Grønlandske Diplomer (CCR/FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 24. aug. 2018 kl. 07:47

2018-08-24T07:47:03Z

Knut på 8. feb. 2018 kl. 08:36

2018-02-08T08:36:59Z

Knut på 7. feb. 2018 kl. 22:36

2018-02-07T22:36:23Z

Vis endringer

Jesper: /* 38. */

2018-01-10T19:47:11Z

38.

Jesper: /* 38. */

2018-01-10T19:46:15Z

38.

Jesper: /* 12. */

2018-01-10T19:10:47Z

12.

Jesper på 10. jan. 2018 kl. 15:18

2018-01-10T15:18:38Z

Carsten på 10. jan. 2018 kl. 13:42

2018-01-10T13:42:49Z

Knut: /* 2. */

2018-01-10T11:12:56Z

Carsten: /* I7. */

2018-01-10T11:02:28Z

I7.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. aug. 2018 kl. 07:47
Linje 7:		Linje 7:
	\|}		\|}

		+	[[Fil:GHM 3.jpg\|200px\|thumb]]

−	~~[[Fil:GHM 3.jpg\|200px\|thumb]]~~

−	~~<center>Udvalgte tekster fra~~

−	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] III'''	+	<center>'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] III'''

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 [[Finnur Magnússon biografi|Finnur Magnússon]] og [[Carl Christian Rafn biografi|C. C. Rafn]]</center>
-'''Indledning'''
+==Indledning==
 Ligesom et Par, i den Henseende især aldeles upaalidelige Bearbejdelser af de islandske Annaler anföre alt for gamle Aarstal for Grönlands Opdagelse (808) og Bebyggelse (970), saa haves der ogsaa gamle Udskrifter af adskillige Diplomer, som siges at ommelde Grönland allerede i Aarene 831, 835, 849 og 915 eller 920. Nærværende Værk viser tilstrækkelig disse Angivelsers Ugrund; at de ogsaa beroe paa blotte Interpolationer, haabe vi ved disse Brevskabers Undersögelse at kunne godtgjöre.
 '''1.'''
@@ Linje 678: / Linje 680: @@
 Om Paven senere har forundt nogen Geistlig en saadan Titel "in partibus inſidelium”, er os ubekjendt, men curieust er det at læse i den ellers for sin Tid særdeles kyndige Johan Hübners Staats-Zeitungs- und Conversations-Lexicon, Hamb. 1713, S. 633, at Staden Garde i Grönland da havde en Biskop.
-'''Anhang.'''
+==Anhang==
 . Efter Biskop Vincentius er ingen catholsk Geistlig bleven udnævnt i den Egenskab for Grönland. Ved det Ovenanförte er det blevet fuldkommen oplyst, at han, her i Danmark, har overlevet Reformationen; i denne aandelige Revolutions Storme havde Regeringen andet at tænke paa end Gjenopdagelsen af Polarhavets Lande. Da Reformationen var bleven heldig bragt til Ende, gjenerindrede Christian den 3die sig den forsvundne Colonie; han hævede Forbudet mod Seiladsen paa Grönland, og sendte Skibe ud for at opsöge det, men forgjeves <ref> Dette anföres af Graahs Indberetninger til hans Undersögelsesreise S. 8. Hermed stemmer Angivelsen i Lyschanders Grönlands Krönike, som kun stötter sig til Ordene: . Dog vil man sige”.</ref>. Frederik den Anden fortsatte Faderens Bestræbelser, vistnok ikke uden Medfölelse for dets haarde Skjæbne, endskjönt han og formodentlig hans fleste (endog islandske) Samtidige vare af den Mening, at dets Befolkning var vedligeholdt, omtrent i de gamle Samfundsforhold, med Undtagelse af den Kongelige Magts og af det overordnede Hierarchies Paavirkning. Rygtet om Zeniernes Reiser og Foretagender i Grönland, Cabots, Frobishers, Davis's og fleres Opdagelser i de nordiske Farvande maatte vistnok vække vor Regjerings Opmærksomhed, for ei at gaae glip af saadanne Landes Herredömme, der med Rette, fra gammel Tid af, tilhörte den. Frederik den 2den var saaledes alvorlig betænkt paa Grönlands Gjenerhvervelse for den dansk-norske Krone. Af de ved ham i den Henseende foranstaltede trende Opdagelsesreiser har den förste i nyere Tider været ganske ubekjendt, og vi vide heller ikke noget mere derom, end hvad det Document, som vi nu komme til at meddele, indeholder. Det bestaaer i en original Membran, som forvares i det Kongelige Danske Cancellies Archiv, og er egentlig en Kongelig Proclamation, skreven paa Islandsk, som de gamle Colonisters Sprog, dog blandet med saa mange nye og til deels danske Ord og Udtryk, at det vel vilde have faldet deres Efterkommere meget vanskeligt at forstaae, om de end indtil den Tid (hvilket neppe er sandsynligt) havde vedligeholdt Modersmaalet. I övrigt erfare vi deraf, at Proclamationen, udgiven af Kong Frederik den 2den paa Kjöbenhavns Slot, den 12te April 1568, var bestemt til at over bringes til Grönland med Kongens Skibshövidsmand (Capitain) Kristiern Olborg (eller Aalborg)<ref>I det næstforegaaende Efteraar 1567 havde han, som da ſörte Orlogsskibet "Björnen,” opbragt 2 skotske armerede Pinker, anförte af den berygtede Bothwell (gift med Dronning Marie Stuart, kaldet Hertug af Örkenöerne og Shetland), som med dem havde drevet Söröveri, til Bergen i Norge. I det Forhör, som optoges i den Anledning, og som forvares i Geheime-Archivet, kaldes han Christian Olborrig; i Åbsalon Pedersöns Dagbog s. A. Hövidsmand paa Kongens Skib David (Suhms Saml. 2 B. 2 II. S 101, 111).</ref>, som förte et Skib, lastet med Gods, der skulde deles mellem Landets Indbyggere paa bedste Maade, da Kongen havde erfaret at der fordum var bleven oprettet en Overeenskomst mellem Norges Konge og Grönlænderne, at der fra Norge hvert Aar skulde afsendes to Skibe til Grönland med de for Indbyggerne nödvendige Varer, hvilket dog i lang Tid ikke havde kunnet skee formedelst ondt Veirlig, Tidernes Vanskelighed og andre Forhold; i övrigt opfordres Grönlænderne til at underkaste sig Kongens Herredömme, hvorimod han paa bedste Maade skulde sörge for deres aandelige og legemlige Velfærd. Vi indrykke her det hele aabne Brev (der synes at være nedskrevet efter den förste Islandske Oversætters uigjennemseete Concept) efter Langebeks i Geheime Archivet forvarede egenhændige Afskrift, da det indeholder hin höist mærkelige Efterretning om Grönlands Forsyningsmaade i den gamle Colonies sidste Tid, uden at den fra nogen anden Kilde har kunnet blive os bekjendt. – At Jacob Aalborg virkelig er afseilet til Grönland med det i Proclamationen ommeldte Kongelige Skib maa vel antages for sikkert, men han, eller det maa dog være kommet tilbage med uforrettet Sag, – og Proclamationen henlagt i Archivet for mulig at afbenyttes ved et nyt Forsög. Vi bemærke her forelöbig (efter de i Geheime-Archivet bevarede Brevskaber) at Frederik den 2den i Aaret 1579 foranstaltede ikke mindre end 3 Skibes Afsendelse til Grönland, af hvilke eet var kongeligt, anfört af "Schibs-Capitin Jacob Aldaw” men de tvende andre havde Magnus Heinesön, Borger i Bergen, lovet at udruste paa egen Bekostning og Eventyr, mod Löfte om Kongelig Belönning, hvis han var saa heldig at opdage Landet og bringe visse Efterretninger derfra. I övrigt have vi overdraget Bearbeidelsen af de til Grönlands Gjenopdagelse i nyere Tider foretagne Expeditioners og Reisers Historie til Dr. Pingel, som selv af Erfaring kjender Grönland, og fölgelig bedre er i Stand til at udföre et saadant Arbeide.

