Guders Navne i de nordiske Stedsnavne - Revisjonshistorikk

Jesper på 14. des. 2017 kl. 18:38

2017-12-14T18:38:11Z

Carsten på 8. okt. 2015 kl. 08:56

2015-10-08T08:56:33Z

Carsten på 8. okt. 2015 kl. 08:45

2015-10-08T08:45:52Z

Carsten på 8. okt. 2015 kl. 08:24

2015-10-08T08:24:45Z

Carsten på 8. okt. 2015 kl. 07:57

2015-10-08T07:57:10Z

Carsten på 10. jul. 2015 kl. 05:00

2015-07-10T05:00:56Z

Jesper: Guders Navne i de nordiske Stedsnavne

2013-01-14T15:57:50Z

Guders Navne i de nordiske Stedsnavne

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 14. des. 2017 kl. 18:38
Linje 480:		Linje 480:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:Johannes C. H. R. Steenstrup]]		[[Kategori:Johannes C. H. R. Steenstrup]]
		+	[[Kategori:Stednavne]]

@@ Linje 163: / Linje 163: @@
 Mange af de Stedsnavne, som nu foreløbig maa betragtes som Undtagelser, ville sikkert ved en nærmere Prøvelse vise sig at falde ind under Reglen. Jeg tager her nogle enkelte Prøver paa Navne sammensatte med ''-stath'' for mig. Som bekjendt forklares Kjøbstaden ''Thisted'' som Staden i Thy fremfor alle, Thys Hovedstad, og til Ære herfor skrive vi Alle Thisted med ''h'' (Trap nævner i sit Værk 4 Byer Tisted, men kun Kjøbstaden skrives med ''h''). Man kan dog med vægtige Grunde bevise, at dette aabenbart beror paa en Misforstaaelse. For det Første stemmer det ikke med Thisteds Historie, thi, som vitterligt er, høres der slet intet om denne Bebyggelse førend midt i det 14de Aarhundrede. I den ældre Middelalder ere to andre Steder i Thy fremtrædende og kunne betragtes som Hovedpunkter, nemlig Vestervig og Sjørind. Thisteds Navn er aabenbart bleven dannet paa en Tid, da den var uden Betydning. Og selv i den senere Del af Middelalderen indtog jo Thisted en meget beskeden Plads. Men dernæst tale sproglige Grunde bestemt mod hin Forklaring. Thy hed i gamle Dage og uforstyrret gjennem hele Middelalderen Thiud, Thyth (37), og Byen maatte altsaa oprindeligt have heddet Thythstath saaledes som en Thybo hed Thythbo: Johannes Thythbo 1305 (Scr. Rer. Dan. VI, 412), Thywthbo bygdhæthing 1348 (Diplom. Vibergense 15), eller den maatte have heddet Thythæstath i Lighed med Thythæsysæl (K. V. Jordebog 2, Oldemoder 63). Byen hedder imidlertid gjennem hele Middelalderen Tystath, Tiistedt, Tistedt (38), hvor altsaa i den første Stavelse ''th'' savnes to Gange. Den lydlige Forskjellighed kommer endog meget karakteristiskt frem. I et Brev af 1367, vistnok det ældste, hvori Byen omtales, skrives 4 Gange Thyuth, 2 Gange Tystath, og i et andet Brev af samme Aar 2 Gange Thydh, 1 Gang Tystath (Erslev, Repertorium II, 117, 118, jfr. S. 164: Tystad 1374; Ældste Archivregistraturer I, 9, 89, 104). Et Brev af 1422 har Thywdt, men Tiistedt (Dueholms Diplomatarium 109, jfr. S. 64: Tistedh 1459). Aldeles enestaaende er et Aktstykke udstedt af Læsø Birketing 1485, hvori Tydstedh forekommer 3 Gange, medens samme Birketing i et Brev af 1507 skriver Tiistet (Diplom. Vibergense 81 f., 128). Man er aabenbart nu begyndt at combinere og at etymologisere. Først i det 16de Aarh. begyndte man at skrive Byens Navn Thisted. Da nu endvidere Byer, som ende paa ''-stath'', som foran paavist sammensættes med Personnavne, foreligger utvivlsomt ogsaa et saadant i Tisted, nemlig det samme Navn, som findes i Byerne Tisted i Gislum Herred (K. V. Jordebog: Tystathe), i Nørlyng H. og i Hindsted H., fremdeles i Tistrup, i Sønder Herred Djurs (39) og i Ø. Horne Herred.
-Jeg vender mig til en anden Kjøbstad, Ystad i Skaane. Dennes Navn blev af Joh. Kok (Folkesprog i Sønderjylland I, 207) og Falkman (l. c. S. 15) forklaret som opstaaet ved, at Præposition og Substantiv vare smeltede sammen: i Staden. Delte vilde være et temmelig enestaaende Forhold. Den gamle Form er Ystath (40), Istad (41), og aabenbart er det Personnavnet Isi, Yse, som rummes i Bynavnet (42), hvad O. Nielsen rigtigt har erkjendt.
+Jeg vender mig til en anden Kjøbstad, Ystad i Skaane. Dennes Navn blev af Joh. Kok (Folkesprog i Sønderjylland I, 207) og Falkman (l. c. S. 15) forklaret som opstaaet ved, at Præposition og Substantiv vare smeltede sammen: i Staden. Dette vilde være et temmelig enestaaende Forhold. Den gamle Form er Ystath (40), Istad (41), og aabenbart er det Personnavnet Isi, Yse, som rummes i Bynavnet (42), hvad O. Nielsen rigtigt har erkjendt.
 Vesterstad i Færs Herred i Skaane kommer mulig af Verdenshjørnet Vest, men det er lige saa sandsynligt (43), at Byen hærer en Mands Navn, idet vi i Ø. Gøinge Herred finde et Vestærsløff (44). Hvis en ''-stath'' eller en ''-løf'' opkaldtes efter en Vesti eller en Wisten (oldn. Veseti og Vèstein) — hvilke Navne forekomme i Skaane i gammel Tid — vilde meget let i Tidernes Løb Bynavnet kunne være omtydet og fordrejet efter Verdenshjørnet. Og naar man saa paa Kortet finder, at den allernærmeste Kirkeby Sydøst for hin Stad hedder Østraby (Østreby), ses det, at Fristelsen til at forandre Byens Navn har været stor og Ændringen næsten uundgaaelig.

