Fortællingen om Norne-Gæst - Revisjonshistorikk

Jesper på 14. feb. 2026 kl. 10:20

2026-02-14T10:20:11Z

Jesper på 10. des. 2022 kl. 10:13

2022-12-10T10:13:54Z

Carsten på 17. mai 2022 kl. 21:22

2022-05-17T21:22:14Z

Carsten på 17. mai 2022 kl. 21:21

2022-05-17T21:21:49Z

Jesper på 17. mai 2022 kl. 18:16

2022-05-17T18:16:13Z

Jesper på 17. mai 2022 kl. 17:53

2022-05-17T17:53:02Z

Jesper: Norna-Gests þáttr

2022-05-17T17:44:07Z

Norna-Gests þáttr

Vis endringer

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 '''1. Gæst kommer til kong Olav'''
-[[Bilde:Nornerne (Gehrts).jpg|right|thumb|300px|<center>'''Nornerne ved Gæsts vugge'''<br>Illustration af Johannes Gehrts</center>]]Det fortælles, at det skete engang, mens kong Olav Tryggveson sad i Trondheim, at en mand kom til ham sidst på dagen og hilste behørigt på ham. Kongen tog godt imod ham og spurgte, hvem han var, og han sagde, at han hed Gæst. Kongen svarer: »Du kan være gæst her, uanset hvad du hedder.« Gæst svarer: »Dette er mit rigtige navn — herre! — og jeg tager med tak imod at være gæst her, såfremt det er muligt.« Kongen sagde, at det var i orden. Men fordi det var sent på dagen, ville kongen ikke tale med gæsten, og han gik straks til aftenmesse og siden til bords og derpå i seng for at hvile sig.
+[[Bilde:Nornerne (Gehrts).jpg|right|thumb|300px|<center>'''Nornerne ved Gæsts vugge'''<br>Illustartion af Johannes Gehrts</center>]]Det fortælles, at det skete engang, mens kong Olav Tryggveson sad i Trondheim, at en mand kom til ham sidst på dagen og hilste behørigt på ham. Kongen tog godt imod ham og spurgte, hvem han var, og han sagde, at han hed Gæst. Kongen svarer: »Du kan være gæst her, uanset hvad du hedder.« Gæst svarer: »Dette er mit rigtige navn — herre! — og jeg tager med tak imod at være gæst her, såfremt det er muligt.« Kongen sagde, at det var i orden. Men fordi det var sent på dagen, ville kongen ikke tale med gæsten, og han gik straks til aftenmesse og siden til bords og derpå i seng for at hvile sig.
 Men denne samme nat vågede kong Olav Tryggveson i sin seng og læste sine bønner, mens alle de andre i herberget sov. Det forekom da kongen, at en alf eller en ånd kom ind i huset, selv om alle døre var lukkede, og han gik forbi sengene og alle de mænd, som sov dér, og til sidst kom han hen til sengen ved den mand, som lå yderst. Da standsede alfen og sagde: »Det er en forbavsende stærk lås, der her er for et tomt hus, men kongen er ikke i denne henseende så klog, som andre hævder, når de kalder ham den viseste mand, siden han nu sover så fast.« Derpå forsvandt han væk gennem lukkede døre.
@@ Linje 102: / Linje 102: @@
 '''6. Sigurd fælder Hundings sønner'''
-Nu skal det fortælles, hvordan Sigurd gjorde sig klar til at kæmpe mod Hundings sønner. Han havde en stor hær og velbevæbnet hær. Det var mest Regin, der anførte styrken. Han havde det sværd, der hed Ridil, som han havde smedet. Sigurd bad Regin låne sig sværdet. Det gjorde han, men bad ham dræbe Fafner, når han vendte hjem efter denne færd. Dette lovede Sigurd ham. Vi sejlede derpå sydpå langs landet. Så løb vi ind i et voldsomt uvejr, og mange mente, at det blev forvoldt af Hundingssønnernes trolddomskunster. Vi sejlede derefter tættere på land, og da så vi en mand på et klippefremspring, der strakte sig ud fra kystfjeldet. Han bar en grøn kappe og blå benklæder og langskaftede støvler med knapper, og han havde et spyd i hånden. Denne mand råbte os an og sagde:
+Nu skal det fortælles, hvordan Sigurd gjorde sig klar til at kæmpe mod Hundings sønner. Han havde en stor og velbevæbnet hær. Det var mest Regin, der anførte styrken. Han havde det sværd, der hed Ridil, som han havde smedet. Sigurd bad Regin låne sig sværdet. Det gjorde han, men bad ham dræbe Fafner, når han vendte hjem efter denne færd. Dette lovede Sigurd ham. Vi sejlede derpå sydpå langs landet. Så løb vi ind i et voldsomt uvejr, og mange mente, at det blev forvoldt af Hundingssønnernes trolddomskunster. Vi sejlede derefter tættere på land, og da så vi en mand på et klippefremspring, der strakte sig ud fra kystfjeldet. Han bar en grøn kappe og blå benklæder og langskaftede støvler med knapper, og han havde et spyd i hånden. Denne mand råbte os an og sagde:
@@ Linje 235: / Linje 235: @@
 '''9. Sigurds og Brynhilds død'''
-»Da kan jeg i øvrigt fortælle,« siger Gæst, »— at jeg drog nordpå til Danmark, og dér bosatte jeg mig på min fædrene arv, for min far var pludselig død. Ikke længe derefter hørte jeg om Sigurds og også gjukungernes død, og jeg syntes, at det var store nyheder.« Kongen sagde: »Hvordan døde Sigurd?« Gæst svarer: »De fleste siger, at Guttorm Gjukeson stak et sværd igennem ham, mens han sov i Gudruns seng, men tyskerne siger, at Sigurd blev dræbt ude i skoven. Men mejserne sagde, at Sigurd og Gjukes sønner var redet af sted til et tingmøde, og så dræbte de ham. Men alle er enige om, at de dræbte ham, mens han lå ned og ikke var forberedt på det, og de sveg ham trods deres troskabsed.« Og da spørger en hirdmand: »Hvad gjorde Brynhild så?« Gæst svarer: »Brynhild dræbte da syv af sine trælle og fem trælkvinder og stak et sværd igennem sig og bad om at blive kørt i vogn hen til et bål sammen med disse folk og blive brændt, når hun var død. Og det blev gjort sådan, at der blev lavet et bål til hende og et andet til Sigurd, og han blev brændt før Brynhild. Hun blev kørt i en vogn, som var beklædt med gudvæv og purpur og skinnende guld overalt, og sådan blev hun brændt.« Da spurgte folk Gæst, om Brynhild havde kvædet noget, da hun var død. Han sagde, at det havde hun. De bad ham kvæde det, hvis han kunne. Da sagde Gæst: »Da Brynhild blev kørt ad Helvejen til bålet, kørte man tæt forbi en fjeldhammer med hende. Dér boede en jættekælling. Hun stod ude ved klippeporten og var klædt i en skindkjortel og helt sort at se på. I hånden havde hun en lang gren fra skoven, og hun sagde: »Denne vil jeg lægge på dit bål — Brynhild! — og det bedste ville være, at du blev brændt levende for dine ugerninger, fordi du lod Sigurd Fafnersbane — denne gæve mand — dræbe. Jeg var ofte villig til at hjælpe ham, og derfor skal jeg kvæde hævnvers mod dig, så alle, der hører dem, vil finde dig endnu mere afskyelig. Derpå kvæder de mod hinanden — Brynhild og jættekællingen. Jættekællingen kvad:
+»Da kan jeg i øvrigt fortælle,« siger Gæst, »— at jeg drog nordpå til Danmark, og dér bosatte jeg mig på min fædrene arv, for min far var pludselig død. Ikke længe derefter hørte jeg om Sigurds og også gjukungernes død, og jeg syntes, at det var store nyheder.« Kongen sagde: »Hvordan døde Sigurd?« Gæst svarer: »De fleste siger, at Guttorm Gjukeson stak et sværd igennem ham, mens han sov i Gudruns seng, men tyskerne siger, at Sigurd blev dræbt ude i skoven. Men mejserne sagde, at Sigurd og Gjukes sønner var redet af sted til et tingmøde, og så dræbte de ham. Men alle er enige om, at de dræbte ham, mens han lå ned og ikke var forberedt på det, og de sveg ham trods deres troskabsed.« Og da spørger en hirdmand: »Hvad gjorde Brynhild så?« Gæst svarer: »Brynhild dræbte da syv af sine trælle og fem trælkvinder og stak et sværd igennem sig og bad om at blive kørt i vogn hen til et bål sammen med disse folk og blive brændt, når hun var død. Og det blev gjort sådan, at der blev lavet et bål til hende og et andet til Sigurd, og han blev brændt før Brynhild. Hun blev kørt i en vogn, som var beklædt med gudvæv og purpur og skinnende guld overalt, og sådan blev hun brændt.« Da spurgte folk Gæst, om Brynhild havde kvædet noget, da hun var død. Han sagde, at det havde hun. De bad ham kvæde det, hvis han kunne. Da sagde Gæst: »Da Brynhild blev kørt ad Helvejen til bålet, kørte man tæt forbi en fjeldhammer med hende. Dér boede en jættekælling. Hun stod ude ved klippeporten og var klædt i en skindkjortel og helt sort at se på. I hånden havde hun en lang gren fra skoven, og hun sagde: »Denne vil jeg lægge på dit bål — Brynhild! — og det bedste ville være, at du blev brændt levende for dine ugerninger, fordi du lod Sigurd Fafnersbane — denne gæve mand — dræbe. Jeg var ofte villig til at hjælpe ham, og derfor skal jeg kvæde hævnvers mod dig, så alle, der hører dem, vil finde dig endnu mere afskyelig.« Derpå kvæder de mod hinanden — Brynhild og jættekællingen. Jættekællingen kvad:
@@ Linje 387: / Linje 387: @@
 '''11. Gæst bliver døbt'''
-»Det var dengang, da jeg voksede op hos min far på det sted, der hedder Grønning. Min far havde mange penge og en kostbar husførelse. Dengang drog vølver — sådan kaldte man spåkoner — rundt om i landet og spåede folk om deres skæbne. Derfor indbød folk dem og holdt gæstebud for dem og gav dem gaver ved afskeden. Dette gjorde min far også, og de kom hjem til ham med deres følge og skulle forudsige min skæbne. Jeg lå i en vugge, da de skulle drøfte min sag. Over mig brændte to vokslys. Så talte de til mig og sagde, at jeg ville blive en mand med stor lykke, mere end mine forfædre og høvdingesønner dér i landet, og de sagde, at sådan ville det gå mig i alle henseender. Den yngste norne syntes ikke, at de to andre værdsatte hende, og de spurgte hende ikke om sådanne spådomme, som var betydningsfulde. Der opstod også en stor uro i flokken, og hun blev væltet ud af sit sæde og faldt til jorden. Hun blev derfor voldsomt fortørnet, og hun råbte højt og vredt og bad de andre høre op med at tale så godt om mig, »— for jeg lægger den skæbne på ham, at han ikke skal leve længere end det vokslys brænder, som er tændt hos ham.