Førkristen jul - Revisjonshistorikk

Jesper på 12. des. 2016 kl. 07:29

2016-12-12T07:29:13Z

Jesper på 29. nov. 2016 kl. 20:22

2016-11-29T20:22:04Z

Jesper på 29. nov. 2016 kl. 16:11

2016-11-29T16:11:30Z

Carsten på 29. nov. 2016 kl. 14:50

2016-11-29T14:50:15Z

Carsten på 29. nov. 2016 kl. 13:39

2016-11-29T13:39:06Z

Carsten: Sophie Bønding: Førkristen jul

2016-11-29T13:36:14Z

Sophie Bønding: Førkristen jul

Vis endringer

@@ Linje 186: / Linje 186: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Sophie Bønding]]
 [[Kategori:Artikler]]

@@ Linje 64: / Linje 64: @@
 Kontinuiteten mellem førkristen og kristen skik pointeres; Sigurd fortsætter med at holde gilder som før, idet de tre blot erstattes af tre gæstebud, hvoraf julegæstebuddet erstatter midvinterblotet. Selvom det ikke fremgår, at julegæstebuddet blev holdt på nøjagtig samme tidspunkt som midvinterblotet, og selvom midvinterblotet ikke benævnes jul, etableres en forbindelse mellem midvinter og jul.
-Hvilke argumenter kan så anføres for, at julen var en solhvervsfest? En interessant tekst, som er blevet fremhævet, er den græske historiker Prokops beskrivelse fra midten af 500-tallet af Heruleme, som befolkede øen Thule (formentlig et sted i det nordlige Norge). Han fortæller, at:
+Hvilke argumenter kan så anføres for, at julen var en solhvervsfest? En interessant tekst, som er blevet fremhævet, er den græske historiker Prokops beskrivelse fra midten af 500-tallet af Herulerne, som befolkede øen Thule (formentlig et sted i det nordlige Norge). Han fortæller, at:
 <blockquote>[O]mkring tiden for vintersolhvervet, er solen aldrig at se på denne ø i fyrre dage, men evig nat omslutter den . . . Og når femogtredive dage er gået i denne lange nat, bliver visse mænd sendt op til toppen af bjergene - for det er deres skik - og når de fra det punkt kun akkurat kan se solen, bringer de bud tilbage til folket om, at solen indenfor fem dage vil skinne på dem. Og den noble befolkning fejrer en fest ved denne gode nyhed, også den holdes i mørke. Og dette er den største fest, som de indfødte på Thule holder ''(Goterkrigen'' bog 6, kap.14).<ref>Teksten er oversat til dansk på baggrund af den engelske oversættelse i Procopius: History of the wars, Books 5 and 6, ed. E. H. Warmington and trans. H. B. Dewing (1919). The Loeb Classical Library. Procopius, III. London: William Heinemann Ltd & Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.</ref></blockquote>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. nov. 2016 kl. 16:11
Linje 14:		Linje 14:


−	<small>Sophie Bønding: Ph.d.-~~studernede~~ ved Religionsvidenskab og tilknytning til <br>Grundtvig Centeret på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.</small>	+	<small>Sophie Bønding: Ph.d.-studerende ved Religionsvidenskab og tilknytning til <br>Grundtvig Centeret på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.</small>

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 Forskningshistorisk set har tre overordnede teoridannelser omkring den førkristne jul gjort sig gældende. Teorien om julen som en solhvervsfest var den gængse frem til o. 1900, hvor den blev udfordret af teorier, der anså julen som en midvinterfest fejret for de døde, som i denne årets mørkeste tid huserede i de levendes verden. Herimod hævdede en tredje, og siden dominerende teori, at der i stedet var tale om en frugtbarhedsfest, hvor man ofrede for velstand og markens frugtbarhed i det kommende år. Teorierne har lagt vægt på forskellige kilder, men, som vi skal se, er der ikke nødvendigvis uoverensstemmelse imellem dem, og den ene teori udelukker ikke de andre.
-Kildematerialet til førkristen jul er i realiteten temmelig begrænset. Når man let får indtryk af, at man ved relativt meget herom, skyldes det, at der ofte trækkes på forestillinger fra senere, efterhedensk folklore, hvor julen fremstår som en mørk og farlig tid, hvor menneskenes verden er særligt åben for indfald fra den anden verden, fx fra de døde. En del af denne folklore bygger givetvis på et førkristent grundlag, men dermed ikke sagt, at den er særligt repræsentativ for julen før kristendommen.
+[[File:Johan_Christian_Dahl_-_Winter_at_the_Sognefjord_-_Google_Art_Project.jpg|thumb|450px|left|<center>''Johan Christian Dahl'' - '''Vinter ved Sognefjord''', 1827</center>]]Kildematerialet til førkristen jul er i realiteten temmelig begrænset. Når man let får indtryk af, at man ved relativt meget herom, skyldes det, at der ofte trækkes på forestillinger fra senere, efterhedensk folklore, hvor julen fremstår som en mørk og farlig tid, hvor menneskenes verden er særligt åben for indfald fra den anden verden, fx fra de døde. En del af denne folklore bygger givetvis på et førkristent grundlag, men dermed ikke sagt, at den er særligt repræsentativ for julen før kristendommen.
 Vi skal se nærmere på, hvad vores relativt sparsomme kildemateriale faktisk siger om den førkristne jul, idet vi skal koncentrere os om to grundlæggende problemkomplekser. Dels spørgsmålet om julens tidslige placering - hvornår man fejrede jul. Dels det forbundne, men mere religionsvidenskabeligt interessante spørgsmål om, hvad denne fest indebar: hvilke ritualer udførte man, og hvilket forestillingsindhold var forbundet hermed?
-[[File:Johan_Christian_Dahl_-_Winter_at_the_Sognefjord_-_Google_Art_Project.jpg|thumb|450px|left|<center>''Johan Christian Dahl'' - '''Vinter ved Sognefjord''', 1827</center>]]
 '''Kilderne til den førkristne jul'''

@@ Linje 168: / Linje 168: @@
 Nordberg, Andreas (2006) ''Jul, disting och förkyrklig tideräkning. Kalendrar och kalendariske riter i det förkristne Norden''. Uppsala: Kungl. Gustav Adolfs Akademien for svensk folkkultur.
-Nordberg, Andreas og Olof Sundqvist (2008). "Forkristen jul - kalender och kult", Din: ''Tidsskrift for religion og kultur'' 4, 12-25.
+Nordberg, Andreas og Olof Sundqvist (2008). "Förkristen jul - kalender och kult", Din: ''Tidsskrift for religion og kultur'' 4, 12-25.
 Schjødt, Jens Peter (2013). "The Notions of Model, Discourse, and Semantic Center as Tools for the (Re)Construction of Old Norse Religion", ''The Retrospective Methods Network Newsletter'' 6, 6-15.