Fostbrødrenes saga - Revisjonshistorikk

August på 6. feb. 2021 kl. 10:20

2021-02-06T10:20:48Z

Jesper på 15. mar. 2019 kl. 05:49

2019-03-15T05:49:06Z

Carsten på 26. sep. 2018 kl. 14:34

2018-09-26T14:34:57Z

Jesper på 14. mar. 2018 kl. 19:04

2018-03-14T19:04:00Z

Jesper på 18. mai 2017 kl. 18:59

2017-05-18T18:59:20Z

Jesper: Kap. 35 og slut

2016-09-18T12:14:48Z

Kap. 35 og slut

Jesper: Kap. 34

2016-09-11T11:50:47Z

Kap. 34

Jesper: Kap. 33

2016-09-08T19:50:28Z

Kap. 33

Vis endringer

Jesper: Kap. 32

2016-09-07T19:57:05Z

Kap. 32

Jesper: Kap. 31

2016-09-04T20:29:07Z

Kap. 31

Vis endringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 !  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fóstbræðra saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fostbrødrenes Saga]] !!  !!
 |-
-!  !!  !!  !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fostbrødrenes saga]] !!  !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fóstbr&#339;ðra saga (Flateyjarbók)]] !!  !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fostbrødrenes saga]] !!  !!
 |-
 !  !!  !!  !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fostbrædra saga - Uddrag (CCR/FM)]] !!  !!

@@ Linje 113: / Linje 113: @@
-::Ingolfs arvings faldt for
+::Ingolfs arving faldt for
 ::åre-Sleipners styrer;
 ::vidt omkring, jeg venter,