@@ Linje 271: / Linje 271: @@
 . Kong Oluf Hakonsön udgav fölgende mærkelige Forordning, der vel sigtede til at forebygge Mangel paa unge og dygtige Arbeidere ved Norges Land- og Agerbrug, ved at holde dem fra Handel og Söfart, men som dog uden Tvivl har bidraget til at grundfæste Hansestædernes Handelsmagt i Rigets Kjöbstæder. En lignende Anordning var tildeels allerede gjort af Kongerne Magnus og Hakon, i Bergen, Fredagen för Gregoriusmepse (12te Marts) 1328; den haves trykt i Suhms Hist. af Danm. XIII, 532. Da Norges Skatlande ikke nævnes i den, meddele vi den ikke her, men bemærke kun, at den udtrykkelig bekræftes og bestemmes yderligere for Skatlandene ved den herfölgende vidtlöftige Rettebod, af hvilken det end videre indlyser, at Regjeringen ogsaa da har sögt at forhöie Afgifter og anden Tynge af Islandsfarerne (vel og tillige af Grönlandsfarerne, skjönt de ikke udtrykkelig nævnes) til det yderste, hvorved intet Hensyn synes at være blevet taget til Islændernes ældgamle Privilegier vedkommende Handelen i Norge. Forordningen er aftrykt hos Suhm, l. c. XIV, 533—535, efter Langebeks Afskrift fra en i det herværende tydske Cancellies Archiv opbevaret Copiebog, indeholdende Hansestædernes Privilegier (hvoraf ogsaa den ovenommeldte 1328 udgivne er tagen). Formedelst den uden Tvivl vigtige Indflydelse, som den rimeligvis har haft til Indskrænkning og næsten fuldkommen Standsning af Grönlands da allerede ubetydelige og under de haardeste Vilkaar sukkende Handel, der dog i den Tid – (efter et Retsdocument, som vi snart komme til at meddele) – synes at være bleven forbeholdt et Kongeligt, omendskjönt mestendeels ubenyttet Monopol; – optage vi dette vigtige Actstykke heelt og holdent. Da Sproget synes at være meer Dansk end Norsk, (hvilket dog vel tildeels kan tillægges den gamle Afskrivers Opfattelse af Ordene), som og allerede den Gang kunde siges at være i sin Overgangsperiode, tillægge vi ingen heel Oversættelse, men blot nogle med Tal betegnede Ordforklaringer.
-Olauer mett gudz nad Norigis, Dana oc Göta Koningr, sender allom mannom i Bergunar fæhyrdzslu <ref> Efter Ordet skatkammer; her vel rettere Oppebörsels-District.</ref> oc i allom Norderlandom, quediu gudz oc sina. Bidiande alt wort Riigis Raadt, baade biscopar oc lerder mend, Riddare oc Sveynar, haffue ther wnderstadet, att almugen her mett edher, baade leiker oc lerder, haffue ther höiglige keert oc kera endt i dag, att ther goder mend som boelhaffn<ref>Huusholdning, fast Bopæl.</ref> willie wphalde her mett ider, kunnu<ref>>rettet for kumu.</ref> ey hion<ref>Tyende.</ref> eller winnufolck <ref>Arbeids- eller Tjenestefolk</ref> att faa, saker thess at flester wnger mend leggja seg til kaupferda, badi moti logum oc thera skipan<ref>Den Anordning.</ref> oc breffuom er forfader vaar, herra Magnus Konungr oc fader vaar hin kjerista herra Hokan konungr, gudt theira saell haffui, giordo mett alra rigisins raade oc samtyche i sua mote, att ingen mader skulu sigla i kaupferder, er mindre godz otte en til fimtan mark forngildra<ref>efter gammel Værdie, det vil vel sige i rede Sölv, altsaa henved 120 Rigsbankdaler i vore Penge.</ref>y kaupöyra, uttan huars mands borgan wtlendskra eller indlendskra, oc en tho aff thessi skipan haffuer mindre holdet wærit en som tillbör, tha williom wiir oc alt wort rigis Raad, att adernempder<ref>fornævnte.</ref> breff se fast oc stad ugt hedan i fraa oc stadfestom wiir thau i allom sinom greinom oc articulis, efter thii som the watta<ref>vidne, vise.</ref> sialff om seg, oc wp att landet byggest<ref>skal vel være leggest, lægges.</ref> ey meir i aandii<ref>rimeligvis feilskrevet for audn, Öde.</ref> end nu er, bodi oss til scadi oc allom worum godum monnum, oc helder them sem noget gott eiga, oc giernu wilda oss till tienistæ wara oc ey formega, af<ref> rettet, for at.</ref> tui att boda waare jordar oc adre leggist öydi<ref>jfr. ovenfor Anmærkn. 11.</ref> oc leidangren werder skiöt<ref>(skjott), snart.</ref> ingen. Tha hafuom weer oc wort riigis raadt, baadi Biscoper, lerder mend, Riddara oc Sveinar thessa skipan mett a gjort, att engen mand her mett eder huarki i böö<ref>(bö, bæ) By (Kjöbstad).</ref> eller heradi megu bruka (eller) byggia nokrum<ref>maa vel hedde nockurn.</ref> kaupskap<ref>rettet for kaupskat</ref>, norder i landet sigla, eller oc til skatlanda<ref>Hetland, Færö, Island, Grönland, Finmarken, muelig ogsaa Helgeland; see ovenfor S. 117, 121.</ref> waro, uttan their mend, som thet formegu aff theira egni gotzi oc wttan all borgan wtlendskra eller indlendskra, efter thii som ther willie sanna met sin eidt, nema<ref>uden, undtagen</ref> huar som that gerir, willie haffue firigiort skipinn oc en offuan aa suara oss VIII ortoge oc XIII marckom<ref>Denne Sum vilde formodentlig (naar Talen her er om talte men fkke reiede Penge) udgjöre henved 35 Rigsbankdaler Sölv i vore Penge, – altsaa en for hin Tid betydelig Sum, især for Uformuende.</ref> i breffua brott <ref>for Kongens skriftlige Befalingers Overtrædelse.</ref> Fulkomelige forbiodande ollom worom wmbotzmonnum <ref>Administratorer, Embedsmænd.</ref>, först fæhyrdi <ref>Skatmester.</ref> worum i Bergwn, sidan thar allomvt i fra nogrom monnom loff thar til geffua eller oc nogrom monnæm tola eller stedia <ref>stæde (tilsta de).</ref> skiip at byggy up, fra thessi skipan wari oc samtyckt alra godra manna, eller nogrer mend fara i kaupferdir emod thenna skipan som fore siger. Uttan helder biodom wiir syslemonnom worom her met eder, i huario sem huer er, at fulfiilgia thessa woro skipan oc vp att tage <ref>ægge Beslag paa.</ref> för them som her emoti gera. Biodom weer Lagmonnum woorum att legga laga orskurd <ref>Kjendelse, Dom.</ref> aa the mend som syslomend waare sekio fore them som her emoti gera. Framdelis hafvom weer thett stadfest, att weer takom ther storan skada aff, att thet gotz, som af Islandi kemmer, werder fyr vp skipat en wer wort seckegiald <ref>En vis Afgift af hver Sæk (eller Tonde) Gods. Den blev og paa den Tid indfordret af grónlandske Warer efter hvad vi neden for komme til at oplyse.</ref> haffuom, eller oc adra tha luti <ref> Ting, Ydelser.</ref> som oss bör ther aff med logum at haffua. Thii forbiodom weer allom theim mannom som fæhyrdr waar haffuir nokrur grundsemdt aa <ref> Mistanke til.</ref> noget gotz up att skipa, eller i nogra andra mota seg ther vndan luta, <ref>unddrage.