Carsten: Frejs Kjærlighed (NFSG)

2018-06-07T10:23:25Z

Frejs Kjærlighed (NFSG)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Frejs Kjærlighed (NFSG)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:N.F.S.Grundtvig.jpg|thumb|150px|<center>'''N.F.S Grundtvig''' (1783-1872) Ill. Carsten Lyngdrup Madsen</center>]]

<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]]

'''N. F. S. Grundtvigs Poetiske Skrifter''' Bind 1 

København, 1880.

<big><big>'''Frejs Kjærlighed'''</big></big>

[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi|N. F. S. Grundtvig]]</center>

[Nordens Mytologi 1808, S. 76-113. Optrykt i Kvædlinger 1815, S. 47-85...]

::1. Af Vaners milde Stamme
::Den blide Frej udsprang,
::Og Asakraftens Flamme
::Ej Vanens Hjærte tvang.

::2. Der slumrede en Længsel,
::Der hviskede en Lyd:
::Opbryd dit gyldne Fængsel,
::Og søg en større Fryd!

::3. Hel mat var Guldets Lue,
::For stærk<ref>1</ref> var Brages Sang
::For lav var Loftets Bue
::Og Alfhejms Borg for trang.

::4. "Naar Van til Odins Sæde
::Opstiger, tændes Glød
::Som spilder Asers Glæde."
::Saa gamle Spaadom lød.

::5. Fra gyldne Sale iled
::Dog Frej, beklemt i Sind,
::Han steg, og ej han hviled
::Før højt paa Hlidskjalfs Tind.

::6. Begjærlig Jorden favned
::Hans Blik. Saavidt det fór.
::Dog ikke hvad han savned,
::Han fandt paa viden Jord.

::7. Han skued Helte kæmpe,
::Det var saa kjær en Lyst,
::Men kunde dog ej dæmpe
::Den Længsel i hans Bryst.

::8. Han saa' af Mø omfavnet
::En Helt i salig Lyst,
::Saa højt da tyktes Savnet
::At tale i hans Bryst.

::9. Fra Midgard sig hans Øje
::Opvendte højt mod Nord.
::Der fandt det uden Møje,
::Hvad ej det fandt paa Jord.

::10. Som Rosen der forvilder
::Sig mellem Tidsler hen,
::Sin Pragt og Duft forspilder,
::Uset af Blomstens Ven, –

::11. Saa mellem Skønheds Fjender
::Det Skønneste oprandt;
::Thi Frej blandt Jættekvinder
::Den fagre Gerda fandt.

::12. Nu dæmpet var hans Smerte,
::Nu stillet var hans Nød,
::Og Stemmen i hans Hjærte
::Om Savn ej mere lød.

::13. Ak dæmpet blev Hans Smerte
::Kun af en større Nød!
::Ak borte var Hans Hjærte!
::Derfor ej Stemmen lød.

::14. Alt svandt den fagre Kvinde
::Bag Taagen hist i Nord,
::Og ned fra Hlidskjalfs Tinde
::Ophidset Guden fór;

::15. Men vis som andre Vaner,
::Begrunder han sin Daad,
::Og sorgbetynget aner
::Han Norners skjulte Raad.

::16. Han gik til gyldne Sale,
::Paa Bænk han sattes ned.
::Ej Tungen kan udtale
::Den Smerte, som han led.

::17. I Dage og i Nætter
::Han maalte breden Flod,
::Som evig skiller Jætter
::Fra Skud af Asers Rod.<ref>[Kvædl.: Asarod.] Floden Ifing der aldrig belægges med Is, er det bundløse Svælg som skiller mellem Aser og Jætter.</ref>

::18. Han skued Urdas Kilde,
::Og Asers onde Id,
::19. Da de opfylde vilde
::Hin Flod saa dyb og strid.<ref>Ved Jættefreden.</ref>

::20. Han Laufejs Søn beskued
::I Angurbodes Favn,
::Og rædselfuld Han grued
::Ved Jordmundganders Navn.

