Forspjallsljóð (S.Bugge) - Revisjonshistorikk

Carsten på 9. jan. 2019 kl. 19:16

2019-01-09T19:16:56Z

Carsten på 25. aug. 2013 kl. 06:53

2013-08-25T06:53:35Z

JJ.Sandal på 12. jan. 2013 kl. 12:19

2013-01-12T12:19:15Z

JJ.Sandal: Forspjallsljóð (S.Bugge)

2013-01-12T12:16:49Z

Forspjallsljóð (S.Bugge)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Forspjallsljóð]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins Ravnegalder]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odens korpgalder (NFS)]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Forspjallsljóð (S.Bugge)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins Ravnesang (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odens likgalder (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ravnegalderet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odins Korpa-sång (AAA)]] !!
|-
|}

<center>'''Norrœn Fornkvæði''' '''Sæmundar Edda hins fróða''' Af [[Sophus Bugge biografi|Sophus Bugge]] 1867

<big>'''Forspjallsljóð eða Hrafnagaldr Óðins'''</big></center>

 
<blockquote>'''Fortale''' 
[[Bilde:Sophusbugge.jpg|thumb|200px|<center>'''Sophus Bugge''' (1833-1907)</center>]]Sidst i denne Udgave kommer ''Forspjallsljóð eða Hrafnagaldr Óðins''. Dette Digt bør for Fremtiden udelukkes fra Samlingen af norrøne mythiske og heroiske Kvæder. Det tillhører utvilsomt et Ganske andet Standpunkt end alle de forhen omtalte Digte; disse ere alle folkelige, alle gjengive de umiddelbart den Tids Forestillinger og poetiske Opfatning, i hvilken de ere blevne til, alle har de gaat fra Mund til Mund længe før de bleve optegnede; Forspallsljóð derimod er et lærd Digt, forfattet i senare Tid af en Mand, som var vel bevandret, ja belæst i gamle Kvæder og som med Tendents søgte at efterligne en længst forgangen Tids Digtning; det blev rimelig fra først fæstet med Pen i Bog. Forholdet er omtrent det same som mellem de homeriske og de aleksandrinske Eposer. I Forspjallsljóð er mangt og meget vanskeligt at tyde; saaledes er det vel ogsaa i de gamle mythiske Kvæder, men Dunkelheden i disse grunder sig væsentlig derpaa, at de tilhøre en Tid, som ligger os saa fjærn og hvis Sprog, Udtryksmaade, Forestillinger og Tro vi kun kjende i Brudstykker; i Forspjallsljóð derimod ere ofte Udtrykkene kunstlede, Billederne søgte, Forfatteren har selv hyllet Digtet i et mystisk Slør. Skjønt det ikke mangler Tankedybde og skjønne Skildringer, giver det Indtrykket af en prangende Udstilling af mythologisk Lærdom. Vi finde her Udtryk og Omskrivninger, som kun tilhøre den kunstige Skaldedigtning, ikke de folkelige mythiske Kvæder fra Oldtiden, f. Eks. ''díar 18,6; sverð áss hvíta 14, 4 = höfuð; rýgjar glygg = hugr,'' o.s.v. Vi finde Udtryk og Ordformer som tilhøre et meget sent Sprogstadium: ''hveim'' som relativt Pron. 13,5; ''æsi'' 17,5; ''gýgjur'' 25,6; ''Óðhrærir'' 2,5 som det synes Accus. eller Dativ. Nogle Udtryk ere uden Hjemmel, saaledes ''raknar'' 19,4, 26,1, ligesom O i Vspá. I, 44,7 feilagtig har ''rakna'' for ''ragna; hörgar'' 20,4, hvis vilkaarlige Brug rimelig er fremkaldt ved SnE. I, 62: ''annan sal gerðu þeir, þat var hörgr er gyðjurnar áttu''. Enkelte Former ere dannede ved Misforstaaelse af gamle Sprogformer, som ''máttk'' 2,7; for ''aðalþollar'' 25,4 var vistnok ''þolli'' i Vspá. I, 20 Forbilledet, men ''þollr'' har Gen. ''Þolls''. Navnlig er det at mærke, at nogle Udtryk tydelig ere fremkaldte ved Skrivfeil i bestemte gamle Haandskrifter; 7,3 forekommer ''hárbaðms'' (Var. ''harðbaðms'') om Yggdrasel; dette unaturlige Udtryk har sikkerlig sin Oprindelse deri, at Forfatteren i R har læst ''hárbaðmr'' Vspá. II, 18 skrevet som ét Ord og misforstaat dette som "Haartræet". 25,2 er ''iodyr'' brugt som ''jaðar;'' denne Ordform er vistnok ogsaa laant fra R Vspá. II, 5, hvor ''iodyr'' vel er en Forvanskning af ''ioður''. 16,5 har saagodtsom alle Afskrr. ''nepa'' for ''nefa''; denne feilagtige Form har Forfatteren rimelig læst i r SnE. I, 534.
 