</ref> för end weer haffuom wort sekkegjald eller oc annat som oss mett logum bör ther aff att haffuæ, vtan huar som thet dierffuest <ref>drister sig til.</ref> at gera emoti thessare waare skipan, suari sliko fyri som than man er wort godz haffuer mett waldi teget, oc aa offuan suara oss VIII ortoge oc XIII marcker <ref>see ovenfor Anm. 20.</ref>. War thetta breff (giort) i Tunsbergi met raade oc samtyckt thessa godra manna som her neffnast: Herra Niclaes met gudz nade Erchebiscop i Trundhem, Her Jon biscop i Oslo, Herre Jacop, biscop i Bergen, Herra Oluff, biscop i Staffuangre, Herra Sigurder, biscop i Hammer, Herra Ogmunder Findssön, Herra Sigurder Hafftorssön, Hokann Jonssön, Otti Reimer, Erlender Philippussön, Gauti Ericsön, Alffuer Haraldssön oc flere adra wore goda mendt, aa midwikudagin nest efter Bartholomeus messo dag, anno domini MCCCLXXXIV aa tridia aare rigis wort Norigis, wndar waru oc aderneffndar godra manna aff <ref>rettet for att</ref> woru rigis rade insiglom.
+Olauer mett gudz nad Norigis, Dana oc Göta Koningr, sender allom mannom i Bergunar fæhyrdzslu <ref> Efter Ordet skatkammer; her vel rettere Oppebörsels-District.</ref> oc i allom Norderlandom, quediu gudz oc sina. Bidiande alt wort Riigis Raadt, baade biscopar oc lerder mend, Riddare oc Sveynar, haffue ther wnderstadet, att almugen her mett edher, baade leiker oc lerder, haffue ther höiglige keert oc kera endt i dag, att ther goder mend som boelhaffn<ref>Huusholdning, fast Bopæl.</ref> willie wphalde her mett ider, kunnu<ref>rettet for kumu.</ref> ey hion<ref>Tyende.</ref> eller winnufolck <ref>Arbeids- eller Tjenestefolk</ref> att faa, saker thess at flester wnger mend leggja seg til kaupferda, badi moti logum oc thera skipan<ref>Den Anordning.</ref> oc breffuom er forfader vaar, herra Magnus Konungr oc fader vaar hin kjerista herra Hokan konungr, gudt theira saell haffui, giordo mett alra rigisins raade oc samtyche i sua mote, att ingen mader skulu sigla i kaupferder, er mindre godz otte en til fimtan mark forngildra<ref>efter gammel Værdie, det vil vel sige i rede Sölv, altsaa henved 120 Rigsbankdaler i vore Penge.</ref>y kaupöyra, uttan huars mands borgan wtlendskra eller indlendskra, oc en tho aff thessi skipan haffuer mindre holdet wærit en som tillbör, tha williom wiir oc alt wort rigis Raad, att adernempder<ref>fornævnte.</ref> breff se fast oc stad ugt hedan i fraa oc stadfestom wiir thau i allom sinom greinom oc articulis, efter thii som the watta<ref>vidne, vise.</ref> sialff om seg, oc wp att landet byggest<ref>skal vel være leggest, lægges.</ref> ey meir i aandii<ref>rimeligvis feilskrevet for audn, Öde.</ref> end nu er, bodi oss til scadi oc allom worum godum monnum, oc helder them sem noget gott eiga, oc giernu wilda oss till tienistæ wara oc ey formega, af<ref> rettet, for at.</ref> tui att boda waare jordar oc adre leggist öydi<ref>jfr. ovenfor Anmærkn. 11.</ref> oc leidangren werder skiöt<ref>(skjott), snart.</ref> ingen. Tha hafuom weer oc wort riigis raadt, baadi Biscoper, lerder mend, Riddara oc Sveinar thessa skipan mett a gjort, att engen mand her mett eder huarki i böö<ref>(bö, bæ) By (Kjöbstad).</ref> eller heradi megu bruka (eller) byggia nokrum<ref>maa vel hedde nockurn.</ref> kaupskap<ref>rettet for kaupskat</ref>, norder i landet sigla, eller oc til skatlanda<ref>Hetland, Færö, Island, Grönland, Finmarken, muelig ogsaa Helgeland; see ovenfor S. 117, 121.</ref> waro, uttan their mend, som thet formegu aff theira egni gotzi oc wttan all borgan wtlendskra eller indlendskra, efter thii som ther willie sanna met sin eidt, nema<ref>uden, undtagen</ref> huar som that gerir, willie haffue firigiort skipinn oc en offuan aa suara oss VIII ortoge oc XIII marckom<ref>Denne Sum vilde formodentlig (naar Talen her er om talte men fkke reiede Penge) udgjöre henved 35 Rigsbankdaler Sölv i vore Penge, – altsaa en for hin Tid betydelig Sum, især for Uformuende.</ref> i breffua brott <ref>for Kongens skriftlige Befalingers Overtrædelse.</ref> Fulkomelige forbiodande ollom worom wmbotzmonnum <ref>Administratorer, Embedsmænd.</ref>, först fæhyrdi <ref>Skatmester.</ref> worum i Bergwn, sidan thar allomvt i fra nogrom monnom loff thar til geffua eller oc nogrom monnæm tola eller stedia <ref>stæde (tilsta de).</ref> skiip at byggy up, fra thessi skipan wari oc samtyckt alra godra manna, eller nogrer mend fara i kaupferdir emod thenna skipan som fore siger. Uttan helder biodom wiir syslemonnom worom her met eder, i huario sem huer er, at fulfiilgia thessa woro skipan oc vp att tage <ref>ægge Beslag paa.</ref> för them som her emoti gera. Biodom weer Lagmonnum woorum att legga laga orskurd <ref>Kjendelse, Dom.</ref> aa the mend som syslomend waare sekio fore them som her emoti gera. Framdelis hafvom weer thett stadfest, att weer takom ther storan skada aff, att thet gotz, som af Islandi kemmer, werder fyr vp skipat en wer wort seckegiald <ref>En vis Afgift af hver Sæk (eller Tonde) Gods. Den blev og paa den Tid indfordret af grónlandske Warer efter hvad vi neden for komme til at oplyse.</ref> haffuom, eller oc adra tha luti <ref> Ting, Ydelser.</ref> som oss bör ther aff med logum at haffua. Thii forbiodom weer allom theim mannom som fæhyrdr waar haffuir nokrur grundsemdt aa <ref> Mistanke til.</ref> noget gotz up att skipa, eller i nogra andra mota seg ther vndan luta, <ref>unddrage.</ref> för end weer haffuom wort sekkegjald eller oc annat som oss mett logum bör ther aff att haffuæ, vtan huar som thet dierffuest <ref>drister sig til.</ref> at gera emoti thessare waare skipan, suari sliko fyri som than man er wort godz haffuer mett waldi teget, oc aa offuan suara oss VIII ortoge oc XIII marcker <ref>see ovenfor Anm. 20.</ref>. War thetta breff (giort) i Tunsbergi met raade oc samtyckt thessa godra manna som her neffnast: Herra Niclaes met gudz nade Erchebiscop i Trundhem, Her Jon biscop i Oslo, Herre Jacop, biscop i Bergen, Herra Oluff, biscop i Staffuangre, Herra Sigurder, biscop i Hammer, Herra Ogmunder Findssön, Herra Sigurder Hafftorssön, Hokann Jonssön, Otti Reimer, Erlender Philippussön, Gauti Ericsön, Alffuer Haraldssön oc flere adra wore goda mendt, aa midwikudagin nest efter Bartholomeus messo dag, anno domini MCCCLXXXIV aa tridia aare rigis wort Norigis, wndar waru oc aderneffndar godra manna aff <ref>rettet for att</ref> woru rigis rade insiglom.
 ==39.==