« Efter dette tog den ældste vølve vokslyset og slukkede det og bad min mor tage vare på det og ikke tænde det før på den sidste dag i mit liv. Derefter tog spåkonerne af sted, og de bandt den unge norne og tog hende med sådan, og min far gav dem gode gaver ved afskeden. Da jeg blev en voksen mand, overlod min mor dette vokslys i min varetægt, og jeg har det hos mig nu.« Kongen sagde: »Hvorfor kom du her til mig?« Gæst svarer: »Det var et indfald, jeg fik. Jeg forestillede mig, at jeg kunne få del i din lykke, for jeg har hørt gode og kloge mænd rose dig meget.« Kongen sagde: »Vil du nu modtage den hellige dåb?« Gæst svarer: »Det vil jeg gøre på dit råd.« Og sådan blev det, og kongen tog ham kærligt til sig og gjorde ham til sin hirdmand. Gæst havde en stærk tro og fulgte kongens skikke godt. Han var også afholdt blandt folkene.
+»Det var dengang, da jeg voksede op hos min far på det sted, der hedder Grønning. Min far havde mange penge og en kostbar husførelse. Dengang drog vølver — sådan kaldte man spåkoner — rundt om i landet og spåede folk om deres skæbne. Derfor indbød folk dem og holdt gæstebud for dem og gav dem gaver ved afskeden. Dette gjorde min far også, og de kom hjem til ham med deres følge og skulle forudsige min skæbne. Jeg lå i en vugge, da de skulle drøfte min sag. Over mig brændte to vokslys. Så talte de til mig og sagde, at jeg ville blive en mand med stor lykke, mere end mine forfædre og høvdingesønner dér i landet, og de sagde, at sådan ville det gå mig i alle henseender. Den yngste norne syntes ikke, at de to andre værdsatte hende, og de spurgte hende ikke om sådanne spådomme, som var betydningsfulde. Der opstod også en stor uro i flokken, og hun blev væltet ud af sit sæde og faldt til jorden. Hun blev derfor voldsomt fortørnet, og hun råbte højt og vredt og bad de andre høre op med at tale så godt om mig, »— for jeg lægger den skæbne på ham, at han ikke skal leve længere, end det vokslys brænder, som er tændt hos ham.« Efter dette tog den ældste vølve vokslyset og slukkede det og bad min mor tage vare på det og ikke tænde det før på den sidste dag i mit liv. Derefter tog spåkonerne af sted, og de bandt den unge norne og tog hende med sådan, og min far gav dem gode gaver ved afskeden. Da jeg blev en voksen mand, overlod min mor dette vokslys i min varetægt, og jeg har det hos mig nu.« Kongen sagde: »Hvorfor kom du her til mig?« Gæst svarer: »Det var et indfald, jeg fik. Jeg forestillede mig, at jeg kunne få del i din lykke, for jeg har hørt gode og kloge mænd rose dig meget.« Kongen sagde: »Vil du nu modtage den hellige dåb?« Gæst svarer: »Det vil jeg gøre på dit råd.« Og sådan blev det, og kongen tog ham kærligt til sig og gjorde ham til sin hirdmand. Gæst havde en stærk tro og fulgte kongens skikke godt. Han var også afholdt blandt folkene.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
-<center>[[Nordiske fornaldersagaer]]
+<center>[[Udvalgte fornaldersagaer]]