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 !  !!  !!  !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fostbrødrenes saga]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 334: / Linje 334: @@
 Den vinter var der mange tilfælde af tyveri på Reykjaholar. Mange kostbarheder forsvandt fra folks gemmer, og det kom så vidt, at så at sige alle mistede noget fra deres kister, uanset hvor stærk en lås, der var på, men alligevel var ingen af låsene brudt op. Illuge Areson var hjemme på Holar den vinter. Om vinteren efter jul kaldte brødrene deres husstand sammen. Torgils tog da til orde: »Alle véd, at der her i vinter er bortkommet mange ting. Meget er forsvundet, som ellers var under lås og slå. Vi agter at foretage en ransagning. Først skal vi brødres kister ransages og bagefter de øvrige folks, men hvis det, som er stjålet, ikke findes her, så må vi tage til andre gårde og ransage dér.« Nu blev folks kister ransaget, men man fandt ikke, hvad man ledte efter. Tømreren Veglag havde en stor kiste, som endnu ikke var blevet ransaget. Torgils sagde, at Veglag skulle åbne kisten og lade folk se, hvad der var i den. Han siger: »Jeg er aldrig blevet ransaget som en tyv, og jeg åbner ikke kisten.« Torgils sagde: »Dette går ikke kun ud over dig. Vores kister er blevet ransaget, og du må tåle det som alle andre.« Da siger Veglag: »Selv om I alle er blevet ransaget, så åbner jeg alligevel ikke min kiste til ransagning.« Så sprang Illuge op med en håndøkse i hånden. Han gik hen til kisten og sagde: »Jeg har en kongenøgle, som åbner alle kister og låse. Nu skal jeg åbne kisten med den, hvis du ikke giver mig nøglen.« Veglag indser, at Illuge vil hugge kisten op, hvis ikke den bliver åbnet, og afleverer nøglen. Så åbner Illuge kisten og finder dér en masse nøgler, som passer til alle de låse, der var på Reykjaholar. Han finder også de mange kostbarheder, som folk havde mistet dér. Folk forstod da, at Veglag måtte have stjålet de værdier, der var forsvundet. Da sagde Illuge: »Jeg mener, at Veglag har forbrudt sit liv, og det er mit råd, at han bliver hængt.« Torgeir sagde: »Sådan vil du vel ikke gøre op med din huskarl?« Illuge svarer: »Jeg synes, det vil være forkert, hvis så stor en tyv går fri.« Så siger Torgeir: »Hvad du end finder er rigtigt, så vil manden være dyrekøbt for jer denne gang, og han bliver ikke dræbt, hvis jeg må bestemme.« Illuge sagde: »Du forsvarer tyven ivrigt, men du får kun ondt igen af ham, og selv om han slipper nu, kan din ed ikke forsvare ham for evigt. Nu skal han forlade Reykjanes og aldrig komme tilbage igen.« Torgeir siger: »Det er udmærket.« Nu fører Torgeir Veglag vestpå til Berse og Tormod på Laugabol i Laugadal og aftaler med dem, at Veglag skal opholde sig dér, indtil han kan komme af sted, »— og før ham til skibet i Vadil,« og så ville Torgeir føre ham væk fra Island, sagde han. Far og søn tog på Torgeirs anmodning imod Veglag, og han var hos Tormod og Berse om vinteren. Torgeir vendte tilbage til Reykjaholar og var dér om vinteren.
-Foråret efter drog Torgeir og Tormod nordpå til Strandene og helt nordpå til Horn. En dag tog de på fjeldet for at lede efter kvan, og på en fjeldhylde, som siden er blevet kaldt Torgeirshylden, skar de store kvanner. Tormod skulle bære dem op, mens Torgeir blev nede. Så skred gruset under Torgeirs fødder. Han reddede sig ved at gribe om en kvanstilk i græsset, og han holdt om den helt nede ved roden — i modsat fald var han styrtet ned. Der var tres favne ned til strandstenene. Han klarede imidlertid ikke at komme op, og så hang han dér, men han ville på ingen måde kalde på Tormod for at få hjælp, selv om det, som man kan forstå, ville være den visse død, hvis han faldt ned. Tormod ventede oven for afsatsen, idet han troede, at Torgeir ville komme op. Da han fandt, at Torgeir blev forsinket meget længere, end det var rimeligt, gik han ned til fjeldhylden. Han råber da og spørger, om Torgeir ikke snart kommer, og om han ikke havde plukket nok kvan. Torgeir svarede med rolig stemme og uden rædsel i brystet: »Jeg tænker,« siger han, »— at jeg har fået nok, når den, jeg holder om, er oppe.