@@ Linje 271: / Linje 271: @@
 . Kong Oluf Hakonsön udgav fölgende mærkelige Forordning, der vel sigtede til at forebygge Mangel paa unge og dygtige Arbeidere ved Norges Land- og Agerbrug, ved at holde dem fra Handel og Söfart, men som dog uden Tvivl har bidraget til at grundfæste Hansestædernes Handelsmagt i Rigets Kjöbstæder. En lignende Anordning var tildeels allerede gjort af Kongerne Magnus og Hakon, i Bergen, Fredagen för Gregoriusmepse (12te Marts) 1328; den haves trykt i Suhms Hist. af Danm. XIII, 532. Da Norges Skatlande ikke nævnes i den, meddele vi den ikke her, men bemærke kun, at den udtrykkelig bekræftes og bestemmes yderligere for Skatlandene ved den herfölgende vidtlöftige Rettebod, af hvilken det end videre indlyser, at Regjeringen ogsaa da har sögt at forhöie Afgifter og anden Tynge af Islandsfarerne (vel og tillige af Grönlandsfarerne, skjönt de ikke udtrykkelig nævnes) til det yderste, hvorved intet Hensyn synes at være blevet taget til Islændernes ældgamle Privilegier vedkommende Handelen i Norge. Forordningen er aftrykt hos Suhm, l. c. XIV, 533—535, efter Langebeks Afskrift fra en i det herværende tydske Cancellies Archiv opbevaret Copiebog, indeholdende Hansestædernes Privilegier (hvoraf ogsaa den ovenommeldte 1328 udgivne er tagen). Formedelst den uden Tvivl vigtige Indflydelse, som den rimeligvis har haft til Indskrænkning og næsten fuldkommen Standsning af Grönlands da allerede ubetydelige og under de haardeste Vilkaar sukkende Handel, der dog i den Tid – (efter et Retsdocument, som vi snart komme til at meddele) – synes at være bleven forbeholdt et Kongeligt, omendskjönt mestendeels ubenyttet Monopol; – optage vi dette vigtige Actstykke heelt og holdent. Da Sproget synes at være meer Dansk end Norsk, (hvilket dog vel tildeels kan tillægges den gamle Afskrivers Opfattelse af Ordene), som og allerede den Gang kunde siges at være i sin Overgangsperiode, tillægge vi ingen heel Oversættelse, men blot nogle med Tal betegnede Ordforklaringer.
-Olauer mett gudz nad Norigis, Dana oc Göta Koningr, sender allom mannom i Bergunar fæhyrdzslu >ref> Efter Ordet skatkammer; her vel rettere Oppebörsels-District.</ref> oc i allom Norderlandom, quediu gudz oc sina. Bidiande alt wort Riigis Raadt, baade biscopar oc lerder mend, Riddare oc Sveynar, haffue ther wnderstadet, att almugen her mett edher, baade leiker oc lerder, haffue ther höiglige keert oc kera endt i dag, att ther goder mend som boelhaffn<ref>Huusholdning, fast Bopæl.</ref> willie wphalde her mett ider, kunnu<ref>>rettet for kumu.</ref> ey hion<ref>Tyende.</ref> eller winnufolck <ref>Arbeids- eller Tjenestefolk</ref> att faa, saker thess at flester wnger mend leggja seg til kaupferda, badi moti logum oc thera skipan<ref>Den Anordning.</ref> oc breffuom er forfader vaar, herra Magnus Konungr oc fader vaar hin kjerista herra Hokan konungr, gudt theira saell haffui, giordo mett alra rigisins raade oc samtyche i sua mote, att ingen mader skulu sigla i kaupferder, er mindre godz otte en til fimtan mark forngildra<ref>efter gammel Værdie, det vil vel sige i rede Sölv, altsaa henved 120 Rigsbankdaler i vore Penge.</ref>y kaupöyra, uttan huars mands borgan wtlendskra eller indlendskra, oc en tho aff thessi skipan haffuer mindre holdet wærit en som tillbör, tha williom wiir oc alt wort rigis Raad, att adernempder<ref>fornævnte.</ref> breff se fast oc stad ugt hedan i fraa oc stadfestom wiir thau i allom sinom greinom oc articulis, efter thii som the watta<ref>vidne, vise.</ref> sialff om seg, oc wp att landet byggest<ref>skal vel være leggest, lægges.</ref> ey meir i aandii<ref>rimeligvis feilskrevet for audn, Öde.</ref> end nu er, bodi oss til scadi oc allom worum godum monnum, oc helder them sem noget gott eiga, oc giernu wilda oss till tienistæ wara oc ey formega, af<ref> rettet, for at.</ref> tui att boda waare jordar oc adre leggist öydi<ref>jfr. ovenfor Anmærkn. 11.</ref> oc leidangren werder skiöt<ref>(skjott), snart.</ref> ingen. Tha hafuom weer oc wort riigis raadt, baadi Biscoper, lerder mend, Riddara oc Sveinar thessa skipan mett a gjort, att engen mand her mett eder huarki i böö<ref>(bö, bæ) By (Kjöbstad).</ref> eller heradi megu bruka (eller) byggia nokrum<ref>maa vel hedde nockurn.</ref> kaupskap<ref>rettet for kaupskat</ref>, norder i landet sigla, eller oc til skatlanda<ref>Hetland, Færö, Island, Grönland, Finmarken, muelig ogsaa Helgeland; see ovenfor S. 117, 121.</ref> waro, uttan their mend, som thet formegu aff theira egni gotzi oc wttan all borgan wtlendskra eller indlendskra, efter thii som ther willie sanna met sin eidt, nema<ref>uden, undtagen</ref> huar som that gerir, willie haffue firigiort skipinn oc en offuan aa suara oss VIII ortoge oc XIII marckom<ref>Denne Sum vilde formodentlig (naar Talen her er om talte men fkke reiede Penge) udgjöre henved 35 Rigsbankdaler Sölv i vore Penge, – altsaa en for hin Tid betydelig Sum, især for Uformuende.</ref> i breffua brott <ref>for Kongens skriftlige Befalingers Overtrædelse.</ref> Fulkomelige forbiodande ollom worom wmbotzmonnum <ref>Administratorer, Embedsmænd.</ref>, först fæhyrdi <ref>Skatmester.</ref> worum i Bergwn, sidan thar allomvt i fra nogrom monnom loff thar til geffua eller oc nogrom monnæm tola eller stedia <ref>stæde (tilsta de).</ref> skiip at byggy up, fra thessi skipan wari oc samtyckt alra godra manna, eller nogrer mend fara i kaupferdir emod thenna skipan som fore siger. Uttan helder biodom wiir syslemonnom worom her met eder, i huario sem huer er, at fulfiilgia thessa woro skipan oc vp att tage <ref>ægge Beslag paa.</ref> för them som her emoti gera. Biodom weer Lagmonnum woorum att legga laga orskurd <ref>Kjendelse, Dom.</ref> aa the mend som syslomend waare sekio fore them som her emoti gera. Framdelis hafvom weer thett stadfest, att weer takom ther storan skada aff, att thet gotz, som af Islandi kemmer, werder fyr vp skipat en wer wort seckegiald <ref>En vis Afgift af hver Sæk (eller Tonde) Gods. Den blev og paa den Tid indfordret af grónlandske Warer efter hvad vi neden for komme til at oplyse.</ref> haffuom, eller oc adra tha luti <ref> Ting, Ydelser.</ref> som oss bör ther aff med logum at haffua. Thii forbiodom weer allom theim mannom som fæhyrdr waar haffuir nokrur grundsemdt aa <ref> Mistanke til.</ref> noget gotz up att skipa, eller i nogra andra mota seg ther vndan luta, <ref>unddrage.