-<big><big>'''Fortællingen om Norne-Gæst'''</big></big><ref>Denne mærkelige fortælling findes overleveret i tre håndskrifter, hvoraf det ældste er den berømte ''[https://handrit.is/manuscript/view/is/GKS02-1005/0#mode/2up Flateyjarbók]'' fra omkr. 1390. Fortællingen »stammer snarest fra tiden ved 1300.« ([[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Nornagestsþáttr|Finnur Jónsson]]). Kapiteloverskrifterne skyldes alene oversætteren.</ref>
+<big><big>'''Fortællingen om Norne-Gæst'''</big></big> <ref>Denne mærkelige fortælling findes overleveret i tre håndskrifter, hvoraf det ældste er den berømte ''[https://handrit.is/manuscript/view/is/GKS02-1005/0#mode/2up Flateyjarbók]'' fra omkr. 1390. Fortællingen »stammer snarest fra tiden ved 1300.« ([[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Nornagestsþáttr|Finnur Jónsson]]). Kapiteloverskrifterne skyldes alene oversætteren.</ref>
 ''Norna-Gests þáttr''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. mai 2022 kl. 21:22
Linje 225:		Linje 225:
	Sigurd bliver siden gift med Gudrun Gjukesdatter. Så opholdt han sig en tid hos sine svogre, gjukungerne. Jeg var med Sigurd nordpå i Danmark. Jeg var også hos Sigurd, da kong Sigurd Ring sendte sine svigersønner, Gandalfsønnerne, mod gjukungerne Gunnar og Høgne og forlangte, at de skulle betale skat til ham, ellers ville de blive udsat for hans hær, men de valgte at forsvare deres land. Ved landegrænsen afmærkede Gandalfsønnerne da slagmarken mod gjukungerne med hasselkæppe, hvorpå de drog hjem. Men gjukungerne beder Sigurd Fafnersbane om at følge dem i kamp. Han sagde, at det skulle ske. Jeg opholdt mig da endnu hos Sigurd. Vi sejlede da igen nordpå til Holsten og gik i land på det sted, der hedder Jernelv. Ikke langt fra havnen var der sat hasselstænger på det sted, hvor slaget skulle stå. Da fik vi øje på en mængde skibe, der kom sejlende nordfra. De blev anført af Gandalfs sønner. Så angreb man fra begge sider. Sigurd Ring var der ikke, for han måtte forsvare sit land, Sverige, mod kurlændinge og kvener, som hærgede dér. Sigurd Ring var da blevet meget gammel.		Sigurd bliver siden gift med Gudrun Gjukesdatter. Så opholdt han sig en tid hos sine svogre, gjukungerne. Jeg var med Sigurd nordpå i Danmark. Jeg var også hos Sigurd, da kong Sigurd Ring sendte sine svigersønner, Gandalfsønnerne, mod gjukungerne Gunnar og Høgne og forlangte, at de skulle betale skat til ham, ellers ville de blive udsat for hans hær, men de valgte at forsvare deres land. Ved landegrænsen afmærkede Gandalfsønnerne da slagmarken mod gjukungerne med hasselkæppe, hvorpå de drog hjem. Men gjukungerne beder Sigurd Fafnersbane om at følge dem i kamp. Han sagde, at det skulle ske. Jeg opholdt mig da endnu hos Sigurd. Vi sejlede da igen nordpå til Holsten og gik i land på det sted, der hedder Jernelv. Ikke langt fra havnen var der sat hasselstænger på det sted, hvor slaget skulle stå. Da fik vi øje på en mængde skibe, der kom sejlende nordfra. De blev anført af Gandalfs sønner. Så angreb man fra begge sider. Sigurd Ring var der ikke, for han måtte forsvare sit land, Sverige, mod kurlændinge og kvener, som hærgede dér. Sigurd Ring var da blevet meget gammel.

