Goðrúnarkviða (I) - Revisjonshistorikk

Carsten på 11. jul. 2022 kl. 07:45

2022-07-11T07:45:00Z

Carsten på 7. jul. 2020 kl. 14:58

2020-07-07T14:58:07Z

Carsten på 28. apr. 2020 kl. 20:14

2020-04-28T20:14:31Z

Jesper på 8. apr. 2020 kl. 14:32

2020-04-08T14:32:08Z

Carsten på 23. jan. 2019 kl. 08:48

2019-01-23T08:48:02Z

Iwan på 4. jan. 2015 kl. 17:15

2015-01-04T17:15:59Z

Jesper: Det første Gudruns-kvad

2014-04-09T14:48:21Z

Det første Gudruns-kvad

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in fyrsta]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den fyrste Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Förste Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða (I)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrunskvæde I. (Goþrúnarkviþa I)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det första Gudrun kvädet]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Gudrun (AAA)]] !!
|-
|}

<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''

Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]

G. E. C. Gads Forlag

København, 1932

<big><big>'''Goðrúnarkviða'''</big></big> 
(I.)</center>

----

::'''1.'''
::Ár vas þats Goðrún
::gęrðisk at dęyja,
::es hón sat sorgfull
::of Sigurði,
::gęrðit hjúfra
::né hǫndum sláa,
::né kvęina umb
::sęm konur aðrar.

<blockquote>
----

''Ár vas:'' det skete fordums; sål. beg. især yngre digte. — ''gęrðisk:'' omtr. = beredte sig. — ''of Sigurði:'' over S., der ligger død i sængen; Gudrun tænkes siddende på en stol ved sængen; hun rager sål. op over sængen og liget. — ''hjúfra:'' græde og klage. — ''kęveina umb:'' udstøde klageskrig.

----
</blockquote>

::'''2.'''
::Gingu jarlar
::alsnotrir framm,
::þęirs harðs hugar
::hána lǫttu;
::þęygi Goðrún
::gráta mátti,
::svá vas hón móðug,
::mundi hón springa.

<blockquote>
----

''jarlar:'' bet. måske ‘jarler’ som kongens sysselmænd, eller højtstående personer ved hirden (?). — ''herðs hugar:'' hårdt sind, der viste sig deri, at hun ikke kunde græde. — ''lǫttu:'' vilde få hende fra. — ''móðug:'' her ‘sorgfuld’. — ''springa:'' briste (om hj ærtet). — L. 5-8 er et slags omkvæd.

----
</blockquote>

::'''3.'''
::Sǫ́tu ítrar
::jarla brúðir,
::golli búnar,
::fyr Goðrúnu;
::hvęr sagði þęira
::sinn oftrega,
::þanns bitrastan
::of beðit hafði.

<blockquote>
----

''jarla brúðir:'' må være de nævnte jarlers hustruer; til disse behøver Gjaflaug og Herborg naturligvis ikke at høre. — ''sagði:'' her, mod forvæntning, stærkt betonet. — ''oftrega:'' svare sorg.

----
</blockquote>

::'''4.'''
::Þá kvað Gjaflaug
::Gjúka systir:
::mik vęitk á moldu
::munarlausasta;
::hęfk fimm vera
::forspell beðit,
::(tvęggja dœtra,
::þriggja systra)
::átta brœðra,
::þó ęin lifik.

<blockquote>
----

''Gjaflaug:'' ellers ukendt. — ''forspell:'' tab af. — L. 7-8, der er uden rim, ser ud til at være senere indskud af en, der vilde göre det hele endnu mere sörgeligt. — ''ęin:'' alene (som jeg er).

----
</blockquote>

::'''5.'''
::Þęygi Goðrún
::gráta mátti,
::svá vas hón móðug
::at mǫg dauðan
::ok harðhuguð
::of hrør fylkis.

<blockquote>
----

''harðdhuguð:'' jfr. ''harðs hugar'' (23). — ''hrør:'' lig.

----
</blockquote>

::'''6.'''
::Þá kvað þat Hęrborg,
::Húnalands drótning:
::hęfk harðara
::harm at sęgja,
::mínir sjau synir
::sunnan lands,
::verr hinn átti
::í val fellu.

