Hansêraks Dagbog om de hedenske Østgrønlændere - Revisjonshistorikk

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2024-10-09T17:45:59Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 9. okt. 2024 kl. 17:44

2024-10-09T17:44:51Z

Carsten på 6. okt. 2024 kl. 15:38

2024-10-06T15:38:11Z

Carsten på 5. okt. 2024 kl. 09:48

2024-10-05T09:48:27Z

Carsten på 5. okt. 2024 kl. 09:27

2024-10-05T09:27:43Z

Carsten på 5. okt. 2024 kl. 08:11

2024-10-05T08:11:10Z

Carsten på 5. okt. 2024 kl. 08:10

2024-10-05T08:10:29Z

Carsten på 5. okt. 2024 kl. 08:03

2024-10-05T08:03:30Z

Carsten på 5. okt. 2024 kl. 07:54

2024-10-05T07:54:56Z

Carsten på 5. okt. 2024 kl. 07:45

2024-10-05T07:45:48Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. okt. 2024 kl. 17:45
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:~~Hansêrak~~.~~jpeg~~\|~~thumb~~\|~~350px\|<center>Grønlænderen Hansêrak</center>~~]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Hansêraks Dagbog om de hedenske Østgrønlændere]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}

	<blockquote>[[Fil:Hansêrak.jpeg\|thumb\|350px\|<center>Grønlænderen Hansêrak</center>]]		<blockquote>[[Fil:Hansêrak.jpeg\|thumb\|350px\|<center>Grønlænderen Hansêrak</center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. okt. 2024 kl. 17:44
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	[[Fil:Hansêrak.jpeg\|thumb\|350px\|<center>Grønlænderen Hansêrak</center>]]
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !!~~ [[Fil:~~Dansk~~.~~gif~~\|~~32px~~\|~~link= Hansêraks Dagbog om de hedenske Østgrønlændere~~]] ~~!! !!~~
−	\|-
−	\|}

	<blockquote>[[Fil:Hansêrak.jpeg\|thumb\|350px\|<center>Grønlænderen Hansêrak</center>]]		<blockquote>[[Fil:Hansêrak.jpeg\|thumb\|350px\|<center>Grønlænderen Hansêrak</center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. okt. 2024 kl. 15:38
Linje 206:		Linje 206:


−	'''[[Appendix til Hansêraks Dagbog\|Signe Rinks Appendix til Hansêraks Dagbog]]'''	+	'''[[Appendix til Hansêraks Dagbog\|Signe Rinks Appendix til Hansêraks Dagbog ►]]'''

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 <br>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''Udvalgte tekster fra'''<br><big>'''Vestgrønlænder Kateket Hansêraks</big><br><big><big>Dagbog om de hedenske Østgrønlændere</big></big><br><br>ført under den<br> »Danske Konebaads Expeditions«<br>Reise til Grønlands Østkyst og under sammes<br> Vinterophold ved Angmagssalik<br>i Aarene 1884—85'''
-<br>Oversat fra grønlandsk og forklaret af<br><big>'''Signe Rink'''</big><br><br>København<br>1900
+<br>Oversat fra grønlandsk og forklaret af<br><big>'''Signe Rink'''</big><br><br>København<br>1900</center>
@@ Linje 198: / Linje 196: @@
 Man mente efter hans Tale at dømme, at han maatte være fra Forstanden. Siden hørte vi fra andre at han holdt sig selv for en ''ilisîtsok'' (»Hex og Sjæleudtager«<ref>Det er paafaldende, at saavel ''angákuts'' som ogsaa almindelige Menneskers Samvittigheds Skrupler, hvilke gjerne fremkomme uuner Feberfantasier — altid mere eller mindre gaae ud paa Selvanklager over at de mene sig at være blevne »Hexe og Sjælerøvere«. Dette er en Omstændighed som grønl. Ethnographer bør mærke sig.</ref>. ''(s. 92)''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. okt. 2024 kl. 09:27
Linje 193:		Linje 193:

	Den 6te. Idag kom ''Avâq'' <ref>''Avâq'' = Baghovedet.</ref>. Han kom fra vore landfaste Naboer, hvor han skulde undersøge ''angákoq Sanimuínaq'', ved Trommegnidning. Denne sagde nemlig med Bestemthed, at han havde ''mistet sin Sjæl''; og om Aftenen kom selve den Syges Broder herover til os, for at bede vor Anfører om Medicin, som kunde skaffe ham hans Sjæl tilbage igjen. ''(s. 92)''.		Den 6te. Idag kom ''Avâq'' <ref>''Avâq'' = Baghovedet.</ref>. Han kom fra vore landfaste Naboer, hvor han skulde undersøge ''angákoq Sanimuínaq'', ved Trommegnidning. Denne sagde nemlig med Bestemthed, at han havde ''mistet sin Sjæl''; og om Aftenen kom selve den Syges Broder herover til os, for at bede vor Anfører om Medicin, som kunde skaffe ham hans Sjæl tilbage igjen. ''(s. 92)''.
		+
		+
		+	''Om hekse og sjælerøvere''
		+
		+	Man mente efter hans Tale at dømme, at han maatte være fra Forstanden. Siden hørte vi fra andre at han holdt sig selv for en ''ilisîtsok'' (»Hex og Sjæleudtager«<ref>Det er paafaldende, at saavel ''angákuts'' som ogsaa almindelige Menneskers Samvittigheds Skrupler, hvilke gjerne fremkomme uuner Feberfantasier — altid mere eller mindre gaae ud paa Selvanklager over at de mene sig at være blevne »Hexe og Sjælerøvere«. Dette er en Omstændighed som grønl. Ethnographer bør mærke sig.</ref>. ''(s. 92)''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. okt. 2024 kl. 08:11
Linje 192:		Linje 192:
	''Om at miste sin sjæl''		''Om at miste sin sjæl''

−	Den 6te. Idag kom ''Avâq'' <ref>''Avâq'' = Baghovedet.</ref>1). Han kom fra vore landfaste Naboer, hvor han skulde undersøge ''angákoq Sanimuínaq'', ved Trommegnidning. Denne sagde nemlig med Bestemthed, at han havde ''mistet sin Sjæl''; og om ~~Af¬tenen~~ kom selve den Syges Broder herover til os, for at bede vor Anfører om Medicin, som kunde skaffe ham hans Sjæl tilbage igjen. ''(s. 92)''.	+	Den 6te. Idag kom ''Avâq'' <ref>''Avâq'' = Baghovedet.</ref>. Han kom fra vore landfaste Naboer, hvor han skulde undersøge ''angákoq Sanimuínaq'', ved Trommegnidning. Denne sagde nemlig med Bestemthed, at han havde ''mistet sin Sjæl''; og om Aftenen kom selve den Syges Broder herover til os, for at bede vor Anfører om Medicin, som kunde skaffe ham hans Sjæl tilbage igjen. ''(s. 92)''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. okt. 2024 kl. 08:10
Linje 189:		Linje 189:
	De synes ikke engang at det er urigtigt at lade deres Børn høre hvad det skal være. Paa en Maade er de jo ogsaa noget undskyldte, da de jo alle leve i et eneste Rum og intetsted have at sende Børnene bort til, selv om de vilde. Dog er det samtidig ogsaa deres Villie at opdrage deres Børn til deres egne Fremtidsskikke ved at lade dem være nærværende ved alt. Kun forlange de at de skulle være deres Forældre og de Voxne lydige, og holde sig fra at gjøre hvad disse forbyde dem, saasom f. Ex. at røre ved Trommen eller forsøge paa at gjøre Trolddom. — ''(s. 91)''.		De synes ikke engang at det er urigtigt at lade deres Børn høre hvad det skal være. Paa en Maade er de jo ogsaa noget undskyldte, da de jo alle leve i et eneste Rum og intetsted have at sende Børnene bort til, selv om de vilde. Dog er det samtidig ogsaa deres Villie at opdrage deres Børn til deres egne Fremtidsskikke ved at lade dem være nærværende ved alt. Kun forlange de at de skulle være deres Forældre og de Voxne lydige, og holde sig fra at gjøre hvad disse forbyde dem, saasom f. Ex. at røre ved Trommen eller forsøge paa at gjøre Trolddom. — ''(s. 91)''.

		+
		+	''Om at miste sin sjæl''
		+
		+	Den 6te. Idag kom ''Avâq'' <ref>''Avâq'' = Baghovedet.</ref>1). Han kom fra vore landfaste Naboer, hvor han skulde undersøge ''angákoq Sanimuínaq'', ved Trommegnidning. Denne sagde nemlig med Bestemthed, at han havde ''mistet sin Sjæl''; og om Af¬tenen kom selve den Syges Broder herover til os, for at bede vor Anfører om Medicin, som kunde skaffe ham hans Sjæl tilbage igjen. ''(s. 92)''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. okt. 2024 kl. 08:03
Linje 183:		Linje 183:

	Blandt forskjælligt andet hørte vi. at ''Sanimuínâq'', (de herværende Hedninges ''angákoq'') engang i en Storm som han havde havt ondt ved at klare, havde udsendt en af sine Skydsaander, der strax skulde have stillet Stormen, som var en haard Norden. ''Agdlagdlaq'' troede (som sædvanlig fuldt og fast) paa Rigtigheden af dette. ''(s. 90)''.		Blandt forskjælligt andet hørte vi. at ''Sanimuínâq'', (de herværende Hedninges ''angákoq'') engang i en Storm som han havde havt ondt ved at klare, havde udsendt en af sine Skydsaander, der strax skulde have stillet Stormen, som var en haard Norden. ''Agdlagdlaq'' troede (som sædvanlig fuldt og fast) paa Rigtigheden af dette. ''(s. 90)''.
		+
		+
		+	''Om børn og "det hellige"''
		+
		+	De synes ikke engang at det er urigtigt at lade deres Børn høre hvad det skal være. Paa en Maade er de jo ogsaa noget undskyldte, da de jo alle leve i et eneste Rum og intetsted have at sende Børnene bort til, selv om de vilde. Dog er det samtidig ogsaa deres Villie at opdrage deres Børn til deres egne Fremtidsskikke ved at lade dem være nærværende ved alt. Kun forlange de at de skulle være deres Forældre og de Voxne lydige, og holde sig fra at gjøre hvad disse forbyde dem, saasom f. Ex. at røre ved Trommen eller forsøge paa at gjøre Trolddom. — ''(s. 91)''.
		+

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. okt. 2024 kl. 07:54
Linje 178:		Linje 178:

	Den 17de Marts. Vi hørte ovre fra Hedningene af, at Sanimuinâq havde manet Aander fordi hans Søn var bleven syg. ''(s. 87)''.		Den 17de Marts. Vi hørte ovre fra Hedningene af, at Sanimuinâq havde manet Aander fordi hans Søn var bleven syg. ''(s. 87)''.
		+
		+
		+	''En skytsånd stiller stormen''
		+
		+	Blandt forskjælligt andet hørte vi. at ''Sanimuínâq'', (de herværende Hedninges ''angákoq'') engang i en Storm som han havde havt ondt ved at klare, havde udsendt en af sine Skydsaander, der strax skulde have stillet Stormen, som var en haard Norden. ''Agdlagdlaq'' troede (som sædvanlig fuldt og fast) paa Rigtigheden af dette. ''(s. 90)''.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. okt. 2024 kl. 07:45
Linje 170:		Linje 170:
	''Om at miste sine sjæle''		''Om at miste sine sjæle''

−	En Mand som heed ''Qiainaq'' <ref>''Qiainaq'' = Taareperse.</ref> sagde, at han troede fuldt og fast paa ''angákut''; og saasnart som han synes at han savner en af sine »Sjæle« skynder han sig at meddele dette til en eller anden af dem; og saa faaer han dem strax tilbage igjen. Men hvordan det gaaer til med Indsættelsen, det forstaar han selv ikke. Kun saa meget veed han at det gjerne sker om Natten eller naar der er slukket i Huset. Saa lader ''angákoq'' ham sætte sig ned medens han bringer alting i Orden for ham.	+	En Mand som heed ''Qiainaq'' <ref>''Qiainaq'' = Taareperse.</ref> sagde, at han troede fuldt og fast paa ''angákut''; og saasnart som han synes at han savner en af sine »Sjæle« skynder han sig at meddele dette til en eller anden af dem; og saa faaer han dem strax tilbage igjen. Men hvordan det gaaer til med Indsættelsen, det forstaar han selv ikke. Kun saa meget veed han at det gjerne sker om Natten eller naar der er slukket i Huset. Saa lader ''angákoq'' ham sætte sig ned medens han bringer alting i Orden for ham. ''(s. 83-84)''.
		+
		+
		+	''Solformørkelse''
		+
		+	16de Marts. I den Tanke at den ventede Solformørkelse skulde være heel, (total) gik jeg over til vore Naboer, som jeg tænkte, maaske, vilde udvise nogle særlige Skikke ved saadan Lejlighed. Men jeg blev heri skuffet; men Solformørkelsen blev jo rigtignok ogsaa kun halv. Dog fortalte de at ''Maratssuks'' Fader — (den ovennævnede ''Maya''), engang under en Formørkelse havde tiltalt Solen<ref>»tiltalt« skal muligvis nærmest sige, at han har henvendt en Bønneformular ''(serraq)'' imod Solformørkelse — til selve det mægtige Himmellegeme for at afværge den Fare, den truede Verden med. — —</ref>. Ellers havde de ikke noget særdeles at fortælle. Heller ikke frygtede de Maaneformørkelser, sagde de. Solen formørkedes indtil Halvdelen, men da det var skyet, var Formørkelsen idetheletaget ikke let at skælne. Nogle af dem røbede dog Angst i det de spurgte mig: Hvorledes det vilde ende, hvis den blev heel mørk? De beundrede i høi Grad Europæerne, der kunne forudsige hvornaar sligt vil indtræffe.
		+
		+	Den 17de Marts. Vi hørte ovre fra Hedningene af, at Sanimuinâq havde manet Aander fordi hans Søn var bleven syg. ''(s. 87)''.
		+