</ref> för end weer haffuom wort sekkegjald eller oc annat som oss mett logum bör ther aff att haffuæ, vtan huar som thet dierffuest <ref>drister sig til.</ref> at gera emoti thessare waare skipan, suari sliko fyri som than man er wort godz haffuer mett waldi teget, oc aa offuan suara oss VIII ortoge oc XIII marcker <ref>see ovenfor Anm. 20.</ref>. War thetta breff (giort) i Tunsbergi met raade oc samtyckt thessa godra manna som her neffnast: Herra Niclaes met gudz nade Erchebiscop i Trundhem, Her Jon biscop i Oslo, Herre Jacop, biscop i Bergen, Herra Oluff, biscop i Staffuangre, Herra Sigurder, biscop i Hammer, Herra Ogmunder Findssön, Herra Sigurder Hafftorssön, Hokann Jonssön, Otti Reimer, Erlender Philippussön, Gauti Ericsön, Alffuer Haraldssön oc flere adra wore goda mendt, aa midwikudagin nest efter Bartholomeus messo dag, anno domini MCCCLXXXIV aa tridia aare rigis wort Norigis, wndar waru oc aderneffndar godra manna aff <ref>rettet for att</ref> woru rigis rade insiglom.
+Olauer mett gudz nad Norigis, Dana oc Göta Koningr, sender allom mannom i Bergunar fæhyrdzslu <ref> Efter Ordet skatkammer; her vel rettere Oppebörsels-District.</ref> oc i allom Norderlandom, quediu gudz oc sina. Bidiande alt wort Riigis Raadt, baade biscopar oc lerder mend, Riddare oc Sveynar, haffue ther wnderstadet, att almugen her mett edher, baade leiker oc lerder, haffue ther höiglige keert oc kera endt i dag, att ther goder mend som boelhaffn<ref>Huusholdning, fast Bopæl.</ref> willie wphalde her mett ider, kunnu<ref>>rettet for kumu.</ref> ey hion<ref>Tyende.</ref> eller winnufolck <ref>Arbeids- eller Tjenestefolk</ref> att faa, saker thess at flester wnger mend leggja seg til kaupferda, badi moti logum oc thera skipan<ref>Den Anordning.</ref> oc breffuom er forfader vaar, herra Magnus Konungr oc fader vaar hin kjerista herra Hokan konungr, gudt theira saell haffui, giordo mett alra rigisins raade oc samtyche i sua mote, att ingen mader skulu sigla i kaupferder, er mindre godz otte en til fimtan mark forngildra<ref>efter gammel Værdie, det vil vel sige i rede Sölv, altsaa henved 120 Rigsbankdaler i vore Penge.</ref>y kaupöyra, uttan huars mands borgan wtlendskra eller indlendskra, oc en tho aff thessi skipan haffuer mindre holdet wærit en som tillbör, tha williom wiir oc alt wort rigis Raad, att adernempder<ref>fornævnte.</ref> breff se fast oc stad ugt hedan i fraa oc stadfestom wiir thau i allom sinom greinom oc articulis, efter thii som the watta<ref>vidne, vise.</ref> sialff om seg, oc wp att landet byggest<ref>skal vel være leggest, lægges.</ref> ey meir i aandii<ref>rimeligvis feilskrevet for audn, Öde.</ref> end nu er, bodi oss til scadi oc allom worum godum monnum, oc helder them sem noget gott eiga, oc giernu wilda oss till tienistæ wara oc ey formega, af<ref> rettet, for at.</ref> tui att boda waare jordar oc adre leggist öydi<ref>jfr. ovenfor Anmærkn. 11.</ref> oc leidangren werder skiöt<ref>(skjott), snart.</ref> ingen. Tha hafuom weer oc wort riigis raadt, baadi Biscoper, lerder mend, Riddara oc Sveinar thessa skipan mett a gjort, att engen mand her mett eder huarki i böö<ref>(bö, bæ) By (Kjöbstad).</ref> eller heradi megu bruka (eller) byggia nokrum<ref>maa vel hedde nockurn.</ref> kaupskap<ref>rettet for kaupskat</ref>, norder i landet sigla, eller oc til skatlanda<ref>Hetland, Færö, Island, Grönland, Finmarken, muelig ogsaa Helgeland; see ovenfor S. 117, 121.</ref> waro, uttan their mend, som thet formegu aff theira egni gotzi oc wttan all borgan wtlendskra eller indlendskra, efter thii som ther willie sanna met sin eidt, nema<ref>uden, undtagen</ref> huar som that gerir, willie haffue firigiort skipinn oc en offuan aa suara oss VIII ortoge oc XIII marckom<ref>Denne Sum vilde formodentlig (naar Talen her er om talte men fkke reiede Penge) udgjöre henved 35 Rigsbankdaler Sölv i vore Penge, – altsaa en for hin Tid betydelig Sum, især for Uformuende.</ref> i breffua brott <ref>for Kongens skriftlige Befalingers Overtrædelse.</ref> Fulkomelige forbiodande ollom worom wmbotzmonnum <ref>Administratorer, Embedsmænd.</ref>, först fæhyrdi <ref>Skatmester.</ref> worum i Bergwn, sidan thar allomvt i fra nogrom monnom loff thar til geffua eller oc nogrom monnæm tola eller stedia <ref>stæde (tilsta de).</ref> skiip at byggy up, fra thessi skipan wari oc samtyckt alra godra manna, eller nogrer mend fara i kaupferdir emod thenna skipan som fore siger. Uttan helder biodom wiir syslemonnom worom her met eder, i huario sem huer er, at fulfiilgia thessa woro skipan oc vp att tage <ref>ægge Beslag paa.</ref> för them som her emoti gera. Biodom weer Lagmonnum woorum att legga laga orskurd <ref>Kjendelse, Dom.</ref> aa the mend som syslomend waare sekio fore them som her emoti gera. Framdelis hafvom weer thett stadfest, att weer takom ther storan skada aff, att thet gotz, som af Islandi kemmer, werder fyr vp skipat en wer wort seckegiald <ref>En vis Afgift af hver Sæk (eller Tonde) Gods. Den blev og paa den Tid indfordret af grónlandske Warer efter hvad vi neden for komme til at oplyse.</ref> haffuom, eller oc adra tha luti <ref> Ting, Ydelser.</ref> som oss bör ther aff med logum at haffua. Thii forbiodom weer allom theim mannom som fæhyrdr waar haffuir nokrur grundsemdt aa <ref> Mistanke til.</ref> noget gotz up att skipa, eller i nogra andra mota seg ther vndan luta, <ref>unddrage.</ref> för end weer haffuom wort sekkegjald eller oc annat som oss mett logum bör ther aff att haffuæ, vtan huar som thet dierffuest <ref>drister sig til.</ref> at gera emoti thessare waare skipan, suari sliko fyri som than man er wort godz haffuer mett waldi teget, oc aa offuan suara oss VIII ortoge oc XIII marcker <ref>see ovenfor Anm. 20.</ref>. War thetta breff (giort) i Tunsbergi met raade oc samtyckt thessa godra manna som her neffnast: Herra Niclaes met gudz nade Erchebiscop i Trundhem, Her Jon biscop i Oslo, Herre Jacop, biscop i Bergen, Herra Oluff, biscop i Staffuangre, Herra Sigurder, biscop i Hammer, Herra Ogmunder Findssön, Herra Sigurder Hafftorssön, Hokann Jonssön, Otti Reimer, Erlender Philippussön, Gauti Ericsön, Alffuer Haraldssön oc flere adra wore goda mendt, aa midwikudagin nest efter Bartholomeus messo dag, anno domini MCCCLXXXIV aa tridia aare rigis wort Norigis, wndar waru oc aderneffndar godra manna aff <ref>rettet for att</ref> woru rigis rade insiglom.
 ==39.==