Forspjallsljód er efter dette yngre end 13de Aarh.; ja et Digt, hvis Forfatter forholder sig paa denne Maade til det gamle Sprog, kan efter mit Skjön ikke være fra Middelalderen overhoved, men maa være fra nyere Tid. Jeg tror, at det ikke er ældre end 17de Aarhundred.
 
 Hertil passer godt den Mening, som jeg S.140b har fremsat i Overensstemmelse med (og som jeg mulig har laant fra) Keyser (Efterl. Skr. I, 236), at Digtet er forfattet som Indledningsdigt til den ældgamle Vegtamskv. af den samme Mand, som tildigtede de for Papirafskrr. særegne Vers og Verslinjer i Vegt.; jeg har S. 139 f. søgt at vise, at denne Mand ikke kjendte Vegt. uden fra A. Den nævnte Forbindelse med Vegt. er paapeget ved Overskriften. Denne lyder i alle de af mig benyttede Hskrr. ''Hrafnagaldr Óðins Forspjallsljóð'', saaledes at de to Navne ere stillede ved Siden af hinanden i Cod. Stockh. Isl. chart 15 oct., Cod. Stockh. Isl. chart. 57 fol. og B; det sidste er sat i Klammer i CL; kun i det nye Hskr. M ere de forbundne ved "al". For det første Navn findes ingensomhelst rimelig Tilknytning i Digtets Indhold; jeg tror derfor med Gunnar Paalssøn, som dog med urette holdt Digtet for gammelt, at ''Hrafnagaldr Óðins'' er Forvanskning af ''Hræfuagaldr Óðins'' og at dette har været ment som Fællesnavn for de to Digte, af hvilke det første, som dannede Indledningen, særlig blev kaldt ''Forspjallsljóð'' d. e. Fortaledigt, det andet ''Vegtamskviða'', ''hræfagaldr'' istedenfor ''valgaldr'' eller ''nágaldr'' er vistnok ikke i Overensstemmelse med Brugen af Ordet ''hræ'' i det gamle Sprog, men er ganske naturligt i den sene Tid, hvori Digtet og dets Navn maa være blevet til. Ved sin abrupte Begyndelse opfordrede Vegt. til at tildigte et Indledningsdigt.
 
 Jeg har ovenfor udtalt den Mening, at Forspjallsljóð ikke er ældre end 17de Aarh.; det er dog aldeles vist, at det var til allerede ved Midten af 17deAarh., og rimelig noget för. Lidet er at bygge paa Udtrykkene i "En Skrivelse fra Arne Magnusen til Hr. John Haldorsen, Provst i Hitardal, dateret 18. Junii 1729 om de Böger han havde mistet i den store Kjöbenhavns Ildebrand 1728" meddelt af Thorkelin og oversat fra Islandsk af Thorlacius i Kjöbenhavns Universitets-Journal udg. ved Prof. Jacob Baden. Fjerde Aargang 1796. S. 8 (hvorpaa Gísli Brynjúlfsson har gjort mig opmærksom): "Vores Rector sal. Olav har skrevet mig, hvilket Brev og er brændt, angaaende een af disse Oder [i Sæmunds Edda], om jeg husker ret, ''Hrafnagaldr Odins'', at Mag. Brynjolv haver ladet denne Ode opskrive efter et enkelt, gammelt og skident Blad, hvilket han, saavidt jeg erindrer, udtrykkelig siger var defect i Enden. Dette er nu alt for mig, ligesom i en Taage, da jeg har mistet Documenterne." Men Digtet findes i cod. Stockh. Isl. chart. 15 oct., der er skrevet omkring 1670; cod. Stockh. Isl. chart. 57 fol., hvor Digtet særskilt er optegnet, er ogsaa skrevet mellem 1670 og 1680 (Arwidsson Förteckn.); og det er allerede i disse Hskrr. paa mange Steder forvansket, saa at det i Foveien maa have været flere Gange afskrevet.
 