::21. Dog Kærlighed betvinger
::Selv Vaners høje Slægt,
::Ej holdes kan dens Vinger,
::Af Jords og Himmels Vægt.

::22. Paa dem sig Guden hæver
::Og skuer kun – sin Fryd;
::Men over fromme Læber
::Ej trænge kan en Lyd;

::23. Thi nødig kun han følger
::Den stærke Kjærlighed,
::Og for sig selv han dølger
::Hvad kun Hans Hjærte véd.

::---

::24. Njordur og Skade
::Sørgende saa'
::Guden at sidde
::Tavs udi Sal.
::Skirner de bade
::For ham at gaa,
::Ønsked at vide:
::Hvi Han i Sal
::Sad saa bedrøvet,
::Hvorfor Han øved
::Daarskab, den vise
::Kyndige Ven?

::25. Rejste sig Skirner
::Nødig til Gang,
::Frygtede Vrede,
::Straffende Ord,
::Naar han den vise
::Gud skulde spørge:
::Hvi han bedrøvet,
::Daarlighed øved?

::26. ''Skirner:''
::Hid gik min Vej,
::For Dig at spørge:
::Hvi Du vil sørge?
::Sig mig det Frej!

::27. ''Frej:''
::O Kæmpe hin unge!
::Hvi spørger du mig?
::Min Smerte den tunge
::Ej fattes af dig.
::Se Solen oprinder
::Paa Straaler saa rig;
::Men aldrig forsvinder
::Dog Natten i mig;
::Den stiger om Morgen
::Og daler i Kvæld.
::Men skuer kun Sorgen
::I evige Væld.
::Forgæves jeg grunder,
::Forgæves jeg stunder
::Mod Ønskernes Maal.

::28. ''Skirner:''
::Kun Menneskers Afkom
::Fik Ønske i Bryst.
::Saa vilde dem Odin
::Opvække af Søvn,
::Til Stunden og Stræben,
::Til Bønner og Daad.
::Men hos de rige
::Guder ej stige
::Ønsker i Bryst.
::Verdener følge
::Villiens Bølge.
::Hvad er din Lyst?

::29. ''Frej:''
::I Jotunhejm skued
::Jeg Møen saa huld,
::Paa Armene lued
::Det rødeste Guld.
::Mer skinned dog Møen,
::Og af Hendes Glands,
::I Luften, paa Søen,
::Gik Straaler i Dands.

::30. Ej véd jeg om Armen,
::Ej véd jeg om Barmen,
::Om Øjet det var,
::Som Straalen udsendte,
::Der lyste, der brændte
::Mig dybt udi Bryst.

::32. Naar Kærligheds-Blomsten
::I Alderens Vaar
::Fremspirer og trives,
::Den duftende staar.
::Den lyster at bygge
::I Lundenes Skygge,
::Og blusser endda;
::Men Dugdraaber læske
::Med svalende Vædske
::Det glødende Blod.<ref>[Kvædl.: Den glødende Kalk.]</ref>

::32. Ak at jeg er Vaner med Asernes Kraft!
::I dybere Jord og af stærkere Saft
::Opvoxte et Træ i mit elskende Hjærte.

::33. Ej Dug, som i Dale
::Nedfalder, kan svale
::Det luende Blod.<ref>[Kvædl.: Den sydende Marv.]</ref>
::Ej Knoppe udbryde,
::Ej Blomster fremskyde;<ref>[Linjen fattes i Kvædl.]</ref>
::Thi Aser ej taale,
::Jeg favner den Straale
::Som tændte min Glød.

::34. ''Skirner:''
::Giv du mig Hesten
::Der, som en flagrende
::Lue, kan fare
::Frem gennem Mørket,
::Frem gennem sorte,
::Svovlede Damp!
::Giv Du mig Sværdet,
::Sværdet som blotter
::Selv sig mod Jætter!
::Da vil jeg fare,
::Bringe dig Gerda,
::Lindre din Vaande,
::Eller og tabe
::For dig mit Liv.