« Tormod får mistanke om, at Torgeir er i vanskeligheder, så han går ned på afsatsen og se, hvordan Torgeir er ved at falde ned. Han griber fat i ham og rykker ham op — og da var kvannen næsten trukket op. Så gik de op til det, de havde samlet. Herefter tog de sydpå fra Strandene med det udbytte, de havde fået. Torgeir tog hjem på Reykjaholar, mens Tormod tog til Laugabol.
+Foråret efter drog Torgeir og Tormod nordpå til Strandene og helt nordpå til Horn. En dag tog de på fjeldet for at lede efter kvan, og på en fjeldhylde, som siden er blevet kaldt Torgeirshylden, skar de store kvanner. Tormod skulle bære dem op, mens Torgeir blev nede. Så skred gruset under Torgeirs fødder. Han reddede sig ved at gribe om en kvanstilk i græsset, og han holdt om den helt nede ved roden — i modsat fald var han styrtet ned. Der var 60 favne ned til strandstenene. Han klarede imidlertid ikke at komme op, og så hang han dér, men han ville på ingen måde kalde på Tormod for at få hjælp, selv om det, som man kan forstå, ville være den visse død, hvis han faldt ned. Tormod ventede oven for afsatsen, idet han troede, at Torgeir ville komme op. Da han fandt, at Torgeir blev forsinket meget længere, end det var rimeligt, gik han ned til fjeldhylden. Han råber da og spørger, om Torgeir ikke snart kommer, og om han ikke havde plukket nok kvan. Torgeir svarede med rolig stemme og uden rædsel i brystet: »Jeg tænker,« siger han, »— at jeg er færdig, når den, jeg holder om, er oppe.« Tormod får mistanke om, at Torgeir er i vanskeligheder, så han går ned på afsatsen og ser, hvordan Torgeir er ved at falde ned. Han griber fat i ham og rykker ham op — og da var kvannen næsten trukket op. Så gik de op til det, de havde samlet. Herefter tog de sydpå fra Strandene med det udbytte, de havde fået. Torgeir tog hjem på Reykjaholar, mens Tormod tog til Laugabol.
 Men heraf kan man forstå, at Torgeir ikke var frygtsom eller bange for at miste livet, og i de fleste henseender var han et mandfolk, når det drejede sig om styrke, mod og alskens færdigheder. Det berettes, at Torgeir og Tormod og Grette den Stærke Åsmundson engang gæstede Reykjaholar samtidig — og de to andre var til sammen næsten lige så stærke som Grette alene. Det siges også, at da Torgils på Lovbjerget ved Altinget blev spurgt, om ikke hans vintergæster var de modigste mænd på hele Island, som ikke lod sig skræmme af noget som helst, svarede, at sådan var det ikke, »— for Grette er mørkeræd, og Tormod frygter Gud,« men Torgeir, sagde han, kunne intet skræmme, og han lod sig aldrig påvirke af nogen uventet fare.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 ----
-<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónsson:'' Íslendinga sögur, ''Íslendingasagnaútgáfan, Reykjavík, 1947''<ref>Oversættelsen følger ikke forlæggets kapitelinddeling nøje.</ref></center>
+<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónsson:'' [[Íslendinga sögur]], ''Íslendingasagnaútgáfan, Reykjavík, 1947''<ref>Oversættelsen følger ikke forlæggets kapitelinddeling nøje.</ref></center>
 ----

