Linje 20:

Efter Hading blev hans Søn Frode Konge. Han oplevede adskillige mærkelige Hændelser. Da han var kommen til Skjels Aar og Alder, var han i Besiddelse af alle de Dyder, der pryde en Yngling, og for ikke al sætte dem til i Lediggang holdt han sig fra al Slags Vellyst og lagde sig med største Flid efter Krigsvæsenet. Da hans Faders Krige havde tømt Skatkammeret, havde han imidlertid ingen Midler til at udrede Sold til sine Krigsfolk, og som han nu grublede over, hvor han skulde faa, hvad han saa nødvendig havde behov, kom der en af hans Undersaatter til ham og kvad:

Efter Hading blev hans Søn Frode Konge. Han oplevede adskillige mærkelige Hændelser. Da han var kommen til Skjels Aar og Alder, var han i Besiddelse af alle de Dyder, der pryde en Yngling, og for ikke al sætte dem til i Lediggang holdt han sig fra al Slags Vellyst og lagde sig med største Flid efter Krigsvæsenet. Da hans Faders Krige havde tømt Skatkammeret, havde han imidlertid ingen Midler til at udrede Sold til sine Krigsfolk, og som han nu grublede over, hvor han skulde faa, hvad han saa nødvendig havde behov, kom der en af hans Undersaatter til ham og kvad:

−

<blockquote>En Ø ved jeg ligge,

+

<blockquote>

+

En Ø ved jeg ligge,

<br>ej langt af Led,

<br>ej langt af Led,

<br>Guld og Gods

<br>Guld og Gods

Linje 28:

Linje 29:

<br>fælder du den,

<br>fælder du den,

<br>faar du Skatten.

<br>faar du Skatten.

−

<br><br>Gram og grum

<br><br>Gram og grum

<br>er Guldets Vogter.

<br>er Guldets Vogter.

Linje 37:

<br>kun en klog

<br>kun en klog

<br>at kue den mægter.

<br>at kue den mægter.

−

<br><br>Hyl dig i Huder

<br><br>Hyl dig i Huder

<br>fra Hoved til Fodsaal,

<br>fra Hoved til Fodsaal,

Linje 46:

Linje 45:

<br>værg dig med Skjold

<br>værg dig med Skjold

<br>mod dens skarpe Tænder.

<br>mod dens skarpe Tænder.

−

<br><br>Agt dog vel paa,

<br><br>Agt dog vel paa,

<br>hvor du sigter,

<br>hvor du sigter,

Linje 55:

Linje 53:

<br>paa en liden Plet

<br>paa en liden Plet

<br>lys af Lød.

<br>lys af Lød.

−

<br><br>Har du saa fældet

<br><br>Har du saa fældet

<br>den fule Drage,

<br>den fule Drage,

Linje 63:

Linje 60:

<br>af fagert Malm,

<br>af fagert Malm,

<br>gyldne Ringe

<br>gyldne Ringe

−

<br>og Guld i Barrer.</blockquote>

+

<br>og Guld i Barrer.

+

</blockquote>

Frode fæstede Lid til Mandens Ord og drog ene over til Øen, thi han vilde, at de skulde være én mod én, som Sæd var mellem Kæmper. Han traf Dragen, da den havde været nede ved Vandet og drikke og var paa Vej hjem til sin Hule. Dens Hud var saa haard, at Frodes Sværd ikke bed paa den, og hans Spyd prellede ogsaa af paa den uden at volde den nogen Skade, men da han ikke kunde komme af Sted med at saare den i Ryggen, fordi den var for haard, gav han nøje Agt paa dens Bug, til han fandt det bløde Sted, og dèr jog han sit Glavind ind. Udyret vilde hævne sig paa ham ved at bide, men alt, hvad det mægtede, var at jage sin tornede Braad i hans Skjold; derpaa lod det Tungen spille adskillige Gange, spyede Edder og opgav med det samme Aanden.

Frode fæstede Lid til Mandens Ord og drog ene over til Øen, thi han vilde, at de skulde være én mod én, som Sæd var mellem Kæmper. Han traf Dragen, da den havde været nede ved Vandet og drikke og var paa Vej hjem til sin Hule. Dens Hud var saa haard, at Frodes Sværd ikke bed paa den, og hans Spyd prellede ogsaa af paa den uden at volde den nogen Skade, men da han ikke kunde komme af Sted med at saare den i Ryggen, fordi den var for haard, gav han nøje Agt paa dens Bug, til han fandt det bløde Sted, og dèr jog han sit Glavind ind. Udyret vilde hævne sig paa ham ved at bide, men alt, hvad det mægtede, var at jage sin tornede Braad i hans Skjold; derpaa lod det Tungen spille adskillige Gange, spyede Edder og opgav med det samme Aanden.