@@ Linje 161: / Linje 161: @@
 Hvad der altsaa her skal hævdes er dette, at der i den gamle Navngivelse er '''''langt større Regelmæssighed''''' end almindelig antaget, og at der især er en bestemt Praxis for, hvilke Arter Ord og Navne der forbindes med de enkelte Endelser. Dette kommer især stærkt for Dagen, naar man studerer Navneforraadet i de ældste Kilder, Jordebøger og Diplomer. Jeg har her kun omhandlet en vis Klasse Endelser, men der vil ganske sikkert kunne gjøres lignende Iagttagelser med Hensyn til andre Endelser og Forbindelser (36).
-Mange af de Stedsnavne, som nu foreløbig maa betragtes som Undtagelser, ville sikkert ved en nærmere Prøvelse vise sig at falde ind under Reglen. Jeg tager hev nogle enkelte Prøver paa Navne sammensatte med ''-stath'' for mig. Som bekjendt forklares Kjøbstaden ''Thisted'' som Staden i Thy fremfor alle, Thys Hovedstad, og til Ære herfor skrive vi Alle Thisted med ''h'' (Trap nævner i sit Værk 4 Byer Tisted, men kun Kjøbstaden skrives med ''h''). Man kan dog med vægtige Grunde bevise, at dette aabenbart beror paa en Misforstaaelse. For det Første stemmer det ikke med Thisteds Historie, thi, som vitterligt er, høres der slet intet om denne Bebyggelse førend midt i det 14de Aarhundrede. I den ældre Middelalder ere to andre Steder i Thy fremtrædende og kunne betragtes som Hovedpunkter, nemlig Vestervig og Sjørind. Thisteds Navn er aabenbart bleven dannet paa en Tid, da den var uden Betydning. Og selv i den senere Del af Middelalderen indtog jo Thisted en meget beskeden Plads. Men dernæst tale sproglige Grunde bestemt mod hin Forklaring. Thy hed i gamle Dage og uforstyrret gjennem hele Middelalderen Thiud, Thyth (37), og Byen maatte altsaa oprindeligt have heddet Thythstath saaledes som en Thybo hed Thythbo: Johannes Thythbo 1305 (Scr. Rer. Dan. VI, 412), Thywthbo bygdhæthing 1348 (Diplom. Vibergense 15), eller den maatte have heddet Thythæstath i Lighed med Thythæsysæl (K. V. Jordebog 2, Oldemoder 63). Byen hedder imidlertid gjennem hele Middelalderen Tystath, Tiistedt, Tistedt (38), hvor altsaa i den første Stavelse ''th'' savnes to Gange. Den lydlige Forskjellighed kommer endog meget karakteristiskt frem. I et Brev af 1367, vistnok det ældste, hvori Byen omtales, skrives 4 Gange Thyuth, 2 Gange Tystath, og i et andet Brev af samme Aar 2 Gange Thydh, 1 Gang Tystath (Erslev, Repertorium II, 117, 118, jfr. S. 164: Tystad 1374; Ældste Archivregistraturer I, 9, 89, 104). Et Brev af 1422 har Thywdt, men Tiistedt (Dueholms Diplomatarium 109, jfr. S. 64: Tistedh 1459). Aldeles enestaaende er et Aktstykke udstedt af Læsø Birketing 1485, hvori Tydstedh forekommer 3 Gange, medens samme Birketing i et Brev af 1507 skriver Tiistet (Diplom. Vibergense 81 f., 128). Man er aabenbart nu begyndt at combinere og at etymologisere. Først i det 16de Aarh. begyndte man at skrive Byens Navn Thisted. Da nu endvidere Byer, som ende paa ''-stath'', som foran paavist sammensættes med Personnavne, foreligger utvivlsomt ogsaa et saadant i Tisted, nemlig det samme Navn, som findes i Byerne Tisted i Gislum Herred (K. V. Jordebog: Tystathe), i Nørlyng H. og i Hindsted H., fremdeles i Tistrup, i Sønder Herred Djurs (39) og i Ø. Horne Herred.
