Haustlǫng (B1) - Revisjonshistorikk

Jesper på 1. jul. 2020 kl. 18:24

2020-07-01T18:24:53Z

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 09:19

2013-12-21T09:19:57Z

JJ.Sandal: Haustlǫng (B1)

2013-01-13T15:11:54Z

Haustlǫng (B1)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Haustlǫng (B1)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Tjodolv fraa Kvine]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Haustlǫng (B1)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Höstlånga (AC)]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Haustlöng]] !! !! !! !! !!
|-
|}

<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''

ved [[Finnur Jónsson]] 1912-1915

'''Þjóðólfr ór Hvíni''' ''Norsk skjald, 9. årh.''

<big>'''Haustlǫng'''</big></center>

<blockquote>1. Hvé skalk góðs at gjǫldum
 gunnveggjar brú leggja
 -- -- -- -- -- --
 raddkleif at Þórleifi.
 Týframra sék tíva
 trygglaust of far þriggja
 á hreingǫru hlýri
 hildar fats ok Þjaza.

 2. Segjǫndum fló sagna
 snótar ulfr at móti
 í gemlis ham gǫmlum
 glammi ó fyr skǫmmu;
 settisk ǫrn, þars æsir,
 ár (Gefnar) mat bǫ́ru
 (vasa byrgi-Týr bjarga
 bleyði vændr) á seyði.

 3. Tormiðluðr vas tívum
 tálhreinn meðal beina;
 hvat kvað hapta snytrir
 hjalmfaldinn því valda;
 margspakr of nam mæla
 mǫ́r valkastar bǫ́ru
 (vasat Hœnis vinr hǫ́num
 hollr) af fornum þolli.

 4. Fjallgylðir bað fyllar
 fet-Meila sér deila
 (hlaut) af helgum skutli
 (hrafnásar vinr blása);
 ving-rǫgnir lét vagna
 vígfrekr ofan sígask,
 þars vélsparir vǫ́ru
 varnendr goða farnir.

 5. Fljótt bað foldar dróttinn
 Fárbauta mǫg Várar
 þekkiligr með þegnum
 þrymseilar hval deila,
 en af breiðu bjóði
 bragðvíss at þat lagði
 ósvífrandi ása
 upp þjórhluti fjóra.

 6. Ok slíðrliga síðan
 svangr (vas þat fyr lǫngu)
 át af eikirótum
 okbjǫrn faðir Marnar,
 áðr djúphugaðr dræpi
 dolg ballastan vallar
 hirði-Týr meðal herða
 herfangs ofan stǫngu.

 7. Þá varð fastr við fóstra
 farmr Sigvinjar arma,
 sás ǫll regin eygja,
 ǫndurgoðs, í bǫndum;
 loddi rǫ́ við ramman
 reimuð Jǫtunheima,
 en holls vinar Hœnis
 hendr við stangar enda.

 8. Fló með fróðgum tívi
 fangsæll of veg langan
 sveita nagr, svát slitna
 sundr ulfs faðir mundi;
 þá varð Þórs of-rúni
 (þungr vas Loptr of sprunginn)
 mǫ́lunaut, hvat's mátti,
 miðjungs friðar biðja.

 9. Sér bað sagna hrœri
 sorgœran mey fœra,
 þás ellilyf ása,
 áttrunnr Hymis, kunni;
 Brunnakrs of kom bekkjar
 Brísings goða dísi
 girðiþjófr í garða
 grjót-Níðaðar síðan.

 10. Urðut brattra barða
 byggvendr at þat hryggvir;
 þá vas Ið með jǫtnum
 unnr nýkomin sunnan;
 gættusk allar áttir
 Ingvifreys at þingi
 (vǫ́ru heldr) ok hárar
 (hamljót regin) gamlar.

 11. Unz hrynsæva hræva
 hund ǫlgefnar fundu
 leiðiþirr ok læva
 lund ǫlgefnar bundu;
 þú skalt véltr, nema, vélum,
 - vreiðr mælti svá - leiðir
 mun stœrandi mæra
 mey aptr, Loki, hapta.

 12. Heyrðak svá, þat (síðan
 sveik opt ǫ́su leikum)
 hugreynandi Hœnis
 hauks fló bjalfa aukinn,
 ok lómhugaðr lagði
 leikblaðs reginn fjaðrar
 ern at ǫglis barni
 arnsúg faðir Marnar.

