JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 21:20

2013-12-25T21:20:44Z

Vis endringer

Jesper på 17. sep. 2013 kl. 06:16

2013-09-17T06:16:28Z

Carsten: FJ-Litteraturhist.Bd.1-Hávamál

2013-01-14T19:34:12Z

FJ-Litteraturhist.Bd.1-Hávamál

Vis endringer

@@ Linje 121: / Linje 121: @@
 Man vil måske finde et og andet, som man vil kalde prosaisk og materielt, men man må da huske, at nutidens poetiske målestok ikke kan anvendes på den nordiske oldtids frembringelser. Hvad der måske ved en overfladisk betragtning synes at være »prosaisk«, vil i den rette sammenhæng og fremfor alt i belysning af oldtiden selv vise sig at være i besiddelse af en poetisk tanke, i hvert fald en sund realistisk almenmenneskelig sandhed (10). Det må da ikke glemmes, at dette digt ser bort fra helten og heltens ideale virksomhed, men holder sig, som det af det ovenstående fremgår, realistisk til det faktisk bestående samfundslag, den brede befolkning, hvis åndelige tilstand og kulturforhold skimtes igennem det hele. Ikke mindst af denne grund er digtet os så dyrebart, Mærkeligt er det, at forholdet til guderne aldeles ikke omtales i digtet.
-Da digtet viser sig at være et logisk hele, er det allerede af den grund misligt, at kalde det et ordsprogsdigt, tilmed da ''virkelige'' ordsprog forekommer i et forsvindende anta (11). Endnu misligere er det at nægte, at digtet er Odins tale.
+Da digtet viser sig at være et logisk hele, er det allerede af den grund misligt, at kalde det et ordsprogsdigt, tilmed da ''virkelige'' ordsprog forekommer i et forsvindende antal (11). Endnu misligere er det at nægte, at digtet er Odins tale.
 Da digtet indeholder summen af den menneskelige livserfaring, da taleren på det allernøjagtigste ses at kende ikke alene den menneskelige handle- og tænkemåde, men tillige ved klart at antyde, at ''han'' bedst ved, hvilken forstand og viden er heldigst for ''menneskene'', tilkendegiver, at hans egen viden er af en endnu fuldkomnere og højere art, må taleren nødvendigvis antages at være et væsen af en højere slags end et menneske, med andre ord: ''taleren må være en gud'' (12). Men er dette så, kan denne gud ikke være nogen anden end ''Odin selv''. Ingen var, som han, verdens og menneskenes forsyn, det »viseste væsen af alle«, i stand til at give alle disse fortræffelige leveregler, ingen kunde som han, der besad den højeste indsigt, den tankefulde og dybsindige grubler, prise middelforstanden som det bedste for et jævnt menneske. Hvem anden end denne gud, som selv vidste bedst, hvor pinligt det var, forud at kende guders og menneskers tragiske fremtid og verdens undergang, hvem anden end han kunde med sikkerhed og fornøden vægt sige: »sin skæbne skulde ingen vide forud, ti hans sind vil da være det mest sorgfri.« Der kan ingen tvivl være om, at digtet ''i virkeligheden er Odins tale''. Denne opfattelse står også i fuldstændig overensstemmelse med den gamle ''tradition'', den tradition, som har været den bestemmende for samleren, idet han opfattede digtet som Odins tale og stillede det ved siden af eller, rettere sagt, i spidsen for andre kvad, som utvivlsomt var Odins tale. En sådan tradition er man ingenlunde berettiget til at forlade, uden at man ved vægtige ja, rent ud sagt, uigendrivelige grunde kan bevise, at den er og må være falsk. Men sådanne grunde har man i dette tilfælde ikke fremført. V. 13—4 omtaler Odins ophold hos Gunnlöð (»med den fugls [glemselshejrens] fjædre var jeg lænket i Gunnlöðs gård«). ''Müllenhoff'', som gør sig al mulig umage for at modbevise, at digtet er Odins tale, søger naturligvis at fjærne disse vers (13), som, hvis de er ægte, afgør sagen med det samme. Nu er der i virkeligheden ingen tvingende grund til at udstøde dem; de passer i alle henseender fortræffelig til de omgivelser, de findes i; at erklære dem for uægte er en vilkårlighed; de må ifølge ''Müllenhoff'' falde, fordi han ikke har set eller ikke villet anerkende sammenhængen mellem v. 11 (hvortil 12. 13 slutter sig) og v. 10. Men det må tilføjes, at selv om Müllenhoff havde ret, var dermed intet bevis leveret for, at ikke dette digt er Odins tale. Bliver de stående, da er sagen afgjort.

FJ-Litteraturhist.Bd.1-Hávamál - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 21:20

Jesper på 17. sep. 2013 kl. 06:16

Carsten: FJ-Litteraturhist.Bd.1-Hávamál