::35. ''Frej:''
::Det Sværd er oplivet
::Af Asernes Kraft,
::Derfor det sig blotter
::Mod Jætter saa brat,
::I Tidernes Fødsel
::Mig Odin det gav,
::Og Styrken opvoxte
::I gjordede Lænd;

::36. Men naar det sig blotter
::I fremmede Haand,
::For evig da tabes
::Den skænkede Kraft.
::Saa Nornerne vilde,
::Saa Spaadommen lød.

::37. ''Skirner:''
::Det Odin forbyde!
::Men kun med dit Sværd
::Jeg vover at fare
::I Jætternes Land.

::---

::38. Samledes Aser
::Alle paa Tinge,
::Komme Asynjer
::Alle til Stævne,
::Syntes dem Lykken
::Fattes og vige,
::Frygted de saare
::Nornernes Raad.

::39. Meget blev talet paa
::Asernes Stævne,
::Ordene onde
::Fik da den vise,
::Elskede Frej,
::Han som paa Hlidskjalf
::Opsteg forvoven,
::Voved at elske
::Jotuners<ref>[Kvædl.: Jotunhejms.]</ref> Mø.

::40. Sad Han paa Stenen,
::Tiende sad han,
::Tavs og bedrøvet,
::Brændt udi Sind.
::Saa' det de rige,
::Mægtige Guder,
::Vidste ej Raad.

::41. Frejas de gyldne
::Taarer nedrunde.
::Aldrig blandt Jætter
::Faldt hendes Taarer.
::Nu dog paa Gerda
::Faldt de, og smelted
::Hjærtet i Møens
::Kærlige Barm.

::42. Frem stod da Odin,
::Visest af Aser,
::Guderne lytted,
::Hærfader talte:
::Køb du for Drupner
::Gerda, den fagre
::Ulykkens Mø!
::Sværdet ej vige
::Bort fra din Lænd!
::Vel véd Du Norners
::Truende Dom.

::---

::43. ''Frej (til Skirner):''
::Rid du paa Hesten!
::Kjøb du for Drupner
::Gerda, den fagre,
::Elskede Mø!
::Sværdet ej vige
::Bort fra min Lænd!
::Vel véd du Norners
::Truende Dom.

::44. ''Skirner:''
::Ondt er at tage
::Hvad ej tør gives.
::Frygter jeg Norners
::Truende Dom.
::Dog uden Sværdet
::Ej tør jeg fare
::Frem gennem Jætter.

::---

::45. Med sænkede Øje
::Stod Guden paa Jord.<ref>[Kvædl.: Stod Guden saa tavs.]</ref>
::Han grubled og grued,
::Og vaklede end,
::Saa' Faren, som trued,
::Og spændte fra Lænd
::Dog Sværdet det dyre.
::Og talte med Suk:
::Du Sværdet maa dølge,
::Du blotte det ej!
::Men ej dig maa følge
::Et knusende Nej.

::46. ''Skirner (til Hesten):''
::Mørkt er ude.
::Tid er at fare
::Over Lyng, over Fjæld,
::Over Thursernes Land.
::Begge hjemkomme vi,
::Eller os begge
::Fanger hin mægtige Jætte.

::---

::<big>'''Jotunhejm'''</big>

::47. ''Gerda (synger i Bure):''
::En Længsel mig tvinger,
::Jeg kender den ej;
::Men hvad mig omringer
::Opfylder den ej.
::Jeg længes,
::Og trænges
::Saa underlig.

::48. Jeg stirrer paa Frænder,
::Paa Jætterne hen;
::Men ikke jeg kender
::Mig selv der igjen.
::Jeg gyser.
::Da fryser
::Mit unge Blod.

::49. Sig Øjet vil stjæle
::Til Jorden i Løn.
::Det lyster at dvæle
::Paa Asernes Søn.
::Det hvide,
::Det blide,
::Det vinker mig.

::50. Men Svaghed udbreder
::Sig over hans Æt,
::Han Aser tilbeder
::Og Jætternes Æt
::Han frygter.
::Da flygter
::Mit Blik fra Jord.