+Mange af de Stedsnavne, som nu foreløbig maa betragtes som Undtagelser, ville sikkert ved en nærmere Prøvelse vise sig at falde ind under Reglen. Jeg tager her nogle enkelte Prøver paa Navne sammensatte med ''-stath'' for mig. Som bekjendt forklares Kjøbstaden ''Thisted'' som Staden i Thy fremfor alle, Thys Hovedstad, og til Ære herfor skrive vi Alle Thisted med ''h'' (Trap nævner i sit Værk 4 Byer Tisted, men kun Kjøbstaden skrives med ''h''). Man kan dog med vægtige Grunde bevise, at dette aabenbart beror paa en Misforstaaelse. For det Første stemmer det ikke med Thisteds Historie, thi, som vitterligt er, høres der slet intet om denne Bebyggelse førend midt i det 14de Aarhundrede. I den ældre Middelalder ere to andre Steder i Thy fremtrædende og kunne betragtes som Hovedpunkter, nemlig Vestervig og Sjørind. Thisteds Navn er aabenbart bleven dannet paa en Tid, da den var uden Betydning. Og selv i den senere Del af Middelalderen indtog jo Thisted en meget beskeden Plads. Men dernæst tale sproglige Grunde bestemt mod hin Forklaring. Thy hed i gamle Dage og uforstyrret gjennem hele Middelalderen Thiud, Thyth (37), og Byen maatte altsaa oprindeligt have heddet Thythstath saaledes som en Thybo hed Thythbo: Johannes Thythbo 1305 (Scr. Rer. Dan. VI, 412), Thywthbo bygdhæthing 1348 (Diplom. Vibergense 15), eller den maatte have heddet Thythæstath i Lighed med Thythæsysæl (K. V. Jordebog 2, Oldemoder 63). Byen hedder imidlertid gjennem hele Middelalderen Tystath, Tiistedt, Tistedt (38), hvor altsaa i den første Stavelse ''th'' savnes to Gange. Den lydlige Forskjellighed kommer endog meget karakteristiskt frem. I et Brev af 1367, vistnok det ældste, hvori Byen omtales, skrives 4 Gange Thyuth, 2 Gange Tystath, og i et andet Brev af samme Aar 2 Gange Thydh, 1 Gang Tystath (Erslev, Repertorium II, 117, 118, jfr. S. 164: Tystad 1374; Ældste Archivregistraturer I, 9, 89, 104). Et Brev af 1422 har Thywdt, men Tiistedt (Dueholms Diplomatarium 109, jfr. S. 64: Tistedh 1459). Aldeles enestaaende er et Aktstykke udstedt af Læsø Birketing 1485, hvori Tydstedh forekommer 3 Gange, medens samme Birketing i et Brev af 1507 skriver Tiistet (Diplom. Vibergense 81 f., 128). Man er aabenbart nu begyndt at combinere og at etymologisere. Først i det 16de Aarh. begyndte man at skrive Byens Navn Thisted. Da nu endvidere Byer, som ende paa ''-stath'', som foran paavist sammensættes med Personnavne, foreligger utvivlsomt ogsaa et saadant i Tisted, nemlig det samme Navn, som findes i Byerne Tisted i Gislum Herred (K. V. Jordebog: Tystathe), i Nørlyng H. og i Hindsted H., fremdeles i Tistrup, i Sønder Herred Djurs (39) og i Ø. Horne Herred.
 Jeg vender mig til en anden Kjøbstad, Ystad i Skaane. Dennes Navn blev af Joh. Kok (Folkesprog i Sønderjylland I, 207) og Falkman (l. c. S. 15) forklaret som opstaaet ved, at Præposition og Substantiv vare smeltede sammen: i Staden. Delte vilde være et temmelig enestaaende Forhold. Den gamle Form er Ystath (40), Istad (41), og aabenbart er det Personnavnet Isi, Yse, som rummes i Bynavnet (42), hvad O. Nielsen rigtigt har erkjendt.

