http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Folkesamfundet_%28AO%29Folkesamfundet (AO) - Revisjonshistorikk2026-05-08T03:31:05ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Folkesamfundet_(AO)&diff=58303&oldid=prevCarsten på 4. aug. 2020 kl. 15:492020-08-04T15:49:23Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 4. aug. 2020 kl. 15:49</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l89" >Linje 89:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 89:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemmet var ikke Ægtefællernes Hjem paa den Maade som nu. I en afsides Trøndebygd som Tydalen har indtil for nylig den enkelte Gaard rummet en Husstand paa 20—30 Personer, der „aad af samme Sæk og drak af samme Bæk”: en Flok af voksne gifte Søskende med deres Børn, og en „Gamlefar” i Ovnskrogen, der havde Overledelsen af Gaardens Drift og raadte for den fælles Pung. I Bergtorshvaal paa Island boede, ifølge Nials Saga, den gamle Nial og hans Hustru med tre gifte Sönner og en Datters mand, foruden Tyende, Børn og affældige, henved et halvt hundrede Mennesker i det hele. Under saadanne Forhold føltes Hjemmet som Ættens; man boede paa Tomter, hvor Forfædrene havde boet, maaske i Aarhundreder, og man vidste Rede paa, hvem der havde rejst hver Bygning og bragt hver Genstand til Huse. Overgangen til det hinsidige Liv stod ofte som Omflytning til den Hal, hvor de bortgangne Fædre havde Sæde; undertiden tænkte man sig den nær nok ved den jordiske Bolig. Paa Torsnæs i det vestlige Island troede man, at de døde kom ind i Helgefjæld; en Høstaften gik Hyrden ude og saa da Fjældvæggen aaben: der var store Baal og Lyd af mange Mennesker; han lyttede, at de bød Torstein velkommen og viste ham til Hæderspladsen overfor hans Fader Torolf Mosterskæg; næste Morgen kom der Bud til Gaarden, at Torstein var druknet paa Fiskefangst. — En særlig Form af Slægtssammenhæng er den, at den nylig afdøde genfødes i <del class="diffchange diffchange-inline">Efterkomnerne</del>, og at man derfor giver dem den paagældendes Navn. Den dukker op saa sent som i Folkevandringstid först hos Østgoterne og bredte sig stærkt; i Norden trængte den igennem i 7de—8de Aarh., et Tidspunkt hvor den gamle almene Ættesammenhæng allerede havde løsnet sig — og holdt sig som gængs Folkeskik i mange Aarhundreder. „Vi kommer igen,” sagde i Sætersdalen de gamle, naar Døden kaldte dem fra Ættegaarden.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemmet var ikke Ægtefællernes Hjem paa den Maade som nu. I en afsides Trøndebygd som Tydalen har indtil for nylig den enkelte Gaard rummet en Husstand paa 20—30 Personer, der „aad af samme Sæk og drak af samme Bæk”: en Flok af voksne gifte Søskende med deres Børn, og en „Gamlefar” i Ovnskrogen, der havde Overledelsen af Gaardens Drift og raadte for den fælles Pung. I Bergtorshvaal paa Island boede, ifølge Nials Saga, den gamle Nial og hans Hustru med tre gifte Sönner og en Datters mand, foruden Tyende, Børn og affældige, henved et halvt hundrede Mennesker i det hele. Under saadanne Forhold føltes Hjemmet som Ættens; man boede paa Tomter, hvor Forfædrene havde boet, maaske i Aarhundreder, og man vidste Rede paa, hvem der havde rejst hver Bygning og bragt hver Genstand til Huse. Overgangen til det hinsidige Liv stod ofte som Omflytning til den Hal, hvor de bortgangne Fædre havde Sæde; undertiden tænkte man sig den nær nok ved den jordiske Bolig. Paa Torsnæs i det vestlige Island troede man, at de døde kom ind i Helgefjæld; en Høstaften gik Hyrden ude og saa da Fjældvæggen aaben: der var store Baal og Lyd af mange Mennesker; han lyttede, at de bød Torstein velkommen og viste ham til Hæderspladsen overfor hans Fader Torolf Mosterskæg; næste Morgen kom der Bud til Gaarden, at Torstein var druknet paa Fiskefangst. — En særlig Form af Slægtssammenhæng er den, at den nylig afdøde genfødes i <ins class="diffchange diffchange-inline">Efterkommerne</ins>, og at man derfor giver dem den paagældendes Navn. Den dukker op saa sent som i Folkevandringstid först hos Østgoterne og bredte sig stærkt; i Norden trængte den igennem i 7de—8de Aarh., et Tidspunkt hvor den gamle almene Ættesammenhæng allerede havde løsnet sig — og holdt sig som gængs Folkeskik i mange Aarhundreder. „Vi kommer igen,” sagde i Sætersdalen de gamle, naar Døden kaldte dem fra Ættegaarden.