−	Så bragede hærene sammen, og kampen bliver voldsom med stor mandskade. Gandalfs sønner gik hårdt frem, for de var både større og stærkere end andre mænd. I deres hær så man en stor og stærk mand. Denne mand fældede både mænd og heste, så ingen kunne stille noget op, for han lignede mere en jætte end et menneske. Gunnar bad Sigurd gå imod denne menneskedjævel, for det kunne ikke gå på denne måde. Sigurd begav sig nu hen imod denne store mand, og han havde nogle folk med sig, men de fleste havde ikke megen lyst til dette. Vi traf snart denne store mand,« siger Gæst, »— og Sigurd spurgte ham, hvad han hed, og hvor han kom fra. Han siger, at han hedder Starkad Storværkson og er fra Fenring nordpå i Norge. Sigurd siger, at han har hørt om ham, men for det meste ikke noget godt, »— og sådanne mænd skal man ikke skåne for ulykke.« Starkad sagde: »Hvem er denne mand, der taler så ondt om mig?« Sigurd fortalte, hvem han var. Starkad sagde: »Er det dig, der kaldes Fafnersbane?« »Det er det,« siger Sigurd. Da prøvede Starkad at slippe væk, men Sigurd følger efter ham og hæver sværdet Gram og slår ham på tandgærdet med hjaltet, så han får slået to kindtænder ud. Dette var et hug, som skulle skamfere ham. Sigurd bad den menneskekøter komme væk, og Starkad fortrak. Men jeg samlede den ene kindtand op og tog den med mig. Den bruges nu i en klokkestreng i Danmark, og den vejer 7 øre. Folk synes, at det er et tankevækkende syn. Efter Starkads flugt flygtede også ~~Galdalfsønnerne~~. Så vandt vi et stort bytte, og derpå vendte kongerne hjem til deres rige, hvor de en tid forholdt sig i ro. Kort tid efter hørte vi om Starkads niddingsværk, da han dræbte kong Ole i badet.	+	Så bragede hærene sammen, og kampen bliver voldsom med stor mandskade. Gandalfs sønner gik hårdt frem, for de var både større og stærkere end andre mænd. I deres hær så man en stor og stærk mand. Denne mand fældede både mænd og heste, så ingen kunne stille noget op, for han lignede mere en jætte end et menneske. Gunnar bad Sigurd gå imod denne menneskedjævel, for det kunne ikke gå på denne måde. Sigurd begav sig nu hen imod denne store mand, og han havde nogle folk med sig, men de fleste havde ikke megen lyst til dette. Vi traf snart denne store mand,« siger Gæst, »— og Sigurd spurgte ham, hvad han hed, og hvor han kom fra. Han siger, at han hedder Starkad Storværkson og er fra Fenring nordpå i Norge. Sigurd siger, at han har hørt om ham, men for det meste ikke noget godt, »— og sådanne mænd skal man ikke skåne for ulykke.« Starkad sagde: »Hvem er denne mand, der taler så ondt om mig?« Sigurd fortalte, hvem han var. Starkad sagde: »Er det dig, der kaldes Fafnersbane?« »Det er det,« siger Sigurd. Da prøvede Starkad at slippe væk, men Sigurd følger efter ham og hæver sværdet Gram og slår ham på tandgærdet med hjaltet, så han får slået to kindtænder ud. Dette var et hug, som skulle skamfere ham. Sigurd bad den menneskekøter komme væk, og Starkad fortrak. Men jeg samlede den ene kindtand op og tog den med mig. Den bruges nu i en klokkestreng i Danmark, og den vejer 7 øre. Folk synes, at det er et tankevækkende syn. Efter Starkads flugt flygtede også Gandalfsønnerne. Så vandt vi et stort bytte, og derpå vendte kongerne hjem til deres rige, hvor de en tid forholdt sig i ro. Kort tid efter hørte vi om Starkads niddingsværk, da han dræbte kong Ole i badet.

