Gátu ríma (Gåde rima) - Revisjonshistorikk

Jesper på 6. mar. 2018 kl. 14:02

2018-03-06T14:02:47Z

Carsten på 1. jan. 2014 kl. 11:34

2014-01-01T11:34:20Z

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 18:48

2013-12-25T18:48:23Z

Jesper på 24. des. 2013 kl. 08:37

2013-12-24T08:37:36Z

Jesper: Gátu ríma (Gåde rima)

2013-01-14T04:57:53Z

Gátu ríma (Gåde rima)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gátu ríma (Gåde rima)]] !! !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Gátu ríma]]
|-
|}

<center>'''[[Færøiske kvæder i dansk oversættelse]]'''

<big>'''Gåde rime'''</big>

Oversat af [[Svend Grundtvig]]</center>

''Visens stof findes i [[Hervarar saga ok Heiðreks|Hervarar og Heiðreks konungs saga]]. Lignende gåderim findes hos mange folkeslag (se Grundtvig: "Danmarks gamle folkeviser", i indledningen til Svend Vonveds vise, nr. 18)''

<blockquote>1.
 Gest hin blinde er mod i hu,
 så tavs han af hal mon gå,
 møder han der en gammel mand,
 hans hår ere alle grå.

 2.
 Møder han der en gammel mand,
 hans hår ere alle hvide:
 hvi est du, Gest, så tavs og mod,
 og hvad bærer du for kvide?

 3.
 Og vel må jeg være mod i hu
 og tand for tunge holde:
 det er alle de gåders skyld,
 som mig skulle døden volde.

 4.
 Og vel må jeg være mod i hu,
 jeg siger dig uden fals:
 det er for de gåders skyld,
 jeg mister i morgen min hals.

 5.
 Hvor meget af det røde guld
 da vilt du give mig,
 om jeg går for kong Hejdrek ind
 og siger ham gåder for dig?

 6.
 Tolv mark af det røde guld,
 og de skulle være dig loved,
 om du går for kong Hejdrek ind
 og løser derved mit hoved.

 7.
 Gak du dig i græsgård hjem,
 alt for dit bo at råde;
 jeg går mig for Hejdrek ind
 og kende ham de gåder.

 8.
 Tredive ere gåderne,
 som jeg vil nu fremføre:
 (hvad kalder du den røde tromme,
 som over alverden høres?)

 9.
 (Grant jeg kender gåde din,
 så lettelig jeg den tyder:)
 torden kaldes den røde tromme,
 som over al verden lyder.

 10.
 Hør du Hejdrek, konnig min,
 hvor vedst du de grander:
 begge gå de ad samme dør,
 end kende de ikke hinanden?

 11.
 Tanke min og tanke din
 de ere vel ikke grander,
 begge gå dog ad samme dør,
 og end kender en ikke anden.

 12.
 Hør du Hejdrek, konnig min,
 hvor vedst du de brødre,
 som ligge og tumle udenskærs,
 have fædre ej eller mødre?

 13.
 Vestenstrøm og østenstrøm
 de kunne vel kaldes brødre,
 begge ligge de udenskærs,
 og have ej fædre og mødre.

 14.
 Hør du hejdrek, konnig min,
 hvad mon det nu være:
 blødt som dun og hårdt som horn
 og hvidt som sne hin skære?

 15.
 Hør du det nu, blinde Gest,
 den gåde kender jeg forsand:
 søen er både blød og hård,
 og hvidt sprøjter skum mod land.

 16.
 Hør du Hejdrek, konnig min,
 hvor da vokser den vedd:
 roden vender mod himlen op,
 og toppen den vender ned.

 17.
 Istappen hænger fra fjælde,
 men ikke er den vedd,
 roden vender mod himlen op,
 og toppen den vender ned.

 18.
 Hør du Hejdrek, konning min,
 hvor vedst du skove slige,
 som hugges om hver helligdag,
 og end på vedd ere rige?

 19.
 Skægget det er vel ingen skov,
 gror dog på hvermands hage:
 det bliver raget hver helligdag,
 og end er der nok tilbage.