 13. Hófu skjótt, en skófu,
 skǫpt, ginnregin, brinna,
 en sonr biðils sviðnar
 (sveipr varð í fǫr) Greipar.
 Þat's of fátt á fjalla
 Finns ilja brú minni.
 Baugs þák bifum fáða
 bifkleif at Þórleifi.

 14. Eðr of sér, es jǫtna
 ótti lét of sóttan
 hellis baur á hyrjar,
 haug Grjótúna, baugi;
 ók at ísarnleiki
 Jarðar sunr, en dunði,
 móðr svall Meila blóða,
 Mána vegr und hǫ́num.

 15. Knǫ́ttu ǫll, en, Ullar
 endilǫ́g, fyr mági,
 grund vas grápi hrundin,
 ginnunga vé brinna,
 þás hafregin hafrar
 hógreiðar framm drógu
 (seðr gekk Svǫlnis ekkja
 sundr) at Hrungnis fundi.

 16. Þyrmðit Baldrs of barmi,
 berg, solgnum þar dolgi,
 hristusk bjǫrg ok brustu,
 brann upphiminn, manna;
 mjǫk frák móti hrøkkva
 myrkbeins Haka reinar,
 þás vígligan, vagna
 vátt, sinn bana þátti.

 17. Brátt fló bjarga gæti
 - bǫnd ollu því - randa
 (ímun) fǫlr und iljar
 íss (vildu svá dísir);
 varðat hǫggs frá hǫrðum
 hraundrengr þaðan lengi
 trjónu trolls of-rúna
 tíðs fjǫllama at bíða.

 18. Fjǫrspillir lét falla
 fjalfrs ólágra gjalfra
 bǫlverðungar Belja
 bolm á randar holmi;
 þar hné grundar gilja
 gramr fyr skǫrpum hamri,
 en berg-Dana bægði
 brjótr við jǫrmunþrjóti.

 19. Ok hǫrð brotin herju
 heimþingaðar Vingnis
 hvein í hjarna mœni
 hein at Grundar sveini,
 þar svát, eðr í Óðins
 ólaus burar hausi,
 stála vikr of stokkin
 stóð Einriða blóði.

 20. Áðr ór hneigihlíðum
 hárs ǫl-Gefjun sára
 reiði-Týs et rauða
 ryðs hœlibǫl gœli.
 Gǫrla lítk á Geitis
 garði þær of farðir.
 Baugs þák bifum fáða
 bifkleif at Þórleifi.</blockquote>