Linje 81:

Linje 79:

Imidlertid havde Svenskekongen Hundings Enke Thorhild, som bar et uslukkeligt Had til sine Stifsønner Regner og Thorald, sat dem til at vogte Kongsgaardens Kvæg for derved at udsætte dem for alskens Fare. Da Hadings Datter Svanhvide fik det at vide, drog hun med sine Søstre som Terner til Sverige for at prøve, om hun ved Kvindelist kunde redde de højbaarne Ungersvende fra Undergang. Hun kom til dem, da de var ved at holde Nattevagt ved deres Hjorder, og Søstrene vilde strax stige af hestene. Men da hun saa', at alskens Uvætter sværmede omkring dem, forbød hun dem det i følgende Kvad:

Imidlertid havde Svenskekongen Hundings Enke Thorhild, som bar et uslukkeligt Had til sine Stifsønner Regner og Thorald, sat dem til at vogte Kongsgaardens Kvæg for derved at udsætte dem for alskens Fare. Da Hadings Datter Svanhvide fik det at vide, drog hun med sine Søstre som Terner til Sverige for at prøve, om hun ved Kvindelist kunde redde de højbaarne Ungersvende fra Undergang. Hun kom til dem, da de var ved at holde Nattevagt ved deres Hjorder, og Søstrene vilde strax stige af hestene. Men da hun saa', at alskens Uvætter sværmede omkring dem, forbød hun dem det i følgende Kvad:

−

<blockquote>Troldtøj ser jeg

+

<blockquote>

+

Troldtøj ser jeg

<br>tumle sig her,

<br>tumle sig her,

<br>Drager og Drauger

<br>Drager og Drauger

Linje 89:

Linje 88:

<br>godt at vi sidde

<br>godt at vi sidde

<br>paa Gangerne trygt.

<br>paa Gangerne trygt.

−

<br><br>Nisser byde

<br><br>Nisser byde

<br>Nøkker til Dans,

<br>Nøkker til Dans,

Linje 97:

Linje 95:

<br>truer ad os;

<br>truer ad os;

<br>bedst vi paa Hestene

<br>bedst vi paa Hestene

−

<br>bliver, Søstre.</blockquote>

+

<br>bliver, Søstre.

+

</blockquote>

Regner sagde nu, at han var en af Kongens Trælle, og at han var kommen saa langt hjemmefra, fordi det Kvæg, han var bleven sendt ud i Marken med og skulde vogte, var løbet fra ham, og da han havde opgivet alt Haab om at faa fat paa det, vilde han hellere blive borte end gaa hjem og tage den Straf, der ventede ham. Han glemte da heller ikke at tale om sin Broder; saaledes kvad han:

Regner sagde nu, at han var en af Kongens Trælle, og at han var kommen saa langt hjemmefra, fordi det Kvæg, han var bleven sendt ud i Marken med og skulde vogte, var løbet fra ham, og da han havde opgivet alt Haab om at faa fat paa det, vilde han hellere blive borte end gaa hjem og tage den Straf, der ventede ham. Han glemte da heller ikke at tale om sin Broder; saaledes kvad han:

−

<blockquote>Trælle er vi,

+

<blockquote>

+

Trælle er vi,

<br>ikke Trolde,

<br>ikke Trolde,

<br>Faar og Køer

<br>Faar og Køer

Linje 109:

<br>paa Flugt den halve

<br>paa Flugt den halve

<br>Flok sig gav.

<br>Flok sig gav.

−

<br><br>Langt vi løb

<br><br>Langt vi løb

<br>og ledte længe,

<br>og ledte længe,

Linje 118:

Linje 117:

<br>ved for vist vi,

<br>ved for vist vi,

<br>hvad der vanker.

<br>hvad der vanker.

−

<br><br>Derfor tør vi

<br><br>Derfor tør vi

<br>stakkels Trælle

<br>stakkels Trælle

Linje 126:

Linje 124:

<br>faar vi barket,

<br>faar vi barket,

<br>heller løbe

<br>heller løbe

−

<br>vi af Landet.</blockquote>

+

<br>vi af Landet.

+

</blockquote>

Svanhvide gav sig nu til nøjere at betragte hans Ansigt og faldt i Forundring over dets Dejlighed. "Dine straalende Øjne", sagde hun, "give til Kjende, at du er kongebaaren og ikke trællebaaren. Æblet falder ikke langt fra Stammen, og din ædle Sjæl lyser dig ud af Øjnene. Dit klare Blik røber din Herkomst, den kan ej være født i ringe Stand, hvis Fagerhed saa tydelig vidner om høj Byrd. Dine spillende Øjne give til Kjende, at der bor en herlig Sjæl i dig, dit Ansigts Fagerhed taler tydelig om, af hvad Æt du er runden, og om dine Forfædres Ypperlighed, thi saa fager og fin kan man ikke være, naar man har en ufrels Fader. Ædelt Blod har sat ædelt Præg paa din Pande, jeg ser din Slægt i dit Aasyn som i et Spejl. Saa herlig en Skikkelse kan ikke have et ringe Ophav. Skynd eder derfor bort herfra og pas paa ikke at komme i Kast med disse Utysker, at eders dejlige Legemer ikke skulle blive det lede Troldtøjs Bytte".

