Gudrun hidser sine Sönner - Revisjonshistorikk

Carsten på 2. jun. 2022 kl. 19:07

2022-06-02T19:07:30Z

Jesper på 23. sep. 2020 kl. 17:59

2020-09-23T17:59:24Z

Jesper på 22. sep. 2020 kl. 18:02

2020-09-22T18:02:17Z

Carsten på 27. mai 2020 kl. 07:55

2020-05-27T07:55:19Z

Carsten på 24. jan. 2019 kl. 11:26

2019-01-24T11:26:46Z

Carsten på 10. sep. 2018 kl. 14:08

2018-09-10T14:08:31Z

JJ.Sandal på 30. des. 2013 kl. 07:57

2013-12-30T07:57:18Z

Jesper på 22. des. 2013 kl. 07:46

2013-12-22T07:46:23Z

Carsten på 16. sep. 2013 kl. 13:18

2013-09-16T13:18:22Z

Carsten: Gudrun hidser sine Sönner Gå til: navigasjon, søk

2013-01-12T19:23:49Z

Gudrun hidser sine Sönner Gå til: navigasjon, søk

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarhvöt]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrun eggjar]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun hidser sine Sönner]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudruns egging (Goþrúnarkvǫt)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun ægger til Hævn (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns Äggelse (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns uppmanings-sång (AAA)]] !!
|-
|}

<center><big>'''[[Oldnordiske Gudesange]]'''</big> '''Den ældre Edda'''

Oversat af '''[[H. G. Møller]]''' Udgivet 1870

<big>'''Gudrun hidser sine Sönner'''</big></center>

Gudrun gik til Havet, da hun havde dræbt Atle; hun gik ud i Søen og vilde dræbe sig selv, men hun kunde ikke synke, og blev drevet over Fjorden til Jonakrs Land. Han tog hende til Ægte. Deres Sönner vare Sörle, Erp og Hamde. Der opfødtes Svanhild, Sigurds Datter. Hun blev gift med Jörmunrek den mægtige. Hos ham var Bikke. Han rådede, at Randve, Kongens Sön, skulde bemægtige sig hende. Dette røbede Bikke for Kongen. Kongen lod Randve hænge og Svanhild træde under Hestehove. Men da Gudrun spurgte dette, talte hun til sine Sönner.

<blockquote>1.
 Det er det vildeste
 Stridsråb, jeg ved,
 den tunge Smertes
 trange Tale,
 dengang da Gudrun,
 gram i Hu,
 heftigt til Drab
 sine Sönner hidsed.

 2.
 "Hvi sidde I hen
 og sove i Livet?
 Hvi ledes I ej
 ved lystig Tale?
 Eders Søster,
 ung af Alder,
 trådtes af Hestenes
 Hove på Vejen.
 (Jörmunrek vilde det),
 af Goternes hvide
 og sorte og grå
 travende Gangere.

 3.
 Ej er I gæve,
 som Gunnar var det;
 ej heller I ligne
 den kække Högne.
 Hævn for jer Søster
 søge I vilde,
 om Mod I ejed
 som Brødrene
 mine eller Hunekongers
 hårde Hu."

 4.
 Da mælte Hamde,
 den storsindede Helt:
 "Dog du ej roste
 Högnes Dåd,
 da de Sigurd vakte
 brat af Sövne.
 Da var dine blåhvide
 Lagners Duge
 røde af den slagne
 Sigurds Blod.

 5.
 Den bratte Hævn,
 som for Brødre du tog,
 blev dig grum og bedsk,
 da dine Börn du myrded.
 - Vel kunde vi tre,
 når vi enige vare,
 på Jörmunrek hævne
 vor unge Søster.

 6.
 Bær Hunekongernes
 Hærvåben frem!
 Du har hidset os såre
 til Sværdenes Leg."

 7.
 Leende Gudrun
 gik til Kammeret;
 Kongernes Hjelme
 af Kisten hun tog
 og de side Brynjer
 til Sönnerne bragte.
 Modigt de svang sig
 i Gangernes Sadler.

 8.
 Da mælte Hamde,
 den storsindede Helt:
 "Da först kommer
 den i Kampen faldne
 Spydsvinger fra Godthjod
 til sin Moders Gård,
 når du Arveøl drikker
 for os alle tillige,
 både for Svanhild
 og Sönnerne dine."

 9.
 Grædende Gudrun
 Gjukes Datter
 sorgfuld gik
 og satte sig ned.
 Hun sad og talte
 med Tårer på Kind
 om Sorg og Men
 så mangelunde.

 10.
 "Tre Ildsflammer jeg kendte,
 tre Arner jeg kendte,
 trende Mænd
 til Hustru mig toge.
 Sigurd ene
 var bedre end alle;
 ham mine Brødre
 Bane voldte.

