Erik Emunes død - Revisjonshistorikk

Jesper: Omdirigerer til Knytlingernes saga

2016-01-31T16:32:39Z

Omdirigerer til Knytlingernes saga

Jesper: En typisk fejl :-)

2015-09-18T05:44:24Z

En typisk fejl :-)

Jesper på 13. aug. 2015 kl. 13:43

2015-08-13T13:43:08Z

Jesper på 12. aug. 2015 kl. 19:57

2015-08-12T19:57:48Z

Jesper: Knýtlinga saga, kap. 103

2015-08-12T18:58:28Z

Knýtlinga saga, kap. 103

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Knytlinga saga]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Knytlinga Saga (C.C.Rafn)]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Erik Emunes død]] !! !!
|-
|}

<center>[[Kongesagaer]]

<big><big>'''Erik Emunes død'''</big></big>

''(Knýtlinga saga'', kap. 103)

oversat af [[Bruker:Jesper|Jesper Lauridsen]]

Heimskringla.no

© 2015</center>

----
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Carl af Petersens og Emil Olsons'' [[Knytlinga saga]], ''København 1919-25''</center>
----

[1137]

[[Fil:Erik_Emune_Ribe.JPG|thumb|right|200px|<center>'''Erik Emune'''<br>''(Fra Ribe Domkirke)''</center>]]Der var en mand, der hed Plov den Sorte. Han var en mægtig mand i Danmark. Han stammede fra det sted i Jylland, der hedder Plovsyssel — det er i Ribe bispedømme. Kong Erik lod hans far dræbe uden anden årsag, end at han talte imod ham på et ting. Plov tog dette tungt, men så dog ikke andre muligheder, end at lade sket være sket og forholde sig roligt. Plov var endnu ung af alder, da hans far blev dræbt. Kong Erik gav ham ingen godtgørelse, selv om han havde forvoldt ham sorg.

Engang da kong Erik var i det sydlige Danmark, holdt han ting med bønderne, og da Plov fandt ud af det, opsøgte han en præst og bad denne berette sig. Præsten svarer: »Hvorfor skal jeg gøre det? Du forekommer mig ikke syg.« Da sagde Plov: »Gør som jeg siger, eller jeg dræber dig!« Præsten svarer: »Af hvilken grund beder du om dette?« Plov sagde, at det ville han ikke fortælle ham, for det kom ikke ham ved, mente han. Derefter gav præsten ham ''corpus Christi''. Så tog Plov en guldring af sin finger og gav den til præsten og bad ham tilgive, at han havde truet ham.

Herfter gik Plov til tinget. Han havde et stort spyd i hånden og et stort træhylster yderst på spyddet; han vendte spidsen nedad. Han bad om at få adgang til kongen og sagde, at han havde et ærinde hos denne. Han bar ikke andre våben end spyddet, men da han nåede frem, trådte han træhylsteret af spydspidsen; derpå stak han spyddet igennem kongen og sårede ham til døden. Plov stak så grundigt til, at kongen faldt forover ved stikket, da det gennemborede ham. Der opstod da en stor trængsel, og man vidste knapt, hvem der havde begået dette, for det skete så hurtigt. Der var en mand, der hed Erik Lam; han var — som det før blev skrevet — søn af Håkon den Norske Sunnivasøn og dattersøn af Erik den Gode og søstersøn til Erik Emune. Han var til stede dér på tinget; han sprang op og trak sit sværd. Da sagde Plov: »Far ikke sådan op — Erik Lam! Stik dit sværd væk! Fedt flæsk faldt i din gryde, hvis ellers du forstår at søbe.« Plov sagde sådan til ham, fordi han anså ham for at være nærmest til kongemagten og en afholdt mand — som det siden skulle vise sig. Der blev da en vældig sammenstimlen på tinget, for det stod ikke straks klart, hvem der havde dræbt kongen, og dermed opløstes tinget.