::51. Det ''Stærke'', det ''milde''
::Forenet jeg saa';
::Saa gjærne da vilde
::Jeg stirre derpaa.
::Jeg trængtes.
::Jeg længtes
::Saa inderlig.<ref>[Kvædl.: underlig.]</ref>

::52. Der Styrken forgyldtes
::Af Guddommens Glands,
::Og Hjærtet opfyldtes
::Af dybere Sans.
::Det Svage
::Tilbage
::For Kraften veg.

::53. Men fjendtlig os Jætter
::Det stander imod,
::Det farver og tvætter
::Sin Krans i vort Blod.
::Jeg grued,
::Jeg skued
::Min Broders Fald.

::54. En Længsel mig tvinger,
::Jeg kender den ej;
::Men hvad mig omringer
::Opfylder den ej.
::Jeg længes,
::Og trænges
::Saa underlig.

::---

::55. Skirner skued
::Høje Gaarde,
::Hørte glamme
::Højt i Sky,
::Gymers galne
::Bidske Hunde,
::Dem som vogted
::Gaardens Port.

::56. ''Skirner (til Hyrden):''
::Sig du mig Hyrde!
::Du som paa Høj
::Sidder at vogte
::Vejene vel!
::Hvor skal jeg finde
::Væneste Mø,
::Og gjennem Hunde
::Til Hende naa?

::57. ''Hyrden:''
::Vist har din Fylgje
::Alt Dig forladt,
::Siden Du stunder
::Saa efter Død.
::Aldrig dig undes
::Tale med Gymers
::Solskære Mø.

::58. ''Skirner:''
::Kaarene bedre
::Tror jeg at have;
::Dog er til<ref>[Kvædl.: ''paa''.]</ref> Død jeg
::Stedse beredt
::Én kun var Dagen,
::Da mig bestemtes
::Hele mit Liv.
::Nidingen bæver,
::Kan dog ej ændre
::Nornernes Raad.

::---

::59. ''Gerda (til sin Terne):''
::Hvad er det buldrende Raab,
::Som stiger og gjalder?
::Er det vel Menneskeraab?
::Ej er det Menneskeraab.
::Gymer sig byggede Gaarde.
::Af Stenene faste og haarde,
::Dem ryster den dundrende Lyd
::Paa skjælvende Jord.

::60. ''Ternen:''
::Hest ser jeg stande,
::Underlig skinner
::Manken, med Hov
::Banker han Jorden,
::Ryster vor Gaard.
::Mand ser jeg stande,
::Gjordet med Sværdet;
::Stenene dyre
::Glimre paa Gjorden,
::Trindt om hans Lænder;
::Blændende Straaler
::Fare fra Hjaltet,
::Splitte og favne
::Stenenes Skær.

::61. ''Gerda:''
::Hjærtet er bange,
::Anende Kval.
::Bed ham dog gange
::Ind i vor Sal!
::Bed ham at drikke
::Klareste Mjød!

::62. ''(Allene).''
::Det ''stærke'' det ''milde''
::Forenet jeg saa';
::Saa gjærne da vilde
::Jeg stirre derpaa.
::Men fjendtlig os Jætter
::Det stander imod,
::Det farver og tvætter
::Sin Krans i vort Blod.
::Jeg grued,
::Jeg skued
::Min Broders Fald.

::63. Saa skinnede Manken
::Paa flyvende Hest;
::Saa straalede Hjaltet
::Paa luende Sværd,
::Ak! Vel maa jeg ane:
::Min Broders den mægtige Bane
::Er kommet til Sal.

::64. ''(Til Skirner):''
::Er du af Aser?
::Er du af Alfer?
::Er du af milde,
::Kyndige Vaner?
::Hvi kom du ene
::Hid gennem Mørket,
::Hid gennem Ilden?
::Kom du at skue
::Glimrende Sal?