 11.
 Aldrig jeg så,
 og aldrig jeg kendte
 så usalig en Mø
 over Mulde.
 End mere de tyktes
 mig at bedrøve,
 da Ædlinger gav mig
 som Viv til Atle.

 12.
 I Lön jeg de vilde
 Drenge lokked.
 Ej mægted jeg Bøder
 for Men at vinde,
 for Nivlungers Hoveder
 af jeg hug.

 13.
 Til Strand gik jeg ned
 og Norner forbanded;
 den vrede Skæbne
 trodse jeg vilde.
 Ej sank jeg; de höje
 Vover mig hæved.
 I Land jeg steg;
 leve jeg skulde.

 14.
 For tredje Gang
 (bedst det mig tyktes)
 Lejet jeg delte
 med Landets Hersker.
 Börn jeg avled,
 Arvetagere,
 Arvetagere,
 Jonakrs Sönner.

 15.
 Men om Svanhild
 Terner sad.
 Hun, var det Barn,
 jeg höjest elsked.
 Sådan var Svanhild
 i min Sal,
 ret som Solens
 herlige Stråle.

 16.
 Med Guld jeg hende smykked,
 med strålende Klæder,
 för jeg til Godthjod
 bort hende gav.
 Det er mig hårdest
 af al min Harm,
 at Svanhilds lyse
 Lokker trådtes
 under Hestenes
 Hove i Dynd.

 17.
 Den Sorg var dog svarest,
 da min Sigurd
 sejrberøvet
 i Sengen dræbtes,
 og den var grummest,
 da de glinsende Orme
 kröb hen at give
 Gunnar Döden,

 18.
 og den var skarpest,
 da Hjertet de skar
 af Kongen, mens end
 den kække leved.
 Meget ondt jeg mindes;
 megen Harm jeg mindes.

 19.
 Spor nu, Sigurd!
 den sorte Ganger,
 den hurtige Hest;
 lad hid den rende.
 Her sidder ingen
 Datter hos mig,
 som kunde Gudrun
 Smykker give.

 20.
 Mindes nu, Sigurd!
 hvad vi mælte,
 da vi begge
 på Sengen sad,
 at du vilde modig
 mig besøge
 fra Hel, og jeg
 drage heden til dig.

 21.
 Rejs brat, I Jarler!
 Egetræsbålet,
 og lad under Helten
 höjest det vorde.
 Lad nu Ilden brænde
 det smerteflude Bryst,
 og det sörgende Hjerte.
 Lad Kvalerne smelte."

 22.
 Gid alle Jarlers
 Id det bedre,
 gid alle Kvinders
 Kummer det mildne,
 at disse Sorger
 blev sungne for dem.</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:H. G. Møller]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarhvöt]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrun eggjar]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun hidser sine Sönner]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudruns egging (Goþrúnarkvǫt)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun ægger til Hævn (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarhv&#491;t]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudruns egging (Goþrúnarkvǫt)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun ægger til Hævn (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun egger sine Sønner (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns Äggelse (PAG)]] !!

@@ Linje 222: / Linje 222: @@
 <br>höjest det vorde.
 <br>Lad nu Ilden brænde
-<br>det smerteflude Bryst,
+<br>det smertefulde Bryst,
 <br>og det sörgende Hjerte.
 <br>Lad Kvalerne smelte."

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 07:55
Linje 16:		Linje 16:


−	<center><big>'''[[Oldnordiske Gudesange]]'''</big><br>'''Den ældre Edda'''	+	[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
		+	[[Fil:Møllers Edda Cover.jpg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-hans-georg-moller-9788743009863\| <center>H. G. Møller: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
		+	<center><big>'''[[Oldnordiske Gudesange]]'''</big><br><big><big>'''Den ældre Edda'''</big></big>