<blockquote>
----

''Húnalands:'' er måske fejl f. ''Húna. Húnar'' har sikkert altid haft lang vokal.

----
</blockquote>

::'''7.'''
::Faðir ok móðir, *
::fjórir brœðr, *
::þau á vági *
::vindr of lék, *
::barði bára *
::við borðþili. *

<blockquote>
----

''lék:'' overlistede. — ''barði:'' til dette må ''þęim'' underforstås, ‘slog dem imod skibssiden’, så at de derved omkom. Jfr. [[Kritiske bemærkninger|Krit. bem.]]

----
</blockquote>

::'''8.'''
::Sjǫlf skyldak gǫfga,
::sjǫlf skyldak gǫtva,
::sjǫlf skyldak hrør
::hǫndla þęira;
::þat alt of bęiðk
::ęin missęri,
::svát mér mangi
::munar lęitaði.

<blockquote>
----

''gǫfga:'' udstyre (med kostbare ligklæder). — ''gǫtva:'' begrave. — ''hrør:'' lig. — ''hǫndla:'' behandle med mine egne hænder. Jfr. [[Kritiske bemærkninger|Krit. bem.]] — ''ęin:'' i et og samme. — ''mangi:'' ingen, rettelse f. R’s ''engi''.

----
</blockquote>

::'''9.'''
::Þá hlautk hapta
::ok hęrnuma
::sams missęris
::síðan verða,
::skyldak skręyta
::ok skúa binda
::hęrsis kvǫ́n
::hvęrjan morgin.

<blockquote>
----

''hapta, hęrnuma:'' fem. til ''haptr, hęrnumi;'' jfr. Fáfn. 7. — ''kvǫ́n:'' dativ, for hustruen; som acc. må det underforstås til ''skręyta''.

----
</blockquote>

::'''10.'''
::Hón œgði mér
::af afbrýði,
::ok hǫrðum mik
::hǫggum kęyrði;
::fank húsguma
::hvęrgi in bętra,
::ęn húsfręyju
::hvęrgi verri.

<blockquote>
----

''œgdi:'' truede. — ''afbrýði:'' skinsyge. — ''húsguma:'' vel dannet som modsætning til ''husfręyja''.

----
</blockquote>

::'''11.'''
::Þęygi Goðrún
::gráta mátti,
::svá vas hón móðug
::at mǫg dauðan
::ok harðhuguð
::of hrør fylkis.

::'''12.'''
::Þá kvað þat Gollrǫnd
::Gjúka dóttir:
::»fǫ́ kant fóstra,
::þótt fróð séir,
::ungu vífi
::andspjǫll bera;«
::varaði hón at hylja
::of hrør fylkis.

<blockquote>
----

''Gollrǫnd:'' også ganske ukendt ellers. — Man lægge her mærke til den sjældne syntaktiske forbindelse mellem 1. og 2. halvdel. — ''fóstra:'' må her bet. ‘fostermoder’, da Herborg er dronning og Gollrǫnd synes at være ung. — ''andspjǫll:'' tale, her ‘trøstende ord’. — ''varaði:'' advarede imod, d. v. s. rådede til ikke (at tildække) ɔ: rådede til (at afdække). Udtrykket er ikke det mindste påfaldende.

----
</blockquote>

::'''13.'''
::Svipti blæju
::af Sigurði
::ok vatt vęngi
::fyr vífs knéum:
::»lít á ljúfan,
::lęgg munn við grǫn,
::sęm halsaðir
::hęilan stilli.«

<blockquote>
----

''Svipti:'' subj. er Gollrǫnd. — ''blæju:'' tæppet, der dækkede Sigurds ansigt (og legeme). — ''vatt'' (af ''vinda):'' drejede. — ''vęngi:'' puden (af ''vangi'' kind), hvorpå Sigurds hoved hvilede. — ''hęilan:'' hel, sund, ɔ: endnu i live.

----
</blockquote>

::'''14.'''
::Á lęit Goðrún
::ęinu sinni,
::sá dǫglings skǫr
::dręyra runna,
::fránar sjónir
::fylkis liðnar,
::hugborg jǫfurs
::hjǫrvi skorna.

<blockquote>
----

''skǫr:'' hovedhår, hoved. — ''liðnar:'' døde, brustne. — ''hugborg:'' sinds-borg, bryst.