::65. ''Skirner:''
::Ikke af Aser,
::Ikke af Alfer,
::Ikke af milde,
::Kyndige Vaner,
::Kom jeg dog ene
::Frem gjennem Mørket,
::Frem gjennem Ilden,
::Ej for at skue
::Glimrende Sal.

::66. Æblerne elleve
::Lue af Guld,
::Dem vil jeg alle
::Gerda! Dig give,
::Bod for din Broder,
::Fred os at købe,
::Om du vil sige,
::Frej er dig ene
::Kjærest i Sind.

::67. ''Gerda:''
::Æblerne elleve
::Aldrig mig byde
::Mand for min Gunst!
::Medens vi leve,
::Ej tør jeg bygge
::Sammen med Frej.

::68. ''Skirner:''
::Ring jeg dig giver,
::Ring som med Odins
::Baldur opbrændtes.
::Hvad er som Drupner
::Luende, frugtbart?
::Ringene otte,
::Sønner som Fader,
::Fra den neddryppe hver
::Niende Nat.
::Skuer du Glansen?
::Fatter du Sansen?
::Vittige Mø!

::69. ''Gerda:''
::Undrende skuer jeg
::Guldmalmens Konge,
::Hærfaders Smykke,
::Baldurs Ledsager,
::Dværgenes Konst.

::70. Jætter mig fødte,
::Ej tør jeg røre
::Gudernes Ring.
::Bela er faldet,
::Ej skal mig lænke
::Gudernes Ring.
::Skjul den i Barmen!
::Drag til det høje
::Asgard! Ej taaler
::Jætternes Øje
::Guddommens Straaler.
::Aldrig mig fattes
::Guld eller Ringe;
::Nok har min Fader,
::Nok har og jeg.

::71. ''Skirner:''
::Nornernes Domme
::Undflyes ej.
::Ej maa jeg komme
::Hjem med et Nej.

::72. ''(Til Gerda med blottet Sværd.) ''
::Se da du Mø!
::Saarildens Lue!
::Vist maa du grue,
::Brat skal du dø.
::Hugger jeg over
::Hovedets Led,
::Hvis du ej lover
::Kjærlighed.

::73. ''Gerda:''
::Dit Sværd for mit Øje
::Vel blinker i Gru;
::Men ej kan du bøje
::Med Trusler min Hu.
::Med Gymer du stride
::Om Mod er i Bryst!
::Lad Sværdet da bide!
::Thi Strid er hans Lyst.

::74. ''Skirner:''
::Ser Du det Sværd Mø!
::Smidigt som Vaanden,
::Jeg har i Haanden?
::Nu for dets Ægge
::Du og din Fader
::Falde vist Begge;
::Brat jeg det bader
::I eders Blod.

::75. ''Gerda:''
::Kun spildt er din Harme,
::Og saa dine Ord;
::Thi før mine Arme
::Skal Sønnen af Njord
::Omfavne, jeg falder
::I Ungdommens Alder.
::Se her er mit Bryst!

::76. ''Skirner:''
::Siden du Livet
::Agter saa ringe,
::Er det mig givet,
::Mø! dig at tvinge.

::77. Hisset paa Højen,
::Trængt og nedbøjet,
::Der skal du staa.
::Skjult er for Øjet
::Himmelens Blaa,
::Jord du ej skuer,
::Dagen er mørk,
::Kun du beskuer
::Niflhejms Ørk.

::78. Slangerne hvisle,
::Bækkene risle,
::Tunge af Gift.
::Ormene lede
::Skal man berede
::For dig til Mad.
::Giftbølger trille,
::Vel kan du stille
::Tørsten i dem.

::79. Valmuer dufte,
::Søvnige Lufte
::Dysse dig ind;
::Ej kan du sove,
::Tuder i Skove
::Hungrige Ulv.

::80. ''Gerda:''
::Med Tunge,
::Og Lunge,
::Ej længe jeg suger
::Den dræbende Gift;
::Thi Edderen knuger
::Og knuser min Lunge.
::Jeg blegner,
::Og segner,
::De Guder saa gramme
::Ej mer mig kan ramme.

