Jesper: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Tómás saga erkibyskups

2013-01-15T20:21:08Z

FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Tómás saga erkibyskups

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Tómás saga erkibyskups]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie]]''' [[FJ-Litteraturhist.Bd.2|Andet Bind]]</big>

 af '''[[Finnur Jónsson]]'''
 G. E. C. Gads Forlag
 København 1923

 '''Andet tidsrum''' '''2. afsnit: SAGALITTERATUREN'''

'''§19. Oversatte sagaer''' '''B. Religiøse sagaer'''</center>

<center> <big> '''17. Tómás saga erkibyskups'''</big></center>

''17. Tómás saga erkibyskups''. Blodvidnet fra 1170 var meget yndet i Norge og på Island1). Herom vidner bl. a. de forskellige sagaer, der er forfattede om ham eller oversatte. ''Unger'' har i Heil. m. s. II, 315—20 udgivet et brudstykke efter Stockh. 2 fol.-mbr., samt 3 bearbejdelser i Thómás saga (1869); jfr. ''E. Magnússons'' udgave 1875, 1883; til fortalen her kan i det hele henvises. Den første af disse er utvivlsomt en norsk oversættelse, der ikke vedkommer os her; dernæst er der en udførlig saga, der findes i Tómásskinna, gml. kgl. saml. 1008, fol., og endelig er der brudstykker af en tredje, hvortil kommer enkelte brudstykker. Den anden saga er en ung kompilation fra o. 1300, hvor hovedgrundlaget tillægges en prior Robert af »Cretel« ɔ: Cricklade, men dette er udvidet og ledsages af en lang jærtegnsliste; den første saga er sikkert en del nyttet her. Brudstykkerne tilhører bægge sagaer, således som Unger har sondret mellem dem. Den 3. bearbejdelse synes at have været en kortere saga, der mulig ligger til grund for sagaen i den anden bearbejdelse. Endelig er det i Heil. m. s. trykte brudstykke også et kort udtog af den samme grundtekst som den, der foreligger i den 2. bearbejdelse, men i en ældre form. Af hvad der fortælles om Torgils skarde (se foran) ses, at der 1258 havdes en saga om Tómás, og der er ingen tvivl om, at den er betydelig ældre. Ifølge Anshelmusþáttr (Isl. æventýri I, 51) skal præsterne ''Bergr Gunnsteinsson'' (d. 1211) og ''Jon hestr'', der antages at være identisk med Jón holt2), (d. 1302), præst til Hitardal, have forfattet sagaer om Tomas; det er snarest den førstes saga, der blev læst for Torgils, og formodenlig er det den af Jon, der foreligger i den anden ovenfor omtalte bearbejdelse.

Den såkaldte ''Seljumannaþáttr'' eller ''þ. om Albanús og Sunnefa'' i Olafs s. Tryggv. i Fms. og Flat. hidrører vistnok fra Gunnlaugr.

'''Noter:'''
 1) Se f. ex. Hrafn Sveinbj. saga k. 4 og fortællingen om Torgils skarde i Sturl. II, 295; denne lod sig sagaen forelæse aftenen, for han døde.
 2) Nævnes flere gange i biskop Arnes saga; her hedder det bl. a., at han havde været 40 år i Hitardal (Bisk. I, 734).

 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]

FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Tómás saga erkibyskups - Revisjonshistorikk

Jesper: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Tómás saga erkibyskups