Forord til Islandske Annaler - Revisjonshistorikk

Jesper på 6. apr. 2024 kl. 18:30

2024-04-06T18:30:59Z

Jesper på 29. mar. 2024 kl. 08:39

2024-03-29T08:39:28Z

Jesper: /* VII. Lògmanns-annáll (E) */

2023-12-27T06:30:53Z

VII. Lògmanns-annáll (E)

Jesper: /* VII. Lògmanns-annáll (E) */

2023-12-27T06:30:23Z

VII. Lògmanns-annáll (E)

Jesper på 12. mar. 2022 kl. 08:31

2022-03-12T08:31:20Z

Jesper på 5. feb. 2022 kl. 08:55

2022-02-05T08:55:02Z

Jesper på 5. feb. 2022 kl. 08:18

2022-02-05T08:18:31Z

Jesper på 29. aug. 2020 kl. 07:46

2020-08-29T07:46:19Z

August på 15. okt. 2019 kl. 12:05

2019-10-15T12:05:22Z

August på 15. okt. 2019 kl. 09:30

2019-10-15T09:30:58Z

@@ Linje 438: / Linje 438: @@
 ==IX. Flatøbogens Annaler (A)==
-Flatøbogens Annaler er trykte efter "Flatøbogen", No. 1005 fol. i gl. Saml. i kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn; dens Annaler er lagte til Grunden for og fuldstændig trykte i den Arnamagnæanske Udgave (1847), ligeledes er de  trykte i Kildeskriftfondets Udgave af Flatøbogen (1868); det maatte derfor ansees unødvendigt i denne Annaludgave at gjengive dem fuldstændigt, hvorfor jeg har nøiet mig med Aarene 1283-1394 (hvori meget nyt og selvstændigt findes), medens her af det tidligere kun meddeles hvad der ikke tindes· i de andre Annal- haandskrifter samt S. 492 ff. en Række Berigtigelser til den tidligere Udgave.
+Flatøbogens Annaler er trykte efter "Flatøbogen", No. 1005 fol. i gl. Saml. i kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn; dens Annaler er lagte til Grunden for og fuldstændig trykte i den Arnamagnæanske Udgave (1847), ligeledes er de  trykte i Kildeskriftfondets Udgave af Flatøbogen (1868); det maatte derfor ansees unødvendigt i denne Annaludgave at gjengive dem fuldstændigt, hvorfor jeg har nøiet mig med Aarene 1283-1394 (hvori meget nyt og selvstændigt findes), medens her af det tidligere kun meddeles hvad der ikke findes i de andre Annalhaandskrifter samt S. 492 ff. en Række Berigtigelser til den tidligere Udgave.
 Om Flatøbogens Tilblivelse og Ordning er der leveret værdifulde Oplysninger i Fortalen til Kildeskriftfondets Udgave; paa enkelte Punkter tror jeg disse nu kunne suppleres, ogsaa til Belysning af Flatøbogens Annaler. Dr. Vigfusson har rigtigt fra den egentlige Flatøbog udskilt de tre i 15de Aarhundrede indskudte Ark, indeholdende Sagaerne om Magnus den gode og Harald Haardraade; derimod forekommer det mig, at han ikke har stærkt nok adskilt selve Flatøbogens Bestanddele eller deraf trukket de rigtige Konsekventser. Bogen bestaar af to Halvdele eller rettere af to forskjellige Bøger, istandbragte til noget forskjellig Tid: 1) Jón Þórdarsons Bog I 29-III 434 og 2) Magnus Thorhallssøns Bog- Il 434-III 583 med den foran indskudte Indledning (I, 1-29). Jón Þórdarsons Plan har været at skrive en vidtløftig Bearbeidelse af Sagaerne om de to Olav'er, de to norske "Apostelkonger"; som Indledning hertil har han sat aller tidligst "Sagaen om Eirik vidforle" for at antyde disse Sagaers kristelig-opbyggelige Karakter (se I 35). Jón  forlod sin Virksomhed lidt før Enden, nemlig midt i Jarlesagaen, og hans Arbeide afsluttedes af Magnus Thorhallssøn, som tillige illuminerede Jóns Bog. Ved denne Leilighed indskyder Magnus foran Bogen nogle poetiske Stykker, som nærmest vedkommer Olav den helliges Saga (I, 1-11), samt andre Stykker, der vedkomme Olav Trygvessøns Saga (I, 11-29); dette Afsnit, afsluttes med Kongerækker indtil Olav Haakonssøn, som "var Konge da denne Bog blev skrevet, nemlig Aar 1387". ''Dette er altsaa Dateringen af Jón  Þórdarsons Bog, de to Olavssagaer i  Flatøbogen''. Det kan ikke være Dateringen for ogsaa Magnus Thorhallssøns Bog (den senere Del af Flatøbogen), thi denne stanser jo ved 1394 og desuden har Magnus selv paa samme Side (Bl. 3 a, Udgaven 128) vist, at Indskuddet er skrevet flere Aar senere, idet han nævner saavel Margretes Hyldning efter Olafs Død i Norge (1388) og Danmark (1387) som Albrekts Fangenskab (1389).