Men Plov bevarede sit liv længe og var en mægtig mand. Erik Emune var konge over Danmark i 4 år.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Kongesagaer]]
[[Kategori:Jesper Lauridsen]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. jan. 2016 kl. 16:32
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	#REDIRECT [[Knytlingernes saga]]
−	~~\|- style="background-color:~~#~~e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!~~ [[~~Fil:Original.gif\|32px\|link=Knytlinga saga]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Knytlinga Saga (C.C.Rafn)]] !! !!~~
−	\|-
−	~~! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Erik Emunes død]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}
−
−
−	~~<center>[[Kongesagaer]]~~
−
−	~~'''[[Uddrag af~~ Knytlingernes saga~~]]'''~~
−
−
−	~~<big><big>'''Erik Emunes død'''</big></big>~~
−
−	~~''(Knýtlinga saga'', kap. 103)~~
−
−
−	~~oversat af [[Bruker:Jesper\|Jesper Lauridsen]]~~
−
−	~~Heimskringla.no~~
−
−	~~© 2015</center>~~
−
−
−	~~----~~
−	~~<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Carl af Petersens og Emil Olsons'' [[Knytlinga saga]], ''København 1919-25''</center>~~
−	~~----~~
−
−
−	~~[1137]~~
−
−	[[Fil:Erik_Emune_Ribe.JPG\|thumb\|right\|200px\|<center>'''Erik Emune'''<br>''(Fra Ribe Domkirke)''</center>]]Der var en mand, der hed Plov den Sorte. Han var en mægtig mand i Danmark. Han stammede fra det sted i Jylland, der hedder Plovsyssel — det er i Ribe bispedømme. Kong Erik lod hans far dræbe uden anden årsag, end at han talte imod ham på et ting. Plov tog dette tungt, men så dog ikke andre muligheder end at lade sket være sket og forholde sig roligt. Plov var endnu ung af alder, da hans far blev dræbt. Kong Erik gav ham ingen godtgørelse, selv om han havde forvoldt ham sorg.
−
−	Engang da kong Erik var i det sydlige Danmark, holdt han ting med bønderne, og da Plov fandt ud af det, opsøgte han en præst og bad denne berette sig. Præsten svarer: »Hvorfor skal jeg gøre det? Du forekommer mig ikke syg.« Da sagde Plov: »Gør som jeg siger, eller jeg dræber dig!« Præsten svarer: »Af hvilken grund beder du om dette?« Plov sagde, at det ville han ikke fortælle ham, for det kom ikke ham ved, mente han. Derefter gav præsten ham ''corpus Christi''. Så tog Plov en guldring af sin finger og gav den til præsten og bad ham tilgive, at han havde truet ham.
−
−	Herefter gik Plov til tinget. Han havde et stort spyd i hånden og et stort træhylster yderst på spyddet; han vendte spidsen nedad. Han bad om at få adgang til kongen og sagde, at han havde et ærinde hos denne. Han bar ikke andre våben end spyddet, men da han nåede frem, trådte han træhylsteret af spydspidsen; derpå stak han spyddet igennem kongen og sårede ham til døden. Plov stak så grundigt til, at kongen faldt forover ved stikket, da det gennemborede ham. Der opstod da en stor trængsel, og man vidste knapt, hvem der havde begået dette, for det skete så hurtigt. Der var en mand, der hed Erik Lam; han var — som det før blev skrevet — søn af Håkon den Norske Sunnivasøn og dattersøn af Erik den Gode og søstersøn til Erik Emune. Han var til stede dér på tinget; han sprang op og trak sit sværd. Da sagde Plov: »Far ikke sådan op — Erik Lam! Stik dit sværd væk! Fedt flæsk faldt i din gryde, hvis ellers du forstår at søbe.« Plov sagde sådan til ham, fordi han anså ham for at være nærmest til kongemagten og en afholdt mand — som det siden skulle vise sig. Der blev da en vældig sammenstimlen på tinget, for det stod ikke straks klart, hvem der havde dræbt kongen, og dermed opløstes tinget.
−
−	~~Men Plov bevarede sit liv længe og var en mægtig mand. Erik Emune var konge over Danmark i 4 år.~~
−
−
−	~~[[Kategori:Alfabetisk indeks]]~~
−	~~[[Kategori:Tekster på dansk]]~~
−	~~[[Kategori:Kongesagaer]]~~
−	~~[[Kategori:Jesper Lauridsen~~]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. aug. 2015 kl. 13:43
Linje 11:		Linje 11:

	<center>[[Kongesagaer]]		<center>[[Kongesagaer]]
		+
		+	'''[[Uddrag af Knytlingernes saga]]'''

