Jesper på 23. des. 2013 kl. 15:26

2013-12-23T15:26:31Z

JJ.Sandal på 13. nov. 2013 kl. 11:17

2013-11-13T11:17:05Z

Carsten: Fortælling om Laksdølerne

2013-01-14T14:36:47Z

Fortælling om Laksdølerne

Vis endringer

@@ Linje 201: / Linje 201: @@
 Paa denne Tid boede Holmgangs-Berse i Sørby paa Gaarden Tunge; han tog hen til Olaf og tilbød at opfostre hans Søn Haldor; Olaf tog mod Tilbudet, og Drengen, der kun var eet Aar gammel, kom hjem til ham. Om Sommeren blev Berse syg og laa en Del af Sommeren. Der fortælles, at en Dag, da Folkene paa Tunge var ude ved Høarbejdet, var Haldor og Berse inde; Haldor laa i Vuggen, saa faldt den omkuld, og Drengen faldt ud af den paa Gulvet, men Berse kunde ikke komme ham til Hjælp. Da kvad Berse dette:
-<blockquote>Vi ligger her,<br>
+<blockquote>
 som vi lammede var,<br>
 Haldor og jeg —<br>
@@ Linje 208: / Linje 209: @@
 for aldrende jeg.<br>
 For dig er der Raad,<br>
-men kun ringe for mig.</blockquote>
+men kun ringe for mig.
 Derpaa kom Folk og tog Haldor op fra Gulvet, og det blev bedre med Berse. Haldor opfødtes der og blev en stor og rask Mand.
@@ Linje 473: / Linje 475: @@
 Da nu dette var sket, red Thorgils bort med sit Følge og over Aasen til Reykedal, hvor de tillyste disse Drab; siden red de den samme Vej tilbage, som de var komne, og standsede ikke, førend de kom til Hørdadal. De fortalte nu, hvad der var forefaldet paa deres Rejse, en Daad, som blev meget omtalt, thi man fandt, at det var et Storværk, at en Kæmpe som Helge var fældet. Thorgils takkede derpaa Medfølgerne for deres Bistand, og ligesaa gjorde Bolles Sønner; og alle de, som havde været med i denne Færd med Thorgils, skiltes ad. Lambe red til Laksaadal og kom først til Hjardarholt, hvor han udførlig fortalte sine Frænder alt, hvad der var hændt i Skorradal. De var misfornøjede dermed, dadlede ham meget, og sagde, at han derved havde vist sig at være mere af Thorbjørn Skrjups Æt, end af Irekongen Myrkjartans; men han blev meget vred over disse deres Ytringer, og sagde, at de kendte ham daarlig, naar de overfusede ham med Bebrejdelser, uagtet han havde frelst dem fra Døden. De skiltes da efter en kort Ordveksling fra hverandre og var forbitrede paa begge Sider. Lambe red hjem til sin Gaard. Thorgils Hallassøn red ud til Helgefjæld tilligemed Gudruns Sønner og hans Fostbrødre Haldor og Ørnolf; de kom der først silde om Aftenen, saa at alle var gaaede til Sengs. Gudrun stod op, bød Folkene at staa op og at forsyne dem med hvad de trængte til; hun gik saa ind i Stuen, hilste paa Thorgils og alle de andre, og spurgte dem om Tidende. Thorgils gengældte hendes Hilsen; han havde da lagt sin Kappe og sine Vaaben fra sig, og havde sat sig op til Støtterne. Han havde en rødbrun Kjortel paa og et bredt Sølvbælte om Livet. Gudrun satte sig ned paa Bænken hos ham. Da kvad Thorgils denne Vise:
-<blockquote>Hen til Helge drog vi,<br>
+<blockquote>
 ham til Ravnene vog vi.<br>
 Frem med Thorleik gik vi,<br>
@@ Linje 480: / Linje 483: @@
 tapre, maatte falde<br>
 for vort Staal i Stævnet.<br>
-Nu er Bolle hævnet.</blockquote>
+Nu er Bolle hævnet.
 Gudrun spurgte derpaa nøje efter alt, hvad der var sket paa deres Tog, og Thorgils svarede paa alle hendes Spørgsmaal. Hun sagde derpaa, at de havde udført denne Daad med Raskhed, og takkede dem derfor. Derpaa blev der budt dem noget at leve af, og da de var mætte, fulgte man dem til Seng, og de sov der om Natten. Dagen efter gik Thorgils hen at tale med Gudrun, og sagde: »Jeg har nu, Gudrun, udført den Daad, som du bad mig om, og jeg haaber at have skilt mig vel ved den; du husker da vel ogsaa, hvad du igen har lovet mig, og nu tænker jeg at være min Løn værd.« Da sagde Gudrun: »Der er ikke gaaet saa lang Tid, siden vi sidst taltes ved, at det skulde være gledet mig af Minde, og jeg agter ogsaa aldeles at holde dig alt, hvad vi blev enige om; du husker vel, hvad der blev aftalt mellem os?« Thorgils sagde, at det vidste hun nok selv. »Jeg mener,« vedblev Gudrun, »at jeg lovede dig, ikke at tage nogen anden Mand her i Landet, end dig; var det ikke saa?« Thorgils svarede, at hun huskede ret. »Det er godt,« sagde Gudrun, »at vi husker ens i denne Sag, og jeg vil da ikke længer skjule for dig, at jeg tror aldrig det skal være min Lod at blive din Kone; og jeg mener at opfylde alt, hvad jeg har lovet dig, dersom jeg gifter mig med Thorkel Eyjolfsen, eftersom han nu ikke er her i Landet.« Da sagde Thorgils og blev ganske rød i Hovedet: »Jeg ser nok, hvorfra den Vind blæser; derfra er altid komne kolde Raad imod mig; det er Snorre Godes Paafund.« Derpaa sprang han straks op fra Samtalen og var overmaade vred, gik saa hen til sine Ledsagere og sagde, han vilde ride bort. Thorleik var misfornøjet med, at man gav Thorgils Grund til at være vred, men Bolle holdt med sin Moder. Gudrun sagde, at man skulde give Thorgils gode Gaver og dermed formilde ham; men Thorleik sagde, at det ikke kunde nytte noget, thi Thorgils havde alt for stolt et Sind, til at han i slig en Sag skulde lade sig nøje med Smaating. Gudrun sagde, at saa fik han trøste sig hjemme. Dermed red Thorgils fra Helgefjæld tilligemed sine Fostbrødre; han kom hjem til sin Gaard Tunge og var meget utilfreds.
@@ Linje 496: / Linje 500: @@
 Om Foraaret drog Thorgils Hallassøn og Thorsten Svarte til Borgefjord, og tilbød at give Helges Sønner og andre hans Frænder Bøder; der blev sluttet Forlig, og fastsat en sømmelig Bod; Thorsten betalte de to Tredjedele, men den ene Tredjedel skulde Thorgils udrede paa Tinget. Om Sommeren red Thorgils til Tinget, men da de der kom til Hraunet ved Tingsletten, saa de en Kvinde komme sig i Møde; Thorgils red hen imod hende, men hun veg til Siden, og kvad:
-<blockquote>Vogt jer, hvis kloge<br>
+<blockquote>
 I kaldes vil,<br>
 og var jer ''saa''<br>
 mod Snorres Rænker.<br>
 I løber i Snaren,<br>
-Snorre er snu.</blockquote>
+Snorre er snu.
 Derpaa gik hun sin Vej. Da sagde Thorgils: »Sjælden gik det saa, da Lykken var med mig, at du forlod Tinget, naar jeg tog derhen (122).« Han red nu til Tinget, og hen til sin Bod, og i Begyndelsen løb alting roligt af. Det hændte sig en af Tingdagene, at Folks Klæder blev hængte ud at tørres; Thorgils havde en sort Hekle eller Kappe, der blev bredt ud paa Væggen af Boden. Og denne Kappe hørte man kvæde saalunde:
-<blockquote>Vaad hænger Hætten paa Væg,<br>
+<blockquote>
 ved om Fals og Kneb,<br>
 bliver ej tiere tør,<br>
-to jeg ved, at den ved (123).</blockquote>
+to jeg ved, at den ved (123).
 Dette regnede man for et stort Under. Næste Dag gik Thorgils vester paa over Aaen, for at betale Pengene til Helges Sønner; han satte sig ned paa den stenede Mark oven for Boderne; med ham fulgte hans Fostbroder Haldor, og der var flere andre. Helges Sønner indfandt sig til Mødet; og Thorgils begyndte at tælle Sølvet ud; men Audgisl Thorarensen gik der i Nærheden, og idet Thorgils nævnte ti, hug Audgisl til ham, og alle tyktes at høre, hvorledes Hovedet endnu sagde elleve, idet det røg af Halsen. Audgisl løb derpaa til Vatnsf jordingernes Bod, men Haldor løb straks efter ham, og slog ham ihjel i Døren til Boden. Denne Tidende kom til Snorre Godes Bod, nemlig, at Thorgils Hallassøn var dræbt. Han svarede: »Du maa ikke have set ret; det maa være Thorgils Hallassøn, der har dræbt en anden.« »Da røg hans Hoved fra Kroppen,« sagde den, der bragte Budskabet. »Saa maaske det dog er sandt,« sagde Snorre. Dette Drab blev sonet med Pengebøder, som der fortælles i Thorgils Hallassøns Saga (124).

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Laksdøla Saga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sagan om Gudrun]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um laksdølerne]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Laksdøla Saga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sagan om Gudrun]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Laksdølerne]] !! !!

Fortælling om Laksdølerne - Revisjonshistorikk

Jesper på 23. des. 2013 kl. 15:26

JJ.Sandal på 13. nov. 2013 kl. 11:17

Carsten: Fortælling om Laksdølerne