@@ Linje 143: / Linje 143: @@
 ==Ill. Henrik Høyers Annaler (O)==
-Henrik Høyers Annaler er trykt efter de saakaldte "Adversaria Huitfeldiana", AM. 22 fol. Side 111-122. Haandskriftet, beskrevet i Norges gl. Love IV 467 - 71, er, som der oplyses, samlet af Dr. Henrik Høyer i Bergen (&#596; 1615). Annalerne sees at stamme fra et islandsk Haandskrift, der rimeligvis har været opbevaret i Bergen. Afskriften begynder med Aar 547, men da disse Annaler med meget faa Undtagelser stemmer med B, har jeg nøiet mig med at meddele Varianterne under B og begynde Aftrykket med Aar 1000. Bearbeideren har tildels ikke forstaaet sin Originals Sprog, som derefter er gjengivet meget frit; dog efterligner han Originalens Forkortninger, specielt hvor han ikke forstaar dem, og af disse Steder fremgaar det, at Originalen har været gammel og havt en med AM. 416 qv. beslægtet Orthografi. Da denne Orthografi ikke overalt kunne gjengives med Nøiagtighed, har jeg foretrukket at udgive disse Annaler i en normaliseret Form. Forf. sees at have benyttet sine Annaler til den Liste over norske Biskoper, som han levere de til Arild Huitfelds Bispekrønike (Kbh. 1604), medens de ellers ikke vides at være benyttede i Literaturen.
+Henrik Høyers Annaler er trykt efter de saakaldte "Adversaria Huitfeldiana", AM. 22 fol. Side 111-122. Haandskriftet, beskrevet i Norges gl. Love IV 467 - 71, er, som der oplyses, samlet af Dr. Henrik Høyer i Bergen (&#596; 1615). Annalerne sees at stamme fra et islandsk Haandskrift, der rimeligvis har været opbevaret i Bergen. Afskriften begynder med Aar 547, men da disse Annaler med meget faa Undtagelser stemmer med B, har jeg nøiet mig med at meddele Varianterne under B og begynde Aftrykket med Aar 1000. Bearbeideren har tildels ikke forstaaet sin Originals Sprog, som derefter er gjengivet meget frit; dog efterligner han Originalens Forkortninger, specielt hvor han ikke forstaar dem, og af disse Steder fremgaar det, at Originalen har været gammel og havt en med AM. 416 qv. beslægtet Orthografi. Da denne Orthografi ikke overalt kunne gjengives med Nøiagtighed, har jeg foretrukket at udgive disse Annaler i en normaliseret Form. Forf. sees at have benyttet sine Annaler til den Liste over norske Biskoper, som han leverede til Arild Huitfelds Bispekrønike (Kbh. 1604), medens de ellers ikke vides at være benyttede i Literaturen.
 ==IV. Annales regii (C)==

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. des. 2023 kl. 06:30
Linje 364:		Linje 364:
	Et ejendommeligt Tillæg har 420 C faaet, som ikke findes i 420 B. Ved Aar 111, 12 t og 124 (se Side 234) er tilskrevet Notitser, som oprindelig tilhører Aar 1365-66 og alle stammer fra de saakaldte "Hole-Annaler" ɔ: Originalen for AM. 412 qv. Da 420 B tilfældigvis er bevaret for Aar 111, sees at disse Notitser ikke stod i 420 B.		Et ejendommeligt Tillæg har 420 C faaet, som ikke findes i 420 B. Ved Aar 111, 12 t og 124 (se Side 234) er tilskrevet Notitser, som oprindelig tilhører Aar 1365-66 og alle stammer fra de saakaldte "Hole-Annaler" ɔ: Originalen for AM. 412 qv. Da 420 B tilfældigvis er bevaret for Aar 111, sees at disse Notitser ikke stod i 420 B.

−	Af begge ~~Haandskriftor~~ (E og Eb), har Arne Magnusson laget en Afskrift i 427 qv. og bemærker derom:	+	Af begge Haandskrifter (E og Eb), har Arne Magnusson laget en Afskrift i 427 qv. og bemærker derom:

@@ Linje 334: / Linje 334: @@
 ==VII. Lògmanns-annáll (E)==
-Lògmanns-annál er trykt efter AM. 420 B 4to og suppleret efter AM. 4to C 4to (E b).
+Lògmanns-annál er trykt efter AM. 420 B 4to og suppleret efter AM. 420 C 4to (E b).
 AM. 420 B bestaar af 2 Læg og 1 løst Blad; 1 ste Læg har havt 8 Blade, men deraf har allerede c. 1650 1ste Blad manglet, af 2det Blad er det meste bortrevet (det har begyndt med Aar 102, paa Forsiden er bevaret Dele af 102-22, paa Bagsiden Dele af Aar 238, 241 og 247), og 4de Blad (Aar 460-656) mangler helt; 3die samt 5te -8de (nu 2det-6te) omfatter Aarene 273-459, 657-1299. 2det Læg (helt bevaret) bestaar af 4 Blade og omfatter Aar 1299-1362 (stanser i dette, se S. 278). Derefter følger 1 løst Blad (11te), som af Hullerne i Ryggen kan sees at have været indbundet sammen med det foregaaende, og har hørt sammen med et tabt Blad (eller flere). Bladenes Høide er 32 cm, deres Bredde 24 á 25 cm