@@ Linje 28: / Linje 28: @@
 <center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónsson:'' Íslendinga sögur, ''Íslendingasagnaútgáfan, Reykjavík, 1947''<ref>Oversættelsen følger ikke forlæggets kapitelinddeling nøje.</ref></center>
 ----
@@ Linje 584: / Linje 581: @@
 ::Stålets uvejrs aske
 ::ænsed’ knapt mit sorte
-::hår og halte tunge
+::hår og halte tunge —
-::(højlig må man undres).
+::højlig må man undres.
 ::Endnu skænked’ skæbnen
 ::skjoldets Tyr at leve;
@@ Linje 722: / Linje 719: @@
 Nu var Tormod hos kong Olav, og han blev agtet og anset for den raskeste mand i alt, hvad der krævede mandsmod. Tormod fulgte med, da kongen forlod landet, og han udstod hele udlandsopholdet sammen med ham. Han fulgte også med ham tilbage til Norge, for han ville hellere dø sammen med kongen end overleve ham.
 ----
 '''Noter:'''

@@ Linje 602: / Linje 602: @@
 ::volde hævn iøvrigt;
 ::Gjalls gny-træ har bødet ―
-::gjort har ''jeg'' da ''min'' del.
+::gjort har jeg da min del.
@@ Linje 675: / Linje 675: @@
 Efter tinget var Skuf helt klar til at tage af sted. Men den morgen, hvor Skuf agtede at sejle ud, tog Tormod og Steinar af sted fra skibet i en båd uden at spørge Skuf om lov. De sejlede til Einarsfjord og ind ad fjorden til Torunns gård. Dér ser de fire mand, der sidder i en båd og fisker. De genkender Ljot Torunnson. De angriber straks Ljot og de andre og kæmper med dem. Det ender med, at Ljot og de tre andre, der var i båden sammen med ham, bliver dræbt.
-Tormod og Steinar sejler derpå tilbage til skibet, og Skuf var da klar til afgang. De går om bord på skibet — Tormod og Skuf — mens Steinar bliver tilbage. Han tager til Brattalid og får ophold hos Torkel. Skuf og Bjarne står til havs. De får gunstig vind. Overfarten går godt, og de kommer til Norge. Da de nåede i land, delte de deres fælles værdier. Bjarne fik skibet, Skuf fik løsøret. Bjarne styrer sydpå til Danmark og tager på pilgrimsfærd til Rom for at besøge den hellige apostel Peter og apostlen Paul. På denne færd døde Bjarne. Sigrid og hendes søn — Sigurd — købte en ejendom i Norge og boede dér til deres dødsdag. Skuf og Tormod opsøgte kong Olav og var hos ham til deres dødsdag.
+Tormod og Steinar sejler derpå tilbage til skibet, og Skuf var da klar til afgang. De går om bord på skibet — Tormod og Skuf — mens Steinar bliver tilbage. Han tager til Brattalid og får ophold hos Torkel. Skuf og Bjarne står til havs. De får gunstig vind. Overfarten går godt, og de kommer til Norge. Da de nåede i land, delte de deres fælles gods. Bjarne fik skibet, Skuf fik løsøret. Bjarne styrer sydpå til Danmark og tager på pilgrimsfærd til Rom for at besøge den hellige apostel Peter og apostlen Paul. På denne færd døde Bjarne. Sigrid og hendes søn — Sigurd — købte en ejendom i Norge og boede dér til deres dødsdag. Skuf og Tormod opsøgte kong Olav og var hos ham til deres dødsdag.

