Fattigafsnittet - Revisjonshistorikk

Carsten på 27. mai 2020 kl. 20:02

2020-05-27T20:02:31Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 07:08

2019-10-22T07:08:40Z

Carsten på 13. okt. 2019 kl. 12:33

2019-10-13T12:33:32Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:09

2013-12-26T08:09:23Z

Jesper: Fattigafsnittet

2013-01-13T19:31:23Z

Fattigafsnittet

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 20:02
Linje 8:		Linje 8:


−	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>	+	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>[[Fil:Grågås Cover.jpg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/gragas-vilhjalmur-finsen-9788743012313\| <center>Vilhjálmur Finsen:<br> '''Grágás - Islændernes lovbog''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

	'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''		'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''

@@ Linje 220: / Linje 220: @@
 Naar en Fattigsag tillyses imod en gift Kone, skal hendes Mand, dersom han er paa Thinge, begjære Forsvarskvid for hende, men Sagsøgeren skal, naar han har foretaget Lysningen, underrette ham derom. Men er Konens Mand ikke paa Thinge, naar en Fattigsag er lyst imod hende, og ligeledes naar den Mandsperson ikke er paa Thinge, som Sagen anlægges imod, skal Sagsøgeren opfordre den Gode, i hvis Thinglag den sagsøgte er, til at begjære Forsvarskvidudsagn for denne, men Goden skal vælge, om han vil begjære Kvidudsagnet eller ikke, saaledes at Sagsøgeren [ellers] kan gjøre det inden Domstolene drage ud for at paakjende Sager. Naar Sagsøgeren skal begjære Kvidudsagn, om den sagsøgte har Formue eller Evne til at forsørge den trængende, skal han have tilkaldt Kviden inden Domstolen drager ud; det er da en Søgsmaalskvid. Men dersom andre begjære Kvidudsagnet, skulle de begjære det ved Domstolen, og efterat Sagsøgeren først har opfordret Modparten til at fremkomme med sit Forsvar, og er det en Forsvarskvid. Men dersom der gives det Udsagn, at den Mand, imod hvem Sagen, inden Domstolen drog ud, var tillyst, ikke har Formue til Forsørgelsen, kan man lyse til Forsørgelsessag [imod en anden] saalænge Domstolene ere ude [og beskjæftigede med Sagers Paakjendelse], og behøver Sagsøgeren da ikke at underrette den, han sagsøger, om Lysningen; desuagtet skal enhver tage sig i Vare [for at Sagen kan blive anlagt mod ham], men Sagsøgeren skal dog, dersom andre ikke ville det, begjære Kvidudsagn [for ham].
-Dersom en Mand fra Norge eller Hjaltland [Shetlandsøerne] eller Orknøerne cfller Færøerne eller Katanes [Caithness] eller [iøvrigt] fra Norges Konges Rige avler et uægte Barn her og lader det blive tilbage, og det ved Haandtagsoverenskomst eller Ildprøver afgjøres, at han er Fader til det, kan man gyldigen føre det til en Mand, der er af samme Fylke som Faderen, og skal det føres til ham en halv Maaned inden han drager bort med sine Klæder fra sit Opholdssted hos den Bonde, hvor han har været, og skal man med Barnet tilbyde ham ti Ører Vadmel. Vil han ikke modtage Barnet, skal hin for anden Gang føre det til ham, under Aflæggelse af Ed, ved Skibet [hvormed han vil bortreise], og dernæst anlægge Sag, dersom det behøves; til en saadan Mand skal Barnet føres, som har sex Hundrede Alen eller mere Gods. Ei er man da [naar Førselen skeer anden Gang] pligtig til at lade Bidraget [af de ti Ører] følge med, undtagen man vil.
+Dersom en Mand fra Norge eller Hjaltland [Shetlandsøerne] eller Orknøerne eller Færøerne eller Katanes [Caithness] eller [iøvrigt] fra Norges Konges Rige avler et uægte Barn her og lader det blive tilbage, og det ved Haandtagsoverenskomst eller Ildprøver afgjøres, at han er Fader til det, kan man gyldigen føre det til en Mand, der er af samme Fylke som Faderen, og skal det føres til ham en halv Maaned inden han drager bort med sine Klæder fra sit Opholdssted hos den Bonde, hvor han har været, og skal man med Barnet tilbyde ham ti Ører Vadmel. Vil han ikke modtage Barnet, skal hin for anden Gang føre det til ham, under Aflæggelse af Ed, ved Skibet [hvormed han vil bortreise], og dernæst anlægge Sag, dersom det behøves; til en saadan Mand skal Barnet føres, som har sex Hundrede Alen eller mere Gods. Ei er man da [naar Førselen skeer anden Gang] pligtig til at lade Bidraget [af de ti Ører] følge med, undtagen man vil.
 Ei er nogen pligtig til at modtage til Forsørgelse en trængende Slægtning, der er beslægtet med ham i den ulige Sidelinies tredie og fjerde Led, eller i den lige Sidelinies fjerde Led, med mindre han har Midler til sex Halvaars Underhold for sig selv og for dem, han [allerede] har at Forsørge, saavelsom for dem, som da skulle overtages til Forsørgelse. Han kan vælge imellem enten at bidrage ti Ører — hver Øre beregnet til sex Alen — til en saadan trængendes Underhold, der er beslægtet med ham i den ulige Sidelinies fjerde og femte Led eller den lige Sidelinies femte Led, eller ogsaa at modtage ham. En Mand er ikke pligtig til at modtage til Forsørgelse en trængende, der er beslægtet med ham i den ulige Sidelinies fjerde og femte Led eller den lige Sidelinies femte Led, med mindre han har saamegen Formue, at han har Midler til Underhold i otte Halvaar for sig selv, og for sin Familie, saavelsom for den, som da skal overtages til Forsørgelse.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. okt. 2019 kl. 12:33
Linje 166:		Linje 166:


−	<center>'''<span id="137">137.</span>~~dersom~~ en frigiven bliver trængende'''</center>	+	<center>'''<span id="137">137.</span> Dersom en frigiven bliver trængende'''</center>

	Naar en Mand vil skaffe en frigiven anbragt hos hans rette Forsørger, skal han lyse til Søgsmaal imod Frigiveren, dersom denne er i Live, men ellers imod den, der, af arvedygtige Mænd, er nærmest beslægtet med Frigiveren og er i Live. Sagsøgeren skal fordre Kvidudsagn af Nabobønder, om hin gav ham Friheden eller ei. Dersom han sagsøger Frigiverens Arving til at forsørge den trængende, skal en Kvid af Nabobønder give Udsagn, om Arvingen skulde tage Arv efter Frigiveren eller ikke. Men sagsøger han en fjernere beslægtet, skal Slægtskabet mellem Frigiveren og den, som den trængende fordres forsørget af, opregnes. Den sagsøgte skal tilkalde sine fem nærmeste Nabobønder til Forsvarskvidudsagn, om han har Formue eller Evne til at underholde den trængende eller ikke, og han slipper fri, dersom det udsiges, at han ikke har Formue. Et andet Vilkaar har han: at han kan fordre Forsvarskvidudsagn, om Frigiveren har givet sin [egen] Træl Friheden eller ikke. Udsiger Kviden, at han har frigivet en anden Mands Træl [ved at kjøbe ham fri], men ikke sin egen, bør han dømmes fri, men ellers ikke. Det tredie Vilkaar har han, at begjære Forsvarskvidudsagn, om Frigiveren kjøbte Trællen for at frigive ham, eller ikke. Udsiger Kviden, at han kjøbte ham for at frigive ham, og betalte mere end Halvdelen af Kjøbesummen, da frikjendes han for Forsørgelsen, og denne tildømmes den, der skulde modtage Kjøbesummen af ham for den frigivne.		Naar en Mand vil skaffe en frigiven anbragt hos hans rette Forsørger, skal han lyse til Søgsmaal imod Frigiveren, dersom denne er i Live, men ellers imod den, der, af arvedygtige Mænd, er nærmest beslægtet med Frigiveren og er i Live. Sagsøgeren skal fordre Kvidudsagn af Nabobønder, om hin gav ham Friheden eller ei. Dersom han sagsøger Frigiverens Arving til at forsørge den trængende, skal en Kvid af Nabobønder give Udsagn, om Arvingen skulde tage Arv efter Frigiveren eller ikke. Men sagsøger han en fjernere beslægtet, skal Slægtskabet mellem Frigiveren og den, som den trængende fordres forsørget af, opregnes. Den sagsøgte skal tilkalde sine fem nærmeste Nabobønder til Forsvarskvidudsagn, om han har Formue eller Evne til at underholde den trængende eller ikke, og han slipper fri, dersom det udsiges, at han ikke har Formue. Et andet Vilkaar har han: at han kan fordre Forsvarskvidudsagn, om Frigiveren har givet sin [egen] Træl Friheden eller ikke. Udsiger Kviden, at han har frigivet en anden Mands Træl [ved at kjøbe ham fri], men ikke sin egen, bør han dømmes fri, men ellers ikke. Det tredie Vilkaar har han, at begjære Forsvarskvidudsagn, om Frigiveren kjøbte Trællen for at frigive ham, eller ikke. Udsiger Kviden, at han kjøbte ham for at frigive ham, og betalte mere end Halvdelen af Kjøbesummen, da frikjendes han for Forsørgelsen, og denne tildømmes den, der skulde modtage Kjøbesummen af ham for den frigivne.

@@ Linje 30: / Linje 30: @@
-<blockquote>'''Indhold:'''</blockquote>
+<blockquote>
-<div style="column-count:3;-moz-column-count:3;-webkit-column-count:3">
+'''Indhold:'''
 {|valign="top"
 |-
-|<ul><ol start="128">
+|valign="top"|<ul><ol start="128">
 <li>[[#128|(Om Forsørgelse af Slægtninge)]]
 <li>[[#129|Om Edførsel]]
@@ Linje 44: / Linje 46: @@
 <li>[[#135|Om den, der skal forsørges ifølge Loven]]
 </ol></ul>
-|<ul><ol start="136">
+|valign="top"|<ul><ol start="136">
 <li>[[#136|Om trængende, der skulle forsørges af udenlandsværende Mænd]]
 <li>[[#137|Dersom en frigiven bliver trængende]]
@@ Linje 55: / Linje 57: @@
 </ol></ul>
 |}
-<blockquote>''Oversættelsen skelner mellem bogstaverne'' ö ''og'' ø '' — her anvendes dog alene formen'' ø.<br>''De i parentes anførte kapiteloverskrifter forekommer ikke i oversættelsen, men er — efter indholdet — tilføjet af [[Bruker:Jesper|jl]]''</blockquote>
+<blockquote>