@@ Linje 143: / Linje 143: @@
 ==Ill. Henrik Høyers Annaler (O)==
-Henrik Høyers Annaler er trykt efter de saakaldte "Adversaria Huitfeldiana", AM. 22 fol. Side 111-122. Haandskriftet, beskrevet i Norges gl. Love IV 467 - 71, er, som der oplyses, samlet af Dr. Henrik Høyer i Bergen (&#596; 1615). Annalerne sees at stamme fra et islandsk Haandskrift, der rimeligvis har været opbevaret i Bergen. Afskriften begynder med Aar 547, men da disse Annaler med meget faa Undtagelser stemmer med B, har jeg nøiet mig med at meddele Varianterne under 13 og begynde Aftrykket med Aar 1000. Bearbeideren har tildels ikke forstaaet sin Originals Sprog, som derefter er gjengivet meget frit; dog efterligner han Originalens Forkortninger, specielt hvor han ikke forstaar dem, og af disse Steder fremgaar det, at Originalen har været gammel og havt en med AM. 416 qv. beslægtet Orthografi. Da denne Orthografi ikke overalt kunne gjengives med Nøiagtighed, har jeg foretrukket at udgive disse Annaler i en normaliseret Form. Forf. sees at have benyttet sine Annaler til den Liste over norske Biskoper, som han levere de til Arild Huitfelds Bispekrønike (Kbh. 1604), medens de ellers ikke vides at være benyttede i Literaturen.
+Henrik Høyers Annaler er trykt efter de saakaldte "Adversaria Huitfeldiana", AM. 22 fol. Side 111-122. Haandskriftet, beskrevet i Norges gl. Love IV 467 - 71, er, som der oplyses, samlet af Dr. Henrik Høyer i Bergen (&#596; 1615). Annalerne sees at stamme fra et islandsk Haandskrift, der rimeligvis har været opbevaret i Bergen. Afskriften begynder med Aar 547, men da disse Annaler med meget faa Undtagelser stemmer med B, har jeg nøiet mig med at meddele Varianterne under B og begynde Aftrykket med Aar 1000. Bearbeideren har tildels ikke forstaaet sin Originals Sprog, som derefter er gjengivet meget frit; dog efterligner han Originalens Forkortninger, specielt hvor han ikke forstaar dem, og af disse Steder fremgaar det, at Originalen har været gammel og havt en med AM. 416 qv. beslægtet Orthografi. Da denne Orthografi ikke overalt kunne gjengives med Nøiagtighed, har jeg foretrukket at udgive disse Annaler i en normaliseret Form. Forf. sees at have benyttet sine Annaler til den Liste over norske Biskoper, som han levere de til Arild Huitfelds Bispekrønike (Kbh. 1604), medens de ellers ikke vides at være benyttede i Literaturen.
 ==IV. Annales regii (C)==

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. feb. 2022 kl. 08:55
Linje 147:		Linje 147:
	==IV. Annales regii (C)==		==IV. Annales regii (C)==

−	Annales regii er trykte efter No. 2087 4to i gl. Sml. i kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. Dette Haandskrift bestaar nu af 44 Blade; 1ste Læg har 6 Blade, hvorefter et eller flere Læg mangle; 2det og 3die Læg har hvert 8 Blade, 4de og 5te hvert 7 Blade (idet Bl. 24 og 31 ere tilheftede) og 6te har 8; dog er Lægdelingen vanskelig at bestemme, da Kanterne er stærkt opraadnede og Bladene løse i Ryggen. Bladenes Høide er 19,5 cm, Bredde 17 cm Bogen er indbundet i ~~Ohristian~~ VIlI's Tid og har da faaet paatrykt Titelen: "Annales Islandorum regii".	+	Annales regii er trykte efter No. 2087 4to i gl. Sml. i kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. Dette Haandskrift bestaar nu af 44 Blade; 1ste Læg har 6 Blade, hvorefter et eller flere Læg mangle; 2det og 3die Læg har hvert 8 Blade, 4de og 5te hvert 7 Blade (idet Bl. 24 og 31 ere tilheftede) og 6te har 8; dog er Lægdelingen vanskelig at bestemme, da Kanterne er stærkt opraadnede og Bladene løse i Ryggen. Bladenes Høide er 19,5 cm, Bredde 17 cm Bogen er indbundet i Christian VIlI's Tid og har da faaet paatrykt Titelen: "Annales Islandorum regii".

@@ Linje 152: / Linje 152: @@
 Bogen er skrevet med følgende Hænder:
-l) Bl. 1-6, 7 b----, -42 b en stor og bred Halvfraktur, som i Noter og Tilskrifter over Linjen gaar over til Cursiv; den stanser ved Aar 1306 og er rimeligvis ikke yngre. Denne Skriver har paa Grund af den trange Plads skrevet meget af Texten over Linjen, hvilket i tidligere Udgaver er sat i Klammer, hnd der kun synes vildledende. Facsimiler i Ser. rer. Dan. III ved Pag. 3 og 39.
+) Bl. 1-6, 7 b----, -42 b en stor og bred Halvfraktur, som i Noter og Tilskrifter over Linjen gaar over til Cursiv; den stanser ved Aar 1306 og er rimeligvis ikke yngre. Denne Skriver har paa Grund af den trange Plads skrevet meget af Texten over Linjen, hvilket i tidligere Udgaver er sat i Klammer, hnd der kun synes vildledende. Facsimiler i Ser. rer. Dan. III ved Pag. 3 og 39.
 ) en gammel og spids Cursivhaand, som udfylder den oprindeligt aabne Side Bl. 7 a samt gjør et enkelt Tillæg ved Aar 1289 paa Bl. 40a.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. aug. 2020 kl. 07:46
Linje 1 211:		Linje 1 211:
	[[Kategori:Tekster på norsk]]		[[Kategori:Tekster på norsk]]
	[[Kategori:Gustav Storm]]		[[Kategori:Gustav Storm]]
		+	[[Kategori:Annaler]]