@@ Linje 640: / Linje 640: @@
 Alle fandt, at det var store tildragelser, der havde fundet sted, men sandheden om dette kom ikke frem med det samme, for da man fandt Falgeirs lig, antog mange, at Tormod måtte være druknet. Tormods sår helede dårligt, og han lå 12 måneder på sygelejet. Da der var forløbet et år efter disse hændelser, kunne Tormod gå mellem stuen og ildhuset, men da var hans sår endnu ikke groet sammen.
-Om foråret skete det, at Tordis på Langenæs talte i søvne og lå uroligt om natten, og folk talte om at vække hende. Bødvar — hendes søn — sagde: »Lad I min mor have gavn af sine drømme, for det kan være, at der viser sig noget for konen, som hun vil vide.« Hun bliver ikke vækket. Da hun vågnede, trak hun vejret tungt. Hendes søn — Bødvar — sagde: »Du sov uroligt — mor! — så du noget i dine drømme?« Tordis svarer: »Jeg drog vidt omkring på troldkæppen i nat, og nu har jeg fået vished om ting, som jeg ikke vidste før.« Bødvar sagde: »Hvilke?« Tordis svarer: »Tormod — mine sønners og dine brødres banemand — er i live, og han opholder sig hos Gamle og Grima inde i bunden af Eriksfjord. Nu vil jeg opsøge dem og få fat i Tormod og give ham en frygtelig død til gengæld for det store tab, han har påført os. Vi skal tage til Brattalid og bede Torkel om at tage med os, for han vil tage det ilde op, hvis Gamle og Grima kommer til skade, for han holder ofte hånden over dem.« Bødvar erklærede sig klar til afgang, så snart hun ville. Nu står de op midt om natten og tager en skude, de havde, og gik med 15 mand ombord og roede til Eriksfjord om natten. Det var da så langt henne på året, at natten var lys nok til sejlads.
+Om foråret skete det en nat, at Tordis på Langenæs gav sig ilde i søvne, og folk talte om at vække hende. Bødvar — hendes søn — sagde: »Lad I min mor have gavn af sine drømme, for det kan være, at der viser sig noget for konen, som hun vil vide.« Hun bliver ikke vækket. Da hun vågnede, trak hun vejret tungt. Hendes søn — Bødvar — sagde: »Du sov uroligt — mor! — så du noget i dine drømme?« Tordis svarer: »Jeg drog vidt omkring på troldkæppen i nat, og nu har jeg fået vished om ting, som jeg ikke vidste før.« Bødvar sagde: »Hvilke?« Tordis svarer: »Tormod — mine sønners og dine brødres banemand — er i live, og han opholder sig hos Gamle og Grima inde i bunden af Eriksfjord. Nu vil jeg opsøge dem og få fat i Tormod og give ham en frygtelig død til gengæld for det store tab, han har påført os. Vi skal tage til Brattalid og bede Torkel om at tage med os, for han vil tage det ilde op, hvis Gamle og Grima kommer til skade, for han holder ofte hånden over dem.« Bødvar erklærede sig klar til afgang, så snart hun ville. Nu står de op midt om natten og tager en skude, de havde, og gik med 15 mand ombord og roede til Eriksfjord om natten. Det var da så langt henne på året, at natten var lys nok til sejlads.
-Det fortælles, at den samme nat, hvor Tordis var på vej med sit følge, lå Grima uroligt og talte i søvne. Tormod sagde, at Gamle skulle vække hende. Gamle svarede: »Grima ønsker ikke at blive vækket, for når hun sover, får hun ofte vished om de ting, hun anser for vigtige.« Så holder de op med at snakke, men Grima vågner med det samme. Da sagde Gamle: »Du sov uroligt — Grima! — hvad så du i dine drømme?« Grima svarer: »Jeg så, at Tordis fra Langenæs er taget af sted med 15 af sine huskarle, og de er på vej hertil, for hendes trolderi har fortalt hende, at Tormod opholder sig her hos os, og hun agter at tage livet af ham. Nu vil jeg, at du bliver hjemme i dag og ikke tager på jagt, for I er ikke for mange, selv om I er to, når vi bliver hjemsøgt af 15 mand — særligt når Tormod ikke er våbenfør. Jeg er ikke meget for at sende jer væk og ind på jøkelen — så må I hellere blive herhjemme.«
+Det fortælles, at den samme nat, hvor Tordis var på vej med sit følge, gav Grima sig ilde i søvne. Tormod sagde, at Gamle skulle vække hende. Gamle svarede: »Grima ønsker ikke at blive vækket, for når hun sover, får hun ofte vished om de ting, hun anser for vigtige.« Så holder de op med at snakke, men Grima vågner med det samme. Da sagde Gamle: »Du sov uroligt — Grima! — hvad så du i dine drømme?« Grima svarer: »Jeg så, at Tordis fra Langenæs er taget af sted med 15 af sine huskarle, og de er på vej hertil, for hendes trolderi har fortalt hende, at Tormod opholder sig her hos os, og hun agter at tage livet af ham. Nu vil jeg, at du bliver hjemme i dag og ikke tager på jagt, for I er ikke for mange, selv om I er to, når vi bliver hjemsøgt af 15 mand — særligt når Tormod ikke er våbenfør. Jeg er ikke meget for at sende jer væk og ind på jøkelen — så må I hellere blive herhjemme.«
 Tordis sejlede natten igennem, til hun kom til Brattalid. Torkel tager godt imod dem og byder dem forplejning. Tordis siger: »Det er sådan, at jeg agter at opsøge Gamle og Grima — dine tingfolk — for jeg er overbevist om, at Tormod er dér — vores skovgangsmand, som mange anså for at være druknet. Nu ser jeg gerne, at du tager med os og påser, at Gamle og Grima ikke står i vejen for vores ret. Så véd du også nøje, hvad der foregår, når du er til stede.« Torkel svarer: »Jeg holder det for usandsynligt, at Grima skulle huse din skovgangsmand, men jeg tager dog med, hvis det er det, I ønsker.« Nu spiser Tordis og de andre morgenmad. Torkel samler nogle folk, for han ville ikke ligge under for Tordis og Bødvar, hvis de skulle blive uenige. Da folkene var mætte, går Torkel om bord på sit skib med 20 mand, og således drager begge hold af sted.
@@ Linje 660: / Linje 660: @@
 Tormod siger, at Sigurd skal tage hjem til Hammer, »— og fortælle din mor, hvad der er sket. Jeg skal nok sørge for mig selv,« siger Tormod. Dermed skilles de. Sigurd tager hjem til Hammer og fortæller sin mor, hvad der er foregået. Sigrid sagde: »Jeg råder til, at du opsøger Skuf og indtrængende beder ham tage imod os. Sig til ham, at jeg vil sælge min ejendom og forlade Grønland sammen med ham.« Sigurd opsøger nu Skuf, og forelægger ham sit ærinde. Skuf tager imod Sigurd og får solgt Sigrids ejendom, og han henter hendes bohave og fører det om bord på et skib.