 20.
 Hør du Hejdrek, konning min,
 hvor vedst du de brødre:
 fostres begge i samme hal,
 have fædre ej eller mødre.

 21.
 Tørvejord og svovelsten
 de ere tilvisse brødre:
 de fostres begge i samme hal,
 og have ej fædre og mødre.

 22.
 Søen hun ganger til sin sti,
 det runger i grønnen grund:
 galter grynte, og grise kny,
 og hver alt med sin mund.

 23.
 Vel da kender jeg gåde din,
 og vel kan jeg den sige:
 hammer i hver smedje går,
 og falder så jævnt og lige.

 24.
 Vel da kender jeg gåde din,
 vil dog ej rose deraf:
 Odin rider på ganger sin
 både på land og hav.

 25.
 Vel da kender jeg gåde din,
 vil dog med pral ej fare:
 Odin rider på ganger sin
 ved nat som ved dag hin klare.

 26.
 Odin skabtes til vilden fugl,
 fløj henover kongens halle,
 den brændte inde kong Hejdrek
 med sine hofmænd alle.

 27.
 Odin skabtes til vilden fugl,
 han mon over hav udfare:
 der brændte inde kong Hejdrek
 og alle, der med ham vare.</blockquote>

{{DEFAULTSORT:Gatu rima (Gåde rima)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Svend Grundtvig]]
[[Kategori:Færøyske kvad]]

@@ Linje 98: / Linje 98: @@
 <br><br>16.
 <br>Hør du Hejdrek, konnig min,
-<br>hvor da vokser den vedd:
+<br>hvor da vokser den ved:
 <br>roden vender mod himlen op,
 <br>og toppen den vender ned.
 <br><br>17.
 <br>Istappen hænger fra fjælde,
-<br>men ikke er den vedd,
+<br>men ikke er den ved,
 <br>roden vender mod himlen op,
 <br>og toppen den vender ned.
@@ Linje 110: / Linje 110: @@
 <br>hvor vedst du skove slige,
 <br>som hugges om hver helligdag,
-<br>og end på vedd ere rige?
+<br>og end på ved ere rige?
 <br><br>19.
 <br>Skægget det er vel ingen skov,

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. jan. 2014 kl. 11:34
Linje 8:		Linje 8:


−	<center>'''[[~~Færøiske~~ kvæder i dansk oversættelse]]'''	+	<center>'''[[Færøske kvæder i dansk oversættelse]]'''