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Annales Reseniani er trykte efter AM. 424 qv., Arne Magnussons egenhændige Afskrift. Annalerne udgjøre i 424 qv. 79 Blade og er skrevne paa 2den Side af hvert Blad, de faa Noter paa næste Blads første Sider.  Paa Bl. 80 bemærker Arne: "Þesser Annalar endazt nedst á vinstre handar blade. Er so óvist, hvert nockud aptanvid vante eda eckert. Ef nockud vantar, þá kann þad eigi ad vera nema nockur fá ár. Þvi seinasta hónden, ab anno 1283 usque in finem, er su sama, med hverri fyrr i bokinne eru ad Catalogum pontificum Romanorum adderud nomina Honorii IV (1285-87), Nicolai IV (1288-92), Celestini V (1294), Bonifacii VIII (qui cæpit 1294 et obiit 1303). hefr so þesse scriba eigi vitad af neinum pava efter Bonifacium. Þo kynne samt Annalarner ad hafa nád til 1302 eda 1303, adr enn friettest lát Bonifacii. Enn hier um er allt óvist. leingra hafa þeir óefad alldri nád. Annars synest sem hier vante i arked. sem vel kynne hafa vered under annarre materiu".
-Paa en foran indheftet Seddel skriver Arne: "Annales Resenianos er eg so kalla hefr Mag. Bryniolfr eigi brukad vid sina Harmoniam Annalium og er þad vistt"<ref>.Jfr. nedenfor S. III. Arne har her henført .Jon Erlendssons Compilation af "Harmonia annalium" til Biskop Brynjulf selv.</ref>. - Om Skrivemaaden af enkelte Ord har han paa en vedheftet Seddel skrevet: ''byscops'' plenis literis ad ann. 98l. 1218. 1220. - ''kirkiu'' 981. ''paui'' 1085. ''manuþr''  &#596;): menses ib. ''h'a'' pro ''herra'' 1274. corrige itaque ''junc herra''".
+Paa en foran indheftet Seddel skriver Arne: "Annales Resenianos er eg so kalla hefr Mag. Bryniolfr eigi brukad vid sina Harmoniam Annalium og er þad vistt"<ref>.Jfr. nedenfor S. III. Arne har her henført Jon Erlendssons Compilation af "Harmonia annalium" til Biskop Brynjulf selv.</ref>. - Om Skrivemaaden af enkelte Ord har han paa en vedheftet Seddel skrevet: ''byscops'' plenis literis ad ann. 98l. 1218. 1220. - ''kirkiu'' 981. ''paui'' 1085. ''manuþr''  &#596;): menses ib. ''h'a'' pro ''herra'' 1274. corrige itaque ''junc herra''".
-Paa  en tilheftet Seddel har en Haand fra c. 1700 skrevet: "Codicem membraneum ex quo exarati sunt hi annales autographum esse, verisimile videtur exaratumque circa annum in quo annales desinunt. Adde quod nonnulla huius libri exarata sint circa annum 1254"<ref> Dette vil vel sige, at ved 1254 stanser én Haand og en anden begynder; derimod er intet af Indholdet for 1254 senere indskudt, thi det gjenfindes fuldstændigt i de parallele Annaler (Ill).</ref>, hvilket Arne har berigtiget saaledes: "Variis antiquis manibus exarati sunt framan af, hafa ymser sett þad og þad till. en allt er gamallt".
+Paa en tilheftet Seddel har en Haand fra c. 1700 skrevet: "Codicem membraneum ex quo exarati sunt hi annales autographum esse, verisimile videtur exaratumque circa annum in quo annales desinunt. Adde quod nonnulla huius libri exarata sint circa annum 1254"<ref> Dette vil vel sige, at ved 1254 stanser én Haand og en anden begynder; derimod er intet af Indholdet for 1254 senere indskudt, thi det gjenfindes fuldstændigt i de parallele Annaler (III).</ref>, hvilket Arne har berigtiget saaledes: "Variis antiquis manibus exarati sunt framan af, hafa ymser sett þad og þad till. en allt er gamallt".
 Endvidere har Arne om Originalen oplyst:· "Loca nominum pontificum Romanorum eru allvida raderud, og sett einu eda fleirum arum hærra eda lægra, epter þvi sem skrifararanum hefr sidan rettara synst, eda betre Exemplaria sidar feinged. Enn siest þo optast til, hvar þeira nöfn fyrrum staded hafa. Er þetta þo med sómu gómlu hende corrigerat. Sama er og ad seigia um Imperatores, þad er og her og hvar corrigerad. - Af þessu koma Lacunæ sumstadar  i Membrana, þar nófnen hafa stadet fram vid annad, sem riett þotti sett, enn þad fyrra vard ut ad skafa. Scribo, ad þad eigi posteritatem ville".