@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 Vi begynde med '''''Odin'''''. Man træffer i et Brev fra Esrom c. 1170 ''Othen villicus de Autheruth'', det er imidlertid ikke Navnet Odin, men, som Dr. Oluf Nielsen rigtigen har forklaret det, det gamle danske Øthæn, der ofte forekommer (Michael Ødenson, Swen Øthensson 1380), og som er bevaret i Bynavnet Ønslev (Øthænslef) (5). Det samme Navn og ikke Gudenavnet gaar igjen i Petrus Othensun i et dansk Brev fra 1257 (6), i Othin i Husarø i et svensk Diplom fra 1405 (7), og i et sjællandsk Othinstorp, der i 15. Aarh. hed Ønstorp. Paa samme Maade maa den i to norske Aktstykker fra c. 1500 nævnte Oden Tronsson have baaret Navnet Auðunn (8). Heller ikke hos de Danske i England kan man finde Odin’er, saaledes som det urigtigt har været paastaaet. Othinus, Søn af Rodbertus presbiter og Æmma, der nævnes i Dødebogen fra New Minster i Winchester, har klart nok baaret Navnet Øthæn (9), ligesom Møntmesteren i York paa Knud den Stores og Edvard Bekjenderens Tid Othin, Oththin (10).
-Derfor savnes ethvert Bevis for, at nogen Person har heddet Odin, og det samme gjælder om Navnet '''''Thor'''''. Oluf Nielsen anfører i sin Samling af Personnavne intet Exempel herpaa, og Lundgren bemærker, at man vel i det femtende Aarhundrede nogle Gange kan finde Thor som Mandsnavn, men at det her aabenbart kun er en sammentrukket eller mindre rigtigt stavet Form af Tord. I den ældre Tid forekommer det ikke, naar man da undtager, at to eller tro svenske Runeindskrifter fra christen Tid have Navnet Thor (11); men at her enten en Sammentrækning eller en slet Stavemaade foreligger, synes dog klart. '''''Frø''''' eller '''''Freir''''' findes intetsteds i Norden som Navn for en Mand, derimod findes i Danmark Personnavnene Frøger, Frøgerth, Frøsten, Frøwin, i Sverige Frøbjørn, Frøguther, Frømunder, Frøriker, Frøvither og andre.
+Derfor savnes ethvert Bevis for, at nogen Person har heddet Odin, og det samme gjælder om Navnet '''''Thor'''''. Oluf Nielsen anfører i sin Samling af Personnavne intet Exempel herpaa, og Lundgren bemærker, at man vel i det femtende Aarhundrede nogle Gange kan finde Thor som Mandsnavn, men at det her aabenbart kun er en sammentrukket eller mindre rigtigt stavet Form af Tord. I den ældre Tid forekommer det ikke, naar man da undtager, at to eller tre svenske Runeindskrifter fra christen Tid have Navnet Thor (11); men at her enten en Sammentrækning eller en slet Stavemaade foreligger, synes dog klart. '''''Frø''''' eller '''''Freir''''' findes intetsteds i Norden som Navn for en Mand, derimod findes i Danmark Personnavnene Frøger, Frøgerth, Frøsten, Frøwin, i Sverige Frøbjørn, Frøguther, Frømunder, Frøriker, Frøvither og andre.
 Jeg hævder altsaa, at den opstillede Sætning er en Regel uden Undtagelse (12).