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Folkesamfundet_(AO)&diff=31417&oldid=prevCarsten på 2. apr. 2015 kl. 12:462015-04-02T12:46:23Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 2. apr. 2015 kl. 12:46</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l92" >Linje 92:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 92:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I fjærne Tider havde Sammenhængen mellem Ætten og Gaarden været endnu langt nöjere; da var der ikke Privatret til Jord, undtagen den man selv har ryddet; saa snart det gaar til Efterkommerne, bliver det Ættens. Naar de første Huse ikke kan rumme flere, bygger man nye Hjem ved Siden af, og den voksende Flok skaffer sig Underhold ved Fællesdrift eller delvis Fællesdrift af Jorden. En egen Gruppe Stednavne minder derom, de paa -inge eller -unge; de er hyppigst afledte af et Personnavn. Lad os tage et Eksempel, Landsbyen Ravning ovre i Jællingegnen. Den förste Beboer har heddet Ravn, og mens han levede, har Stedet heddet „hos Ravn”; efter ham bor hans Æt, Ravningerne dær, og Stedet hedder da „hos Ravningerne” (at Hrafnungum). Deraf kommer det da, at saadanne Stednavne i det gamle Sprog er Flertal, de betegner fra först af et Samfund af flere, den Æt som bor der. Det enkelte Medlem af dette Samfund hedder da f. Eks. Hrafnunga-Tóki, — et Navn som forekommer paa flere af Egnens Runestene. I Danmark og Sverrig, ligesom ogsaa hos sydligere Frænder, findes i hundredevis af disse Navne, de ældste med Personnavne dannede vi kender. Paa Folkevandringens Tid danner der sig en tilsvarende Gruppe — dog væsenlig kun dansk — paa „lev” (Arv). Et Navn som Utterslev betyder da det Gods, der har tilhørt Ottar og nu dyrkes af hans Arvinger. Men allerede för Vikingetiden er disse Fællesskabsnavne gaaet ud af levende Brug. Samtidig viser sig Navne paa „sted” eller „stad” (den enkelte större Hövdinggaard), der senere efterfølges af „torp” og „rød” (Nybygge og Rydning); men ogsaa disse Enkeltgaarde vokser i Tidens Løb ofte ud til Landsbyer. Andre Arter af Bosteder (saaledes de østnordiske paa „by”) synes derimod at have deres Udspring fra en lille, i Fællesskab arbejdende Flok.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:WGC.P090.jpg|right|thumb|500px| <small>Billed 6.<br>Helgefjældet. Collingwood and Stefansson, Sagasteads of Iceland. 1899, S. 90.</small>]]</ins>I fjærne Tider havde Sammenhængen mellem Ætten og Gaarden været endnu langt nöjere; da var der ikke Privatret til Jord, undtagen den man selv har ryddet; saa snart det gaar til Efterkommerne, bliver det Ættens. Naar de første Huse ikke kan rumme flere, bygger man nye Hjem ved Siden af, og den voksende Flok skaffer sig Underhold ved Fællesdrift eller delvis Fællesdrift af Jorden. En egen Gruppe Stednavne minder derom, de paa -inge eller -unge; de er hyppigst afledte af et Personnavn. Lad os tage et Eksempel, Landsbyen Ravning ovre i Jællingegnen. Den förste Beboer har heddet Ravn, og mens han levede, har Stedet heddet „hos Ravn”; efter ham bor hans Æt, Ravningerne dær, og Stedet hedder da „hos Ravningerne” (at Hrafnungum). Deraf kommer det da, at saadanne Stednavne i det gamle Sprog er Flertal, de betegner fra först af et Samfund af flere, den Æt som bor der. Det enkelte Medlem af dette Samfund hedder da f. Eks. Hrafnunga-Tóki, — et Navn som forekommer paa flere af Egnens Runestene. I Danmark og Sverrig, ligesom ogsaa hos sydligere Frænder, findes i hundredevis af disse Navne, de ældste med Personnavne dannede vi kender. Paa Folkevandringens Tid danner der sig en tilsvarende Gruppe — dog væsenlig kun dansk — paa „lev” (Arv). Et Navn som Utterslev betyder da det Gods, der har tilhørt Ottar og nu dyrkes af hans Arvinger. Men allerede för Vikingetiden er disse Fællesskabsnavne gaaet ud af levende Brug. Samtidig viser sig Navne paa „sted” eller „stad” (den enkelte större Hövdinggaard), der senere efterfølges af „torp” og „rød” (Nybygge og Rydning); men ogsaa disse Enkeltgaarde vokser i Tidens Løb ofte ud til Landsbyer. Andre Arter af Bosteder (saaledes de østnordiske paa „by”) synes derimod at have deres Udspring fra en lille, i Fællesskab arbejdende Flok.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Folkesamfundet_(AO)&diff=31416&oldid=prevCarsten: Folkesamfundet (AO)2015-04-02T12:41:55Z<p>Folkesamfundet (AO)</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Folkesamfundet_(AO)&diff=31416">Vis endringer</a>Carsten