@@ Linje 133: / Linje 133: @@
 (Innocentii IIII privilegia Ecclesiæ Nidrosiensi metropolitanæ, data Perusii)
-"Innocentius Episcopus, s. s. D. venerabili fratri Nidrosensium Archiepiscopo ejusque successoribus canonice substituendis”. ''Det Paafölgende med Ordene'' "felicis memoriæ Eugenius” ''o. s. v. er næsten ligelydende med det her foran i Bullen Nr. 11 Anförte, til Ordene'': "Pallium bonæ memoriæ Johanniantecessori tuo, indulsit. Et ne (o. s. v.)... commissam gubernationis suæ urbem Nidrosiensem ejusdem provinciæ perpetuam metropolim ordinavit et ei Aslohensem, Hamarcipiensem (Hamarscopiensem), Bargensem, Stavangriensem, insulas Orcades, insulas Fareie ref>Herved synes vor ovenfor S. 82 i Anm. 2 fremsatte Gisning at bekræftet.</ref>, Sitheraie et Isladensem [Islandensem] et Grenelandiæ Episcopatus, tanquam suæ metropoli (o. s. v.) . . . Ne igitur . . . nos felicis recordationis Alexandri et Gregori, prædecessorum nostrorum, Romanorum pontificum vestigiis inhærentes, eandem constitutionem auctoritate apostolica confirmamus. .. (''iövrigt ligelydende med det ovenfor l. c. anförte'')
+"Innocentius Episcopus, s. s. D. venerabili fratri Nidrosensium Archiepiscopo ejusque successoribus canonice substituendis”. ''Det Paafölgende med Ordene'' "felicis memoriæ Eugenius” ''o. s. v. er næsten ligelydende med det her foran i Bullen Nr. 11 Anförte, til Ordene'': "Pallium bonæ memoriæ Johanniantecessori tuo, indulsit. Et ne (o. s. v.)... commissam gubernationis suæ urbem Nidrosiensem ejusdem provinciæ perpetuam metropolim ordinavit et ei Aslohensem, Hamarcipiensem (Hamarscopiensem), Bargensem, Stavangriensem, insulas Orcades, insulas Fareie<ref>Herved synes vor ovenfor S. 82 i Anm. 2 fremsatte Gisning at bekræftet.</ref>, Sitheraie et Isladensem [Islandensem] et Grenelandiæ Episcopatus, tanquam suæ metropoli (o. s. v.) . . . Ne igitur . . . nos felicis recordationis Alexandri et Gregori, prædecessorum nostrorum, Romanorum pontificum vestigiis inhærentes, eandem constitutionem auctoritate apostolica confirmamus. .. (''iövrigt ligelydende med det ovenfor l. c. anförte'')
 ... Ego Innocentius catholicæ ecclesiæ Episcopus. (''Derpaa fölge 9 Cardinalers Underskrifter''). Datum Perusi per manum Guillelmi Magistri scholarum Parmensis, S. Romanæ ecclesiæ vice cancellarii V Cal. Martii, Indictione XI, Incarnationis dominicæ anno MCCLII, pontificatus vero Domini Innocentii IIII Papæ anno decimo."