   1. Hvé skalk . . . . . ''[nogen ordfølge kan ikke opstilles]''. Sék á hreingǫru hlýri hildar fats trygglaust of far þriggja týframra tíva ok Þjasa = ''Hvorledes skal jeg besynge Torleif, skjoldets giver (?). Jeg ser på det blanke skjolds rand tre kraftige guders og Tjatses svigfulde mellemværende.''
    2. Snótar ulfr fló glammi fyr ó-skǫmmu at móti segjǫndum sagna í gǫmlum gemlis ham; ǫrn settisk ár, þars æsir bǫ́ru mat á seyði; bjarga Gefnar byrgi-Týr vasa bleyði vændr = ''Kvinderøveren flöj med vingesus (el. skrigende?) for lang tid siden imod skarens anførere i en gammel örneham; örnen satte sig fordums, hvor aserne havde sat deres mad over ilden; jætten kunde ikke beskyldes for fejhed.''
    3. Meðal-tálhreinn vas tormiðluðr beina tívum; hjalmfaldinn hapta snytrir kvað hvat valda því; margspakr valkastar bǫ́ru mǫ́r of nam mæla af fornum þolli; Hœnis vinr vasat hollr hǫ́num = ''Den svigfulde var den, som hindrede måltidet for guderne; gudernes hjælmede anfører sagde, at der måtte være noget i vejen for det (at maden kogtes); den meget vidende örn talte fra det gamle træ - Höners ven var ham ikke huld.''
    4. Fjallgylðir bað fet-Meila deila sér fyllar af helgum skutli; hrafnásar vinr hlaut blása; vígfrekr vingvagna-rǫgnir lét sígask ofan, þars vélsparir varnendr goða vǫ́ru farnir = ''Jætten bad Höner give sig sin mættelse af det hellige bord; Ravnegudens ven havde måttet blæse (puste til ilden); jætternes kampgridske fyrste lod sig glide ned (fra træet), hvor gudernes svigløse beskyttere var.''
    5. Þekkiligr dróttinn foldar bað fljótt Fárbauta mǫg deila hval Várar þrymseilar með þegnum, en bragðvíss ósvífrandi ása lagði at þat fjóra þjórhluti upp af breiðu bjóði = ''Jordens tækkelige herre bød hurtig Fårbötes sön at dele oksen mellem mændene, men gudernes listige trodser hev derpå fire dele af oksen op af det brede bord.''
    6. Ok svangr faðir Marnar át síðan slíðrliga okbjǫrn af eikirótum - þat vas fyr lǫngu -, áðr djúphugaðr hirði-Týr herfangs dræpi stǫngu ballastan dolg vallar ofan meðal herða = ''Og Mörns sultne fader åd siden grådigt oksen - siddende på egens rødder - det skete i gamle dage -, för byttets dybsindige (listige) tilbageholder slog jordens meget stærke fjende ovenfra mellem skuldrene med en stang.''
    7. Þá varð farmr arma Sigvinjar, sás ǫll regin eygja í bǫndum, fastr við fóstra ǫndurgoðs; rǫ́ loddi við ramman reimuð Jǫtunheima, en hendr holls vinar Hœnis við stangar enda = ''Da blev Sigyns elsker, hvem alle guderne öjede i lænker, fast ved skigudindens fader; stangen hang hast ved Jætteverdenens kraftig fyrste(?), og Höners hulde vens hænder ved den anden ende.''
    8. Sveita nagr fló fangsæll of langan veg með fróðgum tívi, svát ulfs faðir mundi slitna sundr; þá varð ofrúni Þórs biðja mǫ́lunaut miðjungs friðar, hvat's mátti; þungr Loptr vas of sprunginn = ''Örnen flöj bytterig lang vej med den kyndige gud, så at ulvens fader var nærved at rives itu; da blev Tors ven nødt til at bede jættens fælle om fred, alt hvad han kunde; den tunge Loke var nær revnet.''
    9. Áttrunnr Hymis bað sagna hrœri sorgœran fœra sér mey, þás kunni ellilyf ása; Brísings goða girðiþjófr of kom síðan Brunnakrs bekkjar dísi í garða grjót-Níðaðar = ''Hymirs ætling bød mændernes anfører, vanvittig af smerte, at bringe sig den mø, der forstod sig på asernes alderdomshelbredelse; Brisingsmykkets tyv førte siden Brøndagerbænkens dis til bjærgfyrstens gårde.''
    10. Byggvendr brattra barða urðut hryggvir at þat; þá vas Iðunnr nýkomin sunnan með jǫtnum; allar áttir Ingvifreys, gamlar ok hárar, gættusk at þingi - regin vǫ́ru heldr hamljót = ''Beboerne af de stejle fjældsider blev derpå glade; da var Idun nylig kommen sydfra til jætterne. Alle Ingvifreys slægter, gamle og gråhårede - magterne var meget utækkelige af udseende - rådslog på tinge, -''