Svanhvide gav sig nu til nøjere at betragte hans Ansigt og faldt i Forundring over dets Dejlighed. "Dine straalende Øjne", sagde hun, "give til Kjende, at du er kongebaaren og ikke trællebaaren. Æblet falder ikke langt fra Stammen, og din ædle Sjæl lyser dig ud af Øjnene. Dit klare Blik røber din Herkomst, den kan ej være født i ringe Stand, hvis Fagerhed saa tydelig vidner om høj Byrd. Dine spillende Øjne give til Kjende, at der bor en herlig Sjæl i dig, dit Ansigts Fagerhed taler tydelig om, af hvad Æt du er runden, og om dine Forfædres Ypperlighed, thi saa fager og fin kan man ikke være, naar man har en ufrels Fader. Ædelt Blod har sat ædelt Præg paa din Pande, jeg ser din Slægt i dit Aasyn som i et Spejl. Saa herlig en Skikkelse kan ikke have et ringe Ophav. Skynd eder derfor bort herfra og pas paa ikke at komme i Kast med disse Utysker, at eders dejlige Legemer ikke skulle blive det lede Troldtøjs Bytte".

Linje 134:

Linje 133:

Svanhvide, som undrede sig over Ungersvendens Mod, splittede nu Taagen, der blindede hans Øjne og skjulte Troldene for ham, og lovede at give ham et Sværd, han kunde have Gavn af i al Slags Strid. Samtidig aabenbarede hun sig for ham i al sin jomfruelige Dejlighed, og da hun saa', hvor betagen han blev af Elskov, lovede hun at blive hans Brud, idet hun rakte ham Sværdet og kvad:

Svanhvide, som undrede sig over Ungersvendens Mod, splittede nu Taagen, der blindede hans Øjne og skjulte Troldene for ham, og lovede at give ham et Sværd, han kunde have Gavn af i al Slags Strid. Samtidig aabenbarede hun sig for ham i al sin jomfruelige Dejlighed, og da hun saa', hvor betagen han blev af Elskov, lovede hun at blive hans Brud, idet hun rakte ham Sværdet og kvad:

−

<blockquote>Sværdet, Svend,

+

<blockquote>

+

Sværdet, Svend,

<br>Svanhvide dig rækker,

<br>Svanhvide dig rækker,

<br>giver det glad

<br>giver det glad

Linje 142:

<br>at du ej Mod

<br>at du ej Mod

<br>og Manddom mangler.

<br>og Manddom mangler.

−

<br><br>Lidet gavner

<br><br>Lidet gavner

<br>Glavind godt,

<br>Glavind godt,

Linje 151:

Linje 150:

<br>om rød og ræd

<br>om rød og ræd

<br>du ryster for Fjenden.

<br>du ryster for Fjenden.

−

<br><br>Hvast Værge,

<br><br>Hvast Værge,

<br>vældig Arm

<br>vældig Arm

Linje 159:

Linje 157:

<br>og fanger Sejr.

<br>og fanger Sejr.

<br>Sving nu Sværdet,

<br>Sving nu Sværdet,

−

<br>Svanhvide dig gav.</blockquote>

+

<br>Svanhvide dig gav.

+

</blockquote>

Efter at have kvædet dette og adskilligt andet sendte hun sine Terner bort og kæmpede saa hele Natten sammen med Regner mod Uvætternes lede Flok, og da det blev Dag, saa' de adskillige Drauger og sære Skabninger ligge slagne rundt om, og iblandt dem selve Thorhilds Ham, der havde faaet mange Saar. De samlede dem alle i en Dynge og brændte dem paa et vældigt Baal, for at ikke den lede Stank fra disse fule Aadsler skulde brede sig i Luften og smitte og forpeste Folk, som kom i Nærheden af Stedet. Derefter skjænkede Svanhvide Regner Sveriges Rige og blev hans Dronning. Han syntes rigtignok, at det lod ilde at begynde sin Krigerbane med at holde Bryllup, men i Erkjendelse af, at han havde hende at takke for Liv og Velfærd, holdt han sit Løfte.

Efter at have kvædet dette og adskilligt andet sendte hun sine Terner bort og kæmpede saa hele Natten sammen med Regner mod Uvætternes lede Flok, og da det blev Dag, saa' de adskillige Drauger og sære Skabninger ligge slagne rundt om, og iblandt dem selve Thorhilds Ham, der havde faaet mange Saar. De samlede dem alle i en Dynge og brændte dem paa et vældigt Baal, for at ikke den lede Stank fra disse fule Aadsler skulde brede sig i Luften og smitte og forpeste Folk, som kom i Nærheden af Stedet. Derefter skjænkede Svanhvide Regner Sveriges Rige og blev hans Dronning. Han syntes rigtignok, at det lod ilde at begynde sin Krigerbane med at holde Bryllup, men i Erkjendelse af, at han havde hende at takke for Liv og Velfærd, holdt han sit Løfte.

Frode I - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:44

JJ.Sandal: Frode I