----
</blockquote>

::'''15.'''
::Þá hné Goðrún
::hǫll við bolstri,
::haddr losnaði,
::hlýr roðnaði,
::ęn regns dropi
::rann niðr of kné.

<blockquote>
----

''hné'' o. s. v.: da segnede Gudrun i hældende stilling mod puden. Dette er så simpelt som tænkeligt, og dog er det blevet misforstået; Gudrun bliver siddende på stolen, men lægger sig med bryst og hoved over mod Sigurds lig. — ''hlýr:'' kinden (her sing. for plur.). — ''regns dropi:'' tårerne må være ment, men regn bruges aldrig ellers så; der foreligger måske her en forvanskning, og da vel af dropi (tårer omskrives ved ‘öjnenes regn’ og lign.).

----
</blockquote>

::'''16.'''
::Þá grét Goðrún
::Gjúka dóttir,
::svát tǫ́r flugu
::tresk í gǫgnum,
::ok gullu við
::gæss í túni,
::mærir foglar,
::es mær átti.

<blockquote>
----

''tresk:'' er et ganske ukendt ord, og det er ikke let at se, hvad det her kunde bet., eller om det er subst. el. adj. — ''gæss:'' gæs var en kvindes særlige ejendom; jfr. Norges gml. love (I, 211): »men datter får (arver) 5 beder og lin og garn og uld af 5 får, samt gæs«; gæssene hører deres ejerindes gråd og viser deres medfølelse ved deres skrig; digterisk overdrivelse, men meget anskuelig.

----
</blockquote>

::'''17.'''
::Þá kvað þat Gollrǫnd
::Gjúka dóttir
::Ykkar vissak
::ástir męstar
::manna allra
::fyr mold ofan;
::unðir hvárki
::úti né inni,
::systir mín nema
::hjá Sigurði.

::'''G. kv. 18.'''
::Svá vas minn Sigurðr
::hjá sonum Gjúka
::sęm væri gęirlaukr
::ór grasi vaxinn,
::eða væri bjartr stęinn
::á band dręginn
::jarknastęinn
::of ǫðlingum.

<blockquote>
----

''hjá:'' ved siden af, i sammenligning med. — ''gęirlaukr:'' en løgart (purreløg?), jfr. angels. ''gārleac''. — L. 4: »vokset höjt op over (det lave) græs«. — ''stęinti:'' sten, ɔ: glasperle. — ''jarknastęinn:'' låneord fra angels. ''eorcanstān'' (topazius), der igen beror på kaldæisk ''jarkān'' (Sievers); jfr. Vǫl.kv. 26. — ''of ǫdlingum:'' over fyrster; en ulogisk smligning. Meningen må være: »Sigurd var som en skinnende ædelsten på en snor og overgik alle ædlinge (ved sine lysende fortrin)«.

----
</blockquote>

::'''19.'''
::Ek þótta ok
::þjóðans rekkum
::hęgrri hæri
::Hęrjans dísi,
::nú emk svá lítil
::sęm lauf séi
::opt í jǫlstrum
::at jǫfur dauðan.

<blockquote>
----

''hæri:'' ɔ: i åndelig forstand. — ''Hęrjans dísi:'' Odins mø, valkyrje. — ''lítil:'' ringe, betydningsløs. — ''í jǫlstrum:'' R skr. ''iavlstrom;'' der er megen tvivl om, hvorledes ordet skal forstås; nogle læser ''ǫlstrum'' (af ''ǫlstr'' ntr. foderurt), »blandt foderurter«; andre læser, med större sandsynlighed, ''í jǫlstrum'', af ''jǫlstr'' = sv. ''jolster'' (salix pentandra), jfr. ''ilstri'' ntr., og no. ''isterpil;'' »Gudrun sammenligner sig selv med de små stumper af løv, som man ofte kan se stå igen på træet, når det er løvet« (S. Bugge).

----
</blockquote>

::'''20.'''
::Saknak í sessi
::ok í sæingu
::míns málvinar,
::valda męgir Gjúka,
::valda męgir Gjúka
::mínu bǫlvi
::ok systur sinnar
::sǫ́rum gráti.

<blockquote>
----

''bǫlvi:'' mgl. R, men er sikkert det rigtige ord. — ''ok:'' bör vist udgå.

