Carsten: Adam Oehlenschläger: Harald i Offerlunden

2020-08-07T11:55:27Z

Adam Oehlenschläger: Harald i Offerlunden

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Harald i Offerlunden]] !! !!
|-
|}

<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]][[Fil:Adam Oehlenschläger.jpg|thumb|right|200px|<center>Adam Oehlenschläger (1779-1850)</center>]]

'''Adam Oehlenschläger'''

<big><big>'''Harald i Offerlunden'''</big></big>

''Poetiske Skrifter'', F.L. Liebenberg (red.),<br>Selskabet til Udgivelse af Oehlenschlägers Skrifter, Bd. 19, <br>Kjöbenhavn, 1861
</center>

::„Klar er Nattens Stiernehvælving.
::Høitidsfulde Midnatsscene!
::Veemodsfuld og taus jeg vanker
::Mellem Herthas Alterstene.

::Poplen vifter; blide Køling
::Giennem Skovens Mørke luner.
::Rød henstraaler fulde Maane
::Paa de halvudslukte Runer.

::Oldtids underlige Minde!
::Du mit Hierte giennemtrænger.
::Hvad I ''var'', I elskte Steder!
::Ak, det ''er'' I ikke længer.

::Her, hvor Odin de tilbade,
::Glemsel ruger, Qvæget græsser.
::Hvor de hvæssed Offerkniven,
::Meiersken nu Leen hvæsser.

::Her, hvor Hiertet helligt brændte,
::Nu kun ''mine'' Suk opstige.
::I forsvandt, I skiønne Dage!
::Dødt er Phantasiens Rige.

::Intet luer, Intet hæver,
::Alt er koldt, fornuftigt, øde.
::Fyldt med Oldtids store Minder,
::Vanker jeg som mellem Døde.

::O, at hist paa Alterstenen
::End jeg saae den røde Lue,
::Som med Folkets varme Bønner
::Hvirvlede til Himlens Bue!

::O, at i den haarde Brynie
::Mine Sukke kunde stige
::I en Kreds af fromme Kæmper
::Op til den Uendelige!

::Sandser gav han os, den Vise,
::Da Fornuften han nedsendte;
::Da han gav os tænksom Kulde,
::Ild han i vort Hierte tændte.

::Odin! Freia! kom tilbage.
::Lad mig ikke her alene.
::See, jeg synker taus med Andagt
::Hen for eders Alterstene!”

::Uglen skreg, og Hanen galte,
::Ildrød brændte Maanens Flade,
::Jorden bæved, og der drypped
::Blod af Æspens hvide Blade.

::Altrets gamle Stene rasle,
::Maanen brat sin Straale mangler,
::Og en Beenrad op af Jorden
::Langsomt hæver sig, og rangler.

::Med en sønderslagen Pande
::Staaer han der med Knokler hvide,
::Og en gammel rusten Daggert
::Sidder i hans venstre Side.

::„Ønsker du dig, unge Daare!
::I den grumme Tid tilbage,
::Da man offred kold sin Broder,
::Døvende hans bange Klage?

::Her i Lundens skumle Skygger
::Nedrandt mine sidste Taarer.
::Her paa disse Alterstene
::Sprudled Blod af mine Aarer.

::Blodbestænkte Offerpræster
::Grumt min Pande sønderknuste,
::Joge Dolken i mit Hierte,
::Vildt af Raseri beruste.”

::Skoven hyled, Hanen galte,
::Under Altret sank den Døde.
::Af sin Afmagt Harald vaagned
::I den friske Morgenrøde.

::Blomsten aabner sig saa venlig,
::Duggen ned ad Æspen glider.
::Harald gyser ved sin Drøm —
::Ønsker dog de gamle Tider.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]
[[Kategori:Adam Oehlenschläger]]

Harald i Offerlunden - Revisjonshistorikk

Carsten: Adam Oehlenschläger: Harald i Offerlunden