    11. Unz ... ''[tekst og ordning af l. 1-4 usikker]''; þú skalt vélum véltr, Loki, - vreiðr mælti svá -, nema leiðir aptr mæra mey, stærandi mun hapta = ''Indtil (de fandt at det var Loke der havde bortført Idun og bandt ham?); "du skal lide hård medfart Loke" - den vrede talte så -, "med mindre du bringer tilbage den herlige mø, der forøger (giver) gudernes fryd (livsglæde)".''
    12. Heyrðak svá, þat hugreynandi Hœnis - síðan sveik opt ǫ́su leikum - fló aukinn hauks bjalfa, ok lómhugaðr faðir Marnar, ern fjaðrar blaðs leikreginn, lagði arnsúg at ǫglis barni = ''Jeg har hørt, at Höners hu-prøver - senere sveg han ofte aserne ved sit spil - flöj afsted i en høgs ham, og Marns svigsindede fader, den raske vinge-svinger, forfulgte med susende örneflugt høgens barn.''
    13. Skǫpt hófu skjótt brinna, en ginnregin skófu, en sonr biðils Greipar sviðnar - sveipr varð í fǫr. Þat's of fátt á minni brú fjalla Finns ilja. Þák baugs bifkleif, bifum fáða, at Þórleifi = ''Skafterne, som de hellige guder dannede spåner af, begyndte at brænde, men sönnen af Greips elsker svides - hans rejse (flugt) afbrødes pludselig. Det er malet på mit skjold - det skjold, besat med farver (malede fremstillinger?), modtog jeg af Torleiv.''
    14. Eðr of sér á baugi "hellis baur hyrjar", es ótti jǫtna lét of sóttan Grjótúna haug; Jarðar sunr ók at ísarnleiki, en Mána vegr dundi und hǫ́num; móðr svall Meila blóða = ''Endvidere kan man se på skjoldet, at jætternes skræk besøgte Grjotuns höj; Jordens sön kørte til jærnlegen, og himlen drönede under ham; vreden svulmede i Meiles broder.''
    15. Ǫll ginnunga vé knǫ́ttu brinna fyr Ullar mági, en endilǫ́g grund vas hrundin grápi, þás hafrar drógu hógreiðar hafregin framm at fundi Hrungnis; Svǫlnis ekkja gekk seðr sundr = ''Hele luften brændte for Ulls stefader, men jorden nedenunder piskedes af hagl og sne, da bukkene trak vognguden frem til møde med Hrungnir; Odins enke var nærved at briste.''
    16. Baldrs of barmi þyrmðit þar solgnum manna dolgi; bjǫrg hristusk ok berg brustu; upphiminn brann; frák Haka vagna reinar myrkbeins vátt hrøkkva mjǫk móti, þás þátti sinn vígligan bana = ''Balder broder skånede der ikke menneskenes glubske fjende; bjærgene rystede og klipperne brast; himlen stod i flammer; jeg har hørt, at jætten stillede sig til kraftig modstand, da han så sin kamprede banemand.''
    17. Brátt fló fǫlr randa íss und iljar bjarga gæti; bǫnd ollu því; ímun-dísir vildu svá; hraundrengr varðat at bíða lengi þaðan tíðs hǫggs frá hǫrðum ofrúna trolls trjónu fjǫllama = ''Hurtig flöj det blege skjold under fødderne på jætten; det voldte guderne; kampdiserne vilde det så; jætten behøvede ikke derefter at vænte længe på et hurtig hug fra den hårde af den knusende hammer.''
    18. Fjǫrspillir bǫlverðungar Belja lét bolm fjalfrs ólágra gjalfra falla á randar holmi; þar hné gilja grundar gramr fyr skǫrpum hamri, en berg-Dana brjótr bægði við jǫrmunþrjóti = ''Jætternes dræber lod jætten falde på skjoldholmen; dér segnede fjældkongen for den hårde hammer, og jætternes bane overvandt hovedfjenden.''
    19. Ok hǫrð brotin hein Vingnis herju heimþingaðar hvein at Grundar sveini í hjarna mœni, svát stála vikr, eðr ólaus í hausi Óðins burar, stóð þar, stokkin blóði Einriða = ''Og jættens hårde, brudte hén for hvinende mod Jordens sön og ind i hans hoved, så at hénen, endnu fast i Odins söns hoved, stod dér, overstænkt med Tors blod.''
    20. Áðr ǫl-Gefjun gœli et rauða ryðs hœlibǫl ór hárs hneigihlíðum sára reiði-Týs. Gǫrla lítk þær of farðir á Geitis garði. Þák (''osv. s. v. 13''). = ''Indtil kvinden skulde ved tryllsang fjærne den røde hén fra gudekrigerens hoved. Jeg ser tydelig på skjoldet disse hændelser. Jeg modtog osv.''