@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 ==2.==
-[[Fil:Signaturen_til_stiftelsesbrevet_for_Hamburgs_erkebispedömme.jpg|thumb|right|200px|Signaturen til stiftelsesbrevet for Hamburgs erkebispedömme av keiser Ludvig den fromme, etter dets dato  i hans enogtyvende regjerinår, omkring 833 eller 834. Gjengitt i Grönlands historiske Mindesmærker. 3. bind, s. 68. Utg. København, 1845.]] Pave Gregor den 4des Stadfæstelses-Bulle for Oprettelsen af Erkebispedömmet Hamborg, haves nu kun uden Datum, men er sandsynligviis udgiven i eet af Aarene 835, efter Hvitfeldts og fleres, eller 834, efter Pontanus's Mening; Den har undergaaet en lignende Interpolation som det förstommeldte Diplom, see derom Asmussen 1. c. S. 151 o. f. Den rigtigste Afskrift af Bullen findes formodentlig i Mabillon's Acta SS. Benedict. VI, 122, under Titel: Decretum Gregorii Papæ IV de missione S. Anscharii ejusque ordinatione. Det os vedkommende Sted lyder her saaledes: "Ipsumque filium nostrum, jam dictum Ansgarium, Legatum in omnibus circumquaque gentibus, Sueonum siue Danorum , nec non etiam Slavorum, vel in ceteris ubicunque illis in partibus constitutis divina pietas ostium aperuerit, unacum Ebone, Rhemensi Archiepiscopo, statuentes ante corpus et confessionem sancti Petri, publicam euangelizandi tribuimus auctoritatem”.
+[[Fil:Signaturen_til_stiftelsesbrevet_for_Hamburgs_erkebispedömme.jpg|thumb|right|200px|Signaturen til stiftelsesbrevet for Hamburgs erkebispedömme av keiser Ludvig den fromme, etter dets dato  i hans enogtyvende regjeringsår, omkring 833 eller 834. Gjengitt i Grönlands historiske Mindesmærker. 3. bind, s. 68. Utg. København, 1845.]] Pave Gregor den 4des Stadfæstelses-Bulle for Oprettelsen af Erkebispedömmet Hamborg, haves nu kun uden Datum, men er sandsynligviis udgiven i eet af Aarene 835, efter Hvitfeldts og fleres, eller 834, efter Pontanus's Mening; Den har undergaaet en lignende Interpolation som det förstommeldte Diplom, see derom Asmussen 1. c. S. 151 o. f. Den rigtigste Afskrift af Bullen findes formodentlig i Mabillon's Acta SS. Benedict. VI, 122, under Titel: Decretum Gregorii Papæ IV de missione S. Anscharii ejusque ordinatione. Det os vedkommende Sted lyder her saaledes: "Ipsumque filium nostrum, jam dictum Ansgarium, Legatum in omnibus circumquaque gentibus, Sueonum siue Danorum , nec non etiam Slavorum, vel in ceteris ubicunque illis in partibus constitutis divina pietas ostium aperuerit, unacum Ebone, Rhemensi Archiepiscopo, statuentes ante corpus et confessionem sancti Petri, publicam euangelizandi tribuimus auctoritatem”.
 Derimod indeholde andre Afskrifter hos Lindenbrog, Hvitfeldt <ref>En Notice med Arne Magnussens Haand i det Kgl. Geheime Archiv lyder saaledes: "Ludovici et Gregori Diplomatum editionem a Hvitfeldio anno 1603 adornatam et non aliam secutus est Pontanus adeo ut quæ in Pontano diversa appareant, proprii eius cerebri corneationi debeantur." </ref>, Staphorst, Liljegren o. fl. fra den ovenmeldte Bremenske Copiebog fölgende Tillæg (der og forekomme i det efter Staphorsts Værk af Fr. Münter foranstaltede Aftryk 1. c. I, 576 o. f.) efter: "gentibus Danorum, Sveonum”. . . Nortwehorum (Norweheorum), Farriæ [Furrie], Gronlandan, Halsingalandan <ref>Nogle Aſskriſter udelade dette Ord </ref> , Islandon, Scridevindum [Stridivindin], Slavorum, nec non omnium septentrionalium et orientalium nationum, quocunque modo nominatarum delegamus, et posito corpore [andre: capite] et pectore super corpus et confessionem sancti Petri Apostoli sibi suisque successoribus vicem nostram perpetuo retinendam, publicamque tribuimus evangelizandi autoritatem” o. s. v.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 10. jan. 2018 kl. 13:42
Linje 14:		Linje 14:
	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] III'''		'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] III'''