::81. ''Skirner:''
::Vist skal Du blegne,
::Derfor ej segne.
::Guderne gramme
::Vist dig skal ramme.

::82. Brændende Vinde
::Suse, da svinde
::Farver af Kind.
::Angest og Øde,
::Smertefuld Længsel,
::Skal i dit Fængsel
::Plage dit Sind.

::83. Ud<ref>[''Ud'' i Mytol. og Kvædl. Trykfejl for ''Ind''?]</ref> skal du gange,
::Spøgelser lig,
::Studsende, bange,
::Stirre paa dig,
::Jætternes Sønner,
::Naar du i Sal
::Visnet indtræder,
::Tæret af Kval.

::84. Ud skal Du gange,
::Lungen skal fange
::Renere Luft.
::Stor er da Nøden.
::Livet og Døden
::Haardelig kæmpe;
::Aldrig skal Død
::Kjærlig neddæmpe
::Evige Nød.

::85. ''Gerda:''
::Ak! Norner forbarme
::Sig over mig Arme!
::Thi stor er min Nød.
::O! Vist maa jeg grue,
::Naar Guderne true
::Med ''mere'' end Død!

::86. ''Skirner:''
::For ''eder'' at tvinge
::Sprang Norner af Sø,
::De agte hel ringe,
::Om Jætternes Mø
::End sukker og stønner,
::Ej høre de Bønner
::Fra Urgelmers Æt.

::87. ''Gerda:''
::Dog fældedes Balder
::I Ungdommens Alder,
::Til Jætternes Fryd.
::Vist Aser ej glemme,
::At Norner kan tæmme
::Den pralende Kraft.
::Du truer, og mægter
::Dog ''mere'' vist ej.
::End ikke jeg ægter
::Den straalende Frej.

::88. ''Skirner:''
::Til grønklædte Skove,
::Til Højen jeg gik,
::Hævnstaven at skære,
::Hævnstaven jeg skar. <ref>[Kvædl.: fik.]</ref>

::89. Vred er dig Odin.
::Thor er dig gram.
::Frej dig skal hade,
::Naar dig har rammet
::Asernes Vrede.

::90. Hører det Aser, og
::Asernes Sønner!
::Hører det Jætter!
::Hører Hrimturser
::Hvor jeg forbander
::Trodsige Mø!
::Hvor jeg fremkalder
::Bølgende Smerte,
::Skræk til at rive<ref>[''rive'' i Mytol. og Kvædl. Trykfejl fot ''pine''?]</ref>
::Trodsige Mø!
::Hvor jeg befaler
::Smidige Orme,
::Svøbte om ranke,
::Skinnende Midje,
::''Knuge'', ej ''knuse''
::Hjærtet i Bryst!

::91. Ser du: med hvasse,
::Hellige Sværdsod,
::Rister jeg Runer
::Dybt udi Stav,
::Graad dig for Gammen,
::Evige Kval.

::92. Turs jeg dig rister,
::Tre er hans Træk:
::Kraftløshed, Galskab,
::Pinende Lyst.
::''Han'' dig skal favne,
::Mand du da fanger
::Trodsige Mø!

::93. Runer jeg risted.
::Som jeg dem risted,
::Saa jeg dem sletter,
::Om du vil bøje
::Sindet til Frej.

::94. ''Gerda:''
::Ej mer jeg nøler,
::Thi ak! jeg føler
::De Runers Magt.
::Som Ild jeg brænder,
::Og Gift omspænder
::Det klemte Bryst.

::95. O snart udskrabe
::Du Runestave,
::Som dybt du skar!
::Den tunge Smerte
::Mit arme Hjærte
::Vil knuse brat.

::96. ''Skirner:''
::Som jeg dem risted,
::Saa jeg dem sletter,
::Nu da du bøjer
::Sindet til Frej.

::97. ''Gerda:''
::Sid nu paa Bænken!
::Tag imod Kalken
::Fuld af den gamle Mjød!
::Aldrig jeg tænkte, at
::Jeg skulde Vaners
::Æt unde vel;
::Men mod de mægtige
::Aser forgæves kun
::Strider en Mø.