{{DEFAULTSORT:Haustløng (B1)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]

@@ Linje 200: / Linje 200: @@
 <br>&nbsp;&nbsp; 14. Eðr of sér á baugi "hellis baur hyrjar", es ótti j&#491;tna lét of sóttan Grjótúna haug; Jarðar sunr ók at ísarnleiki, en Mána vegr dundi und h&#491;&#769;num; móðr svall Meila blóða = ''Endvidere kan man se på skjoldet, at jætternes skræk besøgte Grjotuns höj; Jordens sön kørte til jærnlegen, og himlen drönede under ham; vreden svulmede i Meiles broder.''
 <br>&nbsp;&nbsp; 15. &#490;ll ginnunga vé kn&#491;&#769;ttu brinna fyr Ullar mági, en endil&#491;&#769;g grund vas hrundin grápi, þás hafrar drógu hógreiðar hafregin framm at fundi Hrungnis; Sv&#491;lnis ekkja gekk seðr sundr = ''Hele luften brændte for Ulls stefader, men jorden nedenunder piskedes af hagl og sne, da bukkene trak vognguden frem til møde med Hrungnir; Odins enke var nærved at briste.''
-<br>&nbsp;&nbsp; 16. Baldrs of barmi þyrmðit þar solgnum manna dolgi; bj&#491;rg hristusk ok berg brustu; upphiminn brann; frák Haka vagna reinar myrkbeins vátt hrøkkva mj&#491;k móti, þás þátti sinn vígligan bana = ''Balder broder skånede der ikke menneskenes glubske fjende; bjærgene rystede og klipperne brast; himlen stod i flammer; jeg har hørt, at jætten stillede sig til kraftig modstand, da han så sin kamprede banemand.''
+<br>&nbsp;&nbsp; 16. Baldrs of barmi þyrmðit þar solgnum manna dolgi; bj&#491;rg hristusk ok berg brustu; upphiminn brann; frák Haka vagna reinar myrkbeins vátt hrøkkva mj&#491;k móti, þás þátti sinn vígligan bana = ''Balders broder skånede der ikke menneskenes glubske fjende; bjærgene rystede og klipperne brast; himlen stod i flammer; jeg har hørt, at jætten stillede sig til kraftig modstand, da han så sin kamprede banemand.''
 <br>&nbsp;&nbsp; 17. Brátt fló f&#491;lr randa íss und iljar bjarga gæti; b&#491;nd ollu því; ímun-dísir vildu svá; hraundrengr varðat at bíða lengi þaðan tíðs h&#491;ggs frá h&#491;rðum ofrúna trolls trjónu fj&#491;llama = ''Hurtig flöj det blege skjold under fødderne på jætten; det voldte guderne; kampdiserne vilde det så; jætten behøvede ikke derefter at vænte længe på et hurtig hug fra den hårde af den knusende hammer.''
 <br>&nbsp;&nbsp; 18. Fj&#491;rspillir b&#491;lverðungar Belja lét bolm fjalfrs ólágra gjalfra falla á randar holmi; þar hné gilja grundar gramr fyr sk&#491;rpum hamri, en berg-Dana brjótr bægði við j&#491;rmunþrjóti = ''Jætternes dræber lod jætten falde på skjoldholmen; dér segnede fjældkongen for den hårde hammer, og jætternes bane overvandt hovedfjenden.''
 <br>&nbsp;&nbsp; 19. Ok h&#491;rð brotin hein Vingnis herju heimþingaðar hvein at Grundar sveini í hjarna mœni, svát stála vikr, eðr ólaus í hausi Óðins burar, stóð þar, stokkin blóði Einriða = ''Og jættens hårde, brudte hén for hvinende mod Jordens sön og ind i hans hoved, så at hénen, endnu fast i Odins söns hoved, stod dér, overstænkt med Tors blod.''
-<br>&nbsp;&nbsp; 20. Áðr &#491;l-Gefjun gœli et rauða ryðs hœlib&#491;l ór hárs hneigihlíðum sára reiði-Týs. G&#491;rla lítk þær of farðir á Geitis garði. Þák (''osv. s. v. 13''). = ''Indtil kvinden skulde ved tryllsang fjærne den røde hén fra gudekrigerens hoved. Jeg ser tydelig på skjoldet disse hændelser. Jeg modtog osv.''
+<br>&nbsp;&nbsp; 20. Áðr &#491;l-Gefjun gœli et rauða ryðs hœlib&#491;l ór hárs hneigihlíðum sára reiði-Týs. G&#491;rla lítk þær of farðir á Geitis garði. Þák (''osv. s. v. 13''). = ''Indtil kvinden skulde ved tryllesang fjærne den røde hén fra gudekrigerens hoved. Jeg ser tydelig på skjoldet disse hændelser. Jeg modtog osv.''
 {{DEFAULTSORT:Haustløng (B1)}}

