Halfdan Eysteinsons saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 14. feb. 2026 kl. 10:05

2026-02-14T10:05:30Z

Vis endringer

Jesper på 17. apr. 2025 kl. 08:23

2025-04-17T08:23:14Z

Jesper på 23. des. 2022 kl. 10:43

2022-12-23T10:43:31Z

Jesper på 10. des. 2022 kl. 10:10

2022-12-10T10:10:41Z

Jesper på 29. sep. 2022 kl. 18:58

2022-09-29T18:58:46Z

Jesper på 29. sep. 2022 kl. 18:57

2022-09-29T18:57:50Z

Jesper: Hálfdanar saga Eysteinssonar på dansk

2022-09-29T18:54:49Z

Hálfdanar saga Eysteinssonar på dansk

Vis endringer

@@ Linje 159: / Linje 159: @@
 '''Kapitel 20'''
-Halfdan gik nu hen, hvor slaget stod, og der var mange faldne. Svide bar jarl Skules banner, og han gik så tappert frem, at han dræbte kong Håreks bannerfører, der hed Krabbe. Halfdan tøvede ikke. Han angreb først dér, hvor Floke Finnekonge var. Kongen skød tre pile samtidig fra sin bue, og hver af dem traf sin mand. Halfdan gik imod ham og gav buen et hug med sakssværdet, så den bristede, og hånden blev hugget af Floke og røg op i luften. Kongen rettede armstumpen op imod den, og hånden faldt ned på stumpen, så armen blev hel igen. Dette så Finn Finnekonge, og han forvandlede sig til en hvalros og kastede sig oven på dem, han kæmpede imod, og 15 mand kom under ham, og de blev allesammen dræbt. Hunden, som havde tilhørt Sæl, sprang på hvalrossen og flænsede den med tænderne, og hvalrossen åbnede kæften på vid gab. Den gamle mands hund sprang ind i kæften og hele vejen ned i maven og rev i hvalrossen indvendig og flåede dens hjerte ud. Hunden løb derpå ud igen, men faldt straks om og var død. Halfdan hæver nu sakssværdet og hugger for anden gang efter Floke, men han pustede imod hugget, så sakssværdet røg ud af hånden på Halfdan og landede langt væk. Floke huggede efter Halfdan, og hugget traf perlekæden, så sværdet gik i stykker, mens Halfdan blev såret på halsen, fordi der manglede en stenperle, men han havde mistet hovedet, hvis ikke perlekæden havde reddet ham. Halfdan greb fat i Floke og kastede ham hårdt i jorden. I det samme kom Ulfkel Snilling derhen, og Halfdan havde da rigeligt at se til. Så sprang hunden på Floke og flåede hele ansigtet af ham, men Floke greb om hundens ryg og knuste hver en knogle i den, og de lå begge to døde dér. Halfdan så nu ingen anden udvej end at kaste sig over Ulfkel, og han greb sværdet fra ham og slog ham over næsen med den flade side og bad ham forsvare sig, og Halfdan fik da fat i sakssværdet. De mødtes da og kæmpede, og det endte med, at Ulfkel Snilling blev dræbt. Da havde jarl Skule dræbt Ulf den Onde. Så kom Hårek Bjarmekonge imod ham, og de skiftede hårde hug. Hårek huggede til Skule og slog hans skjold helt i stykker, så han blev såret på fingrene, men ikke alvorligt. Skule besvarede hugget og skar øret og kinden af kongen, så kindtænderne blev blottet. Da forvandlede Hårek sig til en flyvedrage, og han slog til Skule med halen, så han faldt bevidstløs om. Da kom den kriger, der hed Grubs, derhen, og han huggede en fod af dragen, men dragen slog sin anden klo i Grubs og rev hul i hans lyske. Så trådte Halfdan frem og huggede dragen i halsen, og det blev dens død.