@@ Linje 73: / Linje 73: @@
-Af disse er 4-6, 8, 10 og 12-13 fuldstændig tabte, medens 1-3, 7, 9 og 11 er bevarede i Afskrift i den Delagardieske Samling No. 36--38, 9 ogsaa i No. 12 ss., 7, 9 og 11 tillige i kgl. Bibl. i Stockholm i Islandica chart. No. 76 fol.
+Af disse er 4-6, 8, 10 og 12-13 fuldstændig tabte, medens 1-3, 7, 9 og 11 er bevarede i Afskrift i den Delagardieske Samling No. 36-38, 9 ogsaa i No. 12 ss., 7, 9 og 11 tillige i kgl. Bibl. i Stockholm i Islandica chart. No. 76 fol.
 Foran Universalhistorien (No. 1) i Delagardie No. 36 bemærkes, at de første Blade manglede: "Libri principium vetustate abrosum est et amissum ut et anni à mundo condita heic in medio rubrica adscripti sic deleti sunt ut nisi paucissimis locis legi non possint". Den jødiske Historie begynder derfor med Dommeren "Aoth", men de første Aarstal begynder med Amasias Død (4374). De romerske (græske) Keisere stanse med Alexius IV (&#596;: Konstantinopels Erobring 1204). Paverne med Rækken Honorius, Nicolaus, Cælestinus ("litla stund, hann gieck aptur i einsetu"), Bonifacius.
@@ Linje 83: / Linje 83: @@
 Digtfragmentet (No. 7) bestaar af 3 Vers i Hrynhenda til Kongerne Magnus og Erik (altsaa forfattede mellem 1273 og 1280).
-Af Langfedgatal i denne Codex (No. 9) er den svenske Kongerække trykt hos Benzelius (Annotationes ad Vasthovii Vitem aquiloniam, Ups. 1708 p. 81)<ref>et Stykke deraf er efter selve Codex trykt hos Torfæus (Series p. 361).</ref>, den danske Kongerække (til Knut den store) hos Torfæus (Series regum Daniæ p. 211 f.). Kongerækkerne har vistnok i Codex endt med Haakon Magnusson i Norge (ligesom med Birger Magnusson i Sverige), saa at det er en senere Haand fra. e.1330, som har tilføid "Magnus kr Noregs Suija Gota", hvortil intet tilsvarende findes i Danmark eller Sverige.
+Af Langfedgatal i denne Codex (No. 9) er den svenske Kongerække trykt hos Benzelius (Annotationes ad Vasthovii Vitem aquiloniam, Ups. 1708 p. 81)<ref>et Stykke deraf er efter selve Codex trykt hos Torfæus (Series p. 361).</ref>, den danske Kongerække (til Knut den store) hos Torfæus (Series regum Daniæ p. 211 f.). Kongerækkerne har vistnok i Codex endt med Haakon Magnusson i Norge (ligesom med Birger Magnusson i Sverige), saa at det er en senere Haand fra. c. 1330, som har tilføid "Magnus kr Noregs Suija Gota", hvortil intet tilsvarende findes i Danmark eller Sverige.
-Af Kalendariet (No. 11) er dets Obituarium efter den stoekholmske Afskrift (skrevet af Pál Hallsson &dagger; 1663) trykt hos Finnr Jónsson (Hist. eecl. 1595-98) og efter denne hos Langebek (Ser. rer. Dan. Il 502-19) og Vigfusson (Sturl. Saga Il 392- 96)<ref>Finnur Jónsson har misforstaaet nogle Steder i Obituariet, nemlig ved 9de Mai: "Ɵ Nicolai episcopi ton. aslaci", hvilket skal være "Nicolai episcopi translacio" (jfr. norsk hist. Tidsskrift 2den Række Il 375 f.} og ved 18. Juni, hvor der skal læses "Ɵ Magnus konungr Erlingsson. Ormr konungs brodir. Haralldr Inga son. atian hundrud manna" (jfr. Fornm. Sögur VIII, 228). I Vigfussolls Udgave findes desuden følgende feil: 5 Februar Gudmundr Hialltason (ikke Galltason); 6te Marts 8 Sigurdr erkibyskup (ikke konung[sson]); ved 1ste Mai er udfaldt "Euphemiam drotningar"; ved 8de Mai: Aslakr (!) Nicholaus episcopi (!) Osloenses (!) er henførte til 8de istf. til 9de Mai (om Læsemaaden jfr. ovenfor)</ref>. Obituariet synes at stamme fra Helgafells Kloster eller Omegnen; dets Hovedstok er fra Midten af 13de Aarhundrede, men det har dog været fortsat nogenlunde regelmæssigt indtil Begyndelsen af 14de Aarhundrede; betegnende for Nedskrivningstiden er det saaledes, at det mangler Erkebiskop Jorunds Dødsdag (11 April 1309) og Kong Haakon Magnussøns (8 Mai 1319), medens det derimod har Dronning Eufemias (1 Mai 1312); fra senere Tid findes kun to Navne: Holte Þorgrimsson (1348) og Einar Eiriksson i Vatzfjord (1381), som vistnok er tilføiede med senere Hænder i Codex.