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 Engang da kong Erik var i det sydlige Danmark, holdt han ting med bønderne, og da Plov fandt ud af det, opsøgte han en præst og bad denne berette sig. Præsten svarer: »Hvorfor skal jeg gøre det? Du forekommer mig ikke syg.« Da sagde Plov: »Gør som jeg siger, eller jeg dræber dig!« Præsten svarer: »Af hvilken grund beder du om dette?« Plov sagde, at det ville han ikke fortælle ham, for det kom ikke ham ved, mente han. Derefter gav præsten ham ''corpus Christi''. Så tog Plov en guldring af sin finger og gav den til præsten og bad ham tilgive, at han havde truet ham.
-Herfter gik Plov til tinget. Han havde et stort spyd i hånden og et stort træhylster yderst på spyddet; han vendte spidsen nedad. Han bad om at få adgang til kongen og sagde, at han havde et ærinde hos denne. Han bar ikke andre våben end spyddet, men da han nåede frem, trådte han træhylsteret af spydspidsen; derpå stak han spyddet igennem kongen og sårede ham til døden. Plov stak så grundigt til, at kongen faldt forover ved stikket, da det gennemborede ham. Der opstod da en stor trængsel, og man vidste knapt, hvem der havde begået dette, for det skete så hurtigt. Der var en mand, der hed Erik Lam; han var — som det før blev skrevet — søn af Håkon den Norske Sunnivasøn og dattersøn af Erik den Gode og søstersøn til Erik Emune. Han var til stede dér på tinget; han sprang op og trak sit sværd. Da sagde Plov: »Far ikke sådan op — Erik Lam! Stik dit sværd væk! Fedt flæsk faldt i din gryde, hvis ellers du forstår at søbe.« Plov sagde sådan til ham, fordi han anså ham for at være nærmest til kongemagten og en afholdt mand — som det siden skulle vise sig. Der blev da en vældig sammenstimlen på tinget, for det stod ikke straks klart, hvem der havde dræbt kongen, og dermed opløstes tinget.
+Herefter gik Plov til tinget. Han havde et stort spyd i hånden og et stort træhylster yderst på spyddet; han vendte spidsen nedad. Han bad om at få adgang til kongen og sagde, at han havde et ærinde hos denne. Han bar ikke andre våben end spyddet, men da han nåede frem, trådte han træhylsteret af spydspidsen; derpå stak han spyddet igennem kongen og sårede ham til døden. Plov stak så grundigt til, at kongen faldt forover ved stikket, da det gennemborede ham. Der opstod da en stor trængsel, og man vidste knapt, hvem der havde begået dette, for det skete så hurtigt. Der var en mand, der hed Erik Lam; han var — som det før blev skrevet — søn af Håkon den Norske Sunnivasøn og dattersøn af Erik den Gode og søstersøn til Erik Emune. Han var til stede dér på tinget; han sprang op og trak sit sværd. Da sagde Plov: »Far ikke sådan op — Erik Lam! Stik dit sværd væk! Fedt flæsk faldt i din gryde, hvis ellers du forstår at søbe.« Plov sagde sådan til ham, fordi han anså ham for at være nærmest til kongemagten og en afholdt mand — som det siden skulle vise sig. Der blev da en vældig sammenstimlen på tinget, for det stod ikke straks klart, hvem der havde dræbt kongen, og dermed opløstes tinget.
 Men Plov bevarede sit liv længe og var en mægtig mand. Erik Emune var konge over Danmark i 4 år.

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 [1137]
-[[Fil:Erik_Emune_Ribe.JPG|thumb|right|200px|<center>'''Erik Emune'''<br>''(Fra Ribe Domkirke)''</center>]]Der var en mand, der hed Plov den Sorte. Han var en mægtig mand i Danmark. Han stammede fra det sted i Jylland, der hedder Plovsyssel — det er i Ribe bispedømme. Kong Erik lod hans far dræbe uden anden årsag, end at han talte imod ham på et ting. Plov tog dette tungt, men så dog ikke andre muligheder, end at lade sket være sket og forholde sig roligt. Plov var endnu ung af alder, da hans far blev dræbt. Kong Erik gav ham ingen godtgørelse, selv om han havde forvoldt ham sorg.
+[[Fil:Erik_Emune_Ribe.JPG|thumb|right|200px|<center>'''Erik Emune'''<br>''(Fra Ribe Domkirke)''</center>]]Der var en mand, der hed Plov den Sorte. Han var en mægtig mand i Danmark. Han stammede fra det sted i Jylland, der hedder Plovsyssel — det er i Ribe bispedømme. Kong Erik lod hans far dræbe uden anden årsag, end at han talte imod ham på et ting. Plov tog dette tungt, men så dog ikke andre muligheder end at lade sket være sket og forholde sig roligt. Plov var endnu ung af alder, da hans far blev dræbt. Kong Erik gav ham ingen godtgørelse, selv om han havde forvoldt ham sorg.
 Engang da kong Erik var i det sydlige Danmark, holdt han ting med bønderne, og da Plov fandt ud af det, opsøgte han en præst og bad denne berette sig. Præsten svarer: »Hvorfor skal jeg gøre det? Du forekommer mig ikke syg.« Da sagde Plov: »Gør som jeg siger, eller jeg dræber dig!« Præsten svarer: »Af hvilken grund beder du om dette?« Plov sagde, at det ville han ikke fortælle ham, for det kom ikke ham ved, mente han. Derefter gav præsten ham ''corpus Christi''. Så tog Plov en guldring af sin finger og gav den til præsten og bad ham tilgive, at han havde truet ham.