::98. ''Skirner:''
::Hjem vil jeg ride,
::Først vil jeg vide
::Stedet og Stunden,
::Naar du vil unde
::Njords Søn Gammen.

::99. ''Gerda:''
::Barri heder
::(Som degge vi vide)
::Glinsende, kølige Lund.
::Ni Gange synke
::Solen i Hav!
::''Der'' vil da Gerda
::Unde i Natten
::Njords Søn Gammen.

::---

::<big>'''Asgaard'''</big>

::100. ''Frej:''
::Sig mig det Skirner!
::Før du af Hest
::Sadelen løfter,
::Førend du flytter
::Fremad din Fod,
::Hvad Du i Jætters
::Verden udretted!

::101. ''Skirner:''
::Barri hedder
::(Som begge vi vide)
::Glinsende, kølige Lund.
::Ni Gange Synke
::Solen i Hav!
::''Der'' vil da Gerda
::Unde i Natten
::Njords Søn Gammen.

::102. ''Frej:''
::Lang er Nat,
::Længere tvende,
::Hvor kan jeg udholde tre?
::Ofte mig Maaned
::Kortere tyktes,
::End nu den halve
::Længselens Nat.

::103. Med Længsel jeg kjøber
::Den elskede Mø;
::Men naar jeg da svøber
::Mig trindt om min Mø,
::Da stiger en Lyst
::I mit brændende Bryst,
::Som Kraften ej skaber,
::Jeg salig mig taber
::I anede Lyst.

::---

::<big>'''Den niende Nat.'''</big>

::104. ''Gerda (synger):''
::Nu Stjærnerne blinke,
::Saa smaalig i Luft,
::Og Roserne vinke,
::Med liflige Duft.
::Jeg ganger til Lunden i Kvælde.

::105. Til Døden udtegnet,
::I Alderens Vaar,
::O Bela! Du segned.
::Tilgiv mig! Jeg gaar
::Til Kærligheds Lund udi Kvælde.

::106. Jeg stred mod mit Hjærte,
::Mod Sværd og mod Guld,
::Jeg stred imod Smerte;
::Men Kalken blev fuld.
::Jeg ganger til Lunden i Kvælde.

::107. Saa kom da du blide,
::Elskværdige Gud!
::Ej mer vil jeg stride,
::Jeg ganger som Brud
::Til Kjærligheds Lund udi Kvælde.

::108. Det dundrer. Hid iler
::Den kjærlige Gud.
::I Lunden alt hviler
::Med Længsel hans Brud
::Paa duftende Blomster i Kvælde.

::109. ''Frej:''
::Her er Lund,
::Hvor er hun,
::Som jeg søger saa brat
::I den fjælende Nat?

::110. Hist i Lund
::Hviler hun,
::Som jeg søgte saa brat
::I den venlige Nat.

::111. Alt var knoppet mit Træ,
::Nu det blomstrer i Læ
::Af den vældige Eg.
::I min Arm,
::Ved min Barm,
::Hun nu hviler saa sødt,
::Og jeg hviler saa blødt,
::I den aabnede Favn.

::---

::112. ''Fuglen paa Kvist.''
::Tiderne lide,
::Snart skulle Muspels
::Sønner fremride.
::Véd da den Svage
::Hvormed han vil stride?

::113. ''Anden Fugl.''
::Sit Sværd og sin Styrke
::For Møen han gav.
::Saa grave i Mørke
::Sig Guder en Grav.

::114. ''Loke (i Jætteskikkelse).''
::End Fenris! du tuder
::I fængslende Baand;
::Men Frihed bebuder
::Min kunstige Haand.
::Alt rører med Styrke
::Sig Ormen i Hav.
::Saa grov jeg i Mørke
::For Aser en Grav.

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]

Frejs Kjærlighed (NFSG) - Revisjonshistorikk

Carsten: Frejs Kjærlighed (NFSG)