Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 09:22

2013-12-21T09:22:29Z

Jesper på 17. mar. 2013 kl. 10:01

2013-03-17T10:01:25Z

JJ.Sandal: Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)

2013-01-13T15:04:31Z

Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)]] !! !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Haraldskvæði]] !! !! !! !! !!
|-
|}

<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''

ved [[Finnur Jónsson]] 1912-1915

'''Þórbjǫrn hornklofi''' ''Norsk skjald; omkr. 900.''

<big>'''Haraldskvæði (Hrafnsmál)'''</big></center>

<blockquote>1. Hlýði hringberendr,
 meðan frá Haraldi
 segik odda íþróttir
 enum afarauðga;
 frá mǫ́lum munk segja,
 þeims ek mey heyrða,
 hvíta, haddbjarta,
 es við hrafn dœmði.

 2. Vitr þóttisk valkyrja,
 verar né óru
 þekkir svá enni fránleitu,
 es foglsrǫdd kunni;
 kvaddi en glæhvarma
 ok en kverkhvíta
 Hymis hausrofa,
 es sat á horni vinbjarga.

 3. Hvat es yðr hrafnar?
 Hvaðan eruð ér komnir
 með dreyrgu nefi
 at degi ǫndverðum?
 hold loðir yðr í klóm,
 hræs þefr gengr ór munni,
 nær hykk í nǫ́tt bjogguð
 því's vissuð nái liggja.

 4. Hreyfðisk enn hǫsfjaðri
 ok of hyrnu þerði,
 arnar eiðbróðir,
 ok at andsvǫrum hugði:
 Haraldi vér fylgðum
 syni Halfdanar,
 ungum ynglingi,
 síðan ór eggi kómum.

 5. Kunna hugðak þik konung,
 þanns á Kvinnum býr,
 dróttin Norðmanna,
 djúpum ræðr kjólum,
 roðnum rǫngum
 ok rauðum skjǫldum,
 tjǫrguðum ǫ́rum
 ok tjǫldum drifnum.

 6. Úti vill jól drekka,
 ef skal einn ráða,
 fylkir enn framlyndi,
 ok Freys leik heyja;
 ungr leiddisk eldvelli
 ok inni at sitja,
 varma dyngju
 eða vǫttu dúns fulla.

 7. Heyrði í Hafrsfirði,
 hvé hizug barðisk
 konungr enn kynstóri
 við Kjǫtva enn auðlagða;
 knerrir kómu austan,
 kapps of lystir,
 með gínǫndum hǫfðum
 ok grǫfnum tinglum.

 8. Hlaðnir óru hǫlða
 ok hvítra skjalda,
 vigra vestrœnna
 ok valskra sverða;
 grenjuðu berserkir,
 guðr vas þeim á sinnum,
 emjuðu ulfheðnar
 ok ísǫrn dúðu.

 9. Freistuðu ens framráða,
 es þeim flœja kendi,
 allvalds austmanna,
 es býr at Útsteini;
 stóðum Nǫkkva brá,
 es vas styrjar væni,
 hlǫmmun vas á hlífum,
 áðr Haklangr felli.

 10. Leiddisk þá fyr Lúfu
 landi at halda
 hilmi enum halsdigra,
 holm lézk at skildi;
 slógusk und sessþiljur,
 es sárir óru,
 létu upp stjǫlu stúpa,
 stungu í kjǫl hǫfðum.

 11. Á baki létu blíkja,
 barðir óru grjóti,
 Sváfnis salnæfrar
 seggir hyggjandi;
 œstusk austkylfur
 ok of Jaðar hljópu
 heim ór Hafrsfirði
 ok hugðu á mjǫðdrykkju.

 12. Valr lá þar á sandi
 vitinn enum eineygja
 Friggjar faðmbyggvi;
 fǫgnuðum dǫ́ð slíkri.

 13. Annat skulu þær eiga
 ambáttir Ragnhildar
 dísir dramblátar
 at drykkjumǫ́lum,
 an ér séð hergaupur,
 es Haraldr hafi
 sveltar valdreyra
 en verar þeira bræði.

 14. Hafnaði Holmrygjum
 ok Hǫrða meyjum,
 hverri enni heinversku
 ok Hǫlga ættar,
 konungr enn kynstóri,
 es tók konu ena dǫnsku.