 Gudmund Magnussön fortæller (Edda Sæm. ed. AM. I, p.204), at den islandske Digter Eírik Hallssön, der levede omkring 1650 (Finn Magnusen Overs. af den ældre Edda II, 213), i ti Aar studerede dette Digt og derpaa kastede det bort med den Tilstaaelse, at han forstod lidet eller intet deraf.
 
 Forspjallsljóð er neppe enestaaende Frembringelse i förste Halvdel af 18de Aarhundred; i dette Tidsrum synes ikke alene udfyldende Vers og Verslinjer at være blevne indskudte i de gamle mythiske Digte, men ogsaa Heidreks Svar paa Gestumblindes Gaader at være bragte i Versform. Keysers Indvending (Efterl. Skr. I, 262), at "Begyndelsen af det 17de Aarhundrede eller den nærmest foregaaende Tid neppe kan antages at have besiddet nogen Digter med den Aand,de Kundskaber og den Fordomsfrihed, som Digtet synes at forudsætte", har vistnok Vægt, men er neppe afgjörende; jeg henstiller Sagen til islandske Lærdes nærmere Undersögelse. - For at sætte Digtet i sit sande Lys, har jeg i det ikke brugt conseqvent Skrivemaade, men i det hele beholdt Papirafskrifternes Orthographi (det samme burde ogsaa have været gjort ved de uægte Vers i Vegtamskv.). I Forspjallslj. var oftere end andensteds Teksten og Fortolkningen mig uvis, hvilket er naturligt, da Digtets Udtryk ikke fölge almengyldige Love, men tildels ere vilkaarlige. Det staar paa forskjellig Plads i de forskjellige Afskrifter: i det stockh. oct. Hskr. efter Sólarlj. og foran Vspá.; i L efter Hamð. og foran Vegt.; i B efter Sól. og foran Grott.; i C efter Hamð. og foran Getspeki Heiðreks; i andre nyere Afskrr. atter anderledes. Det mangler i O og S.
 
 

----

<blockquote><blockquote>[[Bilde:Håndskrift ÍBR 24 8vo.jpg|thumb|300px|<center>Et sent håndskrift af digtet. </center>]]1
Alföþr orkar,
 álfar skilia,
 vanir vitu,
 vísa nornir,
 elr íviþia,
 aldir bera,
 þreyia þursar,
 þrá valkyrior.
 
 2
 Ætlun æsir
 illa gátu,
 verpir villtu
 vættar rúnom;
 Óþhrærir skyldi
 Urþr geyma,
 máttk at veria
 mestum þorra.
 
 3
 Hverfr því hugr
 hinna leitar,
 grunar guma
 grand, ef dvelr;
 þótti er Þráins
 þúnga draumr,
 Dáins dulo
 draumr þótti.
 
 4
 Dugir meþ dvergum
 dvína, heimar
 niþr á Ginnungs
 niþi sauckva;
 opt Alsviþr
 ofan fellir,
 opt of föllnum
 aptr safnar.
 
 5
 Stendr æva
 strind né rauþull,
 lopti meþ lævi
 linnir ei straumi;
 mærum dylsc
 í Mímis brunni
 vissa vera;
 vitid enn eþa hvat?
 
 6
 Dvelr í daulom
 dís forvitin,
 Yggdrasils frá
 aski hnigin;
 álfa ættar
 Iþunni héto,
 Ívallds ellri
 ýngsta barna.
 
 7
 Eirdi illa
 ofankomo,
 hárbaþms undir
 halldin meiþi;
 kunni sízt
 at kundar Nörva,
 vön at væri
 vistom heima.
 
 8
 Siá sigtívar
 syrgia naunno
 Viggiar at veom,
 vargsbelg seldo;
 let í færaz,
 lyndi breytti,
 lek at lævísi,
 litom skipti.
 