−	<big><big><br>'''Grønlandske Diplomer'''</big></big>	+
		+	<big>'''XXVIII'''<big><br>'''Grønlandske Diplomer'''</big></big>

@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 ==2.==
-[[Fil:Signaturen_til_stiftelsesbrevet_for_Hamburgs_erkebispedömme.jpg|right|right|200px|Signaturen til stiftelsesbrevet for Hamburgs erkebispedömme av keiser Ludvig den fromme, etter dets dato  i hans enogtyvende regjerinår, omkring 833 eller 834. Gjengitt i Grönlands historiske Mindesmærker. 3. bind, s. 68. Utg. København, 1845.]] Pave Gregor den 4des Stadfæstelses-Bulle for Oprettelsen af Erkebispedömmet Hamborg, haves nu kun uden Datum, men er sandsynligviis udgiven i eet af Aarene 835, efter Hvitfeldts og fleres, eller 834, efter Pontanus's Mening; Den har undergaaet en lignende Interpolation som det förstommeldte Diplom, see derom Asmussen 1. c. S. 151 o. f. Den rigtigste Afskrift af Bullen findes formodentlig i Mabillon's Acta SS. Benedict. VI, 122, under Titel: Decretum Gregorii Papæ IV de missione S. Anscharii ejusque ordinatione. Det os vedkommende Sted lyder her saaledes: "Ipsumque filium nostrum, jam dictum Ansgarium, Legatum in omnibus circumquaque gentibus, Sueonum siue Danorum , nec non etiam Slavorum, vel in ceteris ubicunque illis in partibus constitutis divina pietas ostium aperuerit, unacum Ebone, Rhemensi Archiepiscopo, statuentes ante corpus et confessionem sancti Petri, publicam euangelizandi tribuimus auctoritatem”.
+[[Fil:Signaturen_til_stiftelsesbrevet_for_Hamburgs_erkebispedömme.jpg|thumb|right|200px|Signaturen til stiftelsesbrevet for Hamburgs erkebispedömme av keiser Ludvig den fromme, etter dets dato  i hans enogtyvende regjerinår, omkring 833 eller 834. Gjengitt i Grönlands historiske Mindesmærker. 3. bind, s. 68. Utg. København, 1845.]] Pave Gregor den 4des Stadfæstelses-Bulle for Oprettelsen af Erkebispedömmet Hamborg, haves nu kun uden Datum, men er sandsynligviis udgiven i eet af Aarene 835, efter Hvitfeldts og fleres, eller 834, efter Pontanus's Mening; Den har undergaaet en lignende Interpolation som det förstommeldte Diplom, see derom Asmussen 1. c. S. 151 o. f. Den rigtigste Afskrift af Bullen findes formodentlig i Mabillon's Acta SS. Benedict. VI, 122, under Titel: Decretum Gregorii Papæ IV de missione S. Anscharii ejusque ordinatione. Det os vedkommende Sted lyder her saaledes: "Ipsumque filium nostrum, jam dictum Ansgarium, Legatum in omnibus circumquaque gentibus, Sueonum siue Danorum , nec non etiam Slavorum, vel in ceteris ubicunque illis in partibus constitutis divina pietas ostium aperuerit, unacum Ebone, Rhemensi Archiepiscopo, statuentes ante corpus et confessionem sancti Petri, publicam euangelizandi tribuimus auctoritatem”.
 Derimod indeholde andre Afskrifter hos Lindenbrog, Hvitfeldt <ref>En Notice med Arne Magnussens Haand i det Kgl. Geheime Archiv lyder saaledes: "Ludovici et Gregori Diplomatum editionem a Hvitfeldio anno 1603 adornatam et non aliam secutus est Pontanus adeo ut quæ in Pontano diversa appareant, proprii eius cerebri corneationi debeantur." </ref>, Staphorst, Liljegren o. fl. fra den ovenmeldte Bremenske Copiebog fölgende Tillæg (der og forekomme i det efter Staphorsts Værk af Fr. Münter foranstaltede Aftryk 1. c. I, 576 o. f.) efter: "gentibus Danorum, Sveonum”. . . Nortwehorum (Norweheorum), Farriæ [Furrie], Gronlandan, Halsingalandan <ref>Nogle Aſskriſter udelade dette Ord </ref> , Islandon, Scridevindum [Stridivindin], Slavorum, nec non omnium septentrionalium et orientalium nationum, quocunque modo nominatarum delegamus, et posito corpore [andre: capite] et pectore super corpus et confessionem sancti Petri Apostoli sibi suisque successoribus vicem nostram perpetuo retinendam, publicamque tribuimus evangelizandi autoritatem” o. s. v.
 Tvende Buller af lignende Indhold haves af 840 Tallet, dog med Undtagelse af de nordligste Landes Navne, nemlig: a) een af Sergius den 2den, hos Staphorst I, 38, Liljegren I, 7, Nr. 4, der er dateret hos St. i Margen 847, men i selve Diplomet: ''mense Aprili, indictione nona'', svarende til Aarstallet 846. b) Af Pave Leo den 4de haves en lignende Bulle, formodentlig udgiven 849, hos Lindenbrog S. 146, Liljegren I, 9, Nr. 5, dateret Mense Martio, indictione XII. I begge forekommer fölgende Sted: ''Concedimus igitur, sicut a prædecessore nostro beato Gregorio concessum est, scilicet ut gentes Wimodiorum [Winethorum], Norblingorum, Danorum, Norwenorum, Suevorum [Svenorum], vel quascunque gentes septentrionalium nationum jugo fidei prædicatione tua subdideris ad sedem Hamaburgensem spirituali donatione possideas” o. s. v.
 ==3.==

@@ Linje 157: / Linje 157: @@
 Vi formode at Efterretningen om disse Forholde ved Tiende-Indkrævningen i Norge m. m. ankom til den Pavelige Curie 1283 eller 1284, og at den ovennævnte Magister Ugnatio er kommen dertil 1285 med Biskop Andreas af Oslo, som da (efter de Islandske Annaler) kom tilbage fra Rom med Pavelige Breve. Om Udfaldet af denne Sendelse er ellers intet os bekjendt.
-==I7.==
+==17.==
 . Synodalier for hele Erkebispedömmet udgivne i Nidaros "die decollacionis beati Johanni Baptistæ (29 Aug.), anno dominimillesimo ducentesimononagesimo” af Erkebiskop Jorund, samt Biskopperne Erlend af Færö, Arne (Helgesön, da Electus) til Skalholt, Arne af Stavanger, Eyvind af Oslo og Thorstein af Hammer; see Finni Johannæi Hist. eccl. Island. T. 1. p. 472—474.