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
-<blockquote>1. Hvé skalk góðs at gj&#491;ldum
+<blockquote>
 <br>gunnveggjar brú leggja
 <br>-- -- -- -- -- --
@@ Linje 30: / Linje 31: @@
 <br>á hreing&#491;ru hlýri
 <br>hildar fats ok Þjaza.
 <br><br>2. Segj&#491;ndum fló sagna
 <br>snótar ulfr at móti
@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 <br>(vasa byrgi-Týr bjarga
 <br>bleyði vændr) á seyði.
 <br><br>3. Tormiðluðr vas tívum
 <br>tálhreinn meðal beina;
@@ Linje 48: / Linje 47: @@
 <br>(vasat Hœnis vinr h&#491;&#769;num
 <br>hollr) af fornum þolli.
 <br><br>4. Fjallgylðir bað fyllar
 <br>fet-Meila sér deila
@@ Linje 57: / Linje 55: @@
 <br>þars vélsparir v&#491;&#769;ru
 <br>varnendr goða farnir.
 <br><br>5. Fljótt bað foldar dróttinn
 <br>Fárbauta m&#491;g Várar
@@ Linje 66: / Linje 63: @@
 <br>ósvífrandi ása
 <br>upp þjórhluti fjóra.
 <br><br>6. Ok slíðrliga síðan
 <br>svangr (vas þat fyr l&#491;ngu)
@@ Linje 75: / Linje 71: @@
 <br>hirði-Týr meðal herða
 <br>herfangs ofan st&#491;ngu.
 <br><br>7. Þá varð fastr við fóstra
 <br>farmr Sigvinjar arma,
@@ Linje 84: / Linje 79: @@
 <br>en holls vinar Hœnis
 <br>hendr við stangar enda.
 <br><br>8. Fló með fróðgum tívi
 <br>fangsæll of veg langan
@@ Linje 93: / Linje 87: @@
 <br>m&#491;&#769;lunaut, hvat's mátti,
 <br>miðjungs friðar biðja.
 <br><br>9. Sér bað sagna hrœri
 <br>sorgœran mey fœra,
@@ Linje 102: / Linje 95: @@
 <br>girðiþjófr í garða
 <br>grjót-Níðaðar síðan.
 <br><br>10. Urðut brattra barða
 <br>byggvendr at þat hryggvir;
@@ Linje 111: / Linje 103: @@
 <br>(v&#491;&#769;ru heldr) ok hárar
 <br>(hamljót regin) gamlar.
 <br><br>11. Unz hrynsæva hræva
 <br>hund &#491;lgefnar fundu
@@ Linje 120: / Linje 111: @@
 <br>mun stœrandi mæra
 <br>mey aptr, Loki, hapta.
 <br><br>12. Heyrðak svá, þat (síðan
 <br>sveik opt &#491;&#769;su leikum)
@@ Linje 129: / Linje 119: @@
 <br>ern at &#491;glis barni
 <br>arnsúg faðir Marnar.
 <br><br>13. Hófu skjótt, en skófu,
 <br>sk&#491;pt, ginnregin, brinna,
@@ Linje 138: / Linje 127: @@
 <br>Baugs þák bifum fáða
 <br>bifkleif at Þórleifi.
 <br><br>14. Eðr of sér, es j&#491;tna
 <br>ótti lét of sóttan
@@ Linje 147: / Linje 135: @@
 <br>móðr svall Meila blóða,
 <br>Mána vegr und h&#491;&#769;num.
 <br><br>15. Kn&#491;&#769;ttu &#491;ll, en, Ullar
 <br>endil&#491;&#769;g, fyr mági,
@@ Linje 156: / Linje 143: @@
 <br>(seðr gekk Sv&#491;lnis ekkja
 <br>sundr) at Hrungnis fundi.
 <br><br>16. Þyrmðit Baldrs of barmi,
 <br>berg, solgnum þar dolgi,
@@ Linje 165: / Linje 151: @@
 <br>þás vígligan, vagna
 <br>vátt, sinn bana þátti.
 <br><br>17. Brátt fló bjarga gæti
 <br>- b&#491;nd ollu því - randa
@@ Linje 174: / Linje 159: @@
 <br>trjónu trolls of-rúna
 <br>tíðs fj&#491;llama at bíða.
 <br><br>18. Fj&#491;rspillir lét falla
 <br>fjalfrs ólágra gjalfra
@@ Linje 183: / Linje 167: @@
 <br>en berg-Dana bægði
 <br>brjótr við j&#491;rmunþrjóti.
 <br><br>19. Ok h&#491;rð brotin herju
 <br>heimþingaðar Vingnis
@@ Linje 192: / Linje 175: @@
 <br>stála vikr of stokkin
 <br>stóð Einriða blóði.
 <br><br>20. Áðr ór hneigihlíðum
 <br>hárs &#491;l-Gefjun sára
@@ Linje 200: / Linje 182: @@
 <br>garði þær of farðir.
 <br>Baugs þák bifum fáða
-<br>bifkleif at Þórleifi.</blockquote>
+<br>bifkleif at Þórleifi.
 &nbsp;&nbsp; 1. Hvé skalk . . . . . ''[nogen ordfølge kan ikke opstilles]''. Sék á hreing&#491;ru hlýri hildar fats trygglaust of far þriggja týframra tíva ok Þjasa = ''Hvorledes skal jeg besynge Torleif, skjoldets giver (?). Jeg ser på det blanke skjolds rand tre kraftige guders og Tjatses svigfulde mellemværende.''