 9
 Valdi Viþrir
 vaurþ Bifrastar
 giallar sunnu
 gátt at fretta,
 heims hvívetna
 hvert er vissi;
 Bragi og Loptr
 báro kviþo.
 
 10
 Galdr gólo,
 gaundom riþo
 Rögnir ok regin
 at ranni heimis;
 hlustar Óþinn
 Hliþskiálfo í,
 let braut vera
 lánga vego.
 
 11
 Frá enn vitri
 veiga selio
 banda burþa
 ok brauta sinna,
 hlýrnis, heliar,
 heims ef vissi
 ártíþ, æfi,
 aldrtila.
 
 12
 Ne mun mælti,
 ne mál knátti
 gívom greiþa,
 ne glaum hialdi;
 tár af týndoz
 taurgum hiarnar,
 eliun faldin,
 endrrióþa.
 
 13
 Eins kemr austan
 ór Elivágom
 þorn af acri
 þurs hrímkalda,
 hveim drepr dróttir
 Dáinn allar
 mæran of Miþgarþ,
 meþ nátt hver.
 
 14
 Dofna þá dáþir,
 detta hendr,
 svífr of svimi
 sverþ áss hvíta;
 rennir örvit
 rýgiar glyggvi,
 sefa sveiflom
 sókn giörvallri.
 
 15
 Iamt þótti Iórunn
 iólnom komin,
 sollin sútom,
 svars er ei gátu;
 sóttu því meir
 at syn var fyrir,
 mun þó miþr
 mælgi dugþi.
 
 16
 Fór frumqvauþull
 fregnar brauta
 hirþir at Herians
 horni Giallar;
 Nálar nepa
 nam til fylgis,
 greppr Grímnis
 grund varþveitti.
 
 17
 Vingólf tóko
 Viþars þegnar
 Fornióts sefum
 fluttir báþir;
 þar gánga,
 æsi kvedia
 Yggiar þegar
 viþ aulteiti.
 
 18
 Heilan Hángatý,
 heppnaztan ása,
 virt öndvegis
 vallda bádo;
 sæla at sumbli
 sitia día,
 æ með Yggiungi
 yndi halda.
 
 19
 Beckiarsett
 at Baulverks ráþi
 siöt Sæhrímni
 saddiz rakna;
 Skaugul at skutlum
 skaptker Hnikars
 mat af miþi
 minnis hornum.
 
 20
 Margs of frágu
 máltíþ yfir
 Heimdall há goþ,
 haurgar Loka,
 spár eþa spakmál
 sprund ef kendi,
 undorn of fram,
 unz nam húma.
 
 21
 Illa letu
 ordit hafa
 eyrindisleysu,
 oflítilfræga;
 vant at væla
 verda myndi,
 svá af svanna
 svars of gæti.
 
 22
 Ansar Ómi,
 allir hlýddo:
 «Nótt skal nema
 nýræda til,
 hugsi til myrgins,
 hverr sem orkar
 rád til leggia
 rausnar ásom!»
 
 23
 Rann meþ raustum
 Rindar móþr
 fóþrlarþr
 Fenris valla;
 gengu frá gildi
 goþin, qvöddo
 Hropt ok Frigg,
 sem Hrímfaxa fór.
 
 24
 Dýrum settan
 Dellings maugr
 ió fram keyrdi
 iarknasteinom;
 mars of manheim
 maun af glóar,
 dró leik Dvalins
 drösull í reid.
 
 25
 Iormungrundar
 í iodyr nyrdra
 und rót yztu
 adalþollar
 gengu til reckio
 gýgiur ok þursar,
 náir, dvergar
 ok döckálfar.
 