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. okt. 2015 kl. 07:57
Linje 27:		Linje 27:


−	Under de Anfægtelser, for hvilke den gamle nordiske Gudelære i nyere Tid har været udsat, og som til Dels ere gaaede ud paa, at den i Skjaldekvadene indeholdte Gudetro kun var de høiere Klassers eller endog kun Skjaldenes Opfattelse af Guderne, vil det være naturligt at søge nye Kilder til Oplysning om, hvad den virkelige Gudetro hos Folket har indeholdt, og at undergive de Kilder, som afgjort stamme fra Folket, en ny Prøvelse. denne Henseende skulde Stedsnavnene synes at give en god Vejledning, da de ville kunne oplyse om, hvilke Guder der virkelig dyrkedes og mindedes af Folket, samt hvorvidt enkelte Egne dyrkede visse Guder med særlig Forkjærlighed. For saa vidt Stedsnavnene efter deres forskjellige Former kunde henføres til en ældre eller yngre Tid, vilde vel ogsaa heri kunne ligge et Vink om de forskjellige Guders Ælde. Men dernæst er det sikkert, at selve Gudsdyrkelsen, Formen for den Ærefrygt, der vistes Guderne, i mange Henseender maatte kunne belyses af disse Navne.	+	Under de Anfægtelser, for hvilke den gamle nordiske Gudelære i nyere Tid har været udsat, og som til Dels ere gaaede ud paa, at den i Skjaldekvadene indeholdte Gudetro kun var de høiere Klassers eller endog kun Skjaldenes Opfattelse af Guderne, vil det være naturligt at søge nye Kilder til Oplysning om, hvad den virkelige Gudetro hos Folket har indeholdt, og at undergive de Kilder, som afgjort stamme fra Folket, en ny Prøvelse. I denne Henseende skulde Stedsnavnene synes at give en god Vejledning, da de ville kunne oplyse om, hvilke Guder der virkelig dyrkedes og mindedes af Folket, samt hvorvidt enkelte Egne dyrkede visse Guder med særlig Forkjærlighed. For saa vidt Stedsnavnene efter deres forskjellige Former kunde henføres til en ældre eller yngre Tid, vilde vel ogsaa heri kunne ligge et Vink om de forskjellige Guders Ælde. Men dernæst er det sikkert, at selve Gudsdyrkelsen, Formen for den Ærefrygt, der vistes Guderne, i mange Henseender maatte kunne belyses af disse Navne.

