Linje 52:

Derimod har man større ret til at lægge vægt på, hvad der står i Helg, Hjörv.:  

Derimod har man større ret til at lægge vægt på, hvad der står i Helg, Hjörv.:  

−

<blockquote>kom heill Heðinn,

+

<blockquote>

+

kom heill Heðinn,

<br>hvat kant segja

<br>hvat kant segja

<br>nýra spjalla

<br>nýra spjalla

−

<br>ór ''Nóregi''? </blockquote>

+

<br>ór ''Nóregi''?  

+

</blockquote>

Herved forudsættes den talende (Helge), som i øjeblikket opholder sig i et fremmed land (Danmark), at have sit egenlige hjem i Norge; heraf kunde man snarest slutte, at digtet er norsk. Det er den simpleste forklaring. Den samme betydning kan tillægges den hentydning til Norge, som Helg. hund. I, 4, indeholder, idet det her hedder:

Herved forudsættes den talende (Helge), som i øjeblikket opholder sig i et fremmed land (Danmark), at have sit egenlige hjem i Norge; heraf kunde man snarest slutte, at digtet er norsk. Det er den simpleste forklaring. Den samme betydning kan tillægges den hentydning til Norge, som Helg. hund. I, 4, indeholder, idet det her hedder:

−

<blockquote>brá nipt Nera

+

<blockquote>

−

<br>á ''norðrvega''. </blockquote>

+

brá nipt Nera

+

<br>á ''norðrvega''.

+

</blockquote>

Udtrykket ''sudr á Fivi'' (el. ''Fjóni, '' som der står i Völsungas.) i Goðr. kv. II, 16, peger mindst af alt til dansk oprindelse.

Udtrykket ''sudr á Fivi'' (el. ''Fjóni, '' som der står i Völsungas.) i Goðr. kv. II, 16, peger mindst af alt til dansk oprindelse.

Linje 236:

Linje 241:

</blockquote>

</blockquote>

−

<br>Denne oversigt frembyder, som allerede antydet, en vis tidsrumsinddeling, dog uden skarpe grænser.

+

Denne oversigt frembyder, som allerede antydet, en vis tidsrumsinddeling, dog uden skarpe grænser.

Det ''første'' tidsrum ses da at gå fra o. 900 til o. 935 og digtene hovedsagelig at bestå af ''gude''kvad. Det ses tillige, at det så godt som fuldstændig falder sammen med den ''freds''tid under Harald hårfagre efter erobringen af Norge, som vi foran særlig har fremhævet og som varede til c. 930 (ovfr. s. 25—26). Dette er næppe tilfældigt. Det tør antages, at den store anseelse, skjaldene nød hos kong Harald, samt det opsving i det hele samfundsliv, som Haralds prægtige hofliv må have affødt, også har været frugtbringende for de gamle myter og de dermed nærbeslægtede, ja derfra uadskillelige heltesagn, med andre ord, ført til den storartede og udbredte digtning af sådanne skjaldekvad, som nutildags kaldes eddakvad. At der tidligere har eksisteret lignende kvad, er ovenfor gjort sandsynligt; det er i og for sig så godt som givet. Men det har antagelig først været den omtalte tidsalder og tidsånd, som har gjort denne frembringelse almindelig og om jeg så må sige, bevidst som kunstdigtning.

Det ''første'' tidsrum ses da at gå fra o. 900 til o. 935 og digtene hovedsagelig at bestå af ''gude''kvad. Det ses tillige, at det så godt som fuldstændig falder sammen med den ''freds''tid under Harald hårfagre efter erobringen af Norge, som vi foran særlig har fremhævet og som varede til c. 930 (ovfr. s. 25—26). Dette er næppe tilfældigt. Det tør antages, at den store anseelse, skjaldene nød hos kong Harald, samt det opsving i det hele samfundsliv, som Haralds prægtige hofliv må have affødt, også har været frugtbringende for de gamle myter og de dermed nærbeslægtede, ja derfra uadskillelige heltesagn, med andre ord, ført til den storartede og udbredte digtning af sådanne skjaldekvad, som nutildags kaldes eddakvad. At der tidligere har eksisteret lignende kvad, er ovenfor gjort sandsynligt; det er i og for sig så godt som givet. Men det har antagelig først været den omtalte tidsalder og tidsånd, som har gjort denne frembringelse almindelig og om jeg så må sige, bevidst som kunstdigtning.

Linje 276:

Linje 282:

Denne islandske efterdigtning (29) omfatter sikkert også dels de så kaldte ''þulur'' (i Snorra-Edda), dels de mange i de såkaldte ''Fornaldarsögur'' forekommende kvad, men disse vil blive senere at behandle.

Denne islandske efterdigtning (29) omfatter sikkert også dels de så kaldte ''þulur'' (i Snorra-Edda), dels de mange i de såkaldte ''Fornaldarsögur'' forekommende kvad, men disse vil blive senere at behandle.

−

<br><center>_____________________</center><br><br>

+

<center>_____________________</center>

+

I og for sig er det ikke nødvendigt at give en beskrivelse af de her omhandlede digte, da ethvert af dem senere vil blive belyst. Hertil kommer, at de ikke kan karakteriseres under ét, da de, hvad kompositionen og andre forhold angår, er højst ulige og uensartede. Ikke desto mindre turde det være hensigtsmæssigt til slutning i tilknytning til det sidst anførte at betragte digtene fra de forskellige tidsrum lidt nærmere, førend vi går over til at behandle spørsmålet om forfatterne og disses mål.