 15. Hversu es fégjafall,
 þeim es fold verja,
 ítra ógnflýtir
 við íþróttarmenn sína?

 16. Mjǫk eru reifðir
 rógbirtingar,
 þeirs í Haralds túni
 húnum verpa;
 féi eru þeir gœddir
 ok fǫgrum mækum,
 malmi húnlenzkum
 ok mani austrœnu.

 17. Þá eru þeir reifir,
 es vitu rómu væni,
 ǫrvir upp at hlaupa
 ok árar at sveigja,
 hǫmlur at slíta
 en hái at brjóta;
 ríkula hykk þá vǫrru
 þeysa at vísa ráði.

 18. At skalda reiðu vilk spyrja,
 alls þykkisk skil vita;
 greppa ferðir,
 þú munt gǫrla kunna,
 þeira 's með Haraldi hafask.

 19. Á gerðum sér þeira
 ok á gollbaugum
 at eru í kunnleikum við konung,
 feldum ráða rauðum
 ok vel fagrrenduðum,
 sverðum silfrvǫfðum,
 serkjum hringofnum,
 gyltum andfetlum
 ok grǫfnum hjǫlmum,
 hringum handbærum,
 es þeim Haraldr valði.

 20. At berserkja reiðu vilk spyrja,
 bergir hræsævar,
 hversu es fengit
 þeims í folk vaða
 vígdjǫrfum verum?

 21. Ulfheðnar heita,
 þeirs í orrostum
 blóðgar randir bera;
 vigrar rjóða,
 es til vígs koma;
 þeim's þar sýst saman;
 áræðismǫnnum einum
 hykk þar undir felisk
 skyli sá enn skilvísi,
 þeim's í skjǫld hǫggva.

 22. At leikurum ok trúðum
 hefk þik lítt fregit,
 hverr es ǫrgáti
 þeira Andaðar
 at húsum Haralds?

 23. At hundi elskar Andaðr
 ok heimsku drýgir
 eyrnalausum
 ok jǫfur hlœgir;
 hinir eru ok aðrir,
 es of eld skulu
 brinnanda spǫ́n bera;
 logǫndum húfum
 hafask und linda drepit
 hældræpir halir.</blockquote>

