets Styrer.

 6.
 Høvdingen kløvede haarde
 Hjærneskaller med Sværdet
 For berømte Kæmper,
 Rasende frem han trængte;
 Kongen mægted i Kampen
 Brynjedækket Kjød at
 Hugge, for det tynde
 Sværd laae mange faldne.

 7.
 Vendernes Skibe droge
 Vide fra til Striden,
 Higede efter Heltes
 Liv de skarpe Vaaben;
 Sværdegny sig paa Søen
 Hæved, Ørne slede
 Lig; da Heltes Fører
 Kæmped, flyede mange.

 8.
 Sværde stødte paa Skjolde
 Love forkyndte Kæmper,
 Som til Døden førte,
 Kort da kun Livet vared.

 9.
 De, som Guld forøged,
 Troer jeg, bleve da kjede
 Ved mod Folkets Styrer
 Frygtelig Strid at holde,
 Da i Ringebrynjer
 Raskt paa prydede Skibe
 Tapre Folk med Jarlens
 Ven mod Kongen ginge.

 10.
 Folk, som vidt have faret,
 Sige, at ej de funde
 Taprere Mand end den i
 Striden muntre Olaf.

 11.
 Bretters uforsagte
 Fjende, som værgede store
 Lande, ingensinde
 Kampens Rædsel skyed;
 Med en retfærdig Sag de
 Blanke Spyd han rødned,
 Der, jeg hørte, voxte
 Sværdes Tummel for Fyrsten.

 12.
 Hver en Mand under Solen
 Bange var for den gjæve
 Modige Tryggves Søn, thi
 Frygted Stridens Mænd da.

 13.
 Krigerne i det haarde
 Møde trængte hidsig
 Frem, og ned fra Ormen
 Saarede sank mange;
 Længe Ormen vil slige
 Helte savne, hvor den
 Skrider til Kamp, om end en
 Ypperlig Drot den styrer

 14.
 Vanskeligt var det Folk at
 Rydde den mægtige Konges
 Lange Skib, hvis varme
 Side Blodet væded,
 Medens den herlige Fyrstes
 Mænd med Sværd det værged;
 Tapre de sig viste,
 Fældte Fjenders Mængde.

 15.
 Søndenfor Havet holdtes
 Kamp, som vide spørges,
 Døendes Sværde bede,
 Mænd da Livet tabte;
 Han af tapre Helte
 Sagdes djærvest at have
 Olaf fulgt i Striden;
 Simpel Vise jeg kvæder.

 16.
 Tranen og begge Orme
 Saae den Drablystne ligge
 Øde, glad i Kampen
 Thorkel Spydet farved;
 Inden den snilde Kæmper
 Uforsagt i Striden
 Modig paa Søens Hest fra
 Haarden Træfning undveg.

 17.
 Heftigt Anfald gjorde
 Kampens vældige Fører
 Paa det brede Sund, hvor
 Stridens Uvejr rased;
 Inden Erik mægted
 Ormen eller meer at
 Tage, rødnedes mange
 Skarpe Landser for Olaf.

 18.
 Nordenfra mod Erik
 Ormen veludrustet
 Styrede den berømte
 Drot, og skarp blev Striden;
 Men da den gode Konning
 Vældig havde kæmpet,
 Styred den fangetagne
 Søhest Hakons Hævner.

 19.
 Øde ved Kongens Død er
 Hele Landet blevet;
 Freden heelt ved den tapre
 Tryggvesøns Fald forstyrres.

 20.
 Ej jeg veed, om den djærve
 Helt, som død, jeg skal prise,
 Eller den gavmilde Drot for
 Levende endnu holde;
 Begge Ting fortælles,
 Vist dog Kongen var saaret,
 Og det sige alle,
 At i Fare han svæved.

 21.
 Mig blev sagt, at Kongen
 Røvedes hin Side Havet
 Folk og Land, ej større
 Sorg vi kunne vænte;
 Lindres vilde dog vor Kummer,
 Om vi vidste, at Kongen
 Leved, skjønt Guldets Elsker
 Denne Svig udførte.

 22.
 Han, som mig fortalte
 Det, at den tapre Konning
 Lever end, var længe
 Tryggvesøns egen Tjener;
 Sige Folk, at Olaf
 Bort fra Striden er kommen,
 Fjærnt fra det Sande ofte
 Folk, desværre! gisne.

 23.
 Hele Landets Hær den
 Tapre Konning anfaldt;
 Hørte jeg, at Skjæbnen
 Ej tilstæde vilde,
 At den herlige Guldets
 Ejer maatte af saadan
 Drabning komme, dog troligt
 Synes Folk det Rygte.

 24.
 End den samme Mand mig
 Siger, at Kongen er saaret
 Øster i Vaabnenes Bulder
 Eller og undkommen;
 Nu for vist man spørger
 Søndenfra den store
 Træfning Kongens Død, ej
 Uvist Rygte jeg agter.

 25.
 ''Mangler''
 [''Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således:'' Jeg tror, at Nordmændenes handle-kraftige konge er omkommen; nu er fyrsten død; den herlige konge segnede; den gode fyrstes død har gjort ende på mange mænds lykke; al osv ''(se v. 19)''.]

 26.
 Jeg til Gudfader havde,
 Det jeg sander, den Mand, som
 Øverst var af alle
 Under Nordres Byrde.

 27.
 Ilde det var, at jeg ofte
 Fjærnt fra Helten stod, naar
 Staalene brast, skjønt lidet
 Én kun kan udrette;
 At jeg er skilt fra Kongen,
 Krigens Tid har voldt mig;
 Ængstes Mængden af Sorrig,
 Uvis om Folkets Hersker.

 28.
 Jeg har faaet den Fadder,
 Som under Nordres Byrde
 Vældigst var af alle
 Strænge og djærve Fyrster;
 Aldrig vil mig erstattes
 Tabet af saadan Høvding,
 Han, som øvede Stridsmænds
 Skjolde sønderhugged.

 29.
 Briste vi Jorden og Himlen
 Sønder, inden saadan
 Rask og herlig Fyrste
 Fødes vil som Olaf;
 Bedst han var af alle
 Mennesker paa Jorden;
 Krist bevare den kloge
 Konges Sjæl i Himlen!</blockquote>

'''Fodnoter''':

1) Ormen lange.
 2) Hakons Søn Erik.
 3) Erik Hakonssøn.
 4) d. e. Himlen, Nordre var nemlig én af de fire Dværge, som, efter de gamle Nordboers Forestilling, bare Himlen.

<div class="toccolours">'''Kilder:'''

1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af [[C. C. Rafn]], København, 1826-27
 2. [[Finnur Jónsson]]: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

''Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)''

''Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."''</div>

{{DEFAULTSORT: Erfidrapa Olalfs Tryggvasonar (Hallfrødr Ottarsson vandræaaskald)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

Erfidrápa Ólálfs Tryggvasonar (Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 20. des. 2013 kl. 23:00

JJ.Sandal: Erfidrápa Ólálfs Tryggvasonar (Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)