I og for sig er det ikke nødvendigt at give en beskrivelse af de her omhandlede digte, da ethvert af dem senere vil blive belyst. Hertil kommer, at de ikke kan karakteriseres under ét, da de, hvad kompositionen og andre forhold angår, er højst ulige og uensartede. Ikke desto mindre turde det være hensigtsmæssigt til slutning i tilknytning til det sidst anførte at betragte digtene fra de forskellige tidsrum lidt nærmere, førend vi går over til at behandle spørsmålet om forfatterne og disses mål.

Linje 309:

Linje 317:

+

----

+

'''Noter'''

−

<br><br>'''Noter'''

+

1): Denne sætning har ''B. M. Ólsen'' forklaret i sit ”Svar” (beg.); den tolkning havde jeg dog ikke tænkt mig.

−

<br>1): Denne sætning har ''B. M. Ólsen'' forklaret i sit ”Svar” (beg.); den tolkning havde jeg dog ikke tænkt mig.

<br>2): Dette regner Symons dog s. CLXXV til de „sicher norwegische lieder", men han har selv rettet dette.

<br>2): Dette regner Symons dog s. CLXXV til de „sicher norwegische lieder", men han har selv rettet dette.

<br>3): Selv indrømmer han muligheden af, at „noch dieses oder jenes andere lied in Grönland gedichtet sein kann" (ɔ: foruden Atlamál). Jeg har antaget 4—5. Afstanden mellem mig og Symons bliver således ikke overvældende stor.

<br>3): Selv indrømmer han muligheden af, at „noch dieses oder jenes andere lied in Grönland gedichtet sein kann" (ɔ: foruden Atlamál). Jeg har antaget 4—5. Afstanden mellem mig og Symons bliver således ikke overvældende stor.

<br>4): ''v'' foran ''r'' findes i Lokasenna 15, 18, 27, Fáfnismál 7, 17, 30, Atlakviða 2, Sigrdrifumál 27 i ordet ''vreidr'' (i den stereotype forbindelse ''vreiðr vega''); desuden findes ''vreka'' Hávamál 32, Vafþr. 53, altså på et forsvindende antal steder og kun i disse to ord. Jfr. ''Sv. Grundtvig: '' Nord. gml. litt. 71, ''E. Jessen: '' Eddalieder Zeitschr. f. d. Phil. III, 27 f. På Island er ''v'' forsvundet meget tidlig; et ex. i en linje af Egill Skallagrímsson Skjdigtn. B I 53 (v. 47). Se herom Symons' Einleit. CCLXXXIV og CLXXIV f.

<br>4): ''v'' foran ''r'' findes i Lokasenna 15, 18, 27, Fáfnismál 7, 17, 30, Atlakviða 2, Sigrdrifumál 27 i ordet ''vreidr'' (i den stereotype forbindelse ''vreiðr vega''); desuden findes ''vreka'' Hávamál 32, Vafþr. 53, altså på et forsvindende antal steder og kun i disse to ord. Jfr. ''Sv. Grundtvig: '' Nord. gml. litt. 71, ''E. Jessen: '' Eddalieder Zeitschr. f. d. Phil. III, 27 f. På Island er ''v'' forsvundet meget tidlig; et ex. i en linje af Egill Skallagrímsson Skjdigtn. B I 53 (v. 47). Se herom Symons' Einleit. CCLXXXIV og CLXXIV f.

<br>5): Heri hedder det:

<br>5): Heri hedder det:

−

<blockquote><table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="60%">

+

<blockquote>

+

<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="60%">

<tr>

<tr>

<td>

<td>

Linje 339:

Linje 351:

</td>

</td>

</tr>

</tr>

−

</table></blockquote>

+

</table>

+

</blockquote>

Her er dog et umiskendeligt slægtskab tilstede.

Her er dog et umiskendeligt slægtskab tilstede.

<br>6): Jfr. ''E. Jessen: '' Ueber die Eddalieder Zts. f. deut. Phil. III, 44 ff.

<br>6): Jfr. ''E. Jessen: '' Ueber die Eddalieder Zts. f. deut. Phil. III, 44 ff.

Linje 375:

Linje 388:

<br>37): ”Die deutsche Sage kennt noch das ''böse'', an den besitz des goldes geknüpte ''verhängnis'', wiewol nicht den ursprung davon, überhaupt scheint ihr nur eine dunkle erinnerung vorzuschweben" (og denne dunkle erindring kunde være kommen fra Norden til Tyskland i en senere tid, og være således let forklarlig) ''W. Grimm: '' Heldens, 2 s. 392.

<br>37): ”Die deutsche Sage kennt noch das ''böse'', an den besitz des goldes geknüpte ''verhängnis'', wiewol nicht den ursprung davon, überhaupt scheint ihr nur eine dunkle erinnerung vorzuschweben" (og denne dunkle erindring kunde være kommen fra Norden til Tyskland i en senere tid, og være således let forklarlig) ''W. Grimm: '' Heldens, 2 s. 392.

<br>38): Når vi i Hymiskviða møder en - iøvrigt temmelig mekanisk - mytekombination, har denne intet med en selvstændig skabende udvikling at bestille. - Der kan i det hele henvises til ''H. Ussings'' afhdl. 1910.

<br>38): Når vi i Hymiskviða møder en - iøvrigt temmelig mekanisk - mytekombination, har denne intet med en selvstændig skabende udvikling at bestille. - Der kan i det hele henvises til ''H. Ussings'' afhdl. 1910.

−

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

[[Kategori:Tekster på dansk]]

[[Kategori:Tekster på dansk]]

[[Kategori:Finnur Jónsson]]

[[Kategori:Finnur Jónsson]]

FJ-Litteraturhist.Bd.1-Kvadenes hjem m. m. - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 20:53

Carsten: FJ-Litteraturhist.Bd.1-Kvadenes hjem m. m.