   1. ''Sværdbærerne lytte til, medens jeg om Harald, den hovedrige, fortæller oddenes idrætter; jeg vil meddele de ord, jeg hørte af en mø, lys og hvidhåret, som talte med en ravn.''
    2. ''Vis mente valkyrjen at være, som forstod fuglestemme; mænd (ægtemænd) var hende, den hvasöjede, ikke kære; hun med de lyse öjenhår og den hvide hals hilste ravnen, som sad på eng-klippernes pynt.''
    3. ''Hvor står det til med eder, ravne?, hvorfra er I komne så tidlig på dagen med blodigt næb?; kødtrævler hænger i eders klør, liglugt står ud af eders næb; I har nok i nat været tilstede der, hvor I vidste lig ligge.''
    4. ''Den mørkfjærede bevægede sig og törrede sit næb, örnens fostbroder, og tænkte på svar: Harald, Halfdans sön, den unge Yngve-ætling, har vi fulgt, fra vi krøb ud af ægget.''
    5. ''Jeg trode du kendte den konge, som bor på Kvinne, Nordmændenes fyrste, som råder over dybe skibe, (med) de røde spanter og røde skjolde, tjærede årer og skumbestænkte telte.''
    6. ''Ude vil han holde julegilde, hvis han ene må råde, den höjtstræbende fyrste, og holde Frøsleg (kamp); som barn var han ked af at bage sig ved ilden og at sidde inde, af den varme kvindestue og dunfyldte vanter.''
    7. ''Man kunde høre i Hafsfjorden, hvorledes den ætstore konge kæmpede der med Kjötve den rige; skibe var komne østfra begærlige efter kamp, med gabende hoveder og udskårne stavnplader.''
    8. ''De var ladede med storbønder og hvide skjolde, med vestlandske spyd og vælske sværd; bersærkerne brølte, kampen var i gang, ulvhednerne hylede og rystede spydene.''
    9. ''De vilde prøve den kraftige, der (imidlertid) lærte dem at flygte, Østmændenes hersker, som bor på Utsten; skibene blev satte i bevægelse, da kamp kunde væntes; der var bulder på skjolde, för Hagelang faldt.''
    10. ''Da bleve den halstykke konge ked af at forholde Luva landet; han tog sin tilflugt til holmen som skjold (værn); de, som var sårede, kastede sig ned under rorbænkene, lod deres bag stikke i vejret, men stak næsen ned i kølen.''
    11. ''Krigerne var så skönsomme, at de lod skjoldene blinke på deres rygge - de blev jo slåede med sten; "østkøllerne" løb som rasende hjem fra Hafsfjorden over Jæderen - de tænkte på mjöddrikken.''
    12. ''Valen lå der på den sandede bred, bestemt til Friggs enöjede elsker; vi blev glade over en sådan heltegærning.''
    13. ''Noget andet skal Ragnhilds tærner, de stolte kvinder, have at tale om ved drikkelaget end at I har set ulve, som Harald har sultet ved ikke at give dem blod, medens deres egne mænd har fodret dem.''
    14. ''Han brød med de holmrygske kvinder og Hördernes døtre, hver af de hedemarkske og af Hølges æt, den ætstore konge, som tog den danske kvinde til ægte.''
    15. ''Hvor gavmild er krigeren imod sine udmærkede idrætsmænd, som værger hans land?''
    16. ''I höj grad begaves de krigere, som i Haralds gård leger med brikker; med gods de begaves og med blanke sværd, med hunnisk malm (spyd?) og østlandske trælkvinder.''
    17. ''Da er de fyrige, når de kan vænte kamp, raske til at springe op og böje årene, rive årebåndene itu og knække åretollene. Jeg ved at de kraftig stryger over bølgerne, når kongen vil.''
    18. ''Om skjaldenes forhold vil jeg spörge, da du mener at være vel underrettet; de skjaldes færd, der er hos Harald, kender du nok fuldkommen.''
    19. ''På deres klæder og deres guldringe kan man se, at de er venner af kongen; de har røde skindkapper med smukke striber, sølvomviklede sværd, ringvævede brynjer, gyldte sværdbånd, figur-smykkede hjælme, armbårne ringe, som Harald har givet dem.''
    20. ''Om bersærkernes forhold vil jeg spörge, bloddrikker, hvorledes er de kampdjærve mænd, som går i kampen?''
    21. ''Ulvhedner hedder de, der bærer blodige skjolde i kampen; de rødfarver spydene, når de kommer til kamp; der er de stillede sammen til virksomhed; dér ved jeg at den redelige fyrste sætter sin tillid til lutter dristige mænd, som hugger i skjolde.''
    22. ''Om spillemænd og göglere har jeg kun spurgt dig lidt; hvilken er Andads og hans fællers underholdning i Haralds hus?''
    23. ''Andad viser omhu for en hund uden øren; udfolder dumme gærninger og bringer kongen til at le; der er også andre, der skal bære en brændende spån gennem bål; de har stukket under deres bælter brændende huer(?), disse mænd der fortjæner spark.''