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun egger sine Sønner (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns Äggelse (PAG)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns uppmanings-sång (AAA)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrunes Opfordring (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns uppmanings-sång (AAA)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 |-
 |}
@@ Linje 26: / Linje 25: @@
 Gudrun gik til Havet, da hun havde dræbt Atle; hun gik ud i Søen og vilde dræbe sig selv, men hun kunde ikke synke, og blev drevet over Fjorden til Jonakrs Land. Han tog hende til Ægte. Deres Sönner vare Sörle, Erp og Hamde. Der opfødtes Svanhild, Sigurds Datter. Hun blev gift med Jörmunrek den mægtige. Hos ham var Bikke. Han rådede, at Randve, Kongens Sön, skulde bemægtige sig hende. Dette røbede Bikke for Kongen. Kongen lod Randve hænge og Svanhild træde under Hestehove. Men da Gudrun spurgte dette, talte hun til sine Sönner.
 <blockquote>
@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 <br>heftigt til Drab
 <br>sine Sönner hidsed.
 <br><br>2.
 <br>"Hvi sidde I hen
@@ Linje 51: / Linje 50: @@
 <br>og sorte og grå
 <br>travende Gangere.
 <br><br>3.
 <br>Ej er I gæve,
@@ Linje 63: / Linje 61: @@
 <br>mine eller Hunekongers
 <br>hårde Hu."
 <br><br>4.
 <br>Da mælte Hamde,
@@ Linje 75: / Linje 72: @@
 <br>røde af den slagne
 <br>Sigurds Blod.
 <br><br>5.
 <br>Den bratte Hævn,
@@ Linje 85: / Linje 81: @@
 <br>på Jörmunrek hævne
 <br>vor unge Søster.
 <br><br>6.
 <br>Bær Hunekongernes
@@ Linje 91: / Linje 86: @@
 <br>Du har hidset os såre
 <br>til Sværdenes Leg."
 <br><br>7.
 <br>Leende Gudrun
@@ Linje 101: / Linje 95: @@
 <br>Modigt de svang sig
 <br>i Gangernes Sadler.
 <br><br>8.
 <br>Da mælte Hamde,
@@ Linje 113: / Linje 106: @@
 <br>både for Svanhild
 <br>og Sönnerne dine."
 <br><br>9.
 <br>Grædende Gudrun
@@ Linje 123: / Linje 115: @@
 <br>om Sorg og Men
 <br>så mangelunde.
 <br><br>10.
 <br>"Tre Ildsflammer jeg kendte,
@@ Linje 133: / Linje 124: @@
 <br>ham mine Brødre
 <br>Bane voldte.
 <br><br>11.
 <br>Aldrig jeg så,
@@ Linje 143: / Linje 133: @@
 <br>da Ædlinger gav mig
 <br>som Viv til Atle.
 <br><br>12.
 <br>I Lön jeg de vilde
@@ Linje 151: / Linje 140: @@
 <br>for Nivlungers Hoveder
 <br>af jeg hug.
 <br><br>13.
 <br>Til Strand gik jeg ned
@@ Linje 161: / Linje 149: @@
 <br>I Land jeg steg;
 <br>leve jeg skulde.
 <br><br>14.
 <br>For tredje Gang
@@ Linje 171: / Linje 158: @@
 <br>Arvetagere,
 <br>Jonakrs Sönner.
 <br><br>15.
 <br>Men om Svanhild
@@ Linje 181: / Linje 167: @@
 <br>ret som Solens
 <br>herlige Stråle.
 <br><br>16.
 <br>Med Guld jeg hende smykked,
@@ Linje 193: / Linje 178: @@
 <br>under Hestenes
 <br>Hove i Dynd.
 <br><br>17.
 <br>Den Sorg var dog svarest,
@@ Linje 203: / Linje 187: @@
 <br>kröb hen at give
 <br>Gunnar Döden,
 <br><br>18.
 <br>og den var skarpest,
@@ Linje 211: / Linje 194: @@
 <br>Meget ondt jeg mindes;
 <br>megen Harm jeg mindes.
 <br><br>19.
 <br>Spor nu, Sigurd!
@@ Linje 221: / Linje 203: @@
 <br>som kunde Gudrun
 <br>Smykker give.
 <br><br>20.
 <br>Mindes nu, Sigurd!
@@ Linje 231: / Linje 212: @@
 <br>fra Hel, og jeg
 <br>drage heden til dig.
 <br><br>21.
 <br>Rejs brat, I Jarler!
@@ Linje 241: / Linje 221: @@
 <br>og det sörgende Hjerte.
 <br>Lad Kvalerne smelte."
 <br><br>22.
 <br>Gid alle Jarlers

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 Gudrun gik til Havet, da hun havde dræbt Atle; hun gik ud i Søen og vilde dræbe sig selv, men hun kunde ikke synke, og blev drevet over Fjorden til Jonakrs Land. Han tog hende til Ægte. Deres Sönner vare Sörle, Erp og Hamde. Der opfødtes Svanhild, Sigurds Datter. Hun blev gift med Jörmunrek den mægtige. Hos ham var Bikke. Han rådede, at Randve, Kongens Sön, skulde bemægtige sig hende. Dette røbede Bikke for Kongen. Kongen lod Randve hænge og Svanhild træde under Hestehove. Men da Gudrun spurgte dette, talte hun til sine Sönner.
-<blockquote>1.
+<blockquote>
 <br>Det er det vildeste
 <br>Stridsråb, jeg ved,
@@ Linje 247: / Linje 248: @@
 <br>Kummer det mildne,
 <br>at disse Sorger
-<br>blev sungne for dem.</blockquote>
+<br>blev sungne for dem.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]