+Halfdan gik nu hen, hvor slaget stod, og der var mange faldne. Svide bar jarl Skules banner, og han gik så tappert frem, at han dræbte kong Håreks bannerfører, der hed Krabbe. Halfdan tøvede ikke. Han angreb først dér, hvor Floke Finnekonge var. Kongen skød tre pile samtidig fra sin bue, og hver af dem traf sin mand. Halfdan gik imod ham og gav buen et hug med sakssværdet, så den bristede, og hånden blev hugget af Floke og røg op i luften. Kongen rettede armstumpen op imod den, og hånden faldt ned på stumpen, så armen blev hel igen. Dette så Finn Finnekonge, og han forvandlede sig til en hvalros og kastede sig oven på dem, han kæmpede imod, og 15 mand kom under ham, og de blev allesammen dræbt. Hunden, som havde tilhørt Sæl, sprang på hvalrossen og flænsede den med tænderne, og hvalrossen åbnede kæften på vid gab. Den gamle mands hund sprang ind i kæften og hele vejen ned i maven og rev i hvalrossen indvendig og flåede dens hjerte ud. Hunden løb derpå ud igen, men hvalrossen faldt straks om og var død. Halfdan hæver nu sakssværdet og hugger for anden gang efter Floke, men han pustede imod hugget, så sakssværdet røg ud af hånden på Halfdan og landede langt væk. Floke huggede efter Halfdan, og hugget traf perlekæden, så sværdet gik i stykker, mens Halfdan blev såret på halsen, fordi der manglede en stenperle, men han havde mistet hovedet, hvis ikke perlekæden havde reddet ham. Halfdan greb fat i Floke og kastede ham hårdt i jorden. I det samme kom Ulfkel Snilling derhen, og Halfdan havde da rigeligt at se til. Så sprang hunden på Floke og flåede hele ansigtet af ham, men Floke greb om hundens ryg og knuste hver en knogle i den, og de lå begge to døde dér. Halfdan så nu ingen anden udvej end at kaste sig over Ulfkel, og han greb sværdet fra ham og slog ham over næsen med den flade side og bad ham forsvare sig, og Halfdan fik da fat i sakssværdet. De mødtes da og kæmpede, og det endte med, at Ulfkel Snilling blev dræbt. Da havde jarl Skule dræbt Ulf den Onde. Så kom Hårek Bjarmekonge imod ham, og de skiftede hårde hug. Hårek huggede til Skule og slog hans skjold helt i stykker, så han blev såret på fingrene, men ikke alvorligt. Skule besvarede hugget og skar øret og kinden af kongen, så kindtænderne blev blottet. Da forvandlede Hårek sig til en flyvedrage, og han slog til Skule med halen, så han faldt bevidstløs om. Da kom den kriger, der hed Grubs, derhen, og han huggede en fod af dragen, men dragen slog sin anden klo i Grubs og rev hul i hans lyske. Så trådte Halfdan frem og huggede dragen i halsen, og det blev dens død.
 Nu tog hærfolkene flugten, og vikingerne flygtede til skibene og slap bort på tre skibe. Det skib, som Ingegerd, Kols datter, var på, traf et skær, og alle ombord druknede. Halfdan går nu derhen, hvor slaget havde stået, og der var et stort krigsbytte at fordele. Han mødte ikke jarl Skule og vendte dermed tilbage til borgen. Nu blev folkenes sår forbundet og det vundne bytte hentet hjem. Ingegerd tager godt imod dem. Og da der var gået tre dage, indkalder hun til ting, og alle, der var i borgen, deltog. Ingegerd kom også til tinget. Hun satte sig på skødet af Halfdan og overgav sig selv og alt, hvad hun ejede, til ham, og hun gav ham den omtalte guldring. »Nu er vi forligte — Ingegerd!« sagde Halfdan, »— såfremt du fortæller mig, hvad du sagde til din mor, før min far blev dræbt.« »Jeg bad hende om at lade sovekammeret åbne om natten, men nu vil jeg bøde på dette og alt andet efter dit ønske, men begge parter har vel forfulgt deres sag med god ret her.«