+Af Kalendariet (No. 11) er dets Obituarium efter den stockholmske Afskrift (skrevet af Pál Hallsson &dagger; 1663) trykt hos Finnr Jónsson (Hist. eecl. 1595-98) og efter denne hos Langebek (Scr. rer. Dan. II 502-19) og Vigfusson (Sturl. Saga II 392- 96)<ref>Finnur Jónsson har misforstaaet nogle Steder i Obituariet, nemlig ved 9de Mai: "Ɵ Nicolai episcopi ton. aslaci", hvilket skal være "Nicolai episcopi translacio" (jfr. norsk hist. Tidsskrift 2den Række II 375 f.) og ved 18. Juni, hvor der skal læses "Ɵ Magnus konungr Erlingsson. Ormr konungs brodir. Haralldr Inga son. atian hundrud manna" (jfr. Fornm. Sögur VIII, 228). I Vigfussons Udgave findes desuden følgende feil: 5 Februar Gudmundr Hialltason (ikke Galltason); 6te Marts 8 Sigurdr erkibyskup (ikke konung[sson]); ved 1ste Mai er udfaldt "Euphemiam drotningar"; ved 8de Mai: Aslakr (!) Nicholaus episcopi (!) Osloenses (!) er henførte til 8de istf. til 9de Mai (om Læsemaaden jfr. ovenfor)</ref>. Obituariet synes at stamme fra Helgafells Kloster eller Omegnen; dets Hovedstok er fra Midten af 13de Aarhundrede, men det har dog været fortsat nogenlunde regelmæssigt indtil Begyndelsen af 14de Aarhundrede; betegnende for Nedskrivningstiden er det saaledes, at det mangler Erkebiskop Jorunds Dødsdag (11 April 1309) og Kong Haakon Magnussøns (8 Mai 1319), medens det derimod har Dronning Eufemias (1 Mai 1312); fra senere Tid findes kun to Navne: Holte Þorgrimsson (1348) og Einar Eiriksson i Vatzfjord (1381), som vistnok er tilføiede med senere Hænder i Codex.
-De "Resenske Annaler" og hele den Resenske Codex kan saaledes føres tilbage til Biskop Brynjulf, som har sendt Stephanius Afskrift af dens historiske Dele c. 1640<ref>Sin "Chronologia lslandica" omtaler Stephanius i Brev til Worm 4 Dec. 1641 (Epp. Worm. p. 221 jfr. 223-24), "Genealogia Odini" i Notæ uberiores ad Saxonem p. 106 (Aar 1645).</ref>); om Biskopen selv har ejet den og om han eller en anden har foræret Bogen til Resen, kan ikke oplyses. Pál Hallssons Afskrift af Obituariet er rimeligvis foretaget, efterat Codex var kommet til Danmark.
+De "Resenske Annaler" og hele den Resenske Codex kan saaledes føres tilbage til Biskop Brynjulf, som har sendt Stephanius Afskrift af dens historiske Dele c. 1640<ref>Sin "Chronologia Islandica" omtaler Stephanius i Brev til Worm 4 Dec. 1641 (Epp. Worm. p. 221 jfr. 223-24), "Genealogia Odini" i Notæ uberiores ad Saxonem p. 106 (Aar 1645).</ref>); om Biskopen selv har ejet den og om han eller en anden har foræret Bogen til Resen, kan ikke oplyses. Pál Hallssons Afskrift af Obituariet er rimeligvis foretaget, efterat Codex var kommet til Danmark.
 Der har existeret endnu en Afskrift eller Uddrag af Annales Reseniani. Arne oplyser nemlig, at han hos Bartholin gjorde Uddrag af disse Annaler til sit eget Brug, men at han selv senere blev misfornøiet dermed og ødelagde dem i 1724, samtidig med at han skrev hele Annalerne af paany (i AM. 424 qv.). Af Arnes Excerpter havde Páll Pálsson fra Stadarstad, da Student i Kjøbenhavn, c. 1693 gjort yderligere Excerpter, men ogsaa disse ødelagde Arne i August 1724.