{{DEFAULTSORT:Haraldskvædi (Hrafnsmal) (B1)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
-<blockquote>1. Hlýði hringberendr,
+<blockquote>
 <br>meðan frá Haraldi
 <br>segik odda íþróttir
@@ Linje 30: / Linje 31: @@
 <br>hvíta, haddbjarta,
 <br>es við hrafn dœmði.
 <br><br>2. Vitr þóttisk valkyrja,
 <br>verar né óru
@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 <br>Hymis hausrofa,
 <br>es sat á horni vinbjarga.
 <br><br>3. Hvat es yðr hrafnar?
 <br>Hvaðan eruð ér komnir
@@ Linje 48: / Linje 47: @@
 <br>nær hykk í n&#491;&#769;tt bjogguð
 <br>því's vissuð nái liggja.
 <br><br>4. Hreyfðisk enn h&#491;sfjaðri
 <br>ok of hyrnu þerði,
@@ Linje 57: / Linje 55: @@
 <br>ungum ynglingi,
 <br>síðan ór eggi kómum.
 <br><br>5. Kunna hugðak þik konung,
 <br>þanns á Kvinnum býr,
@@ Linje 66: / Linje 63: @@
 <br>tj&#491;rguðum &#491;&#769;rum
 <br>ok tj&#491;ldum drifnum.
 <br><br>6. Úti vill jól drekka,
 <br>ef skal einn ráða,
@@ Linje 75: / Linje 71: @@
 <br>varma dyngju
 <br>eða v&#491;ttu dúns fulla.
 <br><br>7. Heyrði í Hafrsfirði,
 <br>hvé hizug barðisk
@@ Linje 84: / Linje 79: @@
 <br>með gín&#491;ndum h&#491;fðum
 <br>ok gr&#491;fnum tinglum.
 <br><br>8. Hlaðnir óru h&#491;lða
 <br>ok hvítra skjalda,
@@ Linje 93: / Linje 87: @@
 <br>emjuðu ulfheðnar
 <br>ok ís&#491;rn dúðu.
 <br><br>9. Freistuðu ens framráða,
 <br>es þeim flœja kendi,
@@ Linje 102: / Linje 95: @@
 <br>hl&#491;mmun vas á hlífum,
 <br>áðr Haklangr felli.
 <br><br>10. Leiddisk þá fyr Lúfu
 <br>landi at halda
@@ Linje 111: / Linje 103: @@
 <br>létu upp stj&#491;lu stúpa,
 <br>stungu í kj&#491;l h&#491;fðum.
 <br><br>11. Á baki létu blíkja,
 <br>barðir óru grjóti,
@@ Linje 120: / Linje 111: @@
 <br>heim ór Hafrsfirði
 <br>ok hugðu á mj&#491;ðdrykkju.
 <br><br>12. Valr lá þar á sandi
 <br>vitinn enum eineygja
 <br>Friggjar faðmbyggvi;
 <br>f&#491;gnuðum d&#491;&#769;ð slíkri.
 <br><br>13. Annat skulu þær eiga
 <br>ambáttir Ragnhildar
@@ Linje 134: / Linje 123: @@
 <br>sveltar valdreyra
 <br>en verar þeira bræði.
 <br><br>14. Hafnaði Holmrygjum
 <br>ok H&#491;rða meyjum,
@@ Linje 141: / Linje 129: @@
 <br>konungr enn kynstóri,
 <br>es tók konu ena d&#491;nsku.
 <br><br>15. Hversu es fégjafall,
 <br>þeim es fold verja,
 <br>ítra ógnflýtir
 <br>við íþróttarmenn sína?
 <br><br>16. Mj&#491;k eru reifðir
 <br>rógbirtingar,
@@ Linje 155: / Linje 141: @@
 <br>malmi húnlenzkum
 <br>ok mani austrœnu.
 <br><br>17. Þá eru þeir reifir,
 <br>es vitu rómu væni,
@@ Linje 164: / Linje 149: @@
 <br>ríkula hykk þá v&#491;rru
 <br>þeysa at vísa ráði.
 <br><br>18. At skalda reiðu vilk spyrja,
 <br>alls þykkisk skil vita;
@@ Linje 170: / Linje 154: @@
 <br>þú munt g&#491;rla kunna,
 <br>þeira 's með Haraldi hafask.
 <br><br>19. Á gerðum sér þeira
 <br>ok á gollbaugum
@@ Linje 182: / Linje 165: @@
 <br>hringum handbærum,
 <br>es þeim Haraldr valði.
 <br><br>20. At berserkja reiðu vilk spyrja,
 <br>bergir hræsævar,
@@ Linje 188: / Linje 170: @@
 <br>þeims í folk vaða
 <br>vígdj&#491;rfum verum?
 <br><br>21. Ulfheðnar heita,
 <br>þeirs í orrostum
@@ Linje 199: / Linje 180: @@
 <br>skyli sá enn skilvísi,
 <br>þeim's í skj&#491;ld h&#491;ggva.
 <br><br>22. At leikurum ok trúðum
 <br>hefk þik lítt fregit,
@@ Linje 205: / Linje 185: @@
 <br>þeira Andaðar
 <br>at húsum Haralds?
 <br><br>23. At hundi elskar Andaðr
 <br>ok heimsku drýgir
@@ Linje 215: / Linje 194: @@
 <br>log&#491;ndum húfum
 <br>hafask und linda drepit
-<br>hældræpir halir.</blockquote>
+<br>hældræpir halir.
 &nbsp;&nbsp; 1. ''Sværdbærerne lytte til, medens jeg om Harald, den hovedrige, fortæller oddenes idrætter; jeg vil meddele de ord, jeg hørte af en mø, lys og hvidhåret, som talte med en ravn.''

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)]] !! !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Norske hirdskaldar]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Haraldskvæði (Hrafnsmál) (B1)]] !! !!
 |-
 ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Haraldskvæði]] !!  !!  !!  !!  !!