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. des. 2022 kl. 10:43
Linje 149:		Linje 149:
	'''Kapitel 18'''		'''Kapitel 18'''

−	Sæl kaster sin byrde, og han stikker efter Halfdan med et bjørnespyd. Han huggede imod med sakssværdet og skar spydskaftet over og alle fingrene af Sæls ene hånd. Sæl greb en sten og kastede den efter Halfdan, men han dukkede sig og kom da så tæt på Sæl, at han fik fat i den tand, der stak ud af munden på ham. Sæl trak sig så hårdt væk, at tanden blev rykket ud. Halfdan kastede tanden i fjæset på Sæl, så hans næse og hele tandgærdet blev knust, og tursen lignede da ikke andet, end det han var. Han greb da fat i Halfdan og knugede ham sådan, at blodet løb ud af næsen og ørerne på ham. Halfdan lavede da hælkrog på Sæl, så han faldt bagover. Hans tand ramte perlekæden, så en af stenperlerne gik i stykker. Halfdan kunne ikke røre sig, men den gamle mands hund sprang da i fjæset på Sæl og kradsede begge hans øjne ud. Så kom Halfdan fri, og han huggede hovedet af Sæl og kastede delene ud i den elv, der flød forbi dér. Han gik nu hen til Sæls hund og sagde til den: »Denne kævle kommer ikke ud af din kæft, medmindre du bliver lige så trofast mod mig, som du før var mod Sæl.« Hunden krøb hen til ham og rullede om på ryggen. Halfdan fjernede da kævlen fra dens mund. Hunden blev da så glad, at vandet løb ned over snuden på den. Halfdan fik sig noget at spise, hvorefter han lagde sig til at sove, men om morgenen forlod han stedet og gik videre, til han kom frem til floden. Hunden, der havde tilhørt Sæl, løb langs med vandet, indtil den fandt en mosdynge. Den ~~skrabte~~ dyngen i stykker, og der lå en båd deri. Halfdan tog den og krydsede floden og gik derefter, indtil det blev aften.	+	Sæl kaster sin byrde, og han stikker efter Halfdan med et bjørnespyd. Han huggede imod med sakssværdet og skar spydskaftet over og alle fingrene af Sæls ene hånd. Sæl greb en sten og kastede den efter Halfdan, men han dukkede sig og kom da så tæt på Sæl, at han fik fat i den tand, der stak ud af munden på ham. Sæl trak sig så hårdt væk, at tanden blev rykket ud. Halfdan kastede tanden i fjæset på Sæl, så hans næse og hele tandgærdet blev knust, og tursen lignede da ikke andet, end det han var. Han greb da fat i Halfdan og knugede ham sådan, at blodet løb ud af næsen og ørerne på ham. Halfdan lavede da hælkrog på Sæl, så han faldt bagover. Hans tand ramte perlekæden, så en af stenperlerne gik i stykker. Halfdan kunne ikke røre sig, men den gamle mands hund sprang da i fjæset på Sæl og kradsede begge hans øjne ud. Så kom Halfdan fri, og han huggede hovedet af Sæl og kastede delene ud i den elv, der flød forbi dér. Han gik nu hen til Sæls hund og sagde til den: »Denne kævle kommer ikke ud af din kæft, medmindre du bliver lige så trofast mod mig, som du før var mod Sæl.« Hunden krøb hen til ham og rullede om på ryggen. Halfdan fjernede da kævlen fra dens mund. Hunden blev da så glad, at vandet løb ned over snuden på den. Halfdan fik sig noget at spise, hvorefter han lagde sig til at sove, men om morgenen forlod han stedet og gik videre, til han kom frem til floden. Hunden, der havde tilhørt Sæl, løb langs med vandet, indtil den fandt en mosdynge. Den skrabede dyngen i stykker, og der lå en båd deri. Halfdan tog den og krydsede floden og gik derefter, indtil det blev aften.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-<center>[[Nordiske fornaldersagaer]]
+<center>[[Udvalgte fornaldersagaer]]
-<big><big>'''Halfdan Eysteinsons saga'''</big></big><ref>Sagaen, der er fra begyndelsen af 1300-tallet, findes i flere redaktioner, men er bedst bevaret i håndskriftet [https://handrit.is/manuscript/view/is/AM04-0343a/0#mode/2up AM 343 a 4to] fra omkr. 1450-75.</ref>
+<big><big>'''Halfdan Eysteinsons saga'''</big></big> <ref>Sagaen, der er fra begyndelsen af 1300-tallet, findes i flere redaktioner, men er bedst bevaret i håndskriftet [https://handrit.is/manuscript/view/is/AM04-0343a/0#mode/2up AM 343 a 4to] fra omkr. 1450-75.</ref>
 ''Hálfdanar saga Eysteinssonar''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2022 kl. 18:58
Linje 6:		Linje 6:
	\|-		\|-
	\|}		\|}
		+
		+
		+	<center>[[Nordiske fornaldersagaer]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2022 kl. 18:57
Linje 1:		Linje 1:
−	~~[[Fil~~:~~Vildgalt.jpg~~\|~~thumb~~\|~~300px\|right\|<center>~~'''~~Vildgalt~~'''~~<br>Fra ''The Gorleston Psalter''<br>1310~~-~~1324</center>~~]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
−	~~<center>~~[[~~Nordiske fornaldersagaer~~]]	+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Hálfdanar saga Eysteinssonar]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Halfdan Eysteinsons saga]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}