@@ Linje 95: / Linje 95: @@
 ==Il. Annales vetustissimi (B)==
-Annales vetustissimi findes i AM. 415 qv. Dette Haandskrift bestaar af 2 Læg à 6 Blade; intet Blad mangler, dog er af 1ste og 2det Blad det meste borte. Bladenes Høide er 25 cm, Bredde 15,5 cm. Bogen er skrevet af følgende Hænder: 1) Bl. 1 - 6 af en større, bred Cursivhaand, 2) Bl. 7-10 med en finere og spidsere Cursivhaand (Facsimile i Ser. rer. Dan. Il 178); paa Bl. 10 b findes Tillæg med 3) en liden og net Cursivhaand;  4) paa Bl. 10 b nye Tillæg med en tykkere og mindre ren Cursiv, som derpaa skriver hele Bl. 11; 5) Bl. 12 er skrevet af en større, ret og stiv Cursivhaand.
+Annales vetustissimi findes i AM. 415 qv. Dette Haandskrift bestaar af 2 Læg à 6 Blade; intet Blad mangler, dog er af 1ste og 2det Blad det meste borte. Bladenes Høide er 25 cm, Bredde 15,5 cm. Bogen er skrevet af følgende Hænder: 1) Bl. 1 - 6 af en større, bred Cursivhaand, 2) Bl. 7-10 med en finere og spidsere Cursivhaand (Facsimile i Scr. rer. Dan. II 178); paa Bl. 10 b findes Tillæg med 3) en liden og net Cursivhaand;  4) paa Bl. 10 b nye Tillæg med en tykkere og mindre ren Cursiv, som derpaa skriver hele Bl. 11; 5) Bl. 12 er skrevet af en større, ret og stiv Cursivhaand.
@@ Linje 102: / Linje 102: @@
 a) Bl. 1 Vers om Verdensaldrene, om Kvindernes Navne i Arken, om Dyrenes Lyd, om Bogstaver (ufuldstændigt).
-b) Bl. 1 b-2 a Islandske Fjordnavne, trykt i Sturl. Saga Il 474 og i Kålunds Bidrag til en hist. -top. Beskrivelse af IsIand Il 365-71.
+b) Bl. 1b-2a Islandske Fjordnavne, trykt i Sturl. Saga II 474 og i Kålunds Bidrag til en hist.-top. Beskrivelse af Island II 365-71.
 c) Bl. 2 Talnavne o.l.
-d) Bl. 3-4 a, Paverække (med Pavernes Regjeringstid i Aar, Maaneder og Dage) til "Nicholaus iiiju. annis v." (&#596;: 1288-92); samme Haand har senere tilføiet Navnene "Bonifac''ius'', B''e''nedic''tus'', Eugen''ius'', Cleme''ns''" (1305 -14).
+d) Bl. 3-4a, Paverække (med Pavernes Regjeringstid i Aar, Maaneder og Dage) til "Nicholaus iiiju. annis v." (&#596;: 1288-92); samme Haand har senere tilføiet Navnene "Bonifac''ius'', B''e''nedic''tus'', Eugen''ius'', Cleme''ns''" (1305 -14).
-e) Bl. 4 b-6 b "Stiornubokar fræþi hafa ymi''si''r me''nn'' fundit of verolldina" osv.
+e) Bl. 4b-6b "Stiornubokar fræþi hafa ymi''si''r me''nn'' fundit of verolldina" osv.
-f) Bl. 7-9b med 2den Haand Annaler Aar 1-999, trykte Scr. rer. Dan. Il 178-190 og her S. 35-48. Facsimile af hele Bl. 7 a i Ser. rer. Dan. I 178.
+f) Bl. 7-9b med 2den Haand Annaler Aar 1-999, trykte Scr. rer. Dan. II 178-190 og her S. 35-48. Facsimile af hele Bl. 7 a i Scr. rer. Dan. I 178.
-g) Bl. 9 b (Resten af Bladet, skrevet med samme Haand og Blæk): Tidsregning i de 6 Verdensaldre, Stadieberegning og Circelmaaling, trykt Ser. rer. Dan. Il 190-92.
+g) Bl. 9b (Resten af Bladet, skrevet med samme Haand og Blæk): Tidsregning i de 6 Verdensaldre, Stadieberegning og Circelmaaling, trykt Scr. rer. Dan. II 190-92.
-h) Bl. 10 a-Il a med 2den Haand Annaler Aar 1270-1313, trykt Ser. rer. Dan. Il ] 93-199 og her S. 49-54. Annalrækken stanser i den fortløbende Afskrift ved 1302; mellem de følgende Aar er sat aabent Rum paa 2 à 3 Linjer til senere Udfyldning. Dog har 2den Haand (Hovedhaanden) skrevet Søndags- og Paaskebogstaver indtil Enden (1314) og fortsat Annalerne indtil 1306. Den 3die Haand har gjort Tillæg ved Aaret 1305 og fortsætter derpaa Annalerne for Aarene 1306-1309; Tilføielserne med 3die Haand er trykte S. 52-53 med ''spærret'' Tryk. En 4de Haand har kort efter gjort Tillæg ved Aaret 1308 og fortsætter derpaa Annalerne for Aarene 1309-1313. Resten a.f Bl. 11a er ubeskrevet.
+h) Bl. 10a-11a med 2den Haand Annaler Aar 1270-1313, trykt Scr. rer. Dan. II 193-199 og her S. 49-54. Annalrækken stanser i den fortløbende Afskrift ved 1302; mellem de følgende Aar er sat aabent Rum paa 2 à 3 Linjer til senere Udfyldning. Dog har 2den Haand (Hovedhaanden) skrevet Søndags- og Paaskebogstaver indtil Enden (1314) og fortsat Annalerne indtil 1306. Den 3die Haand har gjort Tillæg ved Aaret 1305 og fortsætter derpaa Annalerne for Aarene 1306-1309; Tilføielserne med 3die Haand er trykte S. 52-53 med ''spærret'' Tryk. En 4de Haand har kort efter gjort Tillæg ved Aaret 1308 og fortsætter derpaa Annalerne for Aarene 1309-1313. Resten af Bl. 11a er ubeskrevet.
-i) Bl. 11 b med 4de Haand Erkebiskoper i Nidaros og Biskoper i Norge, Færøerne, Island og Grønland samt islandske Abbeder;
+i) Bl. 11b med 4de Haand Erkebiskoper i Nidaros og Biskoper i Norge, Færøerne, Island og Grønland samt islandske Abbeder;
-den sidste Liste er trykt Ser. rer. Dan. VI, 620f. Erkebiskopslisten stanser med Jorund &dagger; 1309), Eilif (1310-1332) synes senere tilføiet med samme Haand. Biskopslisterne synes at være Afskrift af en (norsk) Liste fra c. 1300, medens Abbedlisterne synes skrevne 1308-09, da de nævne Hoskuldr i Thveraa (&dagger; 1309) og Þordr i Helgefell (1308-24), men ''ikke'' førstnævntes Eftermand Gudmundr (1310).