 26
 Riso raknar,
 rann álfraudull,
 nordr at niflheim
 nióla sótti;
 upp nam ár Giöll
 Úlfrúnar nidr,
 hornþytvalldr
 Himinbiarga.
</blockquote></blockquote></blockquote>

{{DEFAULTSORT: Forspjallsljod}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Sophus Bugge]]

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 <big>'''Forspjallsljóð eða Hrafnagaldr Óðins'''</big></center>
-<br>
-<blockquote>'''Fortale'''<br>
+'''Fortale'''<br>
 [[Bilde:Sophusbugge.jpg|thumb|200px|<center>'''Sophus Bugge''' (1833-1907)</center>]]Sidst i denne Udgave kommer ''Forspjallsljóð eða Hrafnagaldr Óðins''. Dette Digt bør for Fremtiden udelukkes fra Samlingen af norrøne mythiske og heroiske Kvæder. Det tillhører utvilsomt et Ganske andet Standpunkt end alle de forhen omtalte Digte; disse ere alle folkelige, alle gjengive de umiddelbart den Tids Forestillinger og poetiske Opfatning, i hvilken de ere blevne til, alle har de gaat fra Mund til Mund længe før de bleve optegnede; Forspallsljóð derimod er et lærd Digt, forfattet i senare Tid af en Mand, som var vel bevandret, ja belæst i gamle Kvæder og som med Tendents søgte at efterligne en længst forgangen Tids Digtning; det blev rimelig fra først fæstet med Pen i Bog. Forholdet er omtrent det same som mellem de homeriske og de aleksandrinske Eposer. I  Forspjallsljóð er mangt og meget vanskeligt at tyde; saaledes er det vel ogsaa i de gamle mythiske Kvæder, men Dunkelheden i disse grunder sig væsentlig derpaa, at de tilhøre en Tid, som ligger os saa fjærn og hvis Sprog,  Udtryksmaade, Forestillinger og Tro vi kun kjende i Brudstykker; i Forspjallsljóð derimod ere ofte Udtrykkene kunstlede, Billederne søgte, Forfatteren har selv hyllet Digtet i et mystisk Slør. Skjønt det ikke mangler Tankedybde og skjønne Skildringer, giver det Indtrykket af en prangende Udstilling af mythologisk Lærdom. Vi finde her Udtryk og Omskrivninger, som kun tilhøre den kunstige Skaldedigtning, ikke de folkelige mythiske Kvæder fra Oldtiden, f. Eks.  ''díar 18,6; sverð áss hvíta 14, 4 = höfuð; rýgjar glygg = hugr,'' o.s.v. Vi finde Udtryk og Ordformer som tilhøre et meget sent Sprogstadium: ''hveim'' som relativt Pron. 13,5; ''æsi'' 17,5; ''gýgjur'' 25,6; ''Óðhrærir'' 2,5 som det synes Accus.  eller Dativ. Nogle Udtryk ere uden Hjemmel, saaledes ''raknar'' 19,4, 26,1, ligesom O i Vspá. I, 44,7 feilagtig har ''rakna'' for ''ragna; hörgar'' 20,4, hvis vilkaarlige Brug rimelig er fremkaldt ved SnE. I, 62: ''annan sal gerðu þeir, þat var hörgr er gyðjurnar áttu''. Enkelte Former ere dannede ved Misforstaaelse af gamle Sprogformer, som ''máttk'' 2,7; for ''aðalþollar'' 25,4 var vistnok ''þolli'' i Vspá. I, 20 Forbilledet, men ''þollr'' har Gen. ''Þolls''. Navnlig er det at mærke, at nogle Udtryk tydelig ere fremkaldte ved Skrivfeil i bestemte gamle Haandskrifter; 7,3 forekommer ''hárbaðms'' (Var. ''harðbaðms'') om Yggdrasel; dette unaturlige Udtryk har sikkerlig sin Oprindelse deri, at Forfatteren i R har læst ''hárbaðmr'' Vspá. II, 18 skrevet som ét Ord og misforstaat dette som "Haartræet". 25,2 er ''iodyr'' brugt som ''jaðar;'' denne Ordform er vistnok ogsaa laant fra R Vspá. II, 5, hvor ''iodyr'' vel er en Forvanskning af ''ioður''. 16,5 har saagodtsom alle Afskrr. ''nepa'' for ''nefa''; denne feilagtige Form har Forfatteren  rimelig læst i r SnE. I, 534.
 <br>
@@ Linje 298: / Linje 298: @@
 <br>hornþytvalldr
 <br>Himinbiarga.
-</blockquote></blockquote></blockquote>
+</blockquote></blockquote>
 {{DEFAULTSORT: Forspjallsljod}}

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins Ravne-Besværgelse (B.C.Sandvig)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ravnegalderet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odins Korpa-sång (AAA)]] !!
 |-
 |}