----
</blockquote>

::'''21.'''
::Svá ér lýðum
::land of ęyðið,
::sęm ér rufuð
::ęiða svarða;
::muna þú Gunnarr
::golls of njóta;
::þęir munu baugar
::þér at bana verða.
::es þú Sigurði *
::svarðir ęiða. *

<blockquote>
----

''lýðum:'' m. h. t. mænd. Jfr. [[Kritiske bemærkninger|Krit. bem.]] Gudrun mener, at efter at Sigurd er død, er der ingen virkelige mænd mere til, en overdrivelse, der minder om Hallfreds udtryk om Nordens mennesketomhed efter Olaf Tryggvasons fald. — L. 5-8: guldets forbandelse må stadig følge med; Gudrun, der var ejerinden, går ud fra, at nu vil Gunnar bemægtige sig det. — L. 9-10 er utvivlsomt senere tillæg; ''es'' måtte bet. ‘du som’, men tanken i disse linjer er ulogisk og kejtet formuleret.

----
</blockquote>

::'''22.'''
::Opt vas í túni
::tęiti męiri,
::þás minn Sigurðr
::sǫðlaði Grana
::ok þęir BrynhiIdar
::biðja fóru,
::armrar véttar,
::illu hęilli.

<blockquote>
----

''í túni:'' i hjemmet og dets område. — ''Opt:'' passer ikke godt til l. 5ff., hvor der kun omtales én begivenhed, men det er vel at forstå: »ofte var der, f. eks. da de begav sig o. s. v.«. — ''armrar véttar:'' det elendige væsen. Dette udtryk fremkalder Brynhilds replik.

----
</blockquote>

::'''23.'''
::Þá kvað þat Brynhildr
::Buðla dóttir:
::vǫn sé sú véttr
::vers ok barna,
::es þér Goðrún
::gráts of bęiddi
::ok þér í morgun
::málrúnar gaf.

<blockquote>
----

''su véttr:'' ɔ: Gollrǫnd; foragtelig betegnelse; da Gollrǫnd næppe er gift, må ''sé'' gengives ved ‘vorde’, »gid hun aldrig måtte få«. — ''gráts bęiddi:'' fik til at græde. — ''málrúnar gaf:'' er blot omskrivning for ‘fik til at tale’.

----
</blockquote>

::'''24.'''
::Þá kvað þat Gollrǫnd
::Gjúka dóttir:
::þęgi þú þjóðlęið
::þęira orða,
::urðr ǫðlinga
::hęfr þú æ verit,
::rekr þik alda hvęr
::illrar skepnu.
::sorg sára *
::sjau konunga *
::ok vinspell *
::vífa męst. *

<blockquote>
----

Efter det foregående er det naturligt, at Gollrǫnd tager ordet. — ''þjóðlęið:'' meget forhadte; ''þjóð-'' som oftere forstærkende. — ''urðr:'' skæbne, her ulykke, fordærv. — ''alda:'' bølge; »enhver den onde skæbnes bølge jager dig«. —- De 4 sidste linjer er tildigtning; 3 af dem har kun 3 stavelser; syntaktisk hænger de ikke sammen med det foregående; ''vinspell'' må være accus., ''vinspell vífa'' ‘fordærv af venskab mellem kvinder’. Næppe er de 4 linjer rest af et (ægte) vers.

----
</blockquote>

::'''25.'''
::Þá kvað þat Brynhildr
::Buðla dóttir:
::vęldr ęinn Atli
::ǫllu bǫlvi
::of borinn Buðla
::bróðir minn.

<blockquote>
----

''vęldr'' o. s. v.: efter en version af sagnet (se Sigsk. 35-36) tvang Atle Brynhild til at gifte sig med Sigurd; denne version er her fulgt. — L. 5-6 genfindes i Sigsk. 56, men derfor er der ingen grund til at udskyde dem her.

----
</blockquote>

::'''26.'''
::Þás vit í hǫll
::húnskrar þjóðar
::ęld á jǫfri
::ormbęðs litum,
::þess hęfk gangs
::goldit síðan;
::þęirar sýnar
::ek sǫ́umk ęy.