+den sidste Liste er trykt Scr. rer. Dan. VI, 620f. Erkebiskopslisten stanser med Jorund &dagger; 1309), Eilif (1310-1332) synes senere tilføiet med samme Haand. Biskopslisterne synes at være Afskrift af en (norsk) Liste fra c. 1300, medens Abbedlisterne synes skrevne 1308-09, da de nævne Hoskuldr i Thveraa (&dagger; 1309) og Þordr i Helgefell (1308-24), men ''ikke'' førstnævntes Eftermand Gudmundr (1310).
-j) Bl.   ᛚ1b-12a (1ste Kolonne) Norske Konger fra Harald haarfagre til Haakon Magnusson med Stamtavle fra Ragnar Lodbrok (trykt Ser. rer. D. I 10 f.), Fylketal i Norge fra "Hreina fylki" til "Gvðbranzdalir 25.'" (trykt ss. VI, 621), Danekonger fra Ragnar Lodbrok til "Eirikr Eir. S." (trykt ss. I, 11 f.), Svenske Konger fra Ragnar Lodbrok til "Birgir Magnus .s." (trykt Scr. r. D. I 12 f.).
+j) Bl. 11b-12 a (1ste Kolonne) Norske Konger fra Harald haarfagre til Haakon Magnusson med Stamtavle fra Ragnar Lodbrok (trykt Scr. rer. D. I 10 f.), Fylketal i Norge fra "Hreina fylki" til "Gvðbranzdalir 25.'" (trykt ss. VI, 621), Danekonger fra Ragnar Lodbrok til "Eirikr Eir. S." (trykt ss. I, 11 f.), Svenske Konger fra Ragnar Lodbrok til "Birgir Magnus .s." (trykt Scr. r. D. I 12 f.).
-k) Bl. 12 a "Langfedgatal fra Noa til varra konvnga". Trykt Scr. r. Ð I, 2-6 med fuldstændigt Facsimile.
+k) Bl. 12 a "Langfedgatal fra Noa til varra konvnga". Trykt Scr. r. D. I, 2-6 med fuldstændigt Facsimile.
-l) Bl. 12 Harald Blaatands og Svein Tjugeskjægs Historie ("sva segir i Hamb''or''gar istoria"). Trykt Scr. r. Ð. Il 146-53
+l) Bl. 12 Harald Blaatands og Svein Tjugeskjægs Historie ("sva segir i Hamb''or''gar istoria"). Trykt Scr. r. D. II 146-53
 og Fornm. Sögur XI, 417 - 21.
-Disse Annaler kaldte Langebek "Annales vetustissimi", og jeg har ingen Grund fundet til at forandre dette Navn, da det har faaet Hævd ved Langebeks trykte Udgave; heldigere havde vistnok været, om han havde beholdt Torfæus's Benævnelse "Annales vetustiores" (se "Catalogus scriptorum" foran dennes "Trifolium historicum"). P. A. Munch har troet at Haanden tilhørte en Skriver hos Hr. Hauk Erlendssøn, som kjendtes fra AMo 544 qv., og efter Munchs Exempel har Jón  Sigurdsson, Rafn o. fl. kaldt disse Annaler "Hauk Erlendssøns Annaler". Imidlertid er Munchs Mening urigtig, hvad der allerede fremgaar af en sammenligning mellem Facsimilerne i Antiquites Russes Il No. III og i Ser. rer. Dan. Il S. 178; ingen af Hænderne i 415 qv. er identisk med Hauks Skriveres, medens de vel kan siges at være beslægte de og høre til samme Tid eller Skriverskole.
+Disse Annaler kaldte Langebek "Annales vetustissimi", og jeg har ingen Grund fundet til at forandre dette Navn, da det har faaet Hævd ved Langebeks trykte Udgave; heldigere havde vistnok været, om han havde beholdt Torfæus's Benævnelse "Annales vetustiores" (se "Catalogus scriptorum" foran dennes "Trifolium historicum"). P. A. Munch har troet at Haanden tilhørte en Skriver hos Hr. Hauk Erlendssøn, som kjendtes fra AM. 544 qv., og efter Munchs Exempel har Jón  Sigurdsson, Rafn o. fl. kaldt disse Annaler "Hauk Erlendssøns Annaler". Imidlertid er Munchs Mening urigtig, hvad der allerede fremgaar af en sammenligning mellem Facsimilerne i Antiquites Russes II No. III og i Scr. rer. Dan. II S. 178; ingen af Hænderne i 415 qv. er identisk med Hauks Skriveres, medens de vel kan siges at være beslægte de og høre til samme Tid eller Skriverskole.
-Haandskriftet 415 qv. er beskrevet i Ser. rer. Dan. I 2, af P. A. Muneh i Sam1. Afh. I 319f., af Kålund i Is1. Beskr. Il 359f.
+Haandskriftet 415 qv. er beskrevet i Scr. rer. Dan. I 2, af P. A. Munch i Saml. Afh. I 319f., af Kålund i Isl. Beskr. II 359f.
 I AM. 426 qv. har Arne taget en Afskrift af Annalerne i 415 qv.<ref>En Afskrift af AM. 426 qv. findes i kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, ny Saml. 253 fol. (ved Gudmundr Magnusson "Isfold" for Suhm). En Afskrift af Annales vetustissimi med det mellem liggende Indskud efter 410 qv. findes (ved Langebek) i den Thottske Samling1762 qv.</ref>. Om disse har han der bemærket: "Annales Islandici f.t. nato Christi ad annum ejus 1313 og hafa alldri leingra nád. Skrifader epter membrana i 4to. hvar á og er Langfedgatal med serie Episcoporum provinciæ Nidrosiensis. Membranam á eg nu, enn ætla hana fyrrum vered hafa i hòndum sal. Mag. Bryniolfs. Eg þykist þeckia hónd hans in margine anni 1309<ref>Her staar i Margen et "NB'" med Haand fra Midten af 17de Aarhundrede; det synes ''meget'' usikkert, om det er skrevet af Biskop Brynjulf.</ref>. Midt innani vantar i membrana 2 blód, hvar á vered hafa annus 1000 til anno 1269. vantar so i þessa annala 270 ár.