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 <br>møder han der en gammel mand,
 <br>hans hår ere alle grå.
 <br><br>2.
 <br>Møder han der en gammel mand,
@@ Linje 32: / Linje 31: @@
 <br>hvi est du, Gest, så tavs og mod,
 <br>og hvad bærer du for kvide?
 <br><br>3.
 <br>Og vel må jeg være mod i hu
@@ Linje 38: / Linje 36: @@
 <br>det er alle de gåders skyld,
 <br>som mig skulle døden volde.
 <br><br>4.
 <br>Og vel må jeg være mod i hu,
@@ Linje 44: / Linje 41: @@
 <br>det er for de gåders skyld,
 <br>jeg mister i morgen min hals.
 <br><br>5.
 <br>Hvor meget af det røde guld
@@ Linje 50: / Linje 46: @@
 <br>om jeg går for kong Hejdrek ind
 <br>og siger ham gåder for dig?
 <br><br>6.
 <br>Tolv mark af det røde guld,
@@ Linje 56: / Linje 51: @@
 <br>om du går for kong Hejdrek ind
 <br>og løser derved mit hoved.
 <br><br>7.
 <br>Gak du dig i græsgård hjem,
@@ Linje 62: / Linje 56: @@
 <br>jeg går mig for Hejdrek ind
 <br>og kende ham de gåder.
 <br><br>8.
 <br>Tredive ere gåderne,
@@ Linje 68: / Linje 61: @@
 <br>(hvad kalder du den røde tromme,
 <br>som over alverden høres?)
 <br><br>9.
 <br>(Grant jeg kender gåde din,
@@ Linje 74: / Linje 66: @@
 <br>torden kaldes den røde tromme,
 <br>som over al verden lyder.
 <br><br>10.
 <br>Hør du Hejdrek, konnig min,
@@ Linje 80: / Linje 71: @@
 <br>begge gå de ad samme dør,
 <br>end kende de ikke hinanden?
 <br><br>11.
 <br>Tanke min og tanke din
@@ Linje 86: / Linje 76: @@
 <br>begge gå dog ad samme dør,
 <br>og end kender en ikke anden.
 <br><br>12.
 <br>Hør du Hejdrek, konnig min,
@@ Linje 92: / Linje 81: @@
 <br>som ligge og tumle udenskærs,
 <br>have fædre ej eller mødre?
 <br><br>13.
 <br>Vestenstrøm og østenstrøm
@@ Linje 98: / Linje 86: @@
 <br>begge ligge de udenskærs,
 <br>og have ej fædre og mødre.
 <br><br>14.
 <br>Hør du hejdrek, konnig min,
@@ Linje 104: / Linje 91: @@
 <br>blødt som dun og hårdt som horn
 <br>og hvidt som sne hin skære?
 <br><br>15.
 <br>Hør du det nu, blinde Gest,
@@ Linje 110: / Linje 96: @@
 <br>søen er både blød og hård,
 <br>og hvidt sprøjter skum mod land.
 <br><br>16.
 <br>Hør du Hejdrek, konnig min,
@@ Linje 116: / Linje 101: @@
 <br>roden vender mod himlen op,
 <br>og toppen den vender ned.
 <br><br>17.
 <br>Istappen hænger fra fjælde,
@@ Linje 122: / Linje 106: @@
 <br>roden vender mod himlen op,
 <br>og toppen den vender ned.
 <br><br>18.
 <br>Hør du Hejdrek, konning min,
@@ Linje 128: / Linje 111: @@
 <br>som hugges om hver helligdag,
 <br>og end på vedd ere rige?
 <br><br>19.
 <br>Skægget det er vel ingen skov,
@@ Linje 134: / Linje 116: @@
 <br>det bliver raget hver helligdag,
 <br>og end er der nok tilbage.
 <br><br>20.
 <br>Hør du Hejdrek, konning min,
@@ Linje 140: / Linje 121: @@
 <br>fostres begge i samme hal,
 <br>have fædre ej eller mødre.
 <br><br>21.
 <br>Tørvejord og svovelsten
@@ Linje 146: / Linje 126: @@
 <br>de fostres begge i samme hal,
 <br>og have ej fædre og mødre.
 <br><br>22.
 <br>Søen hun ganger til sin sti,
@@ Linje 152: / Linje 131: @@
 <br>galter grynte, og grise kny,
 <br>og hver alt med sin mund.
 <br><br>23.
 <br>Vel da kender jeg gåde din,
@@ Linje 158: / Linje 136: @@
 <br>hammer i hver smedje går,
 <br>og falder så jævnt og lige.
 <br><br>24.
 <br>Vel da kender jeg gåde din,
@@ Linje 164: / Linje 141: @@
 <br>Odin rider på ganger sin
 <br>både på land og hav.
 <br><br>25.
 <br>Vel da kender jeg gåde din,
@@ Linje 170: / Linje 146: @@
 <br>Odin rider på ganger sin
 <br>ved nat som ved dag hin klare.
 <br><br>26.
 <br>Odin skabtes til vilden fugl,
@@ Linje 176: / Linje 151: @@
 <br>den brændte inde kong Hejdrek
 <br>med sine hofmænd alle.
 <br><br>27.
 <br>Odin skabtes til vilden fugl,

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 ''Visens stof findes i [[Hervarar saga ok Heiðreks|Hervarar og Heiðreks konungs saga]]. Lignende gåderim findes hos mange folkeslag (se Grundtvig: "Danmarks gamle folkeviser", i indledningen til Svend Vonveds vise, nr. 18)''
 <blockquote>1.
 <br>Gest hin blinde er mod i hu,
 <br>så tavs han af hal mon gå,
@@ Linje 179: / Linje 181: @@
 <br>han mon over hav udfare:
 <br>der brændte inde kong Hejdrek
-<br>og alle, der med ham vare.</blockquote>
+<br>og alle, der med ham vare.
 {{DEFAULTSORT:Gatu rima (Gåde rima)}}