	Medens man tidligere var meget tilbøielig til at finde de gamle nordiske Guders Navne i rigeligt Maal bevarede i Stedsnavnene, er man i den nyere Tid bleven langt forsigtigere og har indset, at den tilsyneladende Lighed med Guders Navne i Virkeligheden ofte kun er et Skin. Især ved at tage de gamle Navneformer for sig har man faaet Øie for, at Guden i Virkeligheden ikke kommer Stedet ved. Jeg henviser her især til de omfattende Arbeider over dette Emne, som ere fremkomne fra Professor ''O. Rygh'', Lektor ''M. F. Lundgren'' og afdøde Arkivar, Dr. ''Oluf Nielsen'' (1). I den efterfølgende Undersøgelse vil jeg søge at fastslaa forskjellige Hovedsætninger paa dette Omraade, som Forskerne vistnok maa siges at være naaede til, uden at de endnu ret ere blevne sig dem bevidste, og som formentlig ville kunne tjene til Veiledning med Hensyn til Etymologien af Stedsnavne, som endnu ikke ere forklarede. Endvidere vil jeg paapege nogle Veie, ad hvilke formentlig Klarhed i flere herhen hørende Punkter kan naaes. Temmelig nøie til dette Spørgsmaal slutter sig imidlertid et andet, nemlig hvorvidt Guders Navne anvendes paa jordiske Personer, og da dette har Betydning ogsaa for Tolkningen af Stedsnavne, skal jeg først dvæle derved.		Medens man tidligere var meget tilbøielig til at finde de gamle nordiske Guders Navne i rigeligt Maal bevarede i Stedsnavnene, er man i den nyere Tid bleven langt forsigtigere og har indset, at den tilsyneladende Lighed med Guders Navne i Virkeligheden ofte kun er et Skin. Især ved at tage de gamle Navneformer for sig har man faaet Øie for, at Guden i Virkeligheden ikke kommer Stedet ved. Jeg henviser her især til de omfattende Arbeider over dette Emne, som ere fremkomne fra Professor ''O. Rygh'', Lektor ''M. F. Lundgren'' og afdøde Arkivar, Dr. ''Oluf Nielsen'' (1). I den efterfølgende Undersøgelse vil jeg søge at fastslaa forskjellige Hovedsætninger paa dette Omraade, som Forskerne vistnok maa siges at være naaede til, uden at de endnu ret ere blevne sig dem bevidste, og som formentlig ville kunne tjene til Veiledning med Hensyn til Etymologien af Stedsnavne, som endnu ikke ere forklarede. Endvidere vil jeg paapege nogle Veie, ad hvilke formentlig Klarhed i flere herhen hørende Punkter kan naaes. Temmelig nøie til dette Spørgsmaal slutter sig imidlertid et andet, nemlig hvorvidt Guders Navne anvendes paa jordiske Personer, og da dette har Betydning ogsaa for Tolkningen af Stedsnavne, skal jeg først dvæle derved.

@@ Linje 139: / Linje 139: @@
 eller med collektive Navne (17):
 <blockquote>Karleby<br>
-Bondeliv.</blockquote>
+Bondeby.</blockquote>
 Derimod ere Sammensætninger med Personnavne saa sjældne, at de staa som tilfældige Undtagelser. I Kong Valdemars Jordebog findes 68 Navne sammensatte med ''-by'', og kun i 5 af disse kan et Personnavn siges at indgaa, nemlig i Bramsby, Getesby, Knutsby, Stensby, Thoræby. Ved at gjennemgaa Registrene til saadanne gamle Kilder som Lunde Domkapitels Gavebog, Esrombogen og Oldemoder finder jeg denne Regel fuldt bekræftet; jeg finder ingen nye Navne at tilføie til de fem nævnte (18). Der kan maaske endog paavises særlige Grunde til, at de fem Byer have faaet Personnavnet tilføiet, fordi dette til Ex. fandtes i en anden Stedsbetegnelse i Nærheden og derfra er gaaet over paa Byen. Knutsby ligger saaledes paa Knudshoved og ved Knuds Skov, Getæsby (Gjedesby) ved Gjedserodde og Gjedeskov (19).