<blockquote>
----

''hǫll'' o. s. v.: ɔ: Atles hal. — ''ęld ormbęðs:'' ‘slangelejets ild’ er ingen rigtig kenning for guld og er uden sidestykke. Der må sikkert foreligge en forvanskning. — ''goldit:'' måtte undgælde for. — ''þęirar sýnar:'' er gen., ‘på grund af det syn’, men ikke obj. til ''sǫ́mk'' = nærede jeg (har jeg næret) frygt; ''sýnar'' er næppe parallelt med ''gangs''.

----
</blockquote>

::'''27.'''
::Stóð hón und stoð,
::stręngði ęfli;
::brann Brynhildi
::Buðla dóttur
::ęldr ór augum,
::ęitri fnœsti,
::es sár of lęit
::á Sigurði.

<blockquote>
----

''ęfli: = afl'' (hvoraf det er afledet), »hun gjorde sin styrke (endnu) kraftigere«, d. v. s. hun opbød alle sine kræfter; jfr. [[Kritiske bemærkninger|Krit. bem.]] — Man lægge mærke til at l. 5 danner en direkte fortsættelse af l. 4. — ''ęitri fnœsti:'' hun fnyste gift, en af de mange meget stærke udtryk, som dette digt har. Meningen er: »hun var lidenskabelig ophidset«.

----
</blockquote>

<blockquote>
Goðrún gekk þaðan á braut til skógar á eyðimerkr ok fór alt til Danmarkar ok var þar með Þóru Hákonardóttur sjau misseri. Brynhildr vildi eigi lifa eptir Sigurð; hon lét drepa þræla sína átta ok fimm ambóttir; þá lagði hon sik sverði til bana, svá sem segir í ''Sigurðarkviðu hinni skǫmmu''.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Gudrun (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første Gudrunskvad]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første Gudrunskvad]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (KL)]] !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. jul. 2020 kl. 14:58
Linje 18:		Linje 18:


−	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''	+
		+	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]