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 [[Bilde:Nornerne (Gehrts).jpg|right|thumb|300px|<center>'''Nornerne ved Gæsts vugge'''<br>Illustration af Johannes Gehrts</center>]]Det fortælles, at det skete engang, mens kong Olav Tryggveson sad i Trondheim, at en mand kom til ham sidst på dagen og hilste behørigt på ham. Kongen tog godt imod ham og spurgte, hvem han var, og han sagde, at han hed Gæst. Kongen svarer: »Du kan være gæst her, uanset hvad du hedder.« Gæst svarer: »Dette er mit rigtige navn — herre! — og jeg tager med tak imod at være gæst her, såfremt det er muligt.« Kongen sagde, at det var i orden. Men fordi det var sent på dagen, ville kongen ikke tale med gæsten, og han gik straks til aftenmesse og siden til bords og derpå i seng for at hvile sig.
-Men denne samme nåt vågede kong Olav Tryggveson i sin seng og læste sine bønner, mens alle de andre i herberget sov. Det forekom da kongen, at en alf eller en ånd kom ind i huset, selv om alle døre var lukkede, og han gik forbi sengene og alle de mænd, som sov dér, og til sidst kom han hen til sengen ved den mand, som lå yderst. Da standsede alfen og sagde: »Det er en forbavsende stærk lås, der her er for et tomt hus, men kongen er ikke i denne henseende så klog, som andre hævder, når de kalder ham den viseste mand, siden han nu sover så fast.« Derpå forsvandt han væk gennem lukkede døre.
+Men denne samme nat vågede kong Olav Tryggveson i sin seng og læste sine bønner, mens alle de andre i herberget sov. Det forekom da kongen, at en alf eller en ånd kom ind i huset, selv om alle døre var lukkede, og han gik forbi sengene og alle de mænd, som sov dér, og til sidst kom han hen til sengen ved den mand, som lå yderst. Da standsede alfen og sagde: »Det er en forbavsende stærk lås, der her er for et tomt hus, men kongen er ikke i denne henseende så klog, som andre hævder, når de kalder ham den viseste mand, siden han nu sover så fast.« Derpå forsvandt han væk gennem lukkede døre.
 Tidligt den følgende morgen sendte kongen sin skosvend hen for at finde ud af, hvem der havde ligget i denne seng om natten, og det viste sig at være den nyankomne gæst. Kongen lod ham tilkalde og spurgte ham, hvem han var søn af. Og han svarer: »Min far hed Tord, men blev kaldt Tingbider. Han var dansker og boede i den by i Danmark, der hedder Grønning.« »Du ser sund og rask ud,« siger kongen. Denne Gæst var djærv i sin tale og større end de fleste andre, kraftfuld, men noget præget af høj alder. Han bad kongen om at måtte opholde sig længere ved hirden. Kongen spurgte, om han var kristen. Gæst sagde, at han var blevet primsignet, men ikke døbt. Kongen gav ham tilladelse til at være ved hirden, »— men du får ikke lov til at være længe hos mig som udøbt.« Men alfen havde sagt det om låsen, fordi Gæst om aftenen havde slået korsets tegn i lighed med de andre mænd, selv om han dog var hedning. Kongen sagde: »Har du nogle særlige færdigheder?« Han sagde, at han kunne spille på harpe og fortælle sagaer til folks fornøjelse. Da sagde kongen: »Det er ilde, at kong Svend lader udøbte mænd forlade sit rige og rejse mellem landene.« Gæst svarer: »Det skal den danske konge ikke have skylden for, for jeg forlod Danmark, længe før kejser Otto lod Danevirke brænde og tvang kong Harald Gormsøn og Håkon Blotjarl til at antage kristendommen.« Kongen spørger Gæst om mange forskellige ting, og han svarede godt og klogt på det meste. Det siges, at Gæst kom til kong Olav i dennes tredje regeringsår. Det samme år kom der også to mænd til ham, som begge hed Grim og var blevet sendt af Gudmund på Glæsisvoldene. De havde to horn med til kongen som en gave fra Gudmund. Disse blev også kaldt for Grim. De havde flere ærinder hos kong Olav, som det siden skal blive fortalt.<ref>Se [[Helga þáttr Þórissonar]]</ref> Nu kan det fortælles, at Gæst opholdt sig hos kongen. Han fik plads yderst efter gæsterne.<ref>''Gæsterne'' betegner her en lavere rang af hirdmænd.</ref> Han havde en høvisk adfærd og var vel skikket. Han var også vellidt af de fleste, og man satte pris på ham.

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 17. mai 2022 kl. 18:16
Linje 1:	Linje 1:
	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
	+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
	+	\|-
	+	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Norna-Gests þáttr]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Fortælling om Norne-Gest]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Norna Gest (NFS)]] !!
	+	\|-
	+	! !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Nornagests þáttr (Flateyjarbók)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Fortællingen om Norne-Gæst]] !! !!
	+	\|-
	+	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. mai 2022 kl. 17:53
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Norna-Gests þáttr]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Fortælling om Norne-Gest]] !! [[Fil:Svensk.gif\|32px\|link=Norna Gest (NFS)]] !!
−	\|-
−	~~! !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Nornagests þáttr (Flateyjarbók)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Fortællingen om Norne-Gæst]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}