@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''Ár vas:'' det skete fordums; sål. beg. især yngre digte. — ''g&#281;rðisk:'' omtr. = beredte sig. — ''of Sigurði:'' over S., der ligger død i sængen; Gudrun tænkes siddende på en stol ved sængen; hun rager sål. op over sængen og liget. — ''hjúfra:'' græde og klage. — ''k&#281;veina umb:'' udstøde klageskrig.
+''Ár vas:'' det skete fordums; sål. beg. især yngre digte. — ''g&#281;rðisk:'' omtr. = beredte sig. — ''of Sigurði:'' over S., der ligger død i sængen; Gudrun tænkes siddende på en stol ved sængen; hun rager sål. op over sængen og liget. — ''hjúfra:'' græde og klage. — ''kv&#281;ina umb:'' udstøde klageskrig.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 73: / Linje 73: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''jarlar:'' bet. måske ‘jarler’ som kongens sysselmænd, eller højtstående personer ved hirden (?). — ''herðs hugar:'' hårdt sind, der viste sig deri, at hun ikke kunde græde. — ''l&#491;ttu:'' vilde få hende fra. — ''móðug:'' her ‘sorgfuld’. — ''springa:'' briste (om hj ærtet). — L. 5-8 er et slags omkvæd.
+''jarlar:'' bet. måske ‘jarler’ som kongens sysselmænd, eller højtstående personer ved hirden (?). — ''harðs hugar:'' hårdt sind, der viste sig deri, at hun ikke kunde græde. — ''l&#491;ttu:'' vilde få hende fra. — ''móðug:'' her ‘sorgfuld’. — ''springa:'' briste (om hj ærtet). — L. 5-8 er et slags omkvæd.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 231: / Linje 231: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''œgdi:'' truede. — ''afbrýði:'' skinsyge. — ''húsguma:'' vel dannet som modsætning til ''husfr&#281;yja''.
+''œgði:'' truede. — ''afbrýði:'' skinsyge. — ''húsguma:'' vel dannet som modsætning til ''husfr&#281;yja''.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 371: / Linje 371: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''hjá:'' ved siden af, i sammenligning med. — ''g&#281;irlaukr:'' en løgart (purreløg?), jfr. angels. ''gārleac''. — L. 4: »vokset höjt op over (det lave) græs«. — ''st&#281;inti:'' sten, &#596;: glasperle. — ''jarknast&#281;inn:'' låneord fra angels. ''eorcanstān'' (topazius), der igen beror på kaldæisk ''jarkān'' (Sievers); jfr. V&#491;l.kv. 26. — ''of &#491;dlingum:'' over fyrster; en ulogisk smligning. Meningen må være: »Sigurd var som en skinnende ædelsten på en snor og overgik alle ædlinge (ved sine lysende fortrin)«.
+''hjá:'' ved siden af, i sammenligning med. — ''g&#281;irlaukr:'' en løgart (purreløg?), jfr. angels. ''gārleac''. — L. 4: »vokset höjt op over (det lave) græs«. — ''st&#281;inn:'' sten, &#596;: glasperle. — ''jarknast&#281;inn:'' låneord fra angels. ''eorcanstān'' (topazius), der igen beror på kaldæisk ''jarkān'' (Sievers); jfr. V&#491;l.kv. 26. — ''of &#491;ðlingum:'' over fyrster; en ulogisk smligning. Meningen må være: »Sigurd var som en skinnende ædelsten på en snor og overgik alle ædlinge (ved sine lysende fortrin)«.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 380: / Linje 380: @@
 ::Ek þótta ok
 ::þjóðans rekkum
-::h&#281;grri hæri
+::hv&#281;rri hæri
 ::H&#281;rjans dísi,
 ::nú emk svá lítil
@@ Linje 497: / Linje 497: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-Efter det foregående er det naturligt, at Gollr&#491;nd tager ordet. — ''þjóðl&#281;ið:'' meget forhadte; ''þjóð-'' som oftere forstærkende. — ''urðr:'' skæbne, her ulykke, fordærv. — ''alda:'' bølge; »enhver den onde skæbnes bølge jager dig«. —- De 4 sidste linjer er tildigtning; 3 af dem har kun 3 stavelser; syntaktisk hænger de ikke sammen med det foregående; ''vinspell'' må være accus., ''vinspell vífa'' ‘fordærv af venskab mellem kvinder’. Næppe er de 4 linjer rest af et (ægte) vers.
+Efter det foregående er det naturligt, at Gollr&#491;nd tager ordet. — ''þjóðl&#281;ið:'' meget forhadte; ''þjóð-'' som oftere forstærkende. — ''urðr:'' skæbne, her ulykke, fordærv. — ''alda:'' bølge; »enhver den onde skæbnes bølge jager dig«. — De 4 sidste linjer er tildigtning; 3 af dem har kun 3 stavelser; syntaktisk hænger de ikke sammen med det foregående; ''vinspell'' må være accus., ''vinspell vífa'' ‘fordærv af venskab mellem kvinder’. Næppe er de 4 linjer rest af et (ægte) vers.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 535: / Linje 535: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''h&#491;ll'' o. s. v.: &#596;: Atles hal. — ''&#281;ld ormb&#281;ðs:'' ‘slangelejets ild’ er ingen rigtig kenning for guld og er uden sidestykke. Der må sikkert foreligge en forvanskning. — ''goldit:'' måtte undgælde for. — ''þ&#281;irar sýnar:'' er gen., ‘på grund af det syn’, men ikke obj. til ''s&#491;&#769;mk'' = nærede jeg (har jeg næret) frygt; ''sýnar'' er næppe parallelt med ''gangs''.
+''h&#491;ll'' o. s. v.: &#596;: Atles hal. — ''&#281;ld ormb&#281;ðs:'' ‘slangelejets ild’ er ingen rigtig kenning for guld og er uden sidestykke. Der må sikkert foreligge en forvanskning. — ''goldit:'' måtte undgælde for. — ''þ&#281;irar sýnar:'' er gen., ‘på grund af det syn’, men ikke obj. til ''s&#491;&#769;umk'' = nærede jeg (har jeg næret) frygt; ''sýnar'' er næppe parallelt med ''gangs''.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=1. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (PAG)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Gudrun (AAA)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Gudrun (AAA)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in fyrsta]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den fyrste Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Förste Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun]] !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða (I)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrunskvæde I. (Goþrúnarkviþa I)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det första Gudrun kvädet]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarkviða (I)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrunskvæde I. (Goþrúnarkviþa I)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det första Gudrun kvädet]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (NFS)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (PAG)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